Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark?

Kinas økonomi vil om få år være verdens største. Samtidig skaber Beijings klare prioriteringer gode muligheder for værdiskabelse og innovation for danske virksomheder. Her er tre strategiske tilgange til et potentielt kinesisk forretningseventyr for danske startups og smv’er.

Innovation udefra

Efter næsten tre år i Shanghai som chef for Innovation Centre Denmark er det min klare fornemmelse, at vi undervurderer Kina big time, både hvad angår de attraktive markedsmuligheder og Kina som innovativt kraftcenter med global rækkevidde.

Kina forventes, så langt frem øjet rækker, at bidrage til ca. en tredjedel af verdens totale vækst og vil formentlig uden problemer nå sit vækstmål om at fordoble BNP fra 2010 til 2020. Det er kun et spørgsmål om ganske få år, før Kina overtager USA's position som verdens største økonomi.

Et nedslag i dagens Kina vil vise, at kineserne allerede i dag indtager en absolut førende global position inden for eksempelvis supereffektive højhastighedstog, som hver dag transporterer millioner af kinesere til og fra arbejde med 350 km/t, avancerede droner, 5G-netværk og quantum computing, genetik, bitcoins og måske allermest imponerende inden for sammensmeltningen af sociale medier, e-handel, fintech, offentlige services og Online-2-Offline-forretningsmodeller.

Kina er samtidig på mange måder et udviklingsland med enorme miljøudfordringer, en ’interessant’ befolkningspyramide som følge af landets et-barns-politik, en ofte ressourceineffektiv og arbejdskraftsintensiv produktionsbase og 75 millioner mennesker, som stadig skal løftes ud af fattigdom.

Udfordringer er der således mange af, men netop udfordringer med en klar politisk prioritering og finansiering skaber ligeledes spændende muligheder for værdiskabelse, innovative løsninger og teknologier, og matchet med danske styrkepositioner er næsten perfekt!

Det er imidlertid ikke det nuværende udviklingsstadie eller de store tal, som imponerer mest. Det gør derimod den nærmest eksponentielle hastighed, hvormed tingene udvikler sig i Kina.

Og da vi som mennesker jo generelt har svært ved at kapere eksponentielle vækstscenarier, ender vi ofte med at undervurdere potentialerne på baggrund af enkeltstående nedslag på en udviklingskurve, som måske p.t. hverken indikerer ’fare på færde’ eller fremhæver fremtidspotentialerne.

Forbrugseksplosion i vente

Luk øjnene og forestil dig, at du er er på et marked, hvor tingene udvikler sig 5-7 gange så hurtigt, som du er vant til. Et marked, hvor veluddannede unge mennesker kan se frem til årlige lønstigninger på 10-15 pct., og hvor ejendomspriserne i de store byer stiger med 20-25 pct. pr. år, samtidig med at kvadratmeterpriserne nemt overstiger 200.000 kr.

Hvis to helt almindelige unge mennesker i en by, som eksempelvis Shanghai, flytter sammen og køber sig en lejlighed, vil de i løbet af blot få år være millionærer.

Da de uden tvivl begge vil være enebørn, vil de sikkert også kunne se frem til at arve forældrenes lejligheder på begge sider og dermed have en ejendomsportefølje på adskillige millioner – også målt i euro eller amerikanske dollar.

Det siger næsten sig selv, at de millioner og atter millioner af helt almindelige middelklassefamilier er på vej til at frigøre en forbrugseksplosion, som verden aldrig har set før.

Det manifesterer sig eksempelvis i Singles Day, d. 11/11 – kinesernes pendant til vestens Black Friday – hvor onlineomsætningen alene på Alibabas e-handelsplatforme i år rundede 180 milliarder kroner, og hvor et beløb svarende til det samlede danske julesalg blev nået på mellem 5 og 6 minutter.

Et kendetegn ved kineserne er, at de er nysgerrige og imødekommende over for nye teknologier og forretningsmodeller, og at de besidder en overbærenhed i forhold til, at nye produkter og services ofte ikke er gennemtestede, inden første serie rammer markedet, og derfor næppe fungerer helt perfekt fra starten. For der kommer jo alligevel nye softwareopdateringer med quick fixes næsten dagligt!

Nemt land at innovere i

I modstrid til den generelle opfattelse af Kina som et gennemkontrolleret land finder kinesiske iværksættere pudsigt nok Kina frit og let at innovere i.

Fraværet af regulering og stramme regler og love inden for en række områder åbner simpelthen op for, at nye forretningsmodeller kan testes uden omfattende forudgående tilladelser.

Først hvis det viser sig at tage overhånd og udgøre et samfundsmæssigt problem, griber myndighederne ind og regulerer.

Et godt og hipt eksempel herpå er den pludselige opblomstring af avancerede delecykler, som i løbet af et par år har oversvømmet en række kinesiske storbyer og bragt millioner af cykler i spil. Med indbygget GPS og oplåsning og betaling via smartphones kan cyklerne hentes og stilles hvor som helst – og det bliver de så.

Det gik rigtig godt i starten, men udviklede sig til et problem, da ikke mindre end i omegnen af 50 delecykel-startups frådende kastede sig ud i en kamp om markedsandele baseret på flest mulige af deres cykler på gaderne. Resultatet var naturligvis kaos foran trafikknudepunkter og nødvendig indgriben fra myndighederne.

Eksemplet illustrerer ligeledes en typisk kinesisk forretningsmæssig udvikling, når der ’opfindes’ et nyt lukrativt område for værdiskabelse.

Lynhurtigt vil en række konkurrenter indfinde sig, der rejses penge i rasende fart fra de tusindvis af risikovillige kinesiske venturefonde, forretningsmodellerne forfines og bliver mere og mere nådesløse, de svageste bukker under, og der sker en markedskonsolidering indtil til sidst, hvor kun de allerstærkeste står tilbage med en meget attraktiv markedsposition.

Det gælder f.eks. Mobike, der med 6 millioner delecykler på gaderne og 100 millioner brugere er verdens største cykeloperatør og har en værdi på mere end tre milliarder dollar.

De førende og mest succesrige kinesiske delecykelvirksomheder har nu udviklet så attraktive forretningsmodeller, at de er på hastigt indtog i 200 internationale storbyer, heriblandt London, Boston, San Francisco, Singapore, Bangkok, Manchester og Milano.

Tre veje for danske virksomheder

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan man som dansk iværksætter eller etableret virksomhed skal forholde sig til de umådelige kinesiske potentialer og udfordringer?

For mig at se er der tre mulige tilgange, eller strategiske valg, om man vil:

Enten kan man vælge at ignorere Kina og hermed bevidst afskære sig fra væksten og markedsmulighederne på det kinesiske marked. Denne strategi bliver mere og mere risikabel, efterhånden som de globale innovationsøkosystemer interagerer. Vi har set flere eksempler på, at allerede inden kickstarter-kampagner i USA afsluttes, findes produktet allerede på hylderne i Shenzhen, og at en stor del af alle ventureinvesteringer i f.eks. det israelske innovations-hotspot i Tel Aviv er kinesiske.

Den anden mulighed er en klassisk corporate-tilgang med udgangspunkt i en strategisk tankegang om, at hvis man vil være en global spiller, så bliver man simpelthen nødt til at være på verdens største vækstmarked.

Mange dybt professionelle virksomheder har forsøgt at kopiere velafprøvede forretningsmodeller hjemme fra Danmark og fejlet eklatant!

Efter nogle kostbare lærepenge lykkes det heldigvis de fleste større danske virksomheder at tilpasse både forretningsmodel, produktportefølje og go-2-market-strategi.

I dag opnår mange globale danske virksomheder i Kina tocifrede vækstrater på såvel top som bundlinje.

Innovationscentret i Shanghai faciliterer et innovationsfællesskab for danske virksomheder med forsknings- og udviklingsafdelinger eller innovationscentre i Kina, og her er tilbagemeldingen stort set samstemmende: At virksomhederne skulle være startet med at sende en fortrop af forretningsudviklere og/eller antropologer afsted for at udforske Kina inden opbygning af en salgsorganisation.

En intelligent tredje strategisk indgang til hurtig markedsacceleration i Kina, som er specielt velegnet til innovative danske startups og smv’er, er at indgå i partnerskaber med de rigtige kinesiske partnere med lokal forretningsforståelse, de rette forbindelser og netværk samt adgang til vækstkapital. Helt afgørende er det naturligvis at finde frem til de rette partnere, hvilket er en af de vigtige opgaver, som innovationscentret i Shanghai kan guide og hjælpe danske startups og smv’er med.

Nu er diplomatiet måske ikke kendt som arnestedet for sprudlende innovation og iværksætteri, så vi har taget vores egen medicin og indgået en række partnerskaber i det kinesiske innovative økosystem – heriblandt et meget perspektivrigt acceleratorpartnerskab med nHack, der er en accelerator specialdesignet til nordiske startups, co-sponsoreret af Danske Bank.

Her står succesfulde iværksættere med nordiske rødder i samarbejde med erfarne kinesiske venturefonde klar til at investere i innovative nordiske iværksættervirksomheders kinesiske satsninger – vel at mærke allerede inden virksomhederne sætter fod på kinesisk jord.

Vi glæder os til at se mange flere danske smv’er udnytte disse nye muligheder.

På gensyn i Kina – verdens dynamiske innovationsparadis og frygtindgydende slagmark.

Forrige artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Næste artikel Kære kodeforelskede skolefolk: Gør ikke vores børn overflødige! Kære kodeforelskede skolefolk: Gør ikke vores børn overflødige!
Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.