København kan høste 4 mia. på digitalt pionerprojekt

Københavns Kommune står på tærsklen til at blive en af verdens mest intelligente storbyer. Et forstudie fra konsulenthuset Rambøll viser, at Københavns Kommune vil kunne høste samfundsøkonomiske gevinster for 4,4 milliarder kr. årligt og samtidig sænke forureningen, mindske støjgener og skabe vækstmuligheder for virksomheder. Det skal ske ved hjælp af en fintmasket digital infrastruktur og hidtil uset brug af sensorteknologier. Forudsætningen er imidlertid, at et udbud på belysningsområdet bliver anvendt til formålet – og tiden er ved at rinde ud.

Anders Rostgaard Birkmann

Københavns Kommune har netop nu en unik mulighed for at lægge sig i en absolut global førerposition. Ved at kombinere sit igangværende store udbud på belysningsområdet med en digital infrastruktur og nye sensorteknologier kan København med ét slag blive en af verdens mest intelligente storbyer, lyder det fra flere eksperter. 

En netop offentliggjort rapport fra Rambøll bestilt af Teknik- og Miljøforvaltningen viser, at Københavns Kommune ved brug af nye digitale teknologier vil kunne levere samfundsgevinster for op mod 4,4 milliarder kr. årligt. Se figur 1.

[graph title="København kan høste 4 mia. på big data" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a3229-arb_fig01_gevinst_ved_insamli.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/09851-arb_fig01_gevinst_ved_insamli.png" text="Rambøll har analyseret 13 områder, hvor data indsamlet fra sensorer på gader og veje kan skabe værdi. Skønnet er konservativt og medtager ikke afledte effekter."]Kilde: Rambøll: Copenhagen Connecting pre-feasibility-analyse, 2013. [/graph]

Det er oven i købet et forsigtigt skøn, der kun medregner de direkte gevinster ved at beklæde byen med et væld af sensorer. Oveni kommer et kæmpe potentiale for indsamling af data i en hidtil uset detaljeringsgrad, der ikke bare vil skabe en bedre hverdag for borgerne og fremme den grønne omstilling, men også gøre det muligt for København at tiltrække investeringer og skabe nye job i forbindelse med udviklingen af pioner-teknologier.

"Den samfundsøkonomiske værdi er konservativt estimeret, da gevinster er baseret på muligheder og potentialer i dag, og de største potentialer vil givet først vise sig i fremtiden," lyder det i foranalysen fra Rambøll.

De senere år har København ligesom mange andre storbyer i verden arbejdet med visioner om smarte og intelligente bymiljøer. Og netop nu er der nogle oplagte muligheder for at gøre de store visioner til virkelighed.

Københavns Kommune ventes i begyndelsen af oktober at underskrive en kontrakt om at udskifte 50 pct. af belysningen i Københavns Kommune. Det vil ifølge en række eksperter være helt oplagt, at lysmaster ved samme lejlighed bliver koblet til et nyt højhastighedsfibernet og senere kan udstyres med digitale sensorer. Problemet er imidlertid, at udbuddet i sin oprindelige beskrivelse af behovet overhovedet ikke har haft fokus på at støbe fundamentet for de nye teknologier, hvilket kan spænde ben for hele processen.

Afledte effekter

Der er ellers nok af gevinster at hente, hvis de nye teknologier tænkes ind, viser de nye undersøgelser. Overblikket over de potentielle muligheder og samfundsøkonomiske gevinster ved at tænke sensorer ind overalt i byen er netop blevet samlet under overskriften Copenhagen Connecting. Analysen viser, at en tætmasket trådløs digital infrastruktur vil kunne give uanede muligheder for opsamling af rå data om trafikflow, forurening, fodgængere, cyklister og offentlige transportmidler. Netop brugen af disse data vil kunne give samfundsmæssige gevinster inden for 13 udvalgte områder. Se tekstboks.

Eksempler på gevinsterne

Bedre styring af trafikken 

Ved at opsamle data om byens trafikflow fra sensorer overalt i byen vil Københavns og Frederiksberg Kommune kunne foretage en intelligent styring af trafiksignalerne og dermed levere samfundsøkonomiske gevinster for 773 millioner kr. Samtidig vil der være en gevinst ved færre trafikuheld og en miljøgevinst i nedbragt CO2-udledning. Derudover vil offentlige transportmidler have en bedre mulighed for realtidsnavigation, hvilket ifølge beregninger fra trafikselskabet Movia vil kunne afkorte rejsetiden med 5 til 20 pct. En mere intelligent anvisning af ledige p-pladser vil reducere forsinkelser og give samfundsøkonomiske gevinster på 393 milloner kr. i kommunerne.

Styr på genstande – færre cykeltyverier

Såkaldt asset tracking gør det muligt at følge og overvåge forskellige genstande i byens rum. Ved at placere små radiochips (RFID) i cykler, udstyr på byggepladser m.v. vil det være muligt at spore dem i realtid. De hollandske myndigheder har eksempelvis allerede arbejdet med intelligent registrering af cykler, hvilket har betydet et fald i cykeltyverier på 39 pct.

Sikring af udsatte borgere 

Ved en øget brug af digitale teknologier vil det være muligt i højere grad at sikre borgerne i eget hjem. Allerede i dag ved man, at GPS-tracking af demente øger livskvaliteten for dem og deres pårørende. Men med billigere teknologier for RFID-chips, der kan kommunikere med kommunens netværk, vil det være muligt at brede sådanne løsninger ud til endnu flere. I alt anslår Rambøll, at det i Frederiksberg og Københavns Kommune vil kunne give årlige samfundsgevinster på 129,8 millioner kr.

Bedre telemedicin

Et stærkt fiberoptisk netværk i hele byen vil også øge mulighederne inden for telemedicin, hvor data til og fra patienten i eget hjem gør det muligt at klare behandlingen virtuelt. En af de store udfordringer for telemedicin i dag er at sikre dataforbindelser, der er kraftige nok. Med et vidtforgrenet fiberoptisk netværk vil det være muligt at aflaste det eksisterende mobilnet.

Kun toppen af isbjerget 

Ud over Rambøll-rapportens 13 analyserede områder, der samlet kan give samfundsgevinster for 4,4 milliarder kr., åbner sensorteknologier for et hav af muligheder, der endnu ikke er sat ord på. Ved at have de rå data fra vældet af sensorer vil det være muligt at få øje på helt nye anvendelsesmuligheder ved at krydse data på tværs. Ved at inddrage det lokale erhvervsliv vil det således blive muligt at skabe et helt eksperimentarium, der også genererer nye job.

Dertil kommer, at kommunen ifølge Rambøll vil kunne spare et tocifret millionbeløb årligt på datakommunikation. 

De umiddelbare gevinster er imidlertid kun en lille del af potentialet. I hele verden arbejder storbyer i øjeblikket med smart city-initiativer, og ved at tænke intelligensen ind i belysningsudbuddet, hvilket kun er muligt med 20-30 års mellemrum, kan Københavns Kommune bringe sig helt i front.

Muligheden er oplagt, vurderer special advisor fra Öresundskomiteen Birgitte Steenstrup, der bl.a. arbejder med at koordinere smart city-initativer gennem projektet Öresund Smart City Hub.

"Det er en helt unik mulighed, der skal gribes. Lygtepæle og gadebelysning handler ikke bare om lys længere, men er en af de vigtigste infrastrukturer i forhold til at skabe bedre og smartere byer," siger hun.

En lang række andre aktører ligger på linje med hende. Hos Copenhagen Cleantech Cluster, der bl.a. arbejder med at skabe en digital platform for arbejdet med smart city-løsninger, peger sekretariatschef Brian Valbjørn Sørensen på, at indsamling af data fra lygtepæle vil være en klar styrkelse af byens digitale infrastruktur.

”Mange kommuner ønsker at fremme en udvikling hen imod viden- og databaseret styring af ressourcer og forbrug. I den forbindelse er lygtepælen og lampemasten en central infrastruktur, som er fordelt i hele byrummet. Infrastrukturen kan skabe grundlaget for et integreret informations- og styringssystem, som kan optimere udnyttelsen af byens ressourcer til gavn for miljø, borgere og innovation i eksisterende og nye virksomheder,” siger Brian Valbjørn Sørensen.

Ikke indtænkt i udbud

I smart city-kredse verden over hersker der en udbredt enighed om, at netop lygtepæle og lysmaster vil være et af kernepunkterne for opsamling af data. Også EU har fokus på området. I en rapport fra EU-kommissær på digitaliseringsområdet Neelie Kroes fra juni i år ligger der en direkte opfordring til europæiske byer om at udskifte belysningen – bl.a. med henblik på at skabe rygraden i en it-infrastruktur, der vil kunne bruges til andre byrelaterede behov.

Udfordringen for Københavns Kommune er imidlertid, at de intelligente lysmaster ikke er tænkt ind i det nuværende, snart afsluttede belysningsudbud fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Netop et øget fokus på smart city-aktiviteter, som i øjeblikket udvikles med stor hast i forskellige afdelinger i kommunen, har så at sige overhalet udbuddet indenom. Og vinduet er ved at lukke. I begyndelsen af oktober skal kontrakten om udskiftningen af 21.000 vejbelysningsarmaturer i løbet af de kommende tre år underskrives. 

I Københavns Kommune er smart city-strategierne bl.a. forankret i Økonomiforvaltningen under kontorchef Claus Bjørn Billehøj. Han vil dog ikke forholde sig til det konkrete udbud på belysningsområdet i Københavns Kommune, da det ligger placeret i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Men han ser store muligheder i at benytte f.eks. lygtepæle til dataopsamling:

"Byen ejer lygtepæle, busstoppesteder, kantstene og skilte. Sæt nu, at alt det var smartere og blev brugt til at mindske luftforureningen og træffe endnu bedre beslutninger. Det er helt klart, at data fra f.eks. lygtepæle vil være relevant for vores smart city-strategi," siger Claus Bjørn Billehøj. 

I Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune mener centerchef Niels Tørsløv imidlertid ikke, at de nye oplysninger om potentialet giver anledning til, at man skal gentænke det igangværende udbud. 

"Vi skal have udskiftet gadelamperne i København til mindre energikrævende – for fornyelsens skyld, men også for at spare energi. Og det er hele formålet. Undervejs i processen er der så opstået tanker om at lave noget meta-netværk – og nogen forestiller sig i den sammenhæng, at gadelamper kan være en gylden mulighed for at få det ind på en nem og hurtig måde. Men det er ikke så enkelt," siger han.  

- Hvorfor er det ikke så enkelt?

"Det er ikke den opgave, vi er bedt om at løse – og det er ikke den, som de bydende parter byder ind på. Vi har sikret os i de tilbud, der kommer ind, at der arbejdes med en option for, at man skaber fysisk rum til ny teknologi de steder, hvor man skifter styreskabe ud."

- Men gør det ikke indtryk, når så mange peger på det som en oplagt mulighed?

"Indtil videre er Copenhagen Connecting sindsygt interessante tanker, men vi har endnu ikke set en politisk vilje og økonomi til at gøre noget reelt. Det, vi forsøger at gøre, er, at tænke optionen ind, samtidig med at vi løser den opgave, vi er sat til at udføre."

- Så er belysningen er altså fremtidssikret?

"Det ord vil jeg ikke bruge, for fremtidssikret til hvad? Vi ved endnu ikke, hvad det skal rumme."

- Men der kan gå 20-30 år, til man har muligheden for at tænke det ind i et nyt belysningsudbud?

"Belysningsudbuddet er ikke en kritisk forudsætning, det er en misforståelse at tro det,"

- Men en oplagt mulighed?

"Det er det kun, hvis økonomien er tilstede. Og der er ingen økonomi eller politisk beslutning omkring Copenhagen Connecting," siger centerchef Niels Tørsløv.

Massivt fokus i Københavns Kommune

Belysningsudbuddet får dermed lov til at fortsætte som planlagt. Om den manglende indlejring af de nye teknologier fra begyndelsen af udbuddet sætter en kæp i hjulet på kommunens offensive smart city-planer, er altså uvist. 

I løbet af foråret har Københavns Kommune været i tæt dialog med teknologigiganten IBM, der netop arbejder med smart city-løsninger. Også netværksgiganten Cisco har kigget nærmere på København som en mulig scene for pionéraktiviteter på området. 

Og i det netop vedtagne budget har Københavns Kommune afsat 4 millioner kr. til Copenhagen Cleantech Clusters tværgående aktiviteter på området, ligesom Copenhagen Connecting er nævnt som et af kommunens såkaldte fyrtårnsprojekter, der i forbindelse med nedsættelsen af et projektråd vil få øget fokus fra direktionen i Københavns Kommune.

Den strategiske kurs er altså sat. Spørgsmålet er, om den svære øvelse med at gøre strategier til virkelighed lykkes.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu