Kære kodeforelskede skolefolk: Gør ikke vores børn overflødige!

Hvis man mener, at det er en fremtidssikring, når der i blinde bliver delt iPads ud til førskolebørn og sat kodning på skoleskemaerne, så har man ikke forstået den tid, der kommer.

Det bugner allerede med visuelle programmeringsapps for de, der ikke kan kode, men gerne vil lave apps. Bubble, Blockspring, Zapier etc. Det meste er visuelt, så vi skal klippe-klistre og klikke os til det, vi gerne vil have. Så følger kodelinjerne med under vores kreative udfoldelser.

Hvorfor er det så, at vi skal have kodning på skoleskemaet? Er det fordi, at hvis vi allerede kan lave software uden at kunne kode, så vil det være helt anderledes om 10+ år, når vores skolebørn skal sluses ud til job og lave deres egen første startup? Næppe.

Én ting er diskussionen omkring programmeringssprog – for hvad skal de lære? Et andet er jobbet som programmør.

I konkurrence med robotter

Jeg modtager selv to-tre mere eller mindre desperate salgsmails fra near- og far shoring-sælgere, som vil falbyde mig developers – dvs. kodere – hvor der ikke er grænser for, hvad de kan, og så til ingen penge.

Skal mine børn ud og konkurrere med dem om fremtidens jobmarked? De arbejder fra sweatshops (arbejdspladser med ringe arbejdsforhold, red.) i fjerne egne til brøkdele af danske lønninger.

Og hvem siger, at digitalisering er lig programmering som jobretning? Tjenester som Wix og TheGrid har allerede specialiseret sig i såkaldte AI-websites, hvor hjemmesider kodes af ’robotter’. Her finder du selv indhold og funktion, mens et stykke software koder websitet for dig på to minutter.

Skal vi sende vores børn ud og konkurrere med det?

De hotte fokuserer ikke på teknologi

Der er gang i en skoleeksplosion i USA for tiden, nye tiltag tordner frem. Men hvad har de superhotte skolekoncepter som AltSchool, WeLearn, Khan Lab School og BlueSchool til fælles? Dvs. de skoler, hvor unicorn-skabernes børn går?

Well, de fokuserer på personlig, social og kreativ udvikling. De har realisering af eget potentiale, dyrkning af interesser, leg og samvær på skoleskemaet.

Til gengæld er der begrænsninger på brug af teknologier, og ingen – som i INGEN – af skolerne reklamerer med iPads til elever eller kodning i klasserne. Teknologierne er der, massivt, men deres rolle er at understøtte det personlige og frigøre ressourcer til mere socialflade, mere fokus på kreativitet.

Jeg har talt med mange kodere, som griner af at putte kodning på skoleskemaet. Steve Jobs selv forbød sine børn at bruge iPads. Og Bill Gates havde strenge restriktioner på brug af teknologi i sin børneopdragelse.

Drejer det sig om at læse, eller drejer det sig om lyst til at kunne forstå? Drejer det sig om at kode, eller drejer det sig om at kunne afkode behov og sætte geniale, smukke, nye løsninger sammen til at understøtte et bedre hele?

Det sidste kræver fokus på kreativitet, på æstetik, på empati og social forståelse, på verdenssyn. Det vil jeg være mest stolt og tryg ved, at mine børn er mestre i, inden de vælger, om det er kunst eller kodning, der skal være deres foretrukne medie. Eller måske i kombination.

High fives til nordisk børneopdragelse

For en uges tid siden var jeg med til en regeringskonference i Dubai omkring fremtidens kompetencer. Her dukkede Danmark og Skandinavien hele tiden op. Eller dvs. vores fokus på kreativitet, smukt design, bæredygtighed og leg gjorde. Sammen med vores evne til at koble det med social ansvarlighed, indlært fra de mindste klasser og med mindre skelen til konkurrence og karakterræs.

Deltagerne nikkede anerkendende, og jeg talte med flere, som ønskede for deres børn, at de kunne lære at blive bedre mennesker. Punktum.

For – lød rationalet – det er den forståelse for verdens sammenhæng, den fokus på kreativitet, lykke og leg, som bliver trækkraft for talenter og konkurrencekraft for virksomheder.

Tom ministersnak

Når man så alligevel højstemt hører fra ministre og administrerende direktører, at ”vi skal have kodning på skoleskemaet”, tænker jeg, ”Gad vide, hvad de selv har kodet?” Eller hvornår de sidst har ansat nogen, fordi vedkommende kunne kode?

Måske bunder deres konklusion i virkeligheden i manglende forståelse for grundvilkårene for en ny og gennemdigitaliseret tid?

Hvor fordommene er, at 'det der digitale' kun drejer sig om mere kodning, flere smartboards og flere iPads – om redskaber og teknologi – og ikke om evnen til at stimulere til fællesskab og fantasi, som bliver den robotbyggede, digitale fremtids mest eftertragtede og mest menneskelige egenskaber.

Forrige artikel Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark? Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark? Næste artikel Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Israelsk succes med åben sundhedsinnovation
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.