Kommentar af 
Martin Bech

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Innovation Centre Denmark
Innovation Centre Denmark er et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet om at bistå danske virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Fra kontorer i Silicon Valley, Boston, München, Tel Aviv, Bangalore, Seoul, Shanghai og São Paulo rapporterer de i Mandag Morgen om de vigtigste udviklinger inden for innovation, teknologi og iværksætteri i deres område.

Af Martin Bech, Innovationsattaché Innovation Center Denmark i Shanghai 

Mange har uden tvivl allerede hørt om Kinas ambitioner og ønsket om at være internationalt førende inden for AI i 2030. Men kinesiske virksomheder og universiteter går også til grænserne for anvendelsen af en lang række andre af fremtidens teknologier – 5G, selvkørende biler, nye materialer etc.  

Ifølge Kinas ledere, gik landet glip af de første tre industrielle revolutioner (elektricitet, masseproduktion og computeriseringen). Derfor er man i Beijing fast besluttet på at blive førende i kapløbet om at udvikle teknologien bag den fjerde industrielle revolution; automatisering.

Internet of things (IoT) spiller af indlysende årsager en vigtig rolle i Kinas ambitioner for den fjerde industrielle revolution.

IoT indsamler data, der støtter udviklingen af kinesiske AI-systemer, IoT danner grundlaget for Kinas smarte byer, og IoT monitorerer individuelle borgeres helbred og kan hjælpe med at forbedre det kinesiske sundhedssystem.

Desuden er IoT, specielt i form af kameraer, også helt centralt i udviklingen af Kinas omdiskuterede sociale kreditsystemer.

Udviklingen af smarte byer – smart cities– er et godt eksempel på, hvordan offentlige og private aktører spiller sammen i Kina.

I den 13. femårsplan, som løber til slutningen af 2020, forventer den kinesiske regering, at der vil blive investeret i alt 500 miliiarder yaun (473 milliarder kroner) i smarte byer. De penge kommer både fra offentlige og private finansieringskilder.

Store statsejede virksomheder indenfor blandt andet telekommunikation og banksektoren er allerede blevet udpeget til at løfte specifikke opgaver; bankerne yder billige lån og telekommunikationsvirksomhederne udvikler teknologier, som andre statsejede virksomheder efterfølgende bliver pålagt at købe.

PATH – den nye dreng i klassen

De kinesiske techgiganter er ikke overraskende også tiltænkt en central rolle. Vi er efterhånden bekendt med de store internetvirksomheder: BAT (Baidu, Alibaba og Tencent). Men når vi snakker smarte byer, skal vi lære et andet akronym at kende: PATH – Ping An, Alibaba, Tencent og Huawei.

Netop de fire virksomheder er tiltænkt en ledende rolle i udviklingen af Kinas smarte byer.  

Det er en helt bevidst strategi fra den kinesiske regerings side at udvælge de største og stærkeste virksomheder til at realisere statens ambitioner.

PATH-samarbejdet er dog ikke blot opstået på baggrund af en ordre fra regeringen, for der lader til – i hvert fald på overfladen – at være en fælles interesse for at udnytte resurserne bedst muligt mellem de fire virksomheder, der ellers normalt er bedst kendt for at bekrige hinanden.

I PATH-samarbejdet bidrager hver virksomhed med sine egne kernekompetencer: Pingan leverer en omfattende serviceplatform; Alibaba bidrager med en cloud-løsning; Tencent skal integrere de mange services med sin allestedsnærværende WeChat-platform; og Huawei leverer hardware.

Sammen er det tanken, at de på sigt kan skabe plug’n’play-løsninger, som byerne let kan implementere.

Alibabas hjemby er Kinas smarteste by

Der er mere end 500 smarte byer i Kina, hvilket er over halvdelen af verdens samlede antal.

Det mest prominente projekt er Alibabas City Brain-projekt, som har været katalysator for at sikre Hangzhou, Alibabas hjemby, sin status som en af de aboslut førende smarte byer i Kina.

City Brain er et cloud computing-system, der overvåger et areal på 420 km2 og opsamler data om Hangzhous trafik i realtid ved hjælp af kameraer og sensorer. Data bliver behandlet af et AI-system, som blandt andet kontrollerer gadebelysning og lyskryds.

City Brain har opnået bemærkelsesværdige resultater i forhold til at effektivisere Hangzhous ellers notoriske trafik; antallet af trafikpropper er reduceret med 15%, og byen er gået fra at have Kinas 5. mest belastede trafiksystem til en plads som nummer 57.

Derudover bliver 56.000 gadelamper udstyret med sensorer, der indsamler og videresender data om lyskonditioner, som lampernes lysstyrke kan tilpasses. På visse vejstrækninger forventes det, at teknologien kan føre til en energibesparelse på 30%.

Norden inspirerer Kinas smarte byer

Med projekter som City Brain er det fristende at tro, at Kinas vej til Smart City-dominans er banet på forhånd. Men udrulningen af Kinas smarte byer er også forbundet med en del udfordringer.

Eksempelvis påpegede Deloitte i en rapport sidste år, at udviklingen af Kinas smarte byer er præget af mangel på strategiske målsætninger, tvivlsomme modeller og ujævn implementering.

Derfor er det heller ikke overraskende, at kinesiske byer ser mod udlandet for at få inspiration og nye løsninger; eksempelvis projektet Nordic Sustainable Cities, som ICDK Shanghai er projektleder af.

Hidtil har ICDK Shanghai ikke fokuseret specifikt på IoT. Men i takt med konceptets stigende betydning både for Kinas regering og for de mange virksomheder, der arbejder med IoT, har vi styrket vores indsats på området.

I første omgang ved at få lavet to IoT-rapporter; den ene med fokus på smarte byer, den anden med fokus på koblingen mellem IoT, big data og AI. Rapporterne udkommer til efteråret.

Som opfølgning på rapporterne er det planen at organisere en studietur til Kina første kvartal af 2020.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu