Kooperativer: en gammel model for fremtiden

Fællesskab, medindflydelse, åbenhed, kvalitet og bæredygtighed. I vores søgen efter bæredygtige forretningsmodeller er der god inspiration at hente i de kooperative virksomheders værdigrundlag.

I disse år forsøger stadig flere kommercielle virksomheder at revitalisere deres forretningsmodeller ved at indarbejde samfundsansvar i deres forretningsstrategi og værdigrundlag – det, der også bliver kaldt for CSR (Corporate Social Responsibility).

Samtidig er der sket en opblomstring af såkaldt socialt entreprenørskab, hvor iværksættere udvikler forretningsmodeller med et samfundsgavnligt formål for at løse forskellige problemer lige fra beskyttelse af miljøet og reduktion af fattigdom til beskæftigelse af udsatte grupper og fremme af folkesundheden.

I dag ser vi på den ene side strategiske købmænd, der bruger samfundsansvar som et konkurrence- og brandingparameter på linje med pris og kvalitet. På den anden side ser vi idealister i jakkesæt, som bruger profit som et middel til at tjene menneskers behov og fremme en positiv samfundsudvikling. (Jeg har tidligere beskrevet eksempler på begge typer, se Ansvarlighed er mere end et velgørenhedsprojekt og Business As Unusual).

For mange er det at tænke erhvervsliv sammen med almennyttige formål imidlertid en radikal ny måde at tænke forretning – og løsning af samfundsproblemer – på. Men i virkeligheden kan vi gå omkring 150 år tilbage i tiden for at finde inspiration fra den kooperative bevægelse.

I 1844 satte en gruppe tekstilarbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan de mente, at en virksomhed kunne gavne både sig selv og forbrugerne.

Centralt for det, som senere skulle blive kendt som Rochdale-principperne, var, at virksomheden skulle være medlemsejet. De indkøbte og fordelte varer skulle være rene og uforfalskede, priserne skulle være de gængse dagspriser, styreformen skulle være demokratisk (én mand – én stemme), et eventuelt økonomisk overskud skulle fordeles til medlemmerne i forhold til deres køb, og medlemmerne skulle uddannes, så de kunne bidrage effektivt til udviklingen af virksomheden.

Således blev en af verdens første forbrugerkooperativer – The Rochdale Society of Equitable Pioneers – født, og Rochdale-principperne ligger i dag til grund for de værdier, som moderne kooperativer bliver drevet efter verden over.

Der er derfor ikke tale om en ubetydelig bevægelse. I Danmark alene har den kooperative andelsbevægelse gennem tiden resulteret i nye virksomheder, der byggede på andelsprincipper i form af gensidige forsikringsselskaber, kreditforeninger og hundredvis af brugsforeninger, andelsmejerier og andelssvineslagterier, iblandt hvilke de mest kendte eksempler i dag omfatter virksomheder som ALKA Forsikring, Arbejdernes Landsbank, Arla Foods (i dag verdens 7. største mejerivirksomhed), Danish Crown (verdens største kødeksportør) og FDB, som ejer Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Coop Danmark.

På globalt plan er kooperativer, der drives med velordnede og retfærdige arbejds- og forbrugerforhold, ansvarlige for 100 mio. arbejdspladser. Det er 20 procent flere end multinationale selskaber.

FN har udråbt 2012 til Kooperativernes År, og i den forbindelse har FN’s generalsekretær udtalt, at “kooperativer minder det internationale samfund om, at det er muligt at forene stærk økonomi med social ansvarlighed”.

Og det er lige præcis det, der er behov for nu: Bæredygtige forretningsmodeller, hvor samfundsbehov og forretningsbehov kan gå hånd i hånd. For i takt med at verden er blevet mindre, effekten af vores ikke-bæredygtige handlinger mere synlige, og bevidstheden om dette højere end nogensinde, er værdier som ansvarlighed og bæredygtighed ved at vinde fodfæste. Det resulterer bl.a. i et mere etisk forbrug, socialt ansvarlige investeringer og medarbejderkrav om meningsfuldt arbejde. En udvikling, som kun er blevet yderligere accelereret af finanskrisen.

Det er en af årsagerne til, at vi ser nye former for værdifællesskaber og bevægelser drevet af (for)brugere og borgere, som ønsker at købe ind, vælge bolig, bank eller forsikring ud fra ønsket om at støtte en mere bæredygtig økonomi. Det gælder eksempelvis Skift Bank Nu-bevægelsen, der opfordrer andre medborgere til at vælge ansvarlige, kooperative banker og andelskasser for at "stoppe bankernes investeringsvanvid".

Så når kommercielle virksomheder eller sociale iværksættere går på jagt efter bæredygtige forretningsmodeller, der forener værdier som demokrati, ligeværdighed, samfundshensyn og økonomisk ansvarlighed med social velfærd og økonomisk vækst, kan de bl.a. finde inspiration i de mange historier, som kooperative virksomheder fra hele verden i disse dage lægger op på www.stories.coop.

For en kooperativ version 2.0 kan måske bidrage til, at vi kommer ud på den anden side af krisen med et sundere og mere ansvarligt erhvervsliv og en stærkere samfundsøkonomi.

Læs flere af Tania Ellis indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Brug medarbejdernes innovationsevner Næste artikel Lørdagsmysteriet i postkassen
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.