En af de historisk set mest udskældte og kortsigtede ejerformer – kapitalfondene – bliver nu frontløbere inden for bæredygtighed og høj etik.

Kapitalfondene, der ellers er mest kendt for at jagte hurtig profit med kortsigtede ejerskaber på 3-5 år, er på blot få år blevet tvunget til at få øjnene op for, at der er profit i at opføre sig ordentligt. Og det er en udvikling, der har taget fart især i årene efter finanskrisen, lyder meldingen fra flere fonde, som Mandag Morgen har talt med.

“Vi går meget op i corporate social responsibility (CSR), blandt andet fordi der også er god forretning i det. Vi ejer virksomheder, der er underleverandører til større virksomheder, og der viser CSR sig at være en parameter, der gør, at vi kan vinde ordrer,” siger Jan Johan Kühl, der er managing partner i Polaris Private Equity.

Presset kommer ikke kun fra kundernes side, men nu også fra investorernes. Da kapitalfonden Axcel rejste sin seneste fond i 2010, var de etiske standarder omkring CSR og ESG – environmental, social and corporate governance – ikke tunge parametre blandt investorerne. Men det er de blevet siden.

“I forbindelse med etableringen af vores næste fond – en proces, der startes op næste år, kan vi se, at der vil være et helt anderledes fokus på disse spørgsmål blandt investorerne,” siger kommunikationsrådgiver fra Axcel, Joachim Sperling, der i samarbejde med en investeringsansvarlig hos Axcel driver fondens CSR-arbejde. 

To forskellige planeter

Bevægelsen mod højere etiske standarder hos kapitalfondene er blot endnu et tegn på, at virksomheders generelle fokus på at skabe en bæredygtig forretning ikke længere er et udtryk for en hellig, godgørende mission, men et spørgsmål om overlevelse og et tegn på robusthed. Bæredygtighed i bred forstand handler om cool cash.

Høje etiske standarder er med andre ord blevet en meget betydningsfuld brik i arbejdet med at optimere virksomheder, og det er en udvikling, der har taget fart de seneste år, vurderer CSR-ekspert Birgitte Mogensen, der har fulgt området igennem en lang karriere.

“For blot få år siden var kapitalfonde og CSR på to vidt forskellige planeter. CSR var dengang ikke noget, der betød noget for, at fondene kunne få mest ud af deres investeringer inden for en kort tidshorisont. Men der er sket en ændring, og CSR er ofte med i det arbejde i dag,” siger hun.

De to planeters fredelige kollision er interessant i en større sammenhæng. Kapitalfondenes hovedformål er nemlig ubetinget at skabe profit. Og når kapitalfonde gør brug af CSR-parametre på linje med andre risk-management- og optimeringsværktøjer, er det et udtryk for, at bæredygtighedskriterier vinder indpas som en vigtig parameter overalt. Bæredygtighed, etiske standarder og samfundsansvar må med andre ord bidrage til værdiskabelse af virksomheder, som dermed også bliver mere værd ud fra et investorperspektiv.

“Det må alt andet lige være, fordi det er nogle ting, man diskuterer, når man skal sælge sine aktier,” konstaterer Birgitte Mogensen, der bl.a. sidder med i regeringens råd for samfundsansvar og driver virksomheden Board Management.

Dræbte på samvittigheden

Hos kapitalfonden Polaris Private Equity blev CSR meget nærværende, da en af fondens virksomheder – PWT Group, der bl.a. står bag kæden Tøjeksperten – i fjor blev viklet ind i tragedien om Rana Plaza i Bangladesh, hvor en stor bygning pludselig braste sammen og efterlod over 1.000 fabriksarbejdere dræbt. Til leje i en del af bygningen boede en af mere end 100 mindre underleverandører til den danske tøjvirksomhed.

“Vi stod over for, om vi skulle beslutte at udvide vores CSR-politik til at gå så langt som til at tjekke bygninger hos underleverandører, der ofte ikke engang ejer bygningerne, men lejer dem. Og vi valgte at tage det skridt, at det skal vi i en eller anden form,” siger Jan Johan Kühl fra Polaris Private Equity.

PWT Group indførte et krav til sine underleverandører om, at de skulle fremvise bygningsgodkendelser, og krævede ligeledes en uvildigs gennemgang af bygningerne hos underleverandører i Bangladesh. Umiddelbart betød det en omkostning for PWT Group, men det var også en investering i at sikre kæden et godt renommé.

Ikke kun Polaris, men en hel række af de store kapitalfonde, har over de seneste år skruet op for aktiviteten på CSR-området, bl.a. på grund af frygten for at havne i dårlige sager. Se tekstboks.

Krav fra investorer og kunder

Men de nye og blødere værdiers indtog i kapitalfondenes ellers regnearksfyldte hovedkvarterer skyldes ikke en helt ny tænkemåde: Målet for fondene er stadig at få mest muligt ud af deres investeringer, når de sælges efter en kort årrække.

Økonomien i CSR og ESG kommer, også på den korte bane, til udtryk i et krydspres fra forskellige kanter:

For det første er det kommet på dagsordenen hos de store institutionelle investorer – bl.a. pensionskasserne – der i stort omfang investerer i kapitalfondene. Fra den kant er krav til CSR et voksende og forholdsvist nyt krav, lyder det fra flere kapitalfonde. Det var bl.a. en medvirkende årsag til, at kapitalfonden Axcel i 2013 valgte at udvide sit krav om, at porteføljevirksomheder efterlever retningslinjerne i UN Global Compact, med at Axcel også selv efterlever retningslinjerne i investor-pendanten UNPRI.

“Det gør vi især for at tiltrække større danske og internationale investorer, og for bedre at kunne dokumentere, hvordan vi arbejder med CSR,” siger Joachim Sperling.

For det andet er CSR et stigende krav i kunde-leverandør-forholdet.

“Flere og flere brancher bliver presset af kunder til aktiv CSR-politik. Bolden løber i værdikæden,” som direktøren i Maj Invest Equity, Erik Holm, udtrykker det.

For det tredje betyder det noget for de kommende generationer af medarbejdere. En undersøgelse fra konsulenthuset Deloitte viste i 2012, at den nye og eftertragtede generation af medarbejdere, der forstår mulighederne i internettet, fordi de er flasket op med digitaliseringen, sætter virksomheders missioner for at forbedre samfundet over virksomheders evne til at skabe profit, hvilket ellers tidligere var den vigtigste parameter.

“De yngre generationer vil ikke arbejde for virksomheder med dårligt omdømme. Og i en situation med mangel på arbejdskraft, og hvor du kan have svært ved at få de rette ressourcer, er det også en af mange grunde til, at man skal tage samfundsansvaret alvorligt,” siger CSR-chef og -ekspert Anne-Louise Thon Schur fra konsulenthuset PwC.

For det fjerde er der også en lovgivningsparameter. Det fortæller selvstændig rådgiver Christian Skak Olufsen, der rådgiver kapitalfonde og virksomheder i at efterleve love, regler og retningslinjer.

“En række lande som i længere tid har arbejdet hen mod øget regulering og øget transparens, stiller krav om registrering eller autorisation. Det medfører en række governance-krav – f.eks. krav til interne kontroller og risk-management. EU-harmonisering på området har resulteret i det såkaldte AIFM-direktiv, der bl.a. dækker kapitalfondenes virke, og som også er implementeret i dansk lov.

“Direktivet giver sågar kapitalforvaltere mulighed for at få et EU-pas, som Finanstilsynet skal ind over,” siger Christian Skak Olufsen.

Sværere at leve godt i skjul

For fondene handler det med andre ord i allerhøjeste grad om noget så penibelt som bundlinjen: Uden en høj grad af etik risikerer de i dag, at både investorer, kunder og medarbejdere vender dem ryggen. Kapitalfonden Axcel medgiver således også, at det nye do good-paradigme i høj grad handler om risikoafdækning.

“Hovedårsagen er behovet for at risikoafdække – og det fylder nok 70-80 pct. De andre årsager, der fylder noget mindre, er, at det kan give virksomhederne en markedsfordel, og derudover ønsker vi naturligvis også at være ’good corporate citizens’,” siger Joachim Sperling.

Risikoen for at blive fanget i dårlige sager stiger markant i disse år. Og det er med til, at kapitalfondene ser endnu flere kroner i et ansvarligt virke.

“Virksomhederne kan ikke længere bare være anonyme – de er nødt til at øge gennemsigtigheden og meddele sig mere og mere i regnskaber og på hjemmesider om det ene og andet. Der er ingen vej udenom,” siger professor og ledelsesekspert Steen Hildebrandt, der er aktuel med bogen “Vækst & Bæredygtighed”.

“Udviklingen pirker til hele vores definition af begrebet virksomhed. Mens de økonomiske aktiver tidligere handlede om materielle værdier som mursten og maskiner, tæller immaterielle værdier som patenter, viden og image stadigt mere. De, der ejer kommunikationskraft, troværdighed og har viden, de har dét, der skal til,” siger han.

CSR-ekspert Birgitte Mogensen peger også på de sociale medier som en tung faktor i rejsen mod et krav om øget gennemsigtighed.

“I dag er der brug for et meget højere beredskab i leverandørkæden, for er der noget, der rammer én, kan det virkelig tage fart på de sociale medier, der er blevet en stor magtfaktor,” siger hun.

Det stigende fokus på CSR betyder også, at en række internationale fonde decideret eksperimenterer med at gøre CSR til en værdiskaber i sig selv. Den nye britiske kapitalfond Tau Investment har en mission om at levere “capitalist solutions to capitalism’s failures”. Den griber bl.a. fat i tøjbutikkernes forsyningskæder og forbedrer fabriksforholdene, og dermed – i teorien indtil videre – leverer den signifikante resultater til investorerne.

“Vi er drevet af profit. Om vi ønsker at forbedre forholdene eller kun er motiveret af grådig kapitalisme og et ønske om at skabe profit, betyder intet, resultaterne er de samme,” sagde fondens CEO, Oliver Niedermaier, til Financial Times forleden.

Huller i osten

Bevægelsen er således i fuld gang. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle virksomheder – uanset hvor mange retningslinjer og guidelines de tilslutter sig – går helhjertet ind for bæredygtighed.

Lektor og ph.d. Steen Vallentin fra CBS påpeger bl.a., at Danmark er et af de lande, hvor flest virksomheder har tilsluttet sig retningslinjerne i UN Global Compact, men at det ikke nødvendigvis viser, om de også handler derefter. Han vender fokus mod en lang række af de mindre kendte danske virksomheder, som ikke har den store offentlige bevågenhed og derfor ikke umiddelbart er udsat for nogen stor risiko for at få et skrammet image på grund af mangel på ansvarlighed.

“Der findes mange selskaber, som man aldrig har hørt om. Risikofaktoren ved at fejle er derfor størst i de store og mest synlige virksomheder,” siger han.

Omvendt kan det også være en styrke, at virksomhederne netop sætter ind, der hvor der for alvor er en risikofaktor, mener Birgitte Mogensen.

“Når CSR bliver et led i værdiskabelsen – et middel til et mål – så gør virksomhederne også mere end blot at skrive sig ud af det. De handler ledelsesmæssigt og integrerer CSR i den eksisterende risk-management og i virksomhedens strategiarbejder. Derved fokuseres CSR-indsatsen, og virksomhederne er med til at påvirke udviklingen med større kraft,” siger hun.