Japans undergang

Befolkningstallet i Japan rasler med rekordfart ned, og de offentlige finanser har været i underskud siden 1993. Spørgsmålet er, om et moderne industriland kan leve med permanent negativ økonomisk vækst og en historisk affolkning? Den japanske historie er interessant for EU-lande, fordi den har mange lighedspunkter med udviklingen i Europa.

I den aktuelle diskussion om faren for, at EU kan havne i en sekulær stagnation, har der ikke sjældent været henvist til det japanske skræmmebillede med 20-25 års stagnation oven på den bristede boble i 1990. Japan er i det hele taget interessant, fordi landet er så meget længere fremme med nogle af de udviklingstendenser, man frygter – eller må forvente – i Europa.

Japan bliver i de kommende årtier et stort “naturligt eksperiment”. Landet er i øvrigt også en interessant case at studere, hvis man vil vide, hvordan det aldrende samfund ser ud i år 2050. Japan har nemlig i 2014 nøjagtig den samme “ældrebyrde”, som Danmark ventes at få i 2050. Derfor giver Japan et godt fingerpeg om, hvordan aldringen f.eks. vil påvirke sundhedsvæsenet om 35 år.

Kigger man lidt længere frem, ser Japans fremtid dog skræmmende ud. Det rækker ud over de sidste 25 års deflation og stagnation. Japan står faktisk til at forsvinde – ikke kun økonomisk, men helt bogstaveligt – hvis man forlænger de sidste 40 års tendenser med lav fertilitet. Også her har Japan en historie at fortælle Europa. For det går i samme retning i EU. Grundlæggende er det, der adskiller, mest den hastighed, hvormed den japanske udvikling forløber.

Japan rummer både en økonomisk og en demografisk historie – som er forbundet i bl.a. Larry Summers teori om “sekulær stagnation”. Den økonomiske del af historien er nogenlunde velkendt. Japans økonomi buldrede af sted næsten i kinesisk væksttempo i 1970’erne og 1980’erne indtil det store krak i 1990. En af verdenshistoriens allerstørste bobler sprang, ejendomspriser faldt til jorden med op til 99 pct., og aktiekurserne blev sendt ned med tre fjerdedele. Derefter fulgte Japans “tabte årti” i 1990’erne – der imidlertid blev efterfulgt af et mindst lige så tabt årti i 00’erne. Også USA og navnlig Europa fik samlet lavvækst i 00’erne pga. krisen, men dog ikke så slemt som Japan, der lå på linje med Nordeuropa i velstand omkring 1990, men siden er sakket betydeligt bagud. 

Det igangværende årti er til gengæld startet endnu mere negativt for Eurozonen end for Japan, hvilket har sat gang i diskussionen om, hvorvidt Europa er på vej mod japanske tilstande. Kun USA kan finde en vis trøst i tallene indtil nu.

Rekordstort eksperiment

Siden december 2012 har premierminister Shinzo Abe forsøgt at komme ud af deflations-/stagnationsspiralen med en meget ekspansiv penge- og finanspolitik. Effekten har dog ikke været alt for overbevisende. Økonomien fik et boost i første halvdel af 2013, men det ebbede ud. Siden Abes tiltræden har den gennemsnitlige kvartalsvise BNP-vækst ligget på 0,36 pct. Men for de sidste fire kvartaler er gennemsnittet lige under nul.

[quote align="left" author=""]Den japanske historie er især interessant, fordi mange træk fra den japanske udvikling genfindes i Europa – bare i slowmotion.[/quote]

Japan har traditionelt haft pænt store overskud på betalingsbalancen, men det er også aftaget. 1,1 pct. af BNP i 2012, og 0,7 pct. i 2013 – eller en tiendedel af det danske overskud. De offentlige finanser ser til gengæld ikke godt ud. Der har været underskud lige siden 1993, og underskuddet har i 2009-2013 ligget omkring 8-9 pct. om året. Den offentlige bruttogæld er vokset til omkring 230 pct. af BNP – nettogælden til ca. 150 pct.

Det mest skræmmende er dog befolkningsudviklingen – der også gør den offentlige gæld endnu mere bekymrende. Ifølge den officielle japanske befolkningsfremskrivning forventes befolkningen at gå ganske dramatisk tilbage – fra 127 millioner i 2012 til ca. 87 millioner i 2060 og ca. 42 millioner om 95 år, i 2110. En sådan befolkningstilbagegang er ikke set siden den irske kartoffelkrise i 1840’erne og den sorte død omkring 1350. Men det var ikke moderne vækstøkonomier.

Det betyder, at Japan inden for en overskuelig fremtid står til permanent negativ økonomisk vækst, for tilbagegangen i befolkningen er større end fremgangen i produktiviteten. Det bliver endnu mere tydeligt, når vi zoomer ind på den erhvervsaktive befolkning – pr. konvention afgrænset som de 15-64-årige. Der sker næsten en halvering de næste 45 år – fra 80 millioner til 44 millioner – og så en halvering igen over de næste 50 år, fra 44 til 21 millioner.

Nu ville Japan måske egentlig være et mere behageligt land at leve i, hvis man kun var halvt så mange indbyggere. Befolkningstætheden er stor. Tilbagegangen fra 2010-2110 svarer stort set til fremgangen fra 1900 til 2000. Og som udgangspunkt regner vi ikke med et fald i per capita-indkomsten. Så er der grund til at bekymre sig om faldet i folketallet?

Det ved vi ikke. Vi har bare ikke noget fortilfælde for en sådan affolkning. Kan et moderne industriland leve med permanent negativ økonomisk vækst? Det bliver interessant at se.

I hvert fald bliver aldringen et stort problem: Kan et land leve med en ældrebrøk på 83 pct. – altså næsten én person over 65 for hver 15-64 årige? Det er tilfældet om 100 år, men allerede i 2050 ventes ældrebrøken at ligge omkring 75 pct. mod godt 40 pct. i de nordiske lande til den tid. Ikke overraskende peger OECD og andre på behovet for at hæve tilbagetrækningsalderen yderligere og øge erhvervsdeltagelsen for kvinderne. Manglende ligestilling og konservative familieværdier er dog en alvorlig bremse for den japanske økonomi i så henseende.

Den japanske historie er især interessant, fordi mange træk fra den japanske udvikling genfindes i Europa – bare i slowmotion. Japan viser den langsigtede effekt af en fertilitet, der gennem 40 år har stabiliseret sig på et meget lavt niveau.

At det går langsommere i Europa, skyldes bl.a., at fertiliteten i nogle lande er højere end i Japan – specielt i Skandinavien, Holland og Frankrig. Men de tysktalende lande, Østeuropa og Sydeuropa ligger ikke væsentligt bedre end Japan.

Den vigtigste forskel er indvandringen. Europas befolkning er ikke i stand til at reproducere sig selv fremover, men med indvandring kan man formentlig holde befolkningen i EU nogenlunde konstant en tid endnu. Ellers er det grundlæggende den samme vej som Japan. Den lave fertilitet er i øvrigt ikke noget specielt japansk eller europæisk fænomen. Den genfindes i hele Østeuropa og store dele af Østasien, hvor fx Sydkorea og Taiwan ligger endnu lavere end Japan. Lav fertilitet er også blandt de allerstørste økonomiske trusler i Rusland, hvor folketallet længe har været for nedadgående (alkoholrestriktioner de seneste år har dog forbedret både levealder og fertilitet, så Rusland ikke affolkes helt så hurtigt, som det så ud til i 00’erne).

Handler det også om Danmark?

De trusler, der knytter sig til diskussionen om sekulær stagnation, er svagere i EU end i Japan. Og Skandinavien er en oase med høj fertilitet. Men Danmark er brudt ud af den nordiske familie mht. fertiliteten. Nøjagtig ni måneder efter genopretningspakken 2010 startede et fertilitetsfald, der indtil videre varer ved. Fertiliteten skulle lægge sig fast omkring 1,9, men fra 2010 til 2013 faldt den fra 1,87 til 1,67 – og der er ingen bedring i 1. halvår af 2014. Indtil videre antages det i befolkningsprognoserne og de økonomiske langtidsberegninger, at det er en midlertidig afvigelse.

Men Danmark er også kendetegnet ved en påfaldende økonomisk stagnation, sammenlignet med andre lande. I 2013 var BNP stadig 4 pct. lavere end i 2007. Det er næsten på sydeuropæisk niveau. I Sverige var BNP i samme periode vokset 6 pct. Forskellen skyldes ikke eksporten, der gik 4,6 pct. frem i Danmark mod 3,4 pct. i Sverige.

 Det er den indenlandske økonomi, der har sendt Danmark ud i et tabt årti. Det offentlige forbrug steg med 8,7 pct. i Sverige fra 2007 til 2013, men kun 4,2 pct. i Danmark. Og det private forbrug steg med 9,3 pct. i Sverige, men faldt med 3,4 pct. i Danmark.

Det har den danske boligboble og regeringens alt andet end vækstfremmende politik naturligvis en god del af ansvaret for. Men måske indgår der også nogle langtidsfaktorer af den slags, der diskuteres under overskriften sekulær stagnation. 

Danmark hører ikke til de mest aldrende samfund, tværtimod, men Danmark har til gengæld verdensrekord i pensionsopsparing. Det gør det lykkeligt at være finansminister; allerede i dag er de unge pensionister en overskudsforretning for det offentlige, og break even-grænsen bevæger sig hurtigt op ad aldersstigen.

Men det kan måske også være en medvirkende forklaring på, at det kniber med den indenlandske efterspørgsel. Sjovt nok har man også problemer med privatforbruget i det land, der har den næststørste pensionsopsparing, nemlig Holland. Begge lande hører til forbillederne, når det gælder pensionssystemet. Men det er måske en medvirkende forklaring på, at Danmark har så svært ved at komme ud af stagnationen, fordi vi så at sige lever under evne.

Stigende ulighed og utryghed kan også medvirke. De fattige bruger pengene. De rige sparer mere op. Og de kan vælge at spare meget mere op. Stigende ulighed er ikke befordrende for væksten. Det er den sociale utryghed heller ikke. Ifølge TrygFondens målinger er den sociale utryghed på mange områder stigende, og det synes også at påvirke forbrugstilbøjeligheden negativt.

Den påfaldende økonomiske stagnation i Danmark efter 2007 har visse ligheder med, hvad vi har set i Japan efter 1990. Det begynder måske at blive værd at overveje, om der kunne være nogle sekulær stagnation-mekanismer i udviklingen.

Læs flere af Jørgen Goul Andersens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien? Næste artikel Udenlandske virksomheder under pres i Kina
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.