"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Der er mange spektakulære elementer i historien om Erick Thürmer.

Den gamle familievirksomhed, det hvide gods i Nordsjælland, den digitale åbenbaring i Silicon Valley, den hemmelige spirituelle vejleder og, ikke mindst, en forbløffende serie af op- og nedture i hastig ræk­kefølge.

Der var dengang, han startede en fabrik og en stribe værk­tøjsbutikker i Mozambique, Zanzibar og Tanzania, men var nødt til at trække sig ud og sælge dem, da de politiske vinde skiftede, og der bogstaveligt talt blev sat ild til butikkerne.

Om Erick Thürmer

"Det gik ellers så godt. Vi havde lige overvejet at flytte der­ned."

Der var også dengang, der var udsigt til, at politikerne ville indføre en betalingsring på de Københavnske indfaldsveje. Erick Thürmer købte sig ind i en række værktøjsbutikker i det indre København i forventning om, at håndværkerne ville foretrække at handle der frem for at skulle ud gennem beta­lingsringen efter forsyninger. Men det skete som bekendt ikke – og butikkerne skrantede.

"Det var verdens største fejltagelse. Det kunne jeg overhove­det ikke finde ud af."

Men mest af alt er Erick Thürmer kendt for sit arbejde med at disrupte sin egen virksomhed. Det er faktisk næsten svært at komme uden om Erick Thürmer, hvis man følger lidt med i debatten om, hvordan digital disruption vil forandre Danmark.

Markedet, der ikke ville disruptes (lige nu)

I cirka 120 år har familien Thürmer fremstillet værktøj til at lave huller: bor, gevind, hulsave og fræsere. Det er en klassisk dansk SMV med et globalt marked og en højt specialiseret ni­cheproduktion.

Men Erick Thürmer fik tidligt øjnene op for den hastige ud­vikling inden for 3D-printteknologien – og hvordan den fuld­stændigt kan forandre, hvordan vi fremstiller ting, og dermed også hvordan man tjener penge på produktion.

Det er ikke blevet ved tanken. Erick Thürmer har satset stort på at omstille den gamle familievirksomhed til en helt ny logik.

Erick Thürmers vision for virksomheden er at skabe en slags "Spotify for værktøj". I stedet for at fremstille et gevind, lægge det på lager og vente på, at en kunde får brug for det, er tanken at lægge en ISO-certificeret konstruktionstegning på nettet, som kunderne kan downloade og selv 3D-printe mate­rialerne, når og hvor de har brug det.

Visionen og Thürmers arbejde med at virkeliggøre den har fået masser af medieomtale, og Thürmers omstilling er blevet et yndet eksempel, når ministre skal forklare om dis­ruption i Danmark.

I 2016 tildelte Børsen Thürmer prisen ‘Den digitale fører­trøje’, og Erick Thürmer har selv fortalt om den forestående digitale revolution ved et utal af konferencer og foredrag.

Det er kun ét problem. Disruptionen har ladet vente på sig.

Faktisk har Thürmer måttet indse, at kunderne indtil vi­dere helst vil have et gammeldags papirkatalog over varer, de kan bestille fra et stort lager og få leveret næste dag. En overgang så det endda ud til, at det store fokus på den digi­tale fremtid var ved helt at køre den gamle virksomhed af sporet.

Så snarere end at afvikle den gamle produktion er virk­somheden igennem det sidste par år på mange måder gået tilbage til den forretningsmodel, Erick Thürmer har gjort det til sin mission at disrupte.

Det har været godt for forretningen. Og så må det tradi­tionelle og det digitale indtil videre dele opmærksomheden. Det vender vi tilbage til.

En perlerække af kolbøtter

Det er ikke nyt for Erick Thürmer, at tingene ikke går som planlagt. Slet ikke. I den forstand er Thürmer en glimrende illustration af, at disruption ikke er en forudsigelig og ordnet proces, men tværtimod består af overraskelser, vilde sats, omveje og tilbagetog – men også held og fremgang.

Ude på virksomhedens store lager hænger to bannere. På det ene står der "Luck is when preparation meets opportunity". På det andet er der et billede af Nelson Mandela og citatet "I never lose. I either win or learn".

"Hvis du ikke har lyst til at lave en kolbøtte, så får du i hvert fald ikke udfaldet af, hvad en kolbøtte kan give," siger Erick Thürmer.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker mere, som om de op­søger mig, men jeg sætter mig i situationer, hvor jeg bliver nødt til at lave nogle meget store forandringer. Vi har lavet så mange fejl, men vi har tilladt fejlene, det er der, det smukke ligger."

En af de større kolbøtter var salget og genkøbet af familie­virksomheden.

I 2003, da han var 24 år, slog Erick Thürmer sine folder i mo­debranchen. Hans far havde nogle år tidligere solgt den gamle familievirksomhed og i stedet købt Sophienlund gods ved Gil­leleje.

Men nu var der kommet en chance for at købe virksomheden tilbage, og Erick Thürmer og faderen købte hver en del af den.

Bestyrelsen besluttede at flytte produktionen til Kina. Erick Thürmer var uenig, men han ejede på det tidspunkt kun en lille del af virksomheden, og kunne ikke bremse det. I stedet valgte han at forsøge at starte et parallelt firma op med fabri­kation i Danmark.

Han købte en del af det maskineri, der blev tilovers efter ud­flytningen, og overtog nogle af medarbejderne. Det gik ikke.

"Jeg var så sikker på det, helt ind i min krop, at det var rigtigt at lave produktion i Danmark, men det gik superdårligt," siger Erick Thürmer.

"I USA kalder man det sunk cost. Det er en investering, der er tabt, og sådan er dét. Min metode for at komme videre i livet er, at jeg ikke ærgrer mig over det, jeg har tabt, eller det, der kunne have været. Jeg har taget fejl, og jeg skal bare lynhurtigt videre, Jeg er nok ikke sådan en, der kigger sig voldsomt meget tilbage."

Reddet på stregen – og så vendte skuden

I 2014 købte Erick Thürmer de øvrige partnere ud og blev ene­ejer af virksomheden. Han satsede på at øge salget ved at starte en webshop rettet mod grossister. Der var bare ikke rigtig no­gen kunder.

"På det tidspunkt var kassen for alvor ved at være tom. Jeg havde opbygget en pæn vinsamling, og vi måtte køre til Lau­ritz.com i Helsingør og sætte den til salg for at skaffe penge til at fortsætte et par måneder mere. Vi kørte rundt i en gammel Polo på gule plader. Det var rimelig miserabelt," fortæller han.

"Jeg har ikke fået det hele forærende, og det har altid været vigtigt for mig at tjene mine egne penge. Min far havde mange penge, men mine forældre var skilt. Min mor var lægesekre­tær, og hun opdrættede hunde for at kunne betale skolepen­gene til, at jeg kunne gå på Herlufsholm."

Netværket fra Herlufsholm viste sig at være afgørende. Erick Thürmer kontaktede en tidligere medstuderende, der i dag har skabt et stort firma i Asien, som servicerer shippingin­dustrien. Ad den vej fik Thürmer den første store bruger af sin webshop. Ordren reddede ham på stregen, og den trak hurtigt ordrer fra andre grossister med sig.

Skuden var vendt, og samtidig fik Thürmer i 2014 et patent på en særlig form for bor med indbyggede kølekanaler. Boret anvendes i metalindustri, hvor det har stor betydning, at boret kræver langt mindre kølemiddel og smøring.

Patentet på det avancerede bor har åbnet dørene til store internationale samarbejder. DI skønnede i en rapport, at pa­tentet var 200 millioner kroner værd, og det hjalp svært på kre­ditværdigheden.

"Så blev vi pludselig meget populære, vi fik invitationer til arrangementer fra bankerne og blev ringet op af forhandlerne af dyre biler."

Den digitale åbenbaring på Singularity University

Men det var ikke slut med kolbøtterne. I 2016 tog Erick Thür­mer en executive-uddannelse på Singularity University i Silicon Valley. Sammen med topcheferne fra selskaber i den helt store skala var han igennem et tiugers forløb om at drive forretning og innovere i en verden, hvor teknologier udvikles med eksponentiel fart.

"Det ændrede fuldstændigt mit syn på alting. På Singularity mødte jeg en masse mennesker, der havde det samme mindset som mig. Jeg var ikke længere forkert, jeg var helt normal. Det var fascinerende for mig."

Cirka samtidig var virksomheden med i et forløb koordi­neret af Dansk Design Center, hvor man analyserede mulig­hederne for at nytænke produktudviklingen. Konklusionen på analysen var, at det ville være smart at skabe et nyt separat firma, som skulle stå for at udvikle alle de nye spændende tek­nologiske muligheder.

Det indebar også, at Erick Thürmer overlod stillingen som direktør til en anden, så han kunne koncentrere sig om at rejse rundt og hente inspiration og komme med nye ideer. Det nye, fremtidsorienterede selskab fik navnet ‘27’ – Thürmer-famili­ens lykketal.

Og så kom Erick Thürmer i rampelyset.

"Jeg kunne se, at 3D-print var ved at blive populært, og jeg kunne se, at det er en teknologi, der kan lave fuldstændig om på forretningsmodellerne, også vores. Mit estimat er, at 10 procent af al fremstilling vil være 3D-print i 2027 – og det er en gave til Danmark, for så konkurrerer man ikke længere på arbejdsløn, men på kreativitet. Hvis vi skynder os lidt, kan vi blive et kæmpe produktionsland," siger han.

Med det budskab blev Thürmer "Mr. 3D-disruption". Gang på gang har han stillet op og entusiastisk fortalt om en ny form for industri, hvor fabrikken det ene øjeblik kan fremstille ge­vind og i næste øjeblik printe stoleben eller beslag til en bil. Og hvor håndværkere kan downloade de værktøjer, de lige står og mangler, med 3D-printeren ude i varevognen, på boreplatfor­men, på containerskibet – eller på rumstationen.

Papirkatalogerne og telefondamen

I 2017 blev det til over 80 foredrag i ind- og udland. Men hjem­me i firmaet lod det digitale gennembrud vente på sig.

"Jeg var på messe hos en af vores store kunder, og så siger vores kontaktperson: ‘Erick, er du værktøjsmand, eller skal du bare rende rundt og spille smart med alle de politikere?’ Det var en meget stor kunde, og det ramte mig virkelig. Det gik op for mig, at jeg havde forsømt rødderne, det, der faktisk tjente penge. Mens jeg havde været optaget af at kigge ud i fremtiden, var ånden i firmaet forsvundet, og alle var sure og tvære. Vi var nødt til at komme back on track."

Erick Thürmer tog tøjlerne i firmaet igen, og i stedet over­tog hans kone, Ingeborg, rollen som leder af udviklingsfirmaet ‘27’. Thürmer kontaktede en gammel ven og samarbejdspart­ner og fik ham hyret som salgsdirektør, og sammen tog de en længere tur gennem Tyskland, Norge, Finland og Færøerne for at komme helt ud til kunderne og høre, hvad de havde brug for.

Det viste sig, at kunderne var ligeglade med de digitale vi­sioner.

"De ville ikke have webshops eller apps, de ville have papir­kataloger. De ville gerne have hende den hæse cigaretrygende dame tilbage i telefonen, som ved, hvad hun taler om."

"Jeg tror stadig 100 procent på digitalisering og 3D-print, men en gang imellem er man nødt til at spørge sig selv, hvor­når det begynder at tjene penge. Hvis vi havde haft investorer, ville de for længst have lukket den del ned. Hvor meget hand­lede det om at polere Ericks ego – og hvor meget gjorde vi reelt en forskel? Du får ikke lov til at møde Lars Løkke, fordi du laver gevind i Gilleleje, men hvis du har store tanker om digitalise­ring og AI og 3D-print, så må du godt. Det er selvfølgelig sjovt at møde dem, der bestemmer i Danmark. Men man skal passe på, at man ikke bliver selvfed og mister orienteringen."

Revolutionen lever i Gilleleje

I begyndelsen af 2018 rykkede Thürmer virksomheden fra Hvidovre op til godset i Gilleleje, hvor Erick og hans kone og børn har boet igennem alle årene. Den hæse dame er tilbage i telefonen, og lageret er under udvidelse. Og det nye fokus på kunderne har tydeligvis båret frugt. Det seneste år er omsæt­ningen tredoblet.

Lager og administration er samlet i en ny bygning. Der hænger et gevir over indgangen, og på kontoret er der mørkt træ og ægte tæpper. Over sofaen hænger billeder af dronning Margrethe og prins Henrik. I lokalet ved siden af er et par 3D-printere i gang.

Udenfor er perlegruset på gårdpladsen friskt revet foran den hvide hovedbygning, som står ulasteligt velholdt i forårs­solen. Ingeborgs sølvgrå Porsche Macan SUV passer perfekt ind i blandingen af højteknologi og ældgamle rammer.

Selv om den gamle forretning har generobret opmærksom­heden, er den digitale strategi ikke lagt på hylden. I 2016 fik ‘27’ 12 millioner kroner fra Innovationsfonden til at udvikle metoder til at 3D-printe de avancerede bor, som Thürmer har opfundet.

For nylig kom de første vellykkede prototyper tilbage fra en printervirksomhed i Norge, og Erick Thürmer håber, at man inden for et halvt år kan begynde at sælge borene. Strategien er at begynde med at anvende 3D-print til bor i ‘odd sizes’, altså uden for standardmålene.

I princippet vil fremstillingsprisen blive omtrent den samme, fordi der bruges langt mindre materiale, når man 3D-printer.

Men selv om prisen skulle blive lidt højere, er det vigtige, at boret kan fremstilles på to-tre dage snarere end to uger, for kunderne er ofte i en situation, hvor de nødt til at have værk­tøjet i en fart, for eksempel fordi det skal bruges på et skib, der ligger på værft.

Med den spirituelle guide for bordenden

Og hvordan bærer man sig så ad med at lede et forløb, der i den grad er præget af forandring og forviklinger?

Heller ikke på dét punkt er Thürmer business as usual. I de sidste 8 år har Erick Thürmer og hans kone haft et nært samar­bejde med en spiritual guide; en slags coach, som i dag er inde over alle strategiske beslutninger.

Da Erick Thürmer for nogle år siden stod som eneejer af virk­somheden, besluttede han sig for at fyre den gamle bestyrelse. I stedet etablerede han et fempersoners advisory board bestå­ende af ham og hans kone, salgs- og økonomicheferne og med Isabelle Laurés-Thomsen, den spirituelle guide, som leder.

Isabelle Laurés er i midten af trediverne. Efter en bachelor i jura droppede hun studierne, fordi hun opdagede, at hun hav­de evner for at rådgive virksomhedsledere til at finde deres for­mål med forretningen. Hun bor i New York og Paris, og har kli­enter i den tunge virksomhedsklasse i udlandet og i Danmark.

"Jeg guider folk gennem fejltagelser og hjælper dem med at se muligheder. Folk kommer tit til mig, når de er i det største sammenbrud, og så finder vi ud af, at det sammenbrud faktisk ikke er dårligt. Det handler om at forstå, hvordan man kan lære noget nyt og tappe ind i det. Det handler om at finde ud af, hvad der er godt for en selv, om at finde ens why. Så bliver det meget let at tage det næste skridt," siger Isabelle Laurés.

"Jeg har en utroligt god intuition, og jeg er trænet i at se, hvor folks højeste potentiale er, og vise dem vejen dertil. Den vej er ofte indad, så det handler om at få det indre udtrykt i det ydre og handle sandt i forhold til sig selv og sit hjerte. Virksom­heder i dag skal ikke kun give mening i forhold til sig selv og måske deres egne kunder. De skal forstå, at det, de gør, og den måde, de gør det på, skaber en forskel. Og det skaber mere mo­tivation og glæde og ro inde i en, at man ved, at man er med til at ændre noget sammen med andre. Det er den sammenhæng, som kriser kan åbne hele ens væren for. Man skal have kærlig­hed til det, man gør. Det mærker kunderne også, de elsker det, og så får de lyst til at ringe til dig frem for en anden."

Formålet

Både Erick Thürmer og Isabelle Laurés ved udmærket, at det for mange lyder temmelig flippet at styre en virksomhed ved at tage råd fra en spirituel guide, der ikke ser så meget på tallene, men hvis rolle er at insistere på, at virksomheden skal forfølge sit højere formål.

Det er da også først for nylig, at Erick Thürmer er begyndt at tale offentligt om det. Han har netop skrevet en bog sammen med sin far, der skal have titlen ‘Den spirituelle CEO’.

"I Danmark er folk hemmelige om det, men i USA er man helt anderledes åbne om, at man bruger en purpose driven guide", siger Erick Thürmer.

"I ledelsen har vi et princip om, at vi skal være enige i de beslutninger, vi tager. Og når Isabelle griber ind, er det, fordi hun kan mærke, at vi bevæger os i den forkerte retning. At vi er nødt til at tænke om igen eller vente med at gå videre på det område. Det er en kæmpe styrke, at vi har et formål, og at vi kan mærke det helt ind i sjælen, hvor vi skal hen. Vi er en hi­vemind, ikke bare fem hoveder, og det betyder også, at vi kan rykke ekstremt hurtigt."

For Erick Thürmer har den spirituelle søgning inkluderet et retreat med en shaman under indflydelse af det traditionelle indianske stof ayahuasca, en slags te udvundet af lianer, der virker psykedelisk.

Det er forbudt i Danmark, men stoffet har fået en ganske stor popularitet som terapi, og globalt er der en hel lille sub­kultur af virksomheder, der tilbyder forløb specifikt rettet mod virksomhedsledere.

"For mig betyder det, at jeg har lært at lytte til den indre stemme og at stole på, at der ikke er noget galt med det, jeg mærker, når det er, som om der er noget, der prikker mig på skulderen og siger, den her vej skal du."

Den seneste kolbøtte blev taget i opløbet

Erick Thürmer er i dag 41 år. Og han synes, at han trods alt er blevet mindre tilbøjelig til at hoppe med på det første og bed­ste nye.

"Jeg er blevet bedre til at holde fokus. Før ville jeg være med på det hele. Nu holder vi fokus på to søjler: værktøjssalget og udviklingen af 3D print."

"… men det kan være, at vi laver en ny regel i morgen," til­føjer han.

Det er ikke længere siden end december, at Erick Thürmer var lige ved at kaste sig ud i endnu en kolbøtte.

"Jeg var træt af det, og jeg ville bare væk. Samtidig kom der et rigtig godt tilbud om at købe virksomheden. Jeg kunne have solgt hele molevitten og trukket mig tilbage med en velpol­stret bankbog. Men Isabelle trak i bremsen. Hun fortalte mig, at jeg ikke kunne tillade mig det. At virksomheden var et job, jeg var blevet givet, og at det var min platform til at udføre ting på – så jeg havde bare at holde mig til det," forklarer han.

"For hvad er det, der gør en lykkelig? Man bliver lykkelig af at have ansvar og bidrage til noget, der giver mening. Man har ikke et ansvar, hvis man trækker sig tilbage til Bahamas."

Forrige artikel Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley Næste artikel I Japan brainstormer man ikke på møderne I Japan brainstormer man ikke på møderne
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.