Kooperativer: en gammel model for fremtiden

Fællesskab, medindflydelse, åbenhed, kvalitet og bæredygtighed. I vores søgen efter bæredygtige forretningsmodeller er der god inspiration at hente i de kooperative virksomheders værdigrundlag.

Af Tania Ellis
Special Advisor and Founder, TANIA ELLIS - The Social Business Company

I disse år forsøger stadig flere kommercielle virksomheder at revitalisere deres forretningsmodeller ved at indarbejde samfundsansvar i deres forretningsstrategi og værdigrundlag – det, der også bliver kaldt for CSR (Corporate Social Responsibility).

Samtidig er der sket en opblomstring af såkaldt socialt entreprenørskab, hvor iværksættere udvikler forretningsmodeller med et samfundsgavnligt formål for at løse forskellige problemer lige fra beskyttelse af miljøet og reduktion af fattigdom til beskæftigelse af udsatte grupper og fremme af folkesundheden.

I dag ser vi på den ene side strategiske købmænd, der bruger samfundsansvar som et konkurrence- og brandingparameter på linje med pris og kvalitet. På den anden side ser vi idealister i jakkesæt, som bruger profit som et middel til at tjene menneskers behov og fremme en positiv samfundsudvikling. (Jeg har tidligere beskrevet eksempler på begge typer, se Ansvarlighed er mere end et velgørenhedsprojekt og Business As Unusual).

For mange er det at tænke erhvervsliv sammen med almennyttige formål imidlertid en radikal ny måde at tænke forretning – og løsning af samfundsproblemer – på. Men i virkeligheden kan vi gå omkring 150 år tilbage i tiden for at finde inspiration fra den kooperative bevægelse.

I 1844 satte en gruppe tekstilarbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan de mente, at en virksomhed kunne gavne både sig selv og forbrugerne.

Centralt for det, som senere skulle blive kendt som Rochdale-principperne, var, at virksomheden skulle være medlemsejet. De indkøbte og fordelte varer skulle være rene og uforfalskede, priserne skulle være de gængse dagspriser, styreformen skulle være demokratisk (én mand – én stemme), et eventuelt økonomisk overskud skulle fordeles til medlemmerne i forhold til deres køb, og medlemmerne skulle uddannes, så de kunne bidrage effektivt til udviklingen af virksomheden.

Således blev en af verdens første forbrugerkooperativer – The Rochdale Society of Equitable Pioneers – født, og Rochdale-principperne ligger i dag til grund for de værdier, som moderne kooperativer bliver drevet efter verden over.

Der er derfor ikke tale om en ubetydelig bevægelse. I Danmark alene har den kooperative andelsbevægelse gennem tiden resulteret i nye virksomheder, der byggede på andelsprincipper i form af gensidige forsikringsselskaber, kreditforeninger og hundredvis af brugsforeninger, andelsmejerier og andelssvineslagterier, iblandt hvilke de mest kendte eksempler i dag omfatter virksomheder som ALKA Forsikring, Arbejdernes Landsbank, Arla Foods (i dag verdens 7. største mejerivirksomhed), Danish Crown (verdens største kødeksportør) og FDB, som ejer Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Coop Danmark.

På globalt plan er kooperativer, der drives med velordnede og retfærdige arbejds- og forbrugerforhold, ansvarlige for 100 mio. arbejdspladser. Det er 20 procent flere end multinationale selskaber.

FN har udråbt 2012 til Kooperativernes År, og i den forbindelse har FN’s generalsekretær udtalt, at “kooperativer minder det internationale samfund om, at det er muligt at forene stærk økonomi med social ansvarlighed”.

Og det er lige præcis det, der er behov for nu: Bæredygtige forretningsmodeller, hvor samfundsbehov og forretningsbehov kan gå hånd i hånd. For i takt med at verden er blevet mindre, effekten af vores ikke-bæredygtige handlinger mere synlige, og bevidstheden om dette højere end nogensinde, er værdier som ansvarlighed og bæredygtighed ved at vinde fodfæste. Det resulterer bl.a. i et mere etisk forbrug, socialt ansvarlige investeringer og medarbejderkrav om meningsfuldt arbejde. En udvikling, som kun er blevet yderligere accelereret af finanskrisen.

Det er en af årsagerne til, at vi ser nye former for værdifællesskaber og bevægelser drevet af (for)brugere og borgere, som ønsker at købe ind, vælge bolig, bank eller forsikring ud fra ønsket om at støtte en mere bæredygtig økonomi. Det gælder eksempelvis Skift Bank Nu-bevægelsen, der opfordrer andre medborgere til at vælge ansvarlige, kooperative banker og andelskasser for at "stoppe bankernes investeringsvanvid".

Så når kommercielle virksomheder eller sociale iværksættere går på jagt efter bæredygtige forretningsmodeller, der forener værdier som demokrati, ligeværdighed, samfundshensyn og økonomisk ansvarlighed med social velfærd og økonomisk vækst, kan de bl.a. finde inspiration i de mange historier, som kooperative virksomheder fra hele verden i disse dage lægger op på www.stories.coop.

For en kooperativ version 2.0 kan måske bidrage til, at vi kommer ud på den anden side af krisen med et sundere og mere ansvarligt erhvervsliv og en stærkere samfundsøkonomi.

Læs flere af Tania Ellis indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Brug medarbejdernes innovationsevner Næste artikel Lørdagsmysteriet i postkassen
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?