Kooperativer: en gammel model for fremtiden

Fællesskab, medindflydelse, åbenhed, kvalitet og bæredygtighed. I vores søgen efter bæredygtige forretningsmodeller er der god inspiration at hente i de kooperative virksomheders værdigrundlag.

I disse år forsøger stadig flere kommercielle virksomheder at revitalisere deres forretningsmodeller ved at indarbejde samfundsansvar i deres forretningsstrategi og værdigrundlag – det, der også bliver kaldt for CSR (Corporate Social Responsibility).

Samtidig er der sket en opblomstring af såkaldt socialt entreprenørskab, hvor iværksættere udvikler forretningsmodeller med et samfundsgavnligt formål for at løse forskellige problemer lige fra beskyttelse af miljøet og reduktion af fattigdom til beskæftigelse af udsatte grupper og fremme af folkesundheden.

I dag ser vi på den ene side strategiske købmænd, der bruger samfundsansvar som et konkurrence- og brandingparameter på linje med pris og kvalitet. På den anden side ser vi idealister i jakkesæt, som bruger profit som et middel til at tjene menneskers behov og fremme en positiv samfundsudvikling. (Jeg har tidligere beskrevet eksempler på begge typer, se Ansvarlighed er mere end et velgørenhedsprojekt og Business As Unusual).

For mange er det at tænke erhvervsliv sammen med almennyttige formål imidlertid en radikal ny måde at tænke forretning – og løsning af samfundsproblemer – på. Men i virkeligheden kan vi gå omkring 150 år tilbage i tiden for at finde inspiration fra den kooperative bevægelse.

I 1844 satte en gruppe tekstilarbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan de mente, at en virksomhed kunne gavne både sig selv og forbrugerne.

Centralt for det, som senere skulle blive kendt som Rochdale-principperne, var, at virksomheden skulle være medlemsejet. De indkøbte og fordelte varer skulle være rene og uforfalskede, priserne skulle være de gængse dagspriser, styreformen skulle være demokratisk (én mand – én stemme), et eventuelt økonomisk overskud skulle fordeles til medlemmerne i forhold til deres køb, og medlemmerne skulle uddannes, så de kunne bidrage effektivt til udviklingen af virksomheden.

Således blev en af verdens første forbrugerkooperativer – The Rochdale Society of Equitable Pioneers – født, og Rochdale-principperne ligger i dag til grund for de værdier, som moderne kooperativer bliver drevet efter verden over.

Der er derfor ikke tale om en ubetydelig bevægelse. I Danmark alene har den kooperative andelsbevægelse gennem tiden resulteret i nye virksomheder, der byggede på andelsprincipper i form af gensidige forsikringsselskaber, kreditforeninger og hundredvis af brugsforeninger, andelsmejerier og andelssvineslagterier, iblandt hvilke de mest kendte eksempler i dag omfatter virksomheder som ALKA Forsikring, Arbejdernes Landsbank, Arla Foods (i dag verdens 7. største mejerivirksomhed), Danish Crown (verdens største kødeksportør) og FDB, som ejer Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Coop Danmark.

På globalt plan er kooperativer, der drives med velordnede og retfærdige arbejds- og forbrugerforhold, ansvarlige for 100 mio. arbejdspladser. Det er 20 procent flere end multinationale selskaber.

FN har udråbt 2012 til Kooperativernes År, og i den forbindelse har FN’s generalsekretær udtalt, at “kooperativer minder det internationale samfund om, at det er muligt at forene stærk økonomi med social ansvarlighed”.

Og det er lige præcis det, der er behov for nu: Bæredygtige forretningsmodeller, hvor samfundsbehov og forretningsbehov kan gå hånd i hånd. For i takt med at verden er blevet mindre, effekten af vores ikke-bæredygtige handlinger mere synlige, og bevidstheden om dette højere end nogensinde, er værdier som ansvarlighed og bæredygtighed ved at vinde fodfæste. Det resulterer bl.a. i et mere etisk forbrug, socialt ansvarlige investeringer og medarbejderkrav om meningsfuldt arbejde. En udvikling, som kun er blevet yderligere accelereret af finanskrisen.

Det er en af årsagerne til, at vi ser nye former for værdifællesskaber og bevægelser drevet af (for)brugere og borgere, som ønsker at købe ind, vælge bolig, bank eller forsikring ud fra ønsket om at støtte en mere bæredygtig økonomi. Det gælder eksempelvis Skift Bank Nu-bevægelsen, der opfordrer andre medborgere til at vælge ansvarlige, kooperative banker og andelskasser for at "stoppe bankernes investeringsvanvid".

Så når kommercielle virksomheder eller sociale iværksættere går på jagt efter bæredygtige forretningsmodeller, der forener værdier som demokrati, ligeværdighed, samfundshensyn og økonomisk ansvarlighed med social velfærd og økonomisk vækst, kan de bl.a. finde inspiration i de mange historier, som kooperative virksomheder fra hele verden i disse dage lægger op på www.stories.coop.

For en kooperativ version 2.0 kan måske bidrage til, at vi kommer ud på den anden side af krisen med et sundere og mere ansvarligt erhvervsliv og en stærkere samfundsøkonomi.

Læs flere af Tania Ellis indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Brug medarbejdernes innovationsevner Næste artikel Lørdagsmysteriet i postkassen