”Jeg har ikke noget imod, at de med de store indkomster flytter til København”

København socialdemokratiske overborgmester vurderer, at Københavns succes de seneste år uvilkårligt skaber større ulighed. Men smart city-udviklingen vil komme alle til gavn, siger Frank Jensen. Og så går han til valg på, at der skal bygges 9.000 almene boliger inden 2027.
Jens Jørgen Madsen
MM Special: Smart cities på godt og ondt

Det er blevet smart at være smart city med alt, hvad det indebærer af højteknologi, dyre boliger, kreative områder, kulturtilbud og erhvervsmæssig dynamik. Men hvis væksten sker på bekostning af øget ulighed, på bekostning af almindelige job og presser en middelklasse med behov for billige lejeboliger helt ud af bykernerne, hvad er det så for byer, vi får i fremtiden?

Mens alle taler om Udkantsdanmark, vender Mandag Morgen kikkerten den anden vej og stiller spørgsmålet: Hvordan vil vi gerne indrette fremtidens voksende smarte byer i Danmark? Hvordan ser urbanismen ud på dansk?

Læs mere fra temaet:

Smarte byer er mere end smart teknologi

Livskvalitet, magt eller finansiel styrke – hvad er vigtigst?

Byers magt vokser, mens nationers skrumper

Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv”

Smart Cities 3.0 er lig med samskabelse

MM MENER: En model for dansk urbanisme

For to år siden tilkendegav Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), at København aldrig måtte ende som et vip-projekt, som han udtrykte det. Tilbage i 2014 var ulighed ligeledes et tema, da man diskuterede planloven og kravet til kommunerne om at øremærke 25 pct. af nyudlagte byggegrunde til almennyttigt byggeri. Men til trods for de seneste aftaler og meldinger er uligheden steget i København, både hvad angår indkomstforskelle, antallet af hjemløse og andre socioøkonomiske parametre.

Det fremgår af Københavns Kommunes seneste såkaldte Lighedsudredning fra 2016. København er blevet en rigere by – men også en mere ulige by. Og uligheden er større end i resten af Danmark, primært fordi hovedstaden er blevet en by for de superrige.

Frank Jensen, er intentionerne om at fastholde lighedsprincippet dermed slået fejl?

”Nej altså – man kan sige, at den periode med succes, som København har været inde i, den har selvfølgelig også gjort, at de som bosætter sig i København i dag, er nogle andre end tidligere. Vi kan jo se, at halvdelen af væksten i befolkningstallet er organisk vækst. Der er et fødselsoverskud af københavnere, og så flytter børnefamilierne ikke ud af byen og i parcelhuse i forstæderne i samme omfang, som de gjorde i 1980’erne. Derfor er vi også blevet Danmarks yngste by (målt på borgernes gennemsnitsalder, red.). Men der er en anden side af befolkningsvæksten, som handler om englændere, tyskere, amerikanere, kinesere og folk fra Tyskland og Frankrig, som nu også bosætter sig i hovedstadsområdet. Før valgte de at bosætte sig oppe nord for København, hvis de arbejdede for Lundbeck, Novo eller på Esplanaden. Og som socialdemokrat kan jeg ikke være utilfreds med, at vi nu er en attraktiv hovedstad, hvor de, der tjener store lønninger, nu også gerne vil bo i København,” siger Frank Jensen.

En række smart city-eksperter forklarer, at teknologiske løsninger kan være en fantastisk katalysator for vækst, innovation og øget produktivitet, men de advarer om, at det ofte har en række negative kulturelle og sociale konsekvenser. Groft sagt er prisen for større velstand og udviklingen af smart cities, at man risikerer større ulighed og social segregation. Hvordan skal det løses i København? 

”Det, der er mit socialdemokratiske afsæt, er jo, at jeg hele tiden har fokus på, at de andre – dem med de små indkomster og de studerende – også kan være en del af København. Jeg har ikke noget imod, at de med de store indkomster flytter til. Og så er det klart, at så stiger uligheden. Men det, at de er her – dem med de store penge – synes jeg, kun er udtryk for en succes,” siger overborgmesteren og gør opmærksom på, at f.eks. de mange sociale ydelser, fripladsordninger og ordentlig mad i byens institutioner ikke tæller med i opgørelser af Gini-koefficienten, der ofte bruges til at måle graden af ulighed i samfundet.

”Alt det, som kommunen gør for at sikre en social sammenhængskraft, kommer jo ikke med i Gini-koefficienten, for der er vi ovre i en helt anden side af, hvordan vi sørger for at udligne ulighederne i vores samfund.”

For mange dommedagsprofeter

I 2002 udgav den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida bogen ‘The Rise of the Creative Class: And How It’s Transforming Work, Leisure, Community and Everyday Life”, hvor han introducerede begrebet den kreative klasse og bl.a. beskrev, hvordan kunstnere og it-iværksættere blot ved at bosætte sig i storbyerne kunne være katalysatorer for ny vækst i ellers hensygnende kvarterer. Groft sagt kunne Floridas vision for den kreative by koges ned til en form for easy living forenet med økonomisk vinding.

Det fik mange politikere, samfundsforskere, erhvervsfolk m.fl. til at omfavne Floridas tanker og ideer. Det Radikale Venstre formulerede i 2005 sågar oplægget Det kreative Danmark, om hvilket daværende partileder Marianne Jelved i nærværende publikation dengang erklærede, at ”der går en lige linje tilbage til Floridas analyse”.

Her 15 år senere er Florida netop udkommet med bogen ’The New Urban Crisis”, og i den har tonen fået en anden lyd. Konsekvenserne af den kreative klasses indtog har ganske enkelt været for voldsomme, og det har været medvirkende til at presse arbejder- og middelklassen ud af bykernen i mange storbyer, fordi byerne er blevet for attraktive, hvilket har sendt priserne på både ejer- og lejeboliger på himmelflugt. Med andre ord er den økonomiske kløft mellem de kreative og andre vellønnede grupper og så folk med gennemsnitslønninger ifølge Florida blevet gift for byernes fremtidige samhørighed og dermed succes.

Er det en omkostning, som København bare er nødt til at acceptere, når man vil tiltrække internationale virksomheder, investorer og sikre fremgang?

”Der er jo mange, der har talt dommedagsprofetier om byers udvikling inden for de seneste 10-20 år. Jeg har aldrig tilhørt dem. Og ja, København forandrer sig, der er kvarterer, der ændrer karakter. Men hvis vi ikke havde fokus på, at der også skal være plads i byen til mennesker med helt små indkomster og bare overlod det hele til markedet, så er det rigtigt, så ville vi ende som byer som London, Paris og Stockholm, hvor man fortrænger og segregerer almindelige lønmodtagere ud af byen. Så får man sådan en pendlerby, men det er ikke sådan et København, vi vil have. Vi vil have, at dem, der arbejder i byen – i Netto eller kører bussen – at de også kan bo i den by, de arbejder i,” siger Frank Jensen og peger på, at netop planlovens krav om, at op mod 25 pct. af de boliger, der skal bygges efter en ny lokalplan, skal være almene boliger.

”Det betyder, at der både i Nordhavn, på Enghave Brygge og i Carlsberg Byen kommer almene boliger, fordi vi vil det og tager et politisk ejerskab. Og mange af mine borgmesterkolleger, som jeg mødes med i C40 og EuroCities, de beundrer København for evnen til at træffe de her store bybeslutninger, som griber ind i den almindelige markedsmekanisme. Det gør vi, når vi stiller krav til den grønne udvikling. Og når vi har fjernvarme hos 98 pct. af samtlige borgere i København, er det fordi, vi har turdet at bryde byen op og lægge fjernvarmerør ned i hele byen. Det er der ikke mange byer, der tør gøre. Og når vi har over 400 km cykelsti, så er det fordi, vi har turdet at tage vejarealer væk fra bilerne. Det er der heller ikke mange af mine borgermesterkolleger, der tør, for så rejser byerne sig i protest. Og vi har turdet tage et ansvar for, at almindelige lønmodtagere kan bo i byen ved at stille krav til grundejerne om, at de ikke bare kan lave luksuslejligheder og alene imødekomme markedet, men at de også skal lave plads til 25 pct. studieboliger og familieboliger.”

Livskvalitet vigtigt parameter

Hvis man nærstuderer de forskellige globale indekser, som specifikt handler om smart cities, så er København enten ikke blandt de 10 bedste byer eller røget mærkbart ned ad listerne i de seneste år. Så i storbyernes globale kamp om investeringer og talent er hovedstaden knap så attraktiv som tidligere. Hvad er svaret på den udfordring?

”Altså, nu er der rigtig mange rankings, og det er ikke i alle, vi klarer det dårligt. Adecco, som er verdens største headhunter- og rekrutteringsfirma, og eliteuniversitet INSEAD udpegede tidligere i år København som den by, der er bedst til at tiltrække, fastholde og udvikle talent. Og lad mig bare sige, vi følger selvfølgelig de her rankings – både i forhold til livskvalitet og andre temaer som smart city-koncepter – og i november 2014 vandt København den internationale pris World Smart City Award, fordi vi er den by, der er bedst til at skabe en grønnere by på baggrund af data og have fokus på borgernes livskvalitet. Så jo – vel er der mange rankings, og nogle går vi ned på, og nogle er vi slet ikke i. Men den, jeg lægger vægt på, er Monocle, som er den årlige tilbagevende måling af livskvalitet, og der har København tre gange været nummer et inden for de seneste syv år. Og på Mercer er vi også med. Ser vi på Verdensbanken, Forbes og Transparency International, så er Danmark vurderet som et af verdens bedste steder at lave forretning og investeringer. Så der er ingen grund til, at vi skal gå og bøje nakken. København er en førende grøn og intelligent by. Og København er blevet en populær by, hvor vi kan se frem til 20 pct. vækst i befolkningstal inden 2027. Det er jo – havde jeg nær sagt – kinesiske vækstrater. Hvem havde forestillet sig det?”

Ser vi specifikt på livskvalitet, hvor København i 2013 og 2014 lå nr. et på Monocles opgørelse, er vi nu nede på en sjetteplads. På Mercers opgørelse er vi rykket ned på niendepladsen. Monocle forklarer det med, at København simpelthen er blevet for dyr og advarer mod, at byen er ved at blive en ghetto for de privilegerede. Byplanlæggernes nestor, Jan Gehl, advarer også mod øget ulighed, men du er tryg ved udviklingen?

”Nej nej nej. Man skal hele tiden være over sine sager, når man udvikler en by som København. Det er lidt som ham i cirkusmanegen, der skal holde 12 tallerkener oppe på pinde samtidigt – uden at nogen af dem falder ned.  Og selv om du måske har flere end 12 tallerkener, når du er overborgmester, og skal være med til at lede byen, så er København inde i en fantastisk udvikling. Og på Monocles liste har vi tre gange på syv år været i top, og man får helt ærligt ikke lov til at være nummer et hele tiden.”

Men er kravet om 25 pct. almennyttigt boligbyggeri tilstrækkeligt til at modvirke den stigende ulighed, som jeres udredning af uligheden i København viste?

”De 25 pct. er det, som det er lykkedes at komme igennem med. Og jeg er overbevist om, at vi har nok at gøre med at fastholde målet om, at 20 pct. af den nye boligmasse i København, som skal bygges frem mod 2027 bliver almennyttige boliger. Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal laves inden 2027, hvoraf 9.000 af de boliger skal være støttet af kommunen med grundkapital. Ved du hvad: Det er i sig selv en gigantisk opgave,” siger Frank Jensen og kommer med sit første valgløfte forud for kommunalvalget den 21. november i år:

”Jeg går til valg på at indfri det løfte. Og indtil videre har jeg fået det redskab, der skal til, for at vi kan gøre det: Jeg har fået sat pengene af, så de første 6.000 almene boliger vil blive bygget. Det vil sige, at der både er et politisk ejerskab og et politisk lederskab, der vil indfri det. Og så kan det godt ske, at der er nogen, der vil overmelde. Der er givetvis politikere til venstre for mig, som vil sige, at vi skal have endnu flere almene boliger. Og der vil jeg bare sige, at det at være socialdemokrat er også at levere det, man har sagt – både før og efter et valg.”

I arbejdet med at gøre København til smart city, hvad er så dine væsentligste mål for den kommende valgperiode?

”Det er at holde fast i, at vi skal bruge nye smarte løsninger for at skabe en bedre kernevelfærd, en renere byudvikling med brug af færre fossile brændstoffer og skabe bedre luftkvalitet. Og ingen af os kan spå om, hvad de næste store innovationer bliver, men det er vigtigt, at vi har et beredskab i Københavns Kommune til at bruge de løsninger, som markedet kan skabe. Det er baggrunden for, at vi over de sidste to budgetter har sat 900 mio. kr. af til en investeringspulje, hvor vi hele tiden kan erobre og udrulle de nye smarte digitale løsninger, der kan gøre vores drift og forvaltningen af kommunen og service til borgerne mere effektiv og mere smart. Dermed kan vi holde driftsomkostningerne på samme niveau, selv om befolkningstallet vokser med 20 pct. frem mod 2027.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu