Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark?

Kinas økonomi vil om få år være verdens største. Samtidig skaber Beijings klare prioriteringer gode muligheder for værdiskabelse og innovation for danske virksomheder. Her er tre strategiske tilgange til et potentielt kinesisk forretningseventyr for danske startups og smv’er.

Innovation udefra

Efter næsten tre år i Shanghai som chef for Innovation Centre Denmark er det min klare fornemmelse, at vi undervurderer Kina big time, både hvad angår de attraktive markedsmuligheder og Kina som innovativt kraftcenter med global rækkevidde.

Kina forventes, så langt frem øjet rækker, at bidrage til ca. en tredjedel af verdens totale vækst og vil formentlig uden problemer nå sit vækstmål om at fordoble BNP fra 2010 til 2020. Det er kun et spørgsmål om ganske få år, før Kina overtager USA's position som verdens største økonomi.

Et nedslag i dagens Kina vil vise, at kineserne allerede i dag indtager en absolut førende global position inden for eksempelvis supereffektive højhastighedstog, som hver dag transporterer millioner af kinesere til og fra arbejde med 350 km/t, avancerede droner, 5G-netværk og quantum computing, genetik, bitcoins og måske allermest imponerende inden for sammensmeltningen af sociale medier, e-handel, fintech, offentlige services og Online-2-Offline-forretningsmodeller.

Kina er samtidig på mange måder et udviklingsland med enorme miljøudfordringer, en ’interessant’ befolkningspyramide som følge af landets et-barns-politik, en ofte ressourceineffektiv og arbejdskraftsintensiv produktionsbase og 75 millioner mennesker, som stadig skal løftes ud af fattigdom.

Udfordringer er der således mange af, men netop udfordringer med en klar politisk prioritering og finansiering skaber ligeledes spændende muligheder for værdiskabelse, innovative løsninger og teknologier, og matchet med danske styrkepositioner er næsten perfekt!

Det er imidlertid ikke det nuværende udviklingsstadie eller de store tal, som imponerer mest. Det gør derimod den nærmest eksponentielle hastighed, hvormed tingene udvikler sig i Kina.

Og da vi som mennesker jo generelt har svært ved at kapere eksponentielle vækstscenarier, ender vi ofte med at undervurdere potentialerne på baggrund af enkeltstående nedslag på en udviklingskurve, som måske p.t. hverken indikerer ’fare på færde’ eller fremhæver fremtidspotentialerne.

Forbrugseksplosion i vente

Luk øjnene og forestil dig, at du er er på et marked, hvor tingene udvikler sig 5-7 gange så hurtigt, som du er vant til. Et marked, hvor veluddannede unge mennesker kan se frem til årlige lønstigninger på 10-15 pct., og hvor ejendomspriserne i de store byer stiger med 20-25 pct. pr. år, samtidig med at kvadratmeterpriserne nemt overstiger 200.000 kr.

Hvis to helt almindelige unge mennesker i en by, som eksempelvis Shanghai, flytter sammen og køber sig en lejlighed, vil de i løbet af blot få år være millionærer.

Da de uden tvivl begge vil være enebørn, vil de sikkert også kunne se frem til at arve forældrenes lejligheder på begge sider og dermed have en ejendomsportefølje på adskillige millioner – også målt i euro eller amerikanske dollar.

Det siger næsten sig selv, at de millioner og atter millioner af helt almindelige middelklassefamilier er på vej til at frigøre en forbrugseksplosion, som verden aldrig har set før.

Det manifesterer sig eksempelvis i Singles Day, d. 11/11 – kinesernes pendant til vestens Black Friday – hvor onlineomsætningen alene på Alibabas e-handelsplatforme i år rundede 180 milliarder kroner, og hvor et beløb svarende til det samlede danske julesalg blev nået på mellem 5 og 6 minutter.

Et kendetegn ved kineserne er, at de er nysgerrige og imødekommende over for nye teknologier og forretningsmodeller, og at de besidder en overbærenhed i forhold til, at nye produkter og services ofte ikke er gennemtestede, inden første serie rammer markedet, og derfor næppe fungerer helt perfekt fra starten. For der kommer jo alligevel nye softwareopdateringer med quick fixes næsten dagligt!

Nemt land at innovere i

I modstrid til den generelle opfattelse af Kina som et gennemkontrolleret land finder kinesiske iværksættere pudsigt nok Kina frit og let at innovere i.

Fraværet af regulering og stramme regler og love inden for en række områder åbner simpelthen op for, at nye forretningsmodeller kan testes uden omfattende forudgående tilladelser.

Først hvis det viser sig at tage overhånd og udgøre et samfundsmæssigt problem, griber myndighederne ind og regulerer.

Et godt og hipt eksempel herpå er den pludselige opblomstring af avancerede delecykler, som i løbet af et par år har oversvømmet en række kinesiske storbyer og bragt millioner af cykler i spil. Med indbygget GPS og oplåsning og betaling via smartphones kan cyklerne hentes og stilles hvor som helst – og det bliver de så.

Det gik rigtig godt i starten, men udviklede sig til et problem, da ikke mindre end i omegnen af 50 delecykel-startups frådende kastede sig ud i en kamp om markedsandele baseret på flest mulige af deres cykler på gaderne. Resultatet var naturligvis kaos foran trafikknudepunkter og nødvendig indgriben fra myndighederne.

Eksemplet illustrerer ligeledes en typisk kinesisk forretningsmæssig udvikling, når der ’opfindes’ et nyt lukrativt område for værdiskabelse.

Lynhurtigt vil en række konkurrenter indfinde sig, der rejses penge i rasende fart fra de tusindvis af risikovillige kinesiske venturefonde, forretningsmodellerne forfines og bliver mere og mere nådesløse, de svageste bukker under, og der sker en markedskonsolidering indtil til sidst, hvor kun de allerstærkeste står tilbage med en meget attraktiv markedsposition.

Det gælder f.eks. Mobike, der med 6 millioner delecykler på gaderne og 100 millioner brugere er verdens største cykeloperatør og har en værdi på mere end tre milliarder dollar.

De førende og mest succesrige kinesiske delecykelvirksomheder har nu udviklet så attraktive forretningsmodeller, at de er på hastigt indtog i 200 internationale storbyer, heriblandt London, Boston, San Francisco, Singapore, Bangkok, Manchester og Milano.

Tre veje for danske virksomheder

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan man som dansk iværksætter eller etableret virksomhed skal forholde sig til de umådelige kinesiske potentialer og udfordringer?

For mig at se er der tre mulige tilgange, eller strategiske valg, om man vil:

Enten kan man vælge at ignorere Kina og hermed bevidst afskære sig fra væksten og markedsmulighederne på det kinesiske marked. Denne strategi bliver mere og mere risikabel, efterhånden som de globale innovationsøkosystemer interagerer. Vi har set flere eksempler på, at allerede inden kickstarter-kampagner i USA afsluttes, findes produktet allerede på hylderne i Shenzhen, og at en stor del af alle ventureinvesteringer i f.eks. det israelske innovations-hotspot i Tel Aviv er kinesiske.

Den anden mulighed er en klassisk corporate-tilgang med udgangspunkt i en strategisk tankegang om, at hvis man vil være en global spiller, så bliver man simpelthen nødt til at være på verdens største vækstmarked.

Mange dybt professionelle virksomheder har forsøgt at kopiere velafprøvede forretningsmodeller hjemme fra Danmark og fejlet eklatant!

Efter nogle kostbare lærepenge lykkes det heldigvis de fleste større danske virksomheder at tilpasse både forretningsmodel, produktportefølje og go-2-market-strategi.

I dag opnår mange globale danske virksomheder i Kina tocifrede vækstrater på såvel top som bundlinje.

Innovationscentret i Shanghai faciliterer et innovationsfællesskab for danske virksomheder med forsknings- og udviklingsafdelinger eller innovationscentre i Kina, og her er tilbagemeldingen stort set samstemmende: At virksomhederne skulle være startet med at sende en fortrop af forretningsudviklere og/eller antropologer afsted for at udforske Kina inden opbygning af en salgsorganisation.

En intelligent tredje strategisk indgang til hurtig markedsacceleration i Kina, som er specielt velegnet til innovative danske startups og smv’er, er at indgå i partnerskaber med de rigtige kinesiske partnere med lokal forretningsforståelse, de rette forbindelser og netværk samt adgang til vækstkapital. Helt afgørende er det naturligvis at finde frem til de rette partnere, hvilket er en af de vigtige opgaver, som innovationscentret i Shanghai kan guide og hjælpe danske startups og smv’er med.

Nu er diplomatiet måske ikke kendt som arnestedet for sprudlende innovation og iværksætteri, så vi har taget vores egen medicin og indgået en række partnerskaber i det kinesiske innovative økosystem – heriblandt et meget perspektivrigt acceleratorpartnerskab med nHack, der er en accelerator specialdesignet til nordiske startups, co-sponsoreret af Danske Bank.

Her står succesfulde iværksættere med nordiske rødder i samarbejde med erfarne kinesiske venturefonde klar til at investere i innovative nordiske iværksættervirksomheders kinesiske satsninger – vel at mærke allerede inden virksomhederne sætter fod på kinesisk jord.

Vi glæder os til at se mange flere danske smv’er udnytte disse nye muligheder.

På gensyn i Kina – verdens dynamiske innovationsparadis og frygtindgydende slagmark.

Forrige artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Næste artikel Kære kodeforelskede skolefolk: Gør ikke vores børn overflødige! Kære kodeforelskede skolefolk: Gør ikke vores børn overflødige!
De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.