Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark?

Kinas økonomi vil om få år være verdens største. Samtidig skaber Beijings klare prioriteringer gode muligheder for værdiskabelse og innovation for danske virksomheder. Her er tre strategiske tilgange til et potentielt kinesisk forretningseventyr for danske startups og smv’er.

Innovation udefra

Dette blogindlæg er fra MM Next, Mandag Morgens nye nichemedie, der skriver om digitale forandringer. Hver uge bringer MM Next et indlæg fra et af de syv danske statslige innovationscentre, der er placeret rundt omkring i verdens økonomiske og innovative hotspots. Denne gang er det lederen af kontoret i Shanghai, der skriver. Derudover har Danmark centre i Seoul, München, Sao Paolo, New Delhi, Tel Aviv og Silicon Valley.

Efter næsten tre år i Shanghai som chef for Innovation Centre Denmark er det min klare fornemmelse, at vi undervurderer Kina big time, både hvad angår de attraktive markedsmuligheder og Kina som innovativt kraftcenter med global rækkevidde.

Kina forventes, så langt frem øjet rækker, at bidrage til ca. en tredjedel af verdens totale vækst og vil formentlig uden problemer nå sit vækstmål om at fordoble BNP fra 2010 til 2020. Det er kun et spørgsmål om ganske få år, før Kina overtager USA's position som verdens største økonomi.

Et nedslag i dagens Kina vil vise, at kineserne allerede i dag indtager en absolut førende global position inden for eksempelvis supereffektive højhastighedstog, som hver dag transporterer millioner af kinesere til og fra arbejde med 350 km/t, avancerede droner, 5G-netværk og quantum computing, genetik, bitcoins og måske allermest imponerende inden for sammensmeltningen af sociale medier, e-handel, fintech, offentlige services og Online-2-Offline-forretningsmodeller.

Kina er samtidig på mange måder et udviklingsland med enorme miljøudfordringer, en ’interessant’ befolkningspyramide som følge af landets et-barns-politik, en ofte ressourceineffektiv og arbejdskraftsintensiv produktionsbase og 75 millioner mennesker, som stadig skal løftes ud af fattigdom.

Udfordringer er der således mange af, men netop udfordringer med en klar politisk prioritering og finansiering skaber ligeledes spændende muligheder for værdiskabelse, innovative løsninger og teknologier, og matchet med danske styrkepositioner er næsten perfekt!

Det er imidlertid ikke det nuværende udviklingsstadie eller de store tal, som imponerer mest. Det gør derimod den nærmest eksponentielle hastighed, hvormed tingene udvikler sig i Kina.

Og da vi som mennesker jo generelt har svært ved at kapere eksponentielle vækstscenarier, ender vi ofte med at undervurdere potentialerne på baggrund af enkeltstående nedslag på en udviklingskurve, som måske p.t. hverken indikerer ’fare på færde’ eller fremhæver fremtidspotentialerne.

Forbrugseksplosion i vente

Luk øjnene og forestil dig, at du er er på et marked, hvor tingene udvikler sig 5-7 gange så hurtigt, som du er vant til. Et marked, hvor veluddannede unge mennesker kan se frem til årlige lønstigninger på 10-15 pct., og hvor ejendomspriserne i de store byer stiger med 20-25 pct. pr. år, samtidig med at kvadratmeterpriserne nemt overstiger 200.000 kr.

Hvis to helt almindelige unge mennesker i en by, som eksempelvis Shanghai, flytter sammen og køber sig en lejlighed, vil de i løbet af blot få år være millionærer.

Da de uden tvivl begge vil være enebørn, vil de sikkert også kunne se frem til at arve forældrenes lejligheder på begge sider og dermed have en ejendomsportefølje på adskillige millioner – også målt i euro eller amerikanske dollar.

Det siger næsten sig selv, at de millioner og atter millioner af helt almindelige middelklassefamilier er på vej til at frigøre en forbrugseksplosion, som verden aldrig har set før.

Det manifesterer sig eksempelvis i Singles Day, d. 11/11 – kinesernes pendant til vestens Black Friday – hvor onlineomsætningen alene på Alibabas e-handelsplatforme i år rundede 180 milliarder kroner, og hvor et beløb svarende til det samlede danske julesalg blev nået på mellem 5 og 6 minutter.

Et kendetegn ved kineserne er, at de er nysgerrige og imødekommende over for nye teknologier og forretningsmodeller, og at de besidder en overbærenhed i forhold til, at nye produkter og services ofte ikke er gennemtestede, inden første serie rammer markedet, og derfor næppe fungerer helt perfekt fra starten. For der kommer jo alligevel nye softwareopdateringer med quick fixes næsten dagligt!

Nemt land at innovere i

I modstrid til den generelle opfattelse af Kina som et gennemkontrolleret land finder kinesiske iværksættere pudsigt nok Kina frit og let at innovere i.

Fraværet af regulering og stramme regler og love inden for en række områder åbner simpelthen op for, at nye forretningsmodeller kan testes uden omfattende forudgående tilladelser.

Først hvis det viser sig at tage overhånd og udgøre et samfundsmæssigt problem, griber myndighederne ind og regulerer.

Et godt og hipt eksempel herpå er den pludselige opblomstring af avancerede delecykler, som i løbet af et par år har oversvømmet en række kinesiske storbyer og bragt millioner af cykler i spil. Med indbygget GPS og oplåsning og betaling via smartphones kan cyklerne hentes og stilles hvor som helst – og det bliver de så.

Det gik rigtig godt i starten, men udviklede sig til et problem, da ikke mindre end i omegnen af 50 delecykel-startups frådende kastede sig ud i en kamp om markedsandele baseret på flest mulige af deres cykler på gaderne. Resultatet var naturligvis kaos foran trafikknudepunkter og nødvendig indgriben fra myndighederne.

Eksemplet illustrerer ligeledes en typisk kinesisk forretningsmæssig udvikling, når der ’opfindes’ et nyt lukrativt område for værdiskabelse.

Lynhurtigt vil en række konkurrenter indfinde sig, der rejses penge i rasende fart fra de tusindvis af risikovillige kinesiske venturefonde, forretningsmodellerne forfines og bliver mere og mere nådesløse, de svageste bukker under, og der sker en markedskonsolidering indtil til sidst, hvor kun de allerstærkeste står tilbage med en meget attraktiv markedsposition.

Det gælder f.eks. Mobike, der med 6 millioner delecykler på gaderne og 100 millioner brugere er verdens største cykeloperatør og har en værdi på mere end tre milliarder dollar.

De førende og mest succesrige kinesiske delecykelvirksomheder har nu udviklet så attraktive forretningsmodeller, at de er på hastigt indtog i 200 internationale storbyer, heriblandt London, Boston, San Francisco, Singapore, Bangkok, Manchester og Milano.

Tre veje for danske virksomheder

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan man som dansk iværksætter eller etableret virksomhed skal forholde sig til de umådelige kinesiske potentialer og udfordringer?

For mig at se er der tre mulige tilgange, eller strategiske valg, om man vil:

Enten kan man vælge at ignorere Kina og hermed bevidst afskære sig fra væksten og markedsmulighederne på det kinesiske marked. Denne strategi bliver mere og mere risikabel, efterhånden som de globale innovationsøkosystemer interagerer. Vi har set flere eksempler på, at allerede inden kickstarter-kampagner i USA afsluttes, findes produktet allerede på hylderne i Shenzhen, og at en stor del af alle ventureinvesteringer i f.eks. det israelske innovations-hotspot i Tel Aviv er kinesiske.

Den anden mulighed er en klassisk corporate-tilgang med udgangspunkt i en strategisk tankegang om, at hvis man vil være en global spiller, så bliver man simpelthen nødt til at være på verdens største vækstmarked.

Mange dybt professionelle virksomheder har forsøgt at kopiere velafprøvede forretningsmodeller hjemme fra Danmark og fejlet eklatant!

Efter nogle kostbare lærepenge lykkes det heldigvis de fleste større danske virksomheder at tilpasse både forretningsmodel, produktportefølje og go-2-market-strategi.

I dag opnår mange globale danske virksomheder i Kina tocifrede vækstrater på såvel top som bundlinje.

Innovationscentret i Shanghai faciliterer et innovationsfællesskab for danske virksomheder med forsknings- og udviklingsafdelinger eller innovationscentre i Kina, og her er tilbagemeldingen stort set samstemmende: At virksomhederne skulle være startet med at sende en fortrop af forretningsudviklere og/eller antropologer afsted for at udforske Kina inden opbygning af en salgsorganisation.

En intelligent tredje strategisk indgang til hurtig markedsacceleration i Kina, som er specielt velegnet til innovative danske startups og smv’er, er at indgå i partnerskaber med de rigtige kinesiske partnere med lokal forretningsforståelse, de rette forbindelser og netværk samt adgang til vækstkapital. Helt afgørende er det naturligvis at finde frem til de rette partnere, hvilket er en af de vigtige opgaver, som innovationscentret i Shanghai kan guide og hjælpe danske startups og smv’er med.

Nu er diplomatiet måske ikke kendt som arnestedet for sprudlende innovation og iværksætteri, så vi har taget vores egen medicin og indgået en række partnerskaber i det kinesiske innovative økosystem – heriblandt et meget perspektivrigt acceleratorpartnerskab med nHack, der er en accelerator specialdesignet til nordiske startups, co-sponsoreret af Danske Bank.

Her står succesfulde iværksættere med nordiske rødder i samarbejde med erfarne kinesiske venturefonde klar til at investere i innovative nordiske iværksættervirksomheders kinesiske satsninger – vel at mærke allerede inden virksomhederne sætter fod på kinesisk jord.

Vi glæder os til at se mange flere danske smv’er udnytte disse nye muligheder.

På gensyn i Kina – verdens dynamiske innovationsparadis og frygtindgydende slagmark.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu