Hvorfor købe og eje, når man kan låne og leje

Når udenlandske turister de kommende måneder strømmer til København for at holde ferie, vil flere starte deres besøg med at ringe på en privat opgangsdør i stedet for at tjekke ind i receptionen på et af byens mange hoteller.

Mere end 3.000 københavnere har nemlig sat deres lejlighed eller et værelse til leje via den onlinebaserede udlejningsservice Airbnb, der siden sin start for fem år siden har udbredt sit netværk af private udlejere til over 37.000 byer i mere end 192 lande.

Ideen om at leje et værelse ud er langtfra ny. Men den teknologiske udvikling har gjort det muligt for virksomheder som Airbnb at minimere omkostninger, fordi brugerne selv står for en del af indsatsen, og fordi konceptet hurtigt kan skaleres op.

Det har vist sig at være en rigtig god forretning, og den såkaldte sharing economy – på dansk deleøkonomi – er på få år gået hen og blevet big business. Ifølge den amerikanske forfatter Rachel Botsman, der har skrevet flere bøger om emnet, er den del af deleøkonomien, hvor private køber og sælger produkter og ydelser af hinanden via platforme som f.eks. det virtuelle auktionshus eBay, god for godt 26 milliarder dollar.

Dertil kommer udlejningsservices som Airbnb, hvis markedsværdi vurderes til at have rundet 1 milliard dollar, og forretningsmodeller, der bygger på fælleseje som f.eks. det internationale kontorfællesskab The Hub, hvor medlemmer kan leje en kontorplads med adgang til at netværke med ligesindede på time- eller dagsbasis.

Deløkonomien har også godt tag i de danske forbrugere. Ud over de mange tusinder, der udlejer via Airbnb, har musikstreamingtjenesten Spotify over en halv million aktive brugere i Danmark, mens Netflix, der udbyder samme service blot med film og tv-serier, kan tælle 350.000 brugere kort efter sin lancering på det danske marked. Antallet af brugere af delebilsordninger er også i voldsom vækst. En ordning som LetsGo.dk, der oprindeligt startede som en lille privat forening på Nørrebro i København, er på få år vokset til 1.100 brugere fordelt på fire forskellige kommuner.

”Deleøkonomien er en rigtig trend og ikke en døgnflue,” udtalte den succesfulde amerikanske entreprenør Joe Kraus for nylig til businessmagasinet Forbes. Han er investeringspartner i Google Ventures, der selv har satset penge i de to delebilsservices RelayRides og Sidecar.

Han peger på, at deleøkonomiens succes ikke kun skal findes i den aktuelle økonomiske krise og de besparelser, som brugerne kan høste ved at leje en bil frem for at eje den. Især de yngre forbrugere er også tiltrukket af den fleksibilitet, som tjenester som Spotify, Netflix og delebilsordninger tilbyder ved at erstatte produkter, som man tidligere var tvunget til at købe og eje, til services, som man har adgang til hvor som helst og når som helst.

Dertil kommer de miljømæssige og sociale gevinster. Ved f.eks. at dele en bil med flere frem for at købe sin egen skåner man miljøet – bl.a. fordi det reducerer antallet af biler.

Vil man absolut eje sin bil, er en anden deleøkonomisk mulighed at benytte sig af den amerikanske tjeneste Parking Panda, hvor man kan udleje sin private parkeringsplads, når den ikke er i brug. Tjenesten, der reducerer behovet for parkeringshuse m.v., er på mindre end et år udbredt til syv amerikanske storbyer.

Flere brugere tiltrækkes af den autenticitet og de sociale relationer, der følger med, når man køber eller lejer en ydelser af en privatperson. På Airbnb tilbyder flere udlejere f.eks. deres venner og familie som turistguider, mens netværkslystne sydkoreanere frem for at gå på restaurant kan tage til middag hjemme hos mennesker, som de aldrig har mødt før. Det er tjenesten Zipbob (billedet), der står for at matche grupper af folk til private middagsaftaler ud fra den filosofi, at det er et godt udgangspunkt for at stifte nye bekendtskaber.

Ifølge netmediet Shareable er deleøkonomien indtil videre domineret af forretningsmodeller, der har fokus på at leje eller dele ydelser som boliger, kontorfaciliteter, måltider, husholdningsmaskiner, værktøj og biler. Potentialet vurderes dog at være enormt og langtfra udnyttet, når det gælder andre former for transport som cykler og både samt udstyr, man sjældent bruger, som f.eks. ski, eller fysisk overskudsplads som en ledig indkørsel eller et tomt loftsrum.

En af deleøkonomiens nyeste forretningssucceser er amerikanske TaskRabbit, hvor privatpersoner med overskud af tid – som arbejdsløse, studerende, hjemmegående eller pensionister – tilbyder at gå til hånde med huslige pligter for et mindre beløb. For 42 dollar vil Tim fra Boston f.eks. gerne hjælpe med at samle dine IKEA-møbler, mens andre populære ydelser tæller rengøring, hundeluftning og børnepasning.

Siden sin start i 2008 er det lykkedes TaskRabbit at tiltrække investeringer for 37,5 millioner dollar, og teknologimagasinet The Verge spår en stor fremtid for løsninger, der ligesom TaskRabbit aktiverer uudnyttet arbejdskraft.

En anden service i medvind er Zaarly, der fungerer som en markedsplads for produkter som madvarer, tøj og smykker, der er produceret af private. De hjemmelavede karameller, som Myriah fra San Francisco kan lægge i posten mod et mindre beløb, udgør ifølge investorerne et så stærkt alternativ til supermarkedernes metervarer, at Zaarly på kort tid fik rejst 15,1 millioner dollar i opstartsfinansiering.

Deleøkonomiens voksende succes udfordrer det etablerede erhvervsliv og de virksomheder, der baserer deres forretning på en traditionel værdikædetænkning. Det drejer sig ikke mindst om de virksomheder, hvis forretning er presset af stigende råvarepriser og krav om at være miljømæssigt bæredygtige. I sin bestseller ”The Mesh” forudser Lisa Gansky, at verdens største detailkæde, Walmart, med tiden vil være tvunget til at ændre forretningsmodel ved at udleje f.eks. brødristere, hårtørrere og vaskemaskiner i stedet for at sælge dem.

Den amerikanske videokæde Blockbuster er blevet et ikonisk skrækeksempel på, hvor galt det dog også kan gå. Blockbuster var selv frontløber i deleøkonomien, da selskabet i 1980’erne startede med at udleje film og senere spil frem for at sælge dem. Men streamingtjenester som Netflix har på få år kvalt giganten, der i 2010 blev begæret konkurs efter at have ignoreret behovet for at udrulle en digital forretningsmodel. Blockbuster bliver næppe det eneste selskab, der må bukke under for den hastigt voksende deleøkonomi.

Forrige artikel Fra tanke til faktura uden at tjene en krone Næste artikel Fra mæcen til katalytisk partner
Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.