For hundrede år siden bekæmpede den amerikanske præsident Theodore Roosevelt monopoler som Standard Oil og U.S. Steel.

Og så sent som i 1990'erne var Microsoft igennem vridemaskinen på grund af sit monopol på styresystemer. Hvad skete der siden? 

I en ny bog rejser den  amerikanske professor fra Columbia Law School Tim Wu spørgsmålet: Hvad skete der egentlig? Hvorfor holdt det amerikanske samfund op med at bekæmpe disse  monopollignende  størrelser? Og kan vi stadig nå at bryde monopolerne?  

Tim Wu giver selv en del af svarene i sin bog ’The Curse of Bigness: Antitrust in the New Gilded Age, som man kan læse uddrag af på techmediet  Wired.  For det første er der ifølge professoren tale om en kollektiv  forblindelse, som opstod i de spæde internetdage.

Dengang var  der  intens konkurrence  techselskaberne imellem. Den ene dag var det en virksomhed som AOL, der var det store  techikon. Den næste dag  MySpace,  Friendster  eller AltaVista. Allesammen voksede de sig store,  men kun i en ganske kort periode, før it-koncepterne brasede sammen, fordi der opstod noget nyt og bedre.    

Det skabte en kollektiv fejlslutning ifølge Wu. At være stor blev nærmest set som en hæmsko. Alt tydede på, at det ikke længere var muligt at skabe et monopol, fordi nye ting  på internettet altid blot var "et klik væk".   

Forklædt som velgørenhedsorganisationer  

En anden ting nærede  forblindelsen: De nye virksomheder smurte et sødt lag glasur ud over egne visioner. Google ville skabe adgang til al information i verden, Amazon sælge billige bøger, og Facebook ville bygge et globalt community. Desuden var det billigt og sommetider helt gratis – hvis man altså lige fraregner de data, som vi som brugere overlod til dem kvit og frit.  

Virksomheder som Google og Facebook stræbte efter at blive set som velgørenhedsorganisationer, hævder Wu, og "hvem vil sagsøge Røde Kors for dets monopol på hjælp til katastrofer", som han  retorisk  spørger i bogen.   

I de spæde  nuller  så vi stadig store skift i dominansen, men pludselig skete der noget. Google, Amazon og Facebook forsvandt ikke, og der var pludselig heller ikke et væld af konkurrerende søgemaskiner. Netbutikkerne forsvandt på grund af Amazon, og mange steder blev Facebook synonym med internettet.   

Fik lov til at æde konkurrenterne 

Men konkurrencemyndighederne opdagede ikke, at 90'erne heftige konkurrence mellem et mylder af flygtige techbobler var ovre, selv om de  ifølge Wu  blev konfronteret med monopoladfærd.  

Et eksempel  var,  da Facebook stødte på den første seriøse konkurrent  omkring 2010: Instagram. Tjenesten dukkede op og tilbød brugerne en ny måde at dele billeder på.

På 18 måneder skaffede Instagram 30 mio. brugere. Ifølge  den gamle doktrin om, at internetgiganterne i sidste ende fejler, skulle Facebook være på vej mod pension.  Det skete som bekendt ikke. I stedet brugte Facebook sin størrelse og gigantiske aktieværdi til at finansiere købet af Instagram for 1 mia. dollar.   

"Når en  dominerende  virksomhed  køber sin  spirende udfordrer, bør alarmklokkerne ringe," skriver  Wu i bogen.   

Konkurrencemyndighederne vurderede ganske vist  handlen, men gav  den  grønt lys. Baggrunden for beslutningen i USA er ukendt, men Wu  referer til de  britiske bevæggrunde,  som er offentlige, og  som lød nogen lunde sådan: Facebook havde ikke en fotoapp, så de to selskaber konkurrerede ikke om de samme forbrugere.

Instagram havde ingen annonceindtægter, så på den måde konkurrerede de to heller ikke.  Konklusionen  var, at Facebook og Instagram ikke var konkurrenter.   

Wu  betegner  afgørelsen  som  absurd.  

"Enhver teenager ville kunne have fortalt dig, at Facebook og Instagram var konkurrenter – når alt kommer til alt, var det teenagerne, der skiftede platform," skriver han i bogen.  

Siden er Facebooks opkøbstogt fortsat. Næste udfordrer var WhatsApp, men den blev købt af Facebook – for 19 mia. dollar. I alt er det blevet til 67  Facebook-opkøb, der ikke er udfordret af konkurrencemyndighederne. Amazon har opkøbt 91 virksomheder, og Google 214. I realiteten repræsenterer selskaberne lige nu hver deres branche, fordi konkurrencen er udraderet.  Google for søgemaskiner, Facebook for sociale medier og Amazon for onlinehandel.   

Monopoler koster på andet prisen  

I  1960’erne argumenterede den amerikanske dommer Robert  Borck  for, at monopoldannelse skulle måles på, om det afspejlede sig i forbrugerpriserne. Ifølge Borck kan forbrugerne nemlig godt have gavn af store virksomheder, selvom de skabte mindre konkurrence på markedet.  

Det er den betragtning, som Tim Wu nu kalder på et opgør med.  Hans tankegang deles af forfattere, journalister og eksperter i det, der er blevet kaldt techlash-bevægelsen, der netop sætter fokus på de negative effekter af teknologigiganternes monopollignende status.  

Techlash er et udtryk, der samler de to ord ’tech og backlash’. Udtrykket blev opfundet af The Economist og dækker over en teori om, at det før eller siden vil give bagslag for techgiganterne, at de er blevet så dominerende. Simpelthen fordi offentligheden ikke i længden vil finde sig i deres omnipotens. 

Techgiganterne har nemlig ikke kun økonomisk dominans, men har også indflydelse på selve dannelsen af vores værdisæt, skriver for eksempel Franklin  Foer, Atlantic-journalist og liberalistiske kommentator, i sin ‘World  Without  Mind – The  Existential  Threat  of Big Tech’. 

Også den amerikanske forfatter Jonathan  Taplin  argumenterer i sin bog fra 2017, ’Move  Fast and Break Things’,  for, at Facebook, Google og Amazon udgør en alvorlig trussel – hans fokus er på de skadelige virkninger på vores kultur og demokrati.   

Politikerne kan blive tvunget til indgreb 

En række internationale eksperter vurderede for nylig over for Mandag Morgen, at techgiganternes markedsdominans i de kommende år kan blive så omfattende og potentielt skadelig, at det ikke længere er et spørgsmål, om politikere i Europa og USA vil gribe, men hvordan de vil gribe ind.

En konklusion, der også stod at læse i det seneste nummer af The Economist, hvor lederen slår fast, at øget konkurrence er helt afgørende for at genskabe forbrugernes tillid til markederne. Problemet er ikke alene techgiganternes  dominans, men også de ’abnorme  overskud’, som ifølge Economist ville være under pres i enhver sund økonomi. 

Forskellige scenarier  for at bryde monopolerne op  cirkulerer allerede.  

Viktor Mayer-Schönberger, østrigsk økonomiprofessor i Internet  Governance  and  Regulation  på Oxford Internet Institute og en af verdens førende eksperter i big data, udgav tidligere på året  bogen ’Reinventing  Capitalism  in the Age of Big Data’. 

Også han mener, at  techgiganterne  skal tøjles, hvis ikke markedsøkonomien og demokratiet skal lide skade. Han mener, at datadeling er en af vejene frem – og jo før, jo bedre, fordi fravær af handling kun gør situationen sværere at løse. 

“Men det vil blive sværere for hver uge eller måned, der går, fordi de eksisterende digitale superstars bliver mere magtfulde. Se på Amazons og Apples vækstrater. Og se på  Facebook. Selv efter den ødelæggende skandale omkring Cambridge  Analytica  fortsætter Facebook med at vokse. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det at tvinge dem til at afgive magt i form at datadeling,” advarer Viktor Mayer-Schönberger.  

Tim Wu peger på en anden løsning på monopoldannelserne, som han mener burde ligge lige for: Monopolet skal brydes ved at slippe de konkurrenter fri, der er blevet ædt de seneste år. I Facebooks tilfælde er den løsning ret enkel, mener professoren: 

“Opkøbene af Instagram og WhatsApp var ulovlige på daværende tidspunkt og skal omgøres,” siger Wu i et interview med mediet Intelligencer. Han mener, at ”den, der vil føre sagen om at opsplitte Facebook, vil have de politiske vinde og offentligheden bag sig”.  

Vi skal ikke acceptere økonomisk diktatur 

Et opgør med Amazon, der også hastigt nærmer sig monopollignende status, kan blive vanskeligere. Et nyt  studie  viser, at den amerikanske befolkning har mere tillid til Amazon end til regeringen, måske fordi Amazon langt hen ad vejen skaffer billige varer til kunderne på en effektiv måde.   

“Amazon er en mere udfordrende sag, fordi deres argument  er, at deres størrelse er forudsætningen for de billige varer. Jeg tror imidlertid, at alle burde bekymre sig over langtidseffekterne og de systemiske effekter af Amazons monopol. Hvis man lader Amazon kontrollere fremtidens detailhandel og isolere sig fra konkurrence,  så vil det skade den amerikanske økonomi på mange måder,” vurderer Tim Wu i interviewet med  Intelligencer og uddyber:  

“Jeg tror ikke, vi skal acceptere økonomisk diktatur, selv hvis det er velmenende.”