Japans undergang

Befolkningstallet i Japan rasler med rekordfart ned, og de offentlige finanser har været i underskud siden 1993. Spørgsmålet er, om et moderne industriland kan leve med permanent negativ økonomisk vækst og en historisk affolkning? Den japanske historie er interessant for EU-lande, fordi den har mange lighedspunkter med udviklingen i Europa.

I den aktuelle diskussion om faren for, at EU kan havne i en sekulær stagnation, har der ikke sjældent været henvist til det japanske skræmmebillede med 20-25 års stagnation oven på den bristede boble i 1990. Japan er i det hele taget interessant, fordi landet er så meget længere fremme med nogle af de udviklingstendenser, man frygter – eller må forvente – i Europa.

Japan bliver i de kommende årtier et stort “naturligt eksperiment”. Landet er i øvrigt også en interessant case at studere, hvis man vil vide, hvordan det aldrende samfund ser ud i år 2050. Japan har nemlig i 2014 nøjagtig den samme “ældrebyrde”, som Danmark ventes at få i 2050. Derfor giver Japan et godt fingerpeg om, hvordan aldringen f.eks. vil påvirke sundhedsvæsenet om 35 år.

Kigger man lidt længere frem, ser Japans fremtid dog skræmmende ud. Det rækker ud over de sidste 25 års deflation og stagnation. Japan står faktisk til at forsvinde – ikke kun økonomisk, men helt bogstaveligt – hvis man forlænger de sidste 40 års tendenser med lav fertilitet. Også her har Japan en historie at fortælle Europa. For det går i samme retning i EU. Grundlæggende er det, der adskiller, mest den hastighed, hvormed den japanske udvikling forløber.

Japan rummer både en økonomisk og en demografisk historie – som er forbundet i bl.a. Larry Summers teori om “sekulær stagnation”. Den økonomiske del af historien er nogenlunde velkendt. Japans økonomi buldrede af sted næsten i kinesisk væksttempo i 1970’erne og 1980’erne indtil det store krak i 1990. En af verdenshistoriens allerstørste bobler sprang, ejendomspriser faldt til jorden med op til 99 pct., og aktiekurserne blev sendt ned med tre fjerdedele. Derefter fulgte Japans “tabte årti” i 1990’erne – der imidlertid blev efterfulgt af et mindst lige så tabt årti i 00’erne. Også USA og navnlig Europa fik samlet lavvækst i 00’erne pga. krisen, men dog ikke så slemt som Japan, der lå på linje med Nordeuropa i velstand omkring 1990, men siden er sakket betydeligt bagud. 

Det igangværende årti er til gengæld startet endnu mere negativt for Eurozonen end for Japan, hvilket har sat gang i diskussionen om, hvorvidt Europa er på vej mod japanske tilstande. Kun USA kan finde en vis trøst i tallene indtil nu.

Rekordstort eksperiment

Siden december 2012 har premierminister Shinzo Abe forsøgt at komme ud af deflations-/stagnationsspiralen med en meget ekspansiv penge- og finanspolitik. Effekten har dog ikke været alt for overbevisende. Økonomien fik et boost i første halvdel af 2013, men det ebbede ud. Siden Abes tiltræden har den gennemsnitlige kvartalsvise BNP-vækst ligget på 0,36 pct. Men for de sidste fire kvartaler er gennemsnittet lige under nul.

[quote align="left" author=""]Den japanske historie er især interessant, fordi mange træk fra den japanske udvikling genfindes i Europa – bare i slowmotion.[/quote]

Japan har traditionelt haft pænt store overskud på betalingsbalancen, men det er også aftaget. 1,1 pct. af BNP i 2012, og 0,7 pct. i 2013 – eller en tiendedel af det danske overskud. De offentlige finanser ser til gengæld ikke godt ud. Der har været underskud lige siden 1993, og underskuddet har i 2009-2013 ligget omkring 8-9 pct. om året. Den offentlige bruttogæld er vokset til omkring 230 pct. af BNP – nettogælden til ca. 150 pct.

Det mest skræmmende er dog befolkningsudviklingen – der også gør den offentlige gæld endnu mere bekymrende. Ifølge den officielle japanske befolkningsfremskrivning forventes befolkningen at gå ganske dramatisk tilbage – fra 127 millioner i 2012 til ca. 87 millioner i 2060 og ca. 42 millioner om 95 år, i 2110. En sådan befolkningstilbagegang er ikke set siden den irske kartoffelkrise i 1840’erne og den sorte død omkring 1350. Men det var ikke moderne vækstøkonomier.

Det betyder, at Japan inden for en overskuelig fremtid står til permanent negativ økonomisk vækst, for tilbagegangen i befolkningen er større end fremgangen i produktiviteten. Det bliver endnu mere tydeligt, når vi zoomer ind på den erhvervsaktive befolkning – pr. konvention afgrænset som de 15-64-årige. Der sker næsten en halvering de næste 45 år – fra 80 millioner til 44 millioner – og så en halvering igen over de næste 50 år, fra 44 til 21 millioner.

Nu ville Japan måske egentlig være et mere behageligt land at leve i, hvis man kun var halvt så mange indbyggere. Befolkningstætheden er stor. Tilbagegangen fra 2010-2110 svarer stort set til fremgangen fra 1900 til 2000. Og som udgangspunkt regner vi ikke med et fald i per capita-indkomsten. Så er der grund til at bekymre sig om faldet i folketallet?

Det ved vi ikke. Vi har bare ikke noget fortilfælde for en sådan affolkning. Kan et moderne industriland leve med permanent negativ økonomisk vækst? Det bliver interessant at se.

I hvert fald bliver aldringen et stort problem: Kan et land leve med en ældrebrøk på 83 pct. – altså næsten én person over 65 for hver 15-64 årige? Det er tilfældet om 100 år, men allerede i 2050 ventes ældrebrøken at ligge omkring 75 pct. mod godt 40 pct. i de nordiske lande til den tid. Ikke overraskende peger OECD og andre på behovet for at hæve tilbagetrækningsalderen yderligere og øge erhvervsdeltagelsen for kvinderne. Manglende ligestilling og konservative familieværdier er dog en alvorlig bremse for den japanske økonomi i så henseende.

Den japanske historie er især interessant, fordi mange træk fra den japanske udvikling genfindes i Europa – bare i slowmotion. Japan viser den langsigtede effekt af en fertilitet, der gennem 40 år har stabiliseret sig på et meget lavt niveau.

At det går langsommere i Europa, skyldes bl.a., at fertiliteten i nogle lande er højere end i Japan – specielt i Skandinavien, Holland og Frankrig. Men de tysktalende lande, Østeuropa og Sydeuropa ligger ikke væsentligt bedre end Japan.

Den vigtigste forskel er indvandringen. Europas befolkning er ikke i stand til at reproducere sig selv fremover, men med indvandring kan man formentlig holde befolkningen i EU nogenlunde konstant en tid endnu. Ellers er det grundlæggende den samme vej som Japan. Den lave fertilitet er i øvrigt ikke noget specielt japansk eller europæisk fænomen. Den genfindes i hele Østeuropa og store dele af Østasien, hvor fx Sydkorea og Taiwan ligger endnu lavere end Japan. Lav fertilitet er også blandt de allerstørste økonomiske trusler i Rusland, hvor folketallet længe har været for nedadgående (alkoholrestriktioner de seneste år har dog forbedret både levealder og fertilitet, så Rusland ikke affolkes helt så hurtigt, som det så ud til i 00’erne).

Handler det også om Danmark?

De trusler, der knytter sig til diskussionen om sekulær stagnation, er svagere i EU end i Japan. Og Skandinavien er en oase med høj fertilitet. Men Danmark er brudt ud af den nordiske familie mht. fertiliteten. Nøjagtig ni måneder efter genopretningspakken 2010 startede et fertilitetsfald, der indtil videre varer ved. Fertiliteten skulle lægge sig fast omkring 1,9, men fra 2010 til 2013 faldt den fra 1,87 til 1,67 – og der er ingen bedring i 1. halvår af 2014. Indtil videre antages det i befolkningsprognoserne og de økonomiske langtidsberegninger, at det er en midlertidig afvigelse.

Men Danmark er også kendetegnet ved en påfaldende økonomisk stagnation, sammenlignet med andre lande. I 2013 var BNP stadig 4 pct. lavere end i 2007. Det er næsten på sydeuropæisk niveau. I Sverige var BNP i samme periode vokset 6 pct. Forskellen skyldes ikke eksporten, der gik 4,6 pct. frem i Danmark mod 3,4 pct. i Sverige.

 Det er den indenlandske økonomi, der har sendt Danmark ud i et tabt årti. Det offentlige forbrug steg med 8,7 pct. i Sverige fra 2007 til 2013, men kun 4,2 pct. i Danmark. Og det private forbrug steg med 9,3 pct. i Sverige, men faldt med 3,4 pct. i Danmark.

Det har den danske boligboble og regeringens alt andet end vækstfremmende politik naturligvis en god del af ansvaret for. Men måske indgår der også nogle langtidsfaktorer af den slags, der diskuteres under overskriften sekulær stagnation. 

Danmark hører ikke til de mest aldrende samfund, tværtimod, men Danmark har til gengæld verdensrekord i pensionsopsparing. Det gør det lykkeligt at være finansminister; allerede i dag er de unge pensionister en overskudsforretning for det offentlige, og break even-grænsen bevæger sig hurtigt op ad aldersstigen.

Men det kan måske også være en medvirkende forklaring på, at det kniber med den indenlandske efterspørgsel. Sjovt nok har man også problemer med privatforbruget i det land, der har den næststørste pensionsopsparing, nemlig Holland. Begge lande hører til forbillederne, når det gælder pensionssystemet. Men det er måske en medvirkende forklaring på, at Danmark har så svært ved at komme ud af stagnationen, fordi vi så at sige lever under evne.

Stigende ulighed og utryghed kan også medvirke. De fattige bruger pengene. De rige sparer mere op. Og de kan vælge at spare meget mere op. Stigende ulighed er ikke befordrende for væksten. Det er den sociale utryghed heller ikke. Ifølge TrygFondens målinger er den sociale utryghed på mange områder stigende, og det synes også at påvirke forbrugstilbøjeligheden negativt.

Den påfaldende økonomiske stagnation i Danmark efter 2007 har visse ligheder med, hvad vi har set i Japan efter 1990. Det begynder måske at blive værd at overveje, om der kunne være nogle sekulær stagnation-mekanismer i udviklingen.

Læs flere af Jørgen Goul Andersens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Opgør med forskelsbehandlingen – vil Kina miste magien? Næste artikel Udenlandske virksomheder under pres i Kina
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.