Kære kodeforelskede skolefolk: Gør ikke vores børn overflødige!

Hvis man mener, at det er en fremtidssikring, når der i blinde bliver delt iPads ud til førskolebørn og sat kodning på skoleskemaerne, så har man ikke forstået den tid, der kommer.

Det bugner allerede med visuelle programmeringsapps for de, der ikke kan kode, men gerne vil lave apps. Bubble, Blockspring, Zapier etc. Det meste er visuelt, så vi skal klippe-klistre og klikke os til det, vi gerne vil have. Så følger kodelinjerne med under vores kreative udfoldelser.

Hvorfor er det så, at vi skal have kodning på skoleskemaet? Er det fordi, at hvis vi allerede kan lave software uden at kunne kode, så vil det være helt anderledes om 10+ år, når vores skolebørn skal sluses ud til job og lave deres egen første startup? Næppe.

Én ting er diskussionen omkring programmeringssprog – for hvad skal de lære? Et andet er jobbet som programmør.

I konkurrence med robotter

Jeg modtager selv to-tre mere eller mindre desperate salgsmails fra near- og far shoring-sælgere, som vil falbyde mig developers – dvs. kodere – hvor der ikke er grænser for, hvad de kan, og så til ingen penge.

Skal mine børn ud og konkurrere med dem om fremtidens jobmarked? De arbejder fra sweatshops (arbejdspladser med ringe arbejdsforhold, red.) i fjerne egne til brøkdele af danske lønninger.

Og hvem siger, at digitalisering er lig programmering som jobretning? Tjenester som Wix og TheGrid har allerede specialiseret sig i såkaldte AI-websites, hvor hjemmesider kodes af ’robotter’. Her finder du selv indhold og funktion, mens et stykke software koder websitet for dig på to minutter.

Skal vi sende vores børn ud og konkurrere med det?

De hotte fokuserer ikke på teknologi

Der er gang i en skoleeksplosion i USA for tiden, nye tiltag tordner frem. Men hvad har de superhotte skolekoncepter som AltSchool, WeLearn, Khan Lab School og BlueSchool til fælles? Dvs. de skoler, hvor unicorn-skabernes børn går?

Well, de fokuserer på personlig, social og kreativ udvikling. De har realisering af eget potentiale, dyrkning af interesser, leg og samvær på skoleskemaet.

Til gengæld er der begrænsninger på brug af teknologier, og ingen – som i INGEN – af skolerne reklamerer med iPads til elever eller kodning i klasserne. Teknologierne er der, massivt, men deres rolle er at understøtte det personlige og frigøre ressourcer til mere socialflade, mere fokus på kreativitet.

Jeg har talt med mange kodere, som griner af at putte kodning på skoleskemaet. Steve Jobs selv forbød sine børn at bruge iPads. Og Bill Gates havde strenge restriktioner på brug af teknologi i sin børneopdragelse.

Drejer det sig om at læse, eller drejer det sig om lyst til at kunne forstå? Drejer det sig om at kode, eller drejer det sig om at kunne afkode behov og sætte geniale, smukke, nye løsninger sammen til at understøtte et bedre hele?

Det sidste kræver fokus på kreativitet, på æstetik, på empati og social forståelse, på verdenssyn. Det vil jeg være mest stolt og tryg ved, at mine børn er mestre i, inden de vælger, om det er kunst eller kodning, der skal være deres foretrukne medie. Eller måske i kombination.

High fives til nordisk børneopdragelse

For en uges tid siden var jeg med til en regeringskonference i Dubai omkring fremtidens kompetencer. Her dukkede Danmark og Skandinavien hele tiden op. Eller dvs. vores fokus på kreativitet, smukt design, bæredygtighed og leg gjorde. Sammen med vores evne til at koble det med social ansvarlighed, indlært fra de mindste klasser og med mindre skelen til konkurrence og karakterræs.

Deltagerne nikkede anerkendende, og jeg talte med flere, som ønskede for deres børn, at de kunne lære at blive bedre mennesker. Punktum.

For – lød rationalet – det er den forståelse for verdens sammenhæng, den fokus på kreativitet, lykke og leg, som bliver trækkraft for talenter og konkurrencekraft for virksomheder.

Tom ministersnak

Når man så alligevel højstemt hører fra ministre og administrerende direktører, at ”vi skal have kodning på skoleskemaet”, tænker jeg, ”Gad vide, hvad de selv har kodet?” Eller hvornår de sidst har ansat nogen, fordi vedkommende kunne kode?

Måske bunder deres konklusion i virkeligheden i manglende forståelse for grundvilkårene for en ny og gennemdigitaliseret tid?

Hvor fordommene er, at 'det der digitale' kun drejer sig om mere kodning, flere smartboards og flere iPads – om redskaber og teknologi – og ikke om evnen til at stimulere til fællesskab og fantasi, som bliver den robotbyggede, digitale fremtids mest eftertragtede og mest menneskelige egenskaber.

Forrige artikel Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark? Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark? Næste artikel Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Israelsk succes med åben sundhedsinnovation
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?