Hvorfor købe og eje, når man kan låne og leje

Når udenlandske turister de kommende måneder strømmer til København for at holde ferie, vil flere starte deres besøg med at ringe på en privat opgangsdør i stedet for at tjekke ind i receptionen på et af byens mange hoteller.

Mere end 3.000 københavnere har nemlig sat deres lejlighed eller et værelse til leje via den onlinebaserede udlejningsservice Airbnb, der siden sin start for fem år siden har udbredt sit netværk af private udlejere til over 37.000 byer i mere end 192 lande.

Ideen om at leje et værelse ud er langtfra ny. Men den teknologiske udvikling har gjort det muligt for virksomheder som Airbnb at minimere omkostninger, fordi brugerne selv står for en del af indsatsen, og fordi konceptet hurtigt kan skaleres op.

Det har vist sig at være en rigtig god forretning, og den såkaldte sharing economy – på dansk deleøkonomi – er på få år gået hen og blevet big business. Ifølge den amerikanske forfatter Rachel Botsman, der har skrevet flere bøger om emnet, er den del af deleøkonomien, hvor private køber og sælger produkter og ydelser af hinanden via platforme som f.eks. det virtuelle auktionshus eBay, god for godt 26 milliarder dollar.

Dertil kommer udlejningsservices som Airbnb, hvis markedsværdi vurderes til at have rundet 1 milliard dollar, og forretningsmodeller, der bygger på fælleseje som f.eks. det internationale kontorfællesskab The Hub, hvor medlemmer kan leje en kontorplads med adgang til at netværke med ligesindede på time- eller dagsbasis.

Deløkonomien har også godt tag i de danske forbrugere. Ud over de mange tusinder, der udlejer via Airbnb, har musikstreamingtjenesten Spotify over en halv million aktive brugere i Danmark, mens Netflix, der udbyder samme service blot med film og tv-serier, kan tælle 350.000 brugere kort efter sin lancering på det danske marked. Antallet af brugere af delebilsordninger er også i voldsom vækst. En ordning som LetsGo.dk, der oprindeligt startede som en lille privat forening på Nørrebro i København, er på få år vokset til 1.100 brugere fordelt på fire forskellige kommuner.

”Deleøkonomien er en rigtig trend og ikke en døgnflue,” udtalte den succesfulde amerikanske entreprenør Joe Kraus for nylig til businessmagasinet Forbes. Han er investeringspartner i Google Ventures, der selv har satset penge i de to delebilsservices RelayRides og Sidecar.

Han peger på, at deleøkonomiens succes ikke kun skal findes i den aktuelle økonomiske krise og de besparelser, som brugerne kan høste ved at leje en bil frem for at eje den. Især de yngre forbrugere er også tiltrukket af den fleksibilitet, som tjenester som Spotify, Netflix og delebilsordninger tilbyder ved at erstatte produkter, som man tidligere var tvunget til at købe og eje, til services, som man har adgang til hvor som helst og når som helst.

Dertil kommer de miljømæssige og sociale gevinster. Ved f.eks. at dele en bil med flere frem for at købe sin egen skåner man miljøet – bl.a. fordi det reducerer antallet af biler.

Vil man absolut eje sin bil, er en anden deleøkonomisk mulighed at benytte sig af den amerikanske tjeneste Parking Panda, hvor man kan udleje sin private parkeringsplads, når den ikke er i brug. Tjenesten, der reducerer behovet for parkeringshuse m.v., er på mindre end et år udbredt til syv amerikanske storbyer.

Flere brugere tiltrækkes af den autenticitet og de sociale relationer, der følger med, når man køber eller lejer en ydelser af en privatperson. På Airbnb tilbyder flere udlejere f.eks. deres venner og familie som turistguider, mens netværkslystne sydkoreanere frem for at gå på restaurant kan tage til middag hjemme hos mennesker, som de aldrig har mødt før. Det er tjenesten Zipbob (billedet), der står for at matche grupper af folk til private middagsaftaler ud fra den filosofi, at det er et godt udgangspunkt for at stifte nye bekendtskaber.

Ifølge netmediet Shareable er deleøkonomien indtil videre domineret af forretningsmodeller, der har fokus på at leje eller dele ydelser som boliger, kontorfaciliteter, måltider, husholdningsmaskiner, værktøj og biler. Potentialet vurderes dog at være enormt og langtfra udnyttet, når det gælder andre former for transport som cykler og både samt udstyr, man sjældent bruger, som f.eks. ski, eller fysisk overskudsplads som en ledig indkørsel eller et tomt loftsrum.

En af deleøkonomiens nyeste forretningssucceser er amerikanske TaskRabbit, hvor privatpersoner med overskud af tid – som arbejdsløse, studerende, hjemmegående eller pensionister – tilbyder at gå til hånde med huslige pligter for et mindre beløb. For 42 dollar vil Tim fra Boston f.eks. gerne hjælpe med at samle dine IKEA-møbler, mens andre populære ydelser tæller rengøring, hundeluftning og børnepasning.

Siden sin start i 2008 er det lykkedes TaskRabbit at tiltrække investeringer for 37,5 millioner dollar, og teknologimagasinet The Verge spår en stor fremtid for løsninger, der ligesom TaskRabbit aktiverer uudnyttet arbejdskraft.

En anden service i medvind er Zaarly, der fungerer som en markedsplads for produkter som madvarer, tøj og smykker, der er produceret af private. De hjemmelavede karameller, som Myriah fra San Francisco kan lægge i posten mod et mindre beløb, udgør ifølge investorerne et så stærkt alternativ til supermarkedernes metervarer, at Zaarly på kort tid fik rejst 15,1 millioner dollar i opstartsfinansiering.

Deleøkonomiens voksende succes udfordrer det etablerede erhvervsliv og de virksomheder, der baserer deres forretning på en traditionel værdikædetænkning. Det drejer sig ikke mindst om de virksomheder, hvis forretning er presset af stigende råvarepriser og krav om at være miljømæssigt bæredygtige. I sin bestseller ”The Mesh” forudser Lisa Gansky, at verdens største detailkæde, Walmart, med tiden vil være tvunget til at ændre forretningsmodel ved at udleje f.eks. brødristere, hårtørrere og vaskemaskiner i stedet for at sælge dem.

Den amerikanske videokæde Blockbuster er blevet et ikonisk skrækeksempel på, hvor galt det dog også kan gå. Blockbuster var selv frontløber i deleøkonomien, da selskabet i 1980’erne startede med at udleje film og senere spil frem for at sælge dem. Men streamingtjenester som Netflix har på få år kvalt giganten, der i 2010 blev begæret konkurs efter at have ignoreret behovet for at udrulle en digital forretningsmodel. Blockbuster bliver næppe det eneste selskab, der må bukke under for den hastigt voksende deleøkonomi.

Forrige artikel Fra tanke til faktura uden at tjene en krone Næste artikel Fra mæcen til katalytisk partner
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?