Kasinoudbyder udgiver guide til ansvarlig gambling

Et nyt website skal hjælpe danskere med at undgå at blive narret, når de er på onlinekasino og hjælpe med at undgå spilafhængighed. Guiden er produceret af en de førende udviklere af online gambling.

Peter Hesseldahl

Onlinespil og gambling boomer i øjeblikket. VM i fodbold har boostet bookmakernes omsætning henover sommeren, og samtidig lokker et utal af onlinekasinoer med store startbonusser og historier om kæmpe gevinster.

Bagsiden af den udvikling er, at mange har svært ved at styre de mange muligheder for at spille om penge. Center for Ludomani skønner, at 125.000 danskere lider af en eller anden grad af problemer, der involverer spil. Omkring 10.000 danskere er deciderede ludomaner.

Der findes en række apps og websites, som er beregnet til at hjælpe folk med at holde deres spilforbrug nede, bl.a. de to apps MitSpil og Spiir, som er udviklet af Spillemyndigheden, dvs. den afdeling under Skatteministeriet, som regulerer gambling i Danmark.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu