”Japan vil være det første land i verden til at realisere Society 5.0, som vil løse sociale udfordringer på en måde, så enhver person kan få sine behov opfyldt.”

Med disse ord satte Japans premierminister, Shinzo Abe, kort før sommerferien helt nye pejlemærker for digitaliseringen af den globale økonomi, som i størstedelen af den vestlige verden domineres af den såkaldte industri 4.0-tænkning.

Ordene faldt på et møde i den japanske regerings råd for investeringer i fremtiden, hvor Abe introducerede skitsen til en helt ny strategisk vækstplan for Japan, der i en lang årrække har været ramt af lavvækst eller decideret minusvækst, bl.a. som følge af en katastrofal demografi med lav fødselsrate og stadig flere ældre.

”Realiseringen af Society 5.0 vil løse sociale udfordringer, såsom faldet i arbejdsstyrken, som Japan møder før andre lande. På samme tid forventes Society 5.0 at forbedre produktiviteten og generere ny efterspørgsel,” varslede Shinzo Abe.

Hans opskrift på omstillingen til Society 5.0, som er udviklet i samarbejde med den magtfulde japanske erhvervsorganisation Keidanren, er at sætte mennesket i centrum for videreudvikling og implementering af de innovationer, der er skabt under den fjerde industrielle revolution, såsom Internet of Things, big data og kunstig intelligens. Planen er at stimulere udbredelsen af de nye teknologier til alle hjørner af samfundet samt udviklingen af produkter, serviceydelser og forretningsmodeller, der kan bidrage til at løse sociale udfordringer og skabe forbedret livskvalitet for alle borgere, uanset alder, køn og helbredsmæssig tilstand.

Selv om Society 5.0-visionen er skabt med kniven for struben af en premierminister, der er tynget af et gigantisk økonomisk vækstefterslæb, tiltagende demografiske udfordringer og beskyldninger om nepotisme, leverer den et frisk pust til en vestlig industri 4.0-debat, som i øjeblikket træder vande i forhold til at finde plads til mennesket i en stærkt teknologifokuseret fremtid.

Som direktør for nonprofit-organisationen INDEX Design to Improve Life, Kigge Hvid, der også er medlem af regeringens disruptionråd, formulerer det:

”Japanernes fokus på, hvordan det menneskelige aspekt tænkes ind, passer rigtig godt ind i en dansk kontekst og i disruptionrådets kommissorium.”

Samme muligheder herhjemme

Disruptionrådet skal bl.a. komme med forslag til, hvordan Danmark ”bedst udnytter det potentiale, som ny teknologi og øget globalisering fører med sig”. I den sammenhæng diskuteres det intenst i såvel rådet som samfundet i øvrigt, hvordan øget anvendelse af automation, kunstig intelligens og robotter kan øge produktiviteten og Danmarks konkurrencedygtighed uden samtidig at overflødiggøre samfundsgrupper, som f.eks. de ufaglærte.

”Når man i Society 5.0-visionen taler om øget brug af menneskelig kreativitet, mere individuel indflydelse på eget arbejde, mere brug af folks individuelle kvaliteter og et mere fleksibelt arbejdsmarked, så er det noget, vi kan bruge i disruptionrådet. Det er jo muligheder, som vi også har i Danmark, hvis vi griber fremtiden rigtigt an,” siger Kigge Hvid.

Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der leder sekretariatet for disruptionrådet, ser sund fornuft i at lade sig inspirere af Japans nye model:

”Nogle af de temaer, som Shinzo Abe har sat til drøftelse i Japan, er noget af det, vi også selv kommer til at forholde os til,” siger han.

Ifølge ministeren er specielt Japans fokus på, hvordan man kan sikre, at borgerne er trygge i forhold til den teknologiske udvikling og udbredelse, interessant:

”En vigtig del af at udnytte de teknologiske muligheder er, at både virksomheder og borgere er trygge ved, at robotter ikke kommer og tager deres arbejde,” siger Troels Lund Poulsen.

Beskæftigelsesministeriet er i gang med at udarbejde landestudier af bl.a. Japans digitaliseringsplaner, som vil blive præsenteret for disruptionrådet i løbet af efteråret. Ligeledes overvejer beskæftigelsesministeren at invitere repræsentanter fra såvel Tysklands og Japans som andre nationers digitaliseringssatsninger for at få et mere globalt afsæt for diskussionen i Danmark.

Fokus på sammenhænge

Hvad er så mere præcist forskellen på Japans nye vision for Society 5.0 og de teknologivisioner, der i øjeblikket er dominerende i Vesten, som f.eks. den tyske industri 4.0-strategi og den amerikanske Industrial Internet Consortium-strategi?

En af de grundlæggende forskelle er det overordnede perspektiv. Hvor man i Vesten primært fokuserer på teknologiens indflydelse på forskellige sektorer som industri, transport, energi m.m., fokuserer Society 5.0 mere på den teknologiske udviklings betydning for individet og samfundet. Se figur 1.

Society 5.0 gør særligt op med den tyske industri 4.0-tankegang, der, som navnet indikerer, primært fokuserer på, at produktionssektoren skal fungere som vækstmotor for resten af samfundet, og dermed på at øge produktiviteten i industrien samt de økosystemer og leverandørkæder, der omgiver den.

I Society 5.0 er produktion og industriens produktivitet naturligvis også essentiel, men det er borgerne og deres livskvalitet, der sættes i centrum for landets vision for digitalisering og den teknologiske udvikling. Fokus er på, at alle borgere – uanset alder og mobilitet – skal have mulighed for at realisere en værdig livsstil. Og det bliver virksomhedernes og det offentlige systems opgave at gøre dette muligt via udvikling og anvendelse af nye teknologier, serviceydelser og forretningsmodeller. Se figur 2.

Mennesket først

Japans society 5.0-satsning tager med andre ord i højere grad udgangspunkt i mennesket end i teknologien. Eller som professor i robotteknologi ved DTU Henrik Hautop Lund siger:

”Japanerne vender industri 4.0-tænkningen lidt på hovedet: De ser først på, hvad det egentlig er for et samfund og for en interaktion mellem mennesker og teknologi, de er interesserede i. Dernæst ser de på, hvordan forskning og teknologi kan bruges til at opfylde, hvad man har fundet frem til.”

Henrik Hautop Lund, som er en af Danmarks fremmeste robotforskere, har i over 20 år arbejdet sammen med førende japanske forskningsinstitutioner og teknologikonglomerater som Hitachi og Mitsubishi. Hans erfaring er, at Vesten og herunder Danmark kan lære meget af japanernes sans for at tænke i menneskelige ressourcer og sammenhænge.

”I Vesten har vi lidt misforstået den japanske teknologi- og produktivitetstænkning. F.eks. handler japanske ledelsesfilosofier som Lean ikke om at reducere antallet af medarbejdere. De handler grundlæggende om inkludering og om at skabe et miljø, hvor der er en rolle til alle. Det er den samme tanke, der ligger i Society 5.0-visionen, der handler om, hvordan vi indretter vores industri og samfund, så der er plads og råd til alle,” siger Henrik Hautop Lund.

Behov for reformer

Nuvel, træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, så det er naturligvis ikke alt, japanerne gør, som Vesten og Danmark bør tage til sig. Langtfra. Faktisk er Abes nye vækstplan og Society 5.0-strategi sat i verden for at råde bod på nogle af de åbenlyse udfordringer, den japanske økonomi står over for.

For eksempel har japanerne fremelsket en arbejdskultur, hvor mænd arbejder til de segner. Landet er langt bagud med at skabe en kultur, hvor kvinder deltager på lige fod med mænd på arbejdsmarkedet, ligesom udlændinge er en sjældenhed på japanske arbejdspladser, der i vid udstrækning har isoleret sig fra resten af verden.

Samtidig er Japan plaget af naturkatastrofer som tsunamier og jordskælv, som skaber utryghed i befolkningen og gør store indhug i økonomien. Endelig truer landets demografiske udvikling med at bremse et ellers gryende opsving, hvor Japan de seneste seks kvartaler har oplevet den længste periode med stigende vækst i over ti år.

De udfordringer er Shinzo Abe pinligt bevidst om. Det er bl.a. derfor, at Society 5.0 fokuserer på at løse samfundsmæssige udfordringer omkring miljø, naturkatastrofer og demografiske skævheder.

Eksempelvis er det planen, at industri 4.0-teknologi som kunstig intelligens, robotter og droner målrettet skal bringes i spil for at integrere ældre og svagelige mere i samfundet og skabe vækst i yderområder. Men en lige så vigtig komponent i strategien og i Abes nye vækstplan er de reformer, der bl.a. skal bidrage til, at arbejdsmarkedet åbnes mere for kvinder og udlændinge.

Fem vægge skal brydes ned

Japans succes med at realisere Society 5.0 er således afhængig af, at Shinzo Abe formår at rette op på nogle af de skævheder, der har været årsag til, at Japan, efter i 1980’erne at have været en af verdens fremmeste vækstnationer, har været ramt af over to årtiers nedtur med minusvækst og stagnation.

Ifølge erhvervsorganisationen Keidanren kræver det, at Shinzo Abe river fem ’vægge’ ned, som i dag står i vejen for Society 5.0:

Bureaukrativæggen. Ministerier og andre offentlige organer skal arbejde langt tættere sammen og inddrage universiteter og erhvervsliv i udvikling og promovering af nationale strategier for realisering af Society 5.0. Parterne skal bl.a. blive enige om udvikling af en universel platform for Internet of Things og skabe en enkel kommunikationsvej mellem det private og det offentlige.

Lovgivningsvæggen. Lovgivningssystemet skal i højere grad bane vej for nem, sikker og tværgående adgang og anvendelse af data, der er Society 5.0’s råstof. Reformer og ny lovgivning skal gøre det muligt at udnytte det fulde potentiale i nye teknologier såsom ubemandede køretøjer, robotter m.m.

Teknologivæggen. Der skal mere speed på udvikling og promovering af ny teknologi inden for cybersikkerhed, kunstig intelligens, robotter m.m. Den offentlige sektor skal afsætte mindst 1 procent af BNP til forskning og udvikling, og skattereformer skal motivere til flere private investeringer i forskning og udvikling.

Ressourcevæggen. Keidanren vil håndtere problemet med den faldende arbejdsstyrke ved at åbne arbejdsmarkedet for alle aldersgrupper og sociale lag gennem uddannelsesinitiativer og teknologi. Bl.a. skal kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevne højere op på skoleskemaet, ligesom der skal være en massiv satsning på it-kompetencer i hele uddannelsessystemet.

Acceptvæggen. Social accept af den nationale strategi er afgørende for realiseringen af Society 5.0. Digitalisering, robotisering og opsamling og anvendelse af data skal forankres i en bred forståelse for strategien blandt alle interessenter i hele samfundet – ligesom en mere udbredt interaktion mellem mennesker og maskiner skal gøres socialt acceptabel og forbindes med højere status.

Lykkes dette, er der også læring at hente for bl.a. Danmark, da tilsvarende ’vægge’ eller barrierer i dag forhindrer en fuld udnyttelse af digitalisering, big data og kunstig intelligens i mange vestlige lande. Som Troels Lund Poulsen konstaterer:

 ”En ting, der er fuldstændig afgørende, er at nedbryde de vægge, som private virksomheder møder, når de gerne vil udvikle nye forretningskoncepter. Der er det helt afgørende, at den offentlige sektor og offentlige myndigheder understøtter digitalisering. Det kommer vi selv til at give nogle bud på, når vi senere i år præsenterer vores deleøkonomiske strategi.”