Kinas økonomi er dårligere end vi tror
Ingen forfatter
Peter Nyholm
Journalist på Inside BusinessNervøsiteten vokser i Kina. Det rammer væksten, privatforbruget og de vestlige virksomheder, som havde regnet med høj vækst i salget på det kinesiske marked. En af de danske virksomheder, der mærker udfordringerne, er brilleproducenten Lindberg med kontor i Shanghai.
”2016 bliver et svært år. Vi regner med et fladt salg, så lige nu er det hårde kår. Kineserne er nervøse,” forklarer Nikolaj Schnoor, direktør for Lindberg Asia, der har 45 ansatte.
Et af de største problemer er, at der ikke er tillid til den viden, man får om kinesisk økonomi.
”Jeg stoler ikke på noget lige nu. Ingen sund fornuft og almindelig finansanalyse kan forklare, hvordan det går i Kina lige nu,” uddyber han.
Usikkerheden går igen hos kinesiske handelsfolk. Det betyder, at også de virksomheder, Nikolaj Schnoor handler med, er bange for, hvad der foregår.
”De holder igen med indkøbene, ligesom man heller ikke køber ny bil, hvis man er bange for at miste jobbet. Det er psykologiske ting, der spiller ind,” siger Nikolaj Schnoor, som har boet i Kina i 13 år og er kinesisk gift.
En nulvækst i Lindbergs brillesalg i Kina afspejler da heller ikke de væksttal, som det officielle Kina fortæller befolkning og omverden. Alene i 2015 forventer det kinesiske regime en vækst i BNP på gedigne 6,9 pct. Men stadig flere tvivler på tallene. En af de forskere, som følger udviklingen tæt, er professor Christopher Balding fra Peking University.
Især statistikkerne for salg af varer og serviceydelser i Kina bekymrer ham. Han får her et noget andet billede af væksten i Kina end den, der præsenteres fra officielt hold. Ifølge Baldings tal, der er baseret på begyndelsen af 2015, faldt hotellernes omsætning svagt sidste år, transporten i bil, tog og fly steg kun svagt, mens f.eks. specialbutikker oplevede tilbagegang. Kun i supermarkederne var der en rimelig vækst på 6-7 pct. I første halvår 2015 faldt kinesiske virksomheders omsætning således med 3-4 pct., påpeger han.
”Væksten i Kina er langt lavere end den, der bliver rapporteret fra myndighederne. Oplevelsen blandt folk på gulvet er, at den økonomiske vækst ikke er i nærheden af 7 pct.,” siger Christopher Balding.
I stedet peger professoren på en vækst på mellem 2,5 og 4 pct. i Kina i 2015 med henvisning til flere alternative målinger af den kinesiske vækst, som alle antyder en markant lavere vækst end de officielle tal.
”Jeg er ikke i tvivl om, at det officielle Kina vil erklære, at de har nået deres vækstmål på 7 pct. Men realistisk set kommer det næppe til at ske. Overkapacitet er udbredt overalt i den kinesiske økonomi. Jeg tror, at rentebetaling på lån forventes at blive op til 15 pct. af BNP. Det er simpelthen skræmmende tal. Og det er svært at se, hvor brændstoffet til en stærk vækst i BNP skal komme fra,” forklarer professoren.
Globale dønninger
Væksten i Kinas økonomi er ellers central for den globale økonomis sundhedstilstand. Ifølge en rapport fra storbanken Citi fra januar har Kina leveret 1 procentpoint om året til den globale vækst i de seneste 5 år. Kina står for 15 pct. af den globale økonomi. Tegnene på en svag vækst i Kina giver også uro på de globale finansmarkeder, og uroen er taget til siden årsskiftet.
Januar bød blandt andet på store udsving på det toneangivende C20-aktieindeks i Danmark. Torsdag eftermiddag i sidste uge var indekset faldet med 6 pct. i år. Og så har kurserne endda rettet sig en del på det sidste. Ifølge chefanalytiker Anders Svendsen i Nordea hænger de store kursfald blandt andet sammen med den globale usikkerhed omkring væksten, som i høj grad er hængt op på udviklingen i Kina.
”Der er generel usikkerhed om tallene, og om hvad politikerne i Kina vil. Det skaber en frygt hos udenlandske investorer. Det er frygten for, at Kina er ved at falde helt fra hinanden, og hvordan det vil påvirke danske og internationale virksomheder. Det kan ende i en katastrofe. Det er den frygt, man også kan se på det globale aktiemarked,” forklarer Anders Svendsen, som er enig i, at de officielle kinesiske væksttal er overvurderet.
Det skyldes ikke mindst, at tallene udkommer meget hurtigt efter den periode, de skal måle. Han mener dog, at de officielle tal er de mindst ringe blandt de tilgængelige målinger.
”Vi kunne jo heller ikke stole på de tal for to eller tre år siden. Derfor skal vi hellere fokusere på, om det går opad eller nedad, og der går det jo helt klart nedad. Det gælder især i fremstillingssektoren, hvor de for alvor har problemer. For der er ikke nogen indtjening i de store statsejede selskaber, og de har en kæmpe gæld,” siger han.
Med til at forstærke frygten for en såkaldt ”hård landing” i Kinas økonomi er en potentiel gældsboble, som kan udløse finanskriselignende tilstande i Kina, hvis den brister. Mens vi i Europa og USA – og ikke mindst i Danmark – har nedbragt vores gæld i forhold til BNP efter finanskrisen, er det modsatte sket i Kina. Her er gældsniveauet for husholdninger og ikke-finansielle virksomheder steget med 280 pct. gennem de seneste 7 år. Ifølge Citi udgør gælden i dag 201 pct. af Kinas BNP, en stigning på 117 pct. i forhold til 2009. Det betyder også, at Kinas gældsniveau i forhold til BNP nu er markant over, hvad det er i USA (150 pct.) og Europa (165 pct.).[graph title="Kinas gæld eksploderer" caption="Figur 1" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/kina.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/03/kina.jpg" text="Mens USA, Danmark m.fl. har nedbragt gæld i forhold til BNP siden finanskrisen, er gælden i kinesiske husholdninger og ikke-finansielle virksomheder vokset."]Kilde: CITI Research: “Global Economic Outlook and Strategy”, 20. januar 2016. [/graph]
Dårlige lån leder til bankkrise
Kinas høje gæld er en anden kilde til bekymringer i økonomkredse. Her tales der om, at en stor del af stigningen i gælden kan henføres til, at statsejede kinesiske banker holder hånden under de statsejede virksomheder i navnlig gamle industrier som f.eks. mineindustrien, der har det rigtig svært. Man erstatter kort sagt dårlige lån, som ikke kan betales tilbage, med nye lån.
Netop denne gældsproblematik var et af temaerne på en konference hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i sidste uge. Her gav de fleste af oplægsholderne udtryk for bekymring for fremtiden i Kinas økonomi. For der kan komme finanskriselignende tilstande, når Kinas banker skifter retning og kritisk begynder at vurdere betalingsevnen på lån:
”Når først de kinesiske banker holder op med at se på alle lån som gode, får Kina sin egen bankkrise og en årrække med meget lav vækst. Jeg er bekymret over den kinesiske regerings mangel på reformvilje og manglende fokus på gældsområdet. Det kan betyde, at processen ikke bliver den kønneste,” siger økonom og forfatter fra Oxford Universitys Kina-afdeling George Magnus.
Han tror dog ikke på, at det vil medføre en finanskrise med bankkrak på stribe, som vi har set i Danmark. Det bliver snarere en tid præget af mange konkurser og lav vækst.
Ingen ved med sikkerhed, hvor stor en andel af de kinesiske bankers balance, som består af dårlige lån. Der har været nævnt officielle tal på 2 pct. af lånene, mere konservative kilder har vurderet det til 6-7 pct., mens de mest ekstreme Kina-analytikere har estimeret det til helt op til 20 pct.
Da de kinesiske banker er statskontrollerede, har de i princippet mulighed for at blive ved med at udbetale nye lån i stedet for at skulle nedskrive på de dårlige lån og på den måde iværksætte en oprydning i bankvæsenet, som vi er ved at have afsluttet i Danmark.
”Indtil videre skubber bankerne problemerne foran sig. Det kan man gøre, hvis man har statsejede banker og virksomheder. Så kan man mere eller mindre selv vælge, hvornår man vil tage smerten i form af et tab, eller om man vil udskyde den. I modsætning til andre er jeg ikke længere optimist. Jeg tror, at kineserne vil skubbe problemerne foran sig, fordi de er utrolig bekymrede for social ustabilitet. Og tager de først hul på den her gældsbyrde, så bliver væksten også markant lavere,” siger Anders Svendsen fra Nordea.
Menige kinesere har lugtet lunten
Samtidig med den manglende lyst til oprydning i den usunde del af den kinesiske banksektor går der for tiden en strøm af private midler ud af Kina. Det betyder, at de kinesiske banker kan komme i klemme, hvis de bliver ved med at øge udlånene, mens almindelige kinesere tager deres private formuer ud af bankerne og sender dem til f.eks. Australien, Canada og London, forklarer professor Christopher Balding fra Peking University.
”Kineserne er først og fremmest bange for en opbremsning i økonomien. De rige kinesere mener, at der er en politisk risiko i Kina, men de ser også en risiko for en lavere renminbi (den kinesiske valuta, red.), som reducerer værdien af deres investeringer. Derfor trækker de penge ud af Kina. Situationen lægger pres på mulighederne for at give nye lån og skabe vækst,” siger Balding.
Kan kineserne løse problemerne i den kommende tid?
”Det er jeg ikke sikker på. Jeg vil ikke forudse en krise, men på den anden side heller ikke sige, at de kan løse det. Deres forsøg på at løse problemerne er hidtil blevet mødt med stor skepsis, også fra de kinesere, som er venligt stemt over for regimet,” fortsætter Christopher Balding.
Det vigtigste tema på DIIS-konferencen var en ”rebalancering” af den kinesiske økonomi. Fænomenet kan oversættes med, at Kina vil overgå fra at være en investeringsbåret økonomi til en mere diversificeret økonomi, hvor en større del af økonomien kommer fra befolkningens forbrug af varer og serviceydelser. Det er således væksten i privatforbruget, som skal sikre en fortsat vækst i Kina. Men den model er udfordret, forklarer doktor Guonan Ma, Kina-ekspert fra Bruegel Institute. Han frygter lavvækst, hvis denne rebalancering mislykkes.
”Hvis lønnen holder op med at stige, og der ikke længere bliver skabt flere job i Kina, så bliver det farligt. Jeg er ikke så optimistisk. Hvis privatforbruget ikke kan holdes oppe, og investeringerne heller ikke kan holde det oppe, så vokser risikoen for en hård landing betydeligt. Der er en reel risiko for, at det ikke går så godt,” siger Guonan Ma.
Tilbage hos brillevirksomheden Lindberg i Shanghai er der fortsat tro på fremtiden, selv om væksten kommer ned i tempo:
“Ser vi tre til fem år frem i tiden, har Kina stadig vækst. Folk flytter ind til byerne og skal have nye skabe og en ny seng. Det skal nok give vækst, men lige nu er det hårde kår, og det vil ikke blive et nemt år,” siger Lindberg-direktør Nikolaj Schnoor.
