København kan blive crowdsourcingens hovedstad

København kan blive Europas crowdsourcing-hovedstad med optimale betingelser for at udvikle nye produkter, finansiere dem og finde innovative løsninger på samfundets problemer ved at distribuere udfordringerne til internettets masser.

Det mener arrangørerne bag den internationale konference Crowdsourcing Week, som i sidste uge blev afholdt på IT-Universitetet i København med besøg af en lang række eksperter i alle facetter af internettets crowdøkonomi.

"Jeg tror, København har potentiale til at blive Europas crowdhovedstad. Byen er allerede højsæde for offentlig innovation, kreativitet og bæredygtig byudvikling. Og så er byen for andet år i træk blevet kåret som Europas mest innovative by af Fast Company,” siger Epi Ludvik Nekaj med henvisning til det amerikanske magasins årlige rangliste, der igen i år hylder København som den smarteste by på kontinentet.

[graph title="Crowdøkonomien" caption="Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/634ed-an_fig01_crowdsourci.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a3782-an_fig01_crowdsourci.png" text="Crowdøkonomien er et dynamisk økosystem af produktive mennesker, der sammen deltager og samarbejder via en internetplatform. Formålet er at løse udfordringer på en hurtigere, billigere og mere effektiv måde. Wikipedia, Kickstarter, Airbnb og Uber er alle eksempler på platforme, som udnytter værdien i crowden."]Kilde: Epi Ludvik Nekaj, 2014, Crowdsourcingweek.com. [/graph]

Nekaj er CEO og grundlægger af det halvandet år gamle initiativ Crowdsourcing Week, der turnerer verden rundt for at diskutere mulighederne i internettets deleøkonomi, som de seneste par år især har vakt opsigt gennem delingsplatforme som Airbnb og Uber, der har udfordret henholdsvis hotelbranchen og alverdens taxichauffører på deres levebrød ved at lade internettets crowd klare opgaverne bedre og billigere.

Det handler om at se mulighederne ved internettet i stedet for at frygte det nye, siger Epi Ludvik Nekaj. Med det udgangspunkt definerer han crowdøkonomien som et dynamisk økosystem af produktive mennesker, der sammen deltager på en internetplatform med det formål at opnå gensidigt fordelagtige mål. Se figur 1.

Det kan være at deles om et lift til lufthavnen, hvilket Uber har gjort nemt med sin app. At overnatte i en privat lejlighed på en udenlandsrejse, hvilket Airbnb har udbredt til hele verden. Eller at rejse penge til et kreativt projekt gennem crowdfundingplatformen Kickstarter.

Godt nok kommer hverken Airbnb, Uber eller Kickstarter fra Danmark – alle tre virksomheder er startet i USA – men der er et potentiale for danskerne, fordi det danske samfund er baseret på værdier, der er vigtige for at få crowdøkonomien til at fungerer, forklarer Epi Ludvik Nekaj.

”Udover at der er en af verdens højeste andele af internetbrugere i verden, så har danskerne en enormt høj grad af tillid til andre mennesker og en meget veludviklet forståelse for værdien af at dele,” siger han og nævner både Christiania, bycyklerne og den udbredte brug af Airbnb som eksempler på, at København er parat til at udnytte mulighederne i crowdøkonomien.

Han bakkes op af canadiske Sean Moffitt, direktør for brandingbureauet Wikibrands, der rådgiver virksomheder om brugerdrevet innovation og markedsføring.

”København har længe været på min liste over byer, jeg bare skal besøge,” sagde han som start på sit oplæg på konferencen i sidste uge, mens han præsenterede den ene rangliste efter den anden om alt fra tillid og lykke til innovation, som danskerne topper.

Alt det er med til at skabe rammebetingelserne for, at København kan være katalysator for crowdsourcing.

”En bys kreativitet er en funktion af tillid, tolerance og talent,” forklarer han og siger, at mulighederne for København derfor er store.

Enkelte barrierer

Også Kickstarter, der siden sin oprettelse i 2009 har kanaliseret over 1 milliarder dollar til forskellige kreative projekter, har fået øjnene op for Danmark og de andre skandinaviske lande. Virksomheden har netop åbnet lokale afdelinger i både Danmark, Sverige og Norge.

”Skandinavien huser nogle af verdens mest kreative mennesker, og vi er glade for at byde dem velkommen til Kickstarteruniverset,” sagde virksomhedens CEO Yancey Strickler op til offentliggørelsen af nyheden i sidste måned.

En barriere står dog i vejen for, at det næste Airbnb bliver udtænkt i Danmark. For der mangler generelt iværksætterånd og appetit på at tjene penge på internettets muligheder i Danmark, siger konferencearrangøren bag Crowdsourcing Week.

”Jeg tror stadig, at ?der er et stykke vej, før København kan blive en rollemodel i crowdøkonomien. For når det gælder om at udnytte mulighederne og bruge dem kommercielt, så mangler der noget hos danskerne.  Der kunne København nok lære noget af andre byer, som Bruxelles og London, hvor iværksætterånden er mere veludviklet,” siger Epi Ludvik Nekaj.

”Den rette tankegang i befolkningen er der allerede. Så det er bare et spørgsmål om at aktivere denne tankegang. Så kan gevinsterne være enorme,” siger han.

Forrige artikel 4 milliarder mennesker bliver hægtet af samfundet Næste artikel Danmark opruster sit digitale diplomati Danmark opruster sit digitale diplomati
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.