Kommende innovationsstrategi viser vejen

Vejen fra viden til vækst i Denmark ligner mest af alt en smal, ujævn grusvej. Men Uddannelsesministeriet barsler nu med Danmarks første, nationale innovationsstrategi, og den skal asfaltere den første del af ruten.

Jeg har selv været igennem en lang uddannelse ved Københavns Universitet og også lavet forskning dér. Som grundforskningsuniversitet har vejen til kommercialisering naturligt nok ikke haft ledelsens allerhøjeste prioritet. Men der er kommet andre boller på suppen. Anført af Anna Haldrup, Vicedirektør for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, har landets største universitet fået sin egen, nye innovationsstrategi, som blandt andet viser vejen for, hvordan forskning kan anvendes i erhvervslivet med det sigte at skabe vækst. Et af projekterne er et samarbejde med partnerkredsen CBS , DTU , Fonden for Entreprenørskab , forskerparken Symbion, forretningsplankonkurrencen Venture Cup og Københavns Erhvervscenter.

For Københavns Universitet kunne samarbejdet med et innovationscenter sætte yderligere fokus på teknologioverførsel og dermed kapitalisere på universitets forskning og udvikling. Her er Stanford og UCLA-universiteterne formentligt verdens førende solstråleeksempel, men der er mange andre gode eksempler rundt omkring at lære af. Udover at komme universitetet til gavn økonomisk, styrker det entreprenørånden, som igen holder på talent og skaber vækst indenlands.

Jeg havde fornylig fornøjelsen at møde ledelsen for de ni såkaldte GTS-institutter (Godkendt Teknisk Service institut). GTS’erne udgør samlet set omkring 3700 ansatte, som arbejder for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige, danske virksomheder. Rundbordssamtalen handlede om muligheden for at lave en fælles internationaliseringsstrategi. Til den vil Udenrigsministeriets eksportråd og Uddannelsesministeriets fire innovationscentre meget gerne spille ind, da vi udgør de naturlige brobyggere mellem dansk hightech og de fire innovations hot spots – Shanghai, Hong Kong, München og Silicon Valley.

[quote align="left" author=""]Det tekniske talent og innovationshøjden fejler ikke noget i Danmark. Men strategien og rollemodellerne mangler.[/quote]

For GTS’erne er det, at skabe en global tankegang hos iværksætterene og drive dem ud over landets grænser for at finde partnere, kapital og et marked af afgørende betydning. Vi har nemlig høj kvalitet i vores innovation i Danmark. Vi er også et af de lande i verden, der bruger flest penge på iværksætteri. Vi tilskynder unge at gå videre med deres idéer, og der er penge og støtte at hente gennem klynger og væksthuse i hele landet. Men der går grus i maskineriet, når det handler om at lave vækstvirksomheder.

Spørgsmålet om hvordan vi driver SMV’erne til global vækst bliver temaet fremover, for her ligger guldet. Vi har set hundredevis af SMV’ere i Innovationscenteret gennem årene her i Silicon Valley, og der er endog meget langt mellem de fleste af dem og global vækst. Potentialet er der, og det holder vi lige fast i. Det tekniske talent og innovationshøjden fejler ikke noget i Danmark. Men strategien og rollemodellerne mangler.

Tre hurtige bud fra min side på hvad, der i dag med fordel kan arbejdes med rundt om i SMV’ernes ledelseskontorer, når det handler om at drive virksomheden op i stor skala:

  • Vækstvision – virksomheden skal have en klar vision om at vokse sig STOR
  • Konkurrencedygtighed  – erkendelse af, at salg og marketing formentligt skal flytte til et vækstmarked. Virksomheden skal kende den øgede globale konkurrence
  • Investeringsmodenhed – hvis virksomheden skal tiltrække kapital, må den kunne give investorerne en attraktiv fortjeneste

Jeg ser derfor frem til den nationale innovationsstrategi fra Uddannelsesministeriet. Med udgangspunkt i regeringsgrundlaget vil den tage fat på at gøre Danmark mere konkurrencedygtig inden for innovation. Vores globale styrkepositioner skal kortlægges, og eksisterende innovationsordninger skal analyseres for samlet set at øge vores innovationskapacitet. Det er en vældig god start, og den skal vi selvfølgelig følge op med resten af vækststrategien, så vi endelig får asfalteret hele vejen fra viden til vækst.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Nye mødeformater skal sikre EU-resultater Næste artikel Vi skal bygge bro over Dødens Dal
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.