Kære kodeforelskede skolefolk: Gør ikke vores børn overflødige!

Hvis man mener, at det er en fremtidssikring, når der i blinde bliver delt iPads ud til førskolebørn og sat kodning på skoleskemaerne, så har man ikke forstået den tid, der kommer.

Det bugner allerede med visuelle programmeringsapps for de, der ikke kan kode, men gerne vil lave apps. Bubble, Blockspring, Zapier etc. Det meste er visuelt, så vi skal klippe-klistre og klikke os til det, vi gerne vil have. Så følger kodelinjerne med under vores kreative udfoldelser.

Hvorfor er det så, at vi skal have kodning på skoleskemaet? Er det fordi, at hvis vi allerede kan lave software uden at kunne kode, så vil det være helt anderledes om 10+ år, når vores skolebørn skal sluses ud til job og lave deres egen første startup? Næppe.

Én ting er diskussionen omkring programmeringssprog – for hvad skal de lære? Et andet er jobbet som programmør.

I konkurrence med robotter

Jeg modtager selv to-tre mere eller mindre desperate salgsmails fra near- og far shoring-sælgere, som vil falbyde mig developers – dvs. kodere – hvor der ikke er grænser for, hvad de kan, og så til ingen penge.

Skal mine børn ud og konkurrere med dem om fremtidens jobmarked? De arbejder fra sweatshops (arbejdspladser med ringe arbejdsforhold, red.) i fjerne egne til brøkdele af danske lønninger.

Og hvem siger, at digitalisering er lig programmering som jobretning? Tjenester som Wix og TheGrid har allerede specialiseret sig i såkaldte AI-websites, hvor hjemmesider kodes af ’robotter’. Her finder du selv indhold og funktion, mens et stykke software koder websitet for dig på to minutter.

Skal vi sende vores børn ud og konkurrere med det?

De hotte fokuserer ikke på teknologi

Der er gang i en skoleeksplosion i USA for tiden, nye tiltag tordner frem. Men hvad har de superhotte skolekoncepter som AltSchool, WeLearn, Khan Lab School og BlueSchool til fælles? Dvs. de skoler, hvor unicorn-skabernes børn går?

Well, de fokuserer på personlig, social og kreativ udvikling. De har realisering af eget potentiale, dyrkning af interesser, leg og samvær på skoleskemaet.

Til gengæld er der begrænsninger på brug af teknologier, og ingen – som i INGEN – af skolerne reklamerer med iPads til elever eller kodning i klasserne. Teknologierne er der, massivt, men deres rolle er at understøtte det personlige og frigøre ressourcer til mere socialflade, mere fokus på kreativitet.

Jeg har talt med mange kodere, som griner af at putte kodning på skoleskemaet. Steve Jobs selv forbød sine børn at bruge iPads. Og Bill Gates havde strenge restriktioner på brug af teknologi i sin børneopdragelse.

Drejer det sig om at læse, eller drejer det sig om lyst til at kunne forstå? Drejer det sig om at kode, eller drejer det sig om at kunne afkode behov og sætte geniale, smukke, nye løsninger sammen til at understøtte et bedre hele?

Det sidste kræver fokus på kreativitet, på æstetik, på empati og social forståelse, på verdenssyn. Det vil jeg være mest stolt og tryg ved, at mine børn er mestre i, inden de vælger, om det er kunst eller kodning, der skal være deres foretrukne medie. Eller måske i kombination.

High fives til nordisk børneopdragelse

For en uges tid siden var jeg med til en regeringskonference i Dubai omkring fremtidens kompetencer. Her dukkede Danmark og Skandinavien hele tiden op. Eller dvs. vores fokus på kreativitet, smukt design, bæredygtighed og leg gjorde. Sammen med vores evne til at koble det med social ansvarlighed, indlært fra de mindste klasser og med mindre skelen til konkurrence og karakterræs.

Deltagerne nikkede anerkendende, og jeg talte med flere, som ønskede for deres børn, at de kunne lære at blive bedre mennesker. Punktum.

For – lød rationalet – det er den forståelse for verdens sammenhæng, den fokus på kreativitet, lykke og leg, som bliver trækkraft for talenter og konkurrencekraft for virksomheder.

Tom ministersnak

Når man så alligevel højstemt hører fra ministre og administrerende direktører, at ”vi skal have kodning på skoleskemaet”, tænker jeg, ”Gad vide, hvad de selv har kodet?” Eller hvornår de sidst har ansat nogen, fordi vedkommende kunne kode?

Måske bunder deres konklusion i virkeligheden i manglende forståelse for grundvilkårene for en ny og gennemdigitaliseret tid?

Hvor fordommene er, at 'det der digitale' kun drejer sig om mere kodning, flere smartboards og flere iPads – om redskaber og teknologi – og ikke om evnen til at stimulere til fællesskab og fantasi, som bliver den robotbyggede, digitale fremtids mest eftertragtede og mest menneskelige egenskaber.

Forrige artikel Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark? Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark? Næste artikel Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Israelsk succes med åben sundhedsinnovation
Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.