Kooperativer: en gammel model for fremtiden

Fællesskab, medindflydelse, åbenhed, kvalitet og bæredygtighed. I vores søgen efter bæredygtige forretningsmodeller er der god inspiration at hente i de kooperative virksomheders værdigrundlag.

I disse år forsøger stadig flere kommercielle virksomheder at revitalisere deres forretningsmodeller ved at indarbejde samfundsansvar i deres forretningsstrategi og værdigrundlag – det, der også bliver kaldt for CSR (Corporate Social Responsibility).

Samtidig er der sket en opblomstring af såkaldt socialt entreprenørskab, hvor iværksættere udvikler forretningsmodeller med et samfundsgavnligt formål for at løse forskellige problemer lige fra beskyttelse af miljøet og reduktion af fattigdom til beskæftigelse af udsatte grupper og fremme af folkesundheden.

I dag ser vi på den ene side strategiske købmænd, der bruger samfundsansvar som et konkurrence- og brandingparameter på linje med pris og kvalitet. På den anden side ser vi idealister i jakkesæt, som bruger profit som et middel til at tjene menneskers behov og fremme en positiv samfundsudvikling. (Jeg har tidligere beskrevet eksempler på begge typer, se Ansvarlighed er mere end et velgørenhedsprojekt og Business As Unusual).

For mange er det at tænke erhvervsliv sammen med almennyttige formål imidlertid en radikal ny måde at tænke forretning – og løsning af samfundsproblemer – på. Men i virkeligheden kan vi gå omkring 150 år tilbage i tiden for at finde inspiration fra den kooperative bevægelse.

I 1844 satte en gruppe tekstilarbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan de mente, at en virksomhed kunne gavne både sig selv og forbrugerne.

Centralt for det, som senere skulle blive kendt som Rochdale-principperne, var, at virksomheden skulle være medlemsejet. De indkøbte og fordelte varer skulle være rene og uforfalskede, priserne skulle være de gængse dagspriser, styreformen skulle være demokratisk (én mand – én stemme), et eventuelt økonomisk overskud skulle fordeles til medlemmerne i forhold til deres køb, og medlemmerne skulle uddannes, så de kunne bidrage effektivt til udviklingen af virksomheden.

Således blev en af verdens første forbrugerkooperativer – The Rochdale Society of Equitable Pioneers – født, og Rochdale-principperne ligger i dag til grund for de værdier, som moderne kooperativer bliver drevet efter verden over.

Der er derfor ikke tale om en ubetydelig bevægelse. I Danmark alene har den kooperative andelsbevægelse gennem tiden resulteret i nye virksomheder, der byggede på andelsprincipper i form af gensidige forsikringsselskaber, kreditforeninger og hundredvis af brugsforeninger, andelsmejerier og andelssvineslagterier, iblandt hvilke de mest kendte eksempler i dag omfatter virksomheder som ALKA Forsikring, Arbejdernes Landsbank, Arla Foods (i dag verdens 7. største mejerivirksomhed), Danish Crown (verdens største kødeksportør) og FDB, som ejer Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Coop Danmark.

På globalt plan er kooperativer, der drives med velordnede og retfærdige arbejds- og forbrugerforhold, ansvarlige for 100 mio. arbejdspladser. Det er 20 procent flere end multinationale selskaber.

FN har udråbt 2012 til Kooperativernes År, og i den forbindelse har FN’s generalsekretær udtalt, at “kooperativer minder det internationale samfund om, at det er muligt at forene stærk økonomi med social ansvarlighed”.

Og det er lige præcis det, der er behov for nu: Bæredygtige forretningsmodeller, hvor samfundsbehov og forretningsbehov kan gå hånd i hånd. For i takt med at verden er blevet mindre, effekten af vores ikke-bæredygtige handlinger mere synlige, og bevidstheden om dette højere end nogensinde, er værdier som ansvarlighed og bæredygtighed ved at vinde fodfæste. Det resulterer bl.a. i et mere etisk forbrug, socialt ansvarlige investeringer og medarbejderkrav om meningsfuldt arbejde. En udvikling, som kun er blevet yderligere accelereret af finanskrisen.

Det er en af årsagerne til, at vi ser nye former for værdifællesskaber og bevægelser drevet af (for)brugere og borgere, som ønsker at købe ind, vælge bolig, bank eller forsikring ud fra ønsket om at støtte en mere bæredygtig økonomi. Det gælder eksempelvis Skift Bank Nu-bevægelsen, der opfordrer andre medborgere til at vælge ansvarlige, kooperative banker og andelskasser for at "stoppe bankernes investeringsvanvid".

Så når kommercielle virksomheder eller sociale iværksættere går på jagt efter bæredygtige forretningsmodeller, der forener værdier som demokrati, ligeværdighed, samfundshensyn og økonomisk ansvarlighed med social velfærd og økonomisk vækst, kan de bl.a. finde inspiration i de mange historier, som kooperative virksomheder fra hele verden i disse dage lægger op på www.stories.coop.

For en kooperativ version 2.0 kan måske bidrage til, at vi kommer ud på den anden side af krisen med et sundere og mere ansvarligt erhvervsliv og en stærkere samfundsøkonomi.

Læs flere af Tania Ellis indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Brug medarbejdernes innovationsevner Næste artikel Lørdagsmysteriet i postkassen
Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.