Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Innovation Centre Denmark

Af Martin Bech, Innovationsattaché Innovation Center Denmark i Shanghai 

Mange har uden tvivl allerede hørt om Kinas ambitioner og ønsket om at være internationalt førende inden for AI i 2030. Men kinesiske virksomheder og universiteter går også til grænserne for anvendelsen af en lang række andre af fremtidens teknologier – 5G, selvkørende biler, nye materialer etc.  

Ifølge Kinas ledere, gik landet glip af de første tre industrielle revolutioner (elektricitet, masseproduktion og computeriseringen). Derfor er man i Beijing fast besluttet på at blive førende i kapløbet om at udvikle teknologien bag den fjerde industrielle revolution; automatisering.

Internet of things (IoT) spiller af indlysende årsager en vigtig rolle i Kinas ambitioner for den fjerde industrielle revolution.

IoT indsamler data, der støtter udviklingen af kinesiske AI-systemer, IoT danner grundlaget for Kinas smarte byer, og IoT monitorerer individuelle borgeres helbred og kan hjælpe med at forbedre det kinesiske sundhedssystem.

Desuden er IoT, specielt i form af kameraer, også helt centralt i udviklingen af Kinas omdiskuterede sociale kreditsystemer.

Udviklingen af smarte byer – smart cities– er et godt eksempel på, hvordan offentlige og private aktører spiller sammen i Kina.

I den 13. femårsplan, som løber til slutningen af 2020, forventer den kinesiske regering, at der vil blive investeret i alt 500 miliiarder yaun (473 milliarder kroner) i smarte byer. De penge kommer både fra offentlige og private finansieringskilder.

Store statsejede virksomheder indenfor blandt andet telekommunikation og banksektoren er allerede blevet udpeget til at løfte specifikke opgaver; bankerne yder billige lån og telekommunikationsvirksomhederne udvikler teknologier, som andre statsejede virksomheder efterfølgende bliver pålagt at købe.

PATH – den nye dreng i klassen

De kinesiske techgiganter er ikke overraskende også tiltænkt en central rolle. Vi er efterhånden bekendt med de store internetvirksomheder: BAT (Baidu, Alibaba og Tencent). Men når vi snakker smarte byer, skal vi lære et andet akronym at kende: PATH – Ping An, Alibaba, Tencent og Huawei.

Netop de fire virksomheder er tiltænkt en ledende rolle i udviklingen af Kinas smarte byer.  

Det er en helt bevidst strategi fra den kinesiske regerings side at udvælge de største og stærkeste virksomheder til at realisere statens ambitioner.

PATH-samarbejdet er dog ikke blot opstået på baggrund af en ordre fra regeringen, for der lader til – i hvert fald på overfladen – at være en fælles interesse for at udnytte resurserne bedst muligt mellem de fire virksomheder, der ellers normalt er bedst kendt for at bekrige hinanden.

I PATH-samarbejdet bidrager hver virksomhed med sine egne kernekompetencer: Pingan leverer en omfattende serviceplatform; Alibaba bidrager med en cloud-løsning; Tencent skal integrere de mange services med sin allestedsnærværende WeChat-platform; og Huawei leverer hardware.

Sammen er det tanken, at de på sigt kan skabe plug’n’play-løsninger, som byerne let kan implementere.

Alibabas hjemby er Kinas smarteste by

Der er mere end 500 smarte byer i Kina, hvilket er over halvdelen af verdens samlede antal.

Det mest prominente projekt er Alibabas City Brain-projekt, som har været katalysator for at sikre Hangzhou, Alibabas hjemby, sin status som en af de aboslut førende smarte byer i Kina.

City Brain er et cloud computing-system, der overvåger et areal på 420 km2 og opsamler data om Hangzhous trafik i realtid ved hjælp af kameraer og sensorer. Data bliver behandlet af et AI-system, som blandt andet kontrollerer gadebelysning og lyskryds.

City Brain har opnået bemærkelsesværdige resultater i forhold til at effektivisere Hangzhous ellers notoriske trafik; antallet af trafikpropper er reduceret med 15%, og byen er gået fra at have Kinas 5. mest belastede trafiksystem til en plads som nummer 57.

Derudover bliver 56.000 gadelamper udstyret med sensorer, der indsamler og videresender data om lyskonditioner, som lampernes lysstyrke kan tilpasses. På visse vejstrækninger forventes det, at teknologien kan føre til en energibesparelse på 30%.

Norden inspirerer Kinas smarte byer

Med projekter som City Brain er det fristende at tro, at Kinas vej til Smart City-dominans er banet på forhånd. Men udrulningen af Kinas smarte byer er også forbundet med en del udfordringer.

Eksempelvis påpegede Deloitte i en rapport sidste år, at udviklingen af Kinas smarte byer er præget af mangel på strategiske målsætninger, tvivlsomme modeller og ujævn implementering.

Derfor er det heller ikke overraskende, at kinesiske byer ser mod udlandet for at få inspiration og nye løsninger; eksempelvis projektet Nordic Sustainable Cities, som ICDK Shanghai er projektleder af.

Hidtil har ICDK Shanghai ikke fokuseret specifikt på IoT. Men i takt med konceptets stigende betydning både for Kinas regering og for de mange virksomheder, der arbejder med IoT, har vi styrket vores indsats på området.

I første omgang ved at få lavet to IoT-rapporter; den ene med fokus på smarte byer, den anden med fokus på koblingen mellem IoT, big data og AI. Rapporterne udkommer til efteråret.

Som opfølgning på rapporterne er det planen at organisere en studietur til Kina første kvartal af 2020.

Forrige artikel Klichéen holder. Kultur æder alt andet Klichéen holder. Kultur æder alt andet
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?