Kryptovalutaer eksploderer i værdi

Ledt an af Bitcoin stormer de såkaldte kryptovalutaer frem. Der har aldrig været flere forskellige valutaer og flere brugere. Og aldrig har de været mere værd, end de er nu.

Hvis du havde en tidsmaskine stående i garagen, kan det godt være, at der var mere fristende tidspunkter i historien at besøge end juni 2010. Der er dog et godt argument for alligevel at gemme det gamle Rom til en anden dag, og så kun rejse små syv år tilbage i tiden: Bitcoin.

Den største og mest kendte af de såkaldte kryptovalutaer har gennemgået en eksplosiv vækst på de otte år, teknologien har eksisteret. Hvor prisen i juni 2010 lå på sølle 0,07 dollar pr. Bitcoin, så steg prisen i august 2017 til over 4.000 dollar, og den samlede markedsværdi for Bitcoin er i skrivende stund 68 mia. dollar.

Selv om Bitcoin stadig er den største af alle kryptovalutaerne, er det ikke kun Bitcoin, der har succes. Den samlede værdi af alle de cirka 800 kryptovalutaer, der findes, nåede i august i år over 140 mia. dollar – en markant stigning fra 18 mia. dollar ved årsskiftet.

Et af de nyere skud på stammen af kryptovalutaer er Ethereum, der siden lanceringen i juli 2015 er steget til en markedsværdi på 27 milliarder dollar.

Kryptovalutaer på himmelflugt

Figur 1 | Forstør   Luk

Siden årsskiftet er værdien af de såkaldte kryptovalutaer steget med 700 procent. Den største kryptovaluta målt på markedsværdi er fortsat Bitcoin, efterfulgt af Ethereum, der på blot 2 år har opnået en markedsværdi på over 27 milliarder dollar.

Kilde: Coinmarketcap.com.

Cambridge’s Centre for Alternative Finance anslår, at antallet af aktive brugere er steget til mellem tre og seks millioner på verdensplan, men på grund af den anonymitet, der er forbundet med kryptovaluta, er det tal forbundet med en stor grad af usikkerhed.

Uden om bankerne

Kryptovaluta er den samlende betegnelse for digitale valutaer, der ikke bliver reguleret af nationalbanker og regeringer, som vi kender det fra dollar, pund og yen. I stedet er kryptovalutaer reguleret af matematiske regler, der blandt andet bestemmer antallet af mønter i omløb, sikrer transaktionernes gyldighed og gør forfalskninger praktisk umuligt.

Ifølge fortalere har dette en række fordele, blandt andet at man kan springe bankerne og deres gebyrer helt over, når man handler på nettet eller vil sende penge til den anden ende af verden.

LÆS OGSÅ: ’Blockchain’ kan revolutionere den digitale økonomi

Herudover tilbyder teknologien også en særlig kombination af åbenhed, anonymitet og sikkerhed.

Alle Bitcoin-transaktioner, der nogensinde har fundet sted, er således frit tilgængelige på nettet for alle nysgerrige, der måtte have lyst til at se dem igennem. Afsender og modtager optræder imidlertid kun med deres offentlige Bitcoin-nøgler – en slags kontonummer, som ikke umiddelbart kan knyttes til en given person eller organisation.

De egenskaber har gjort Bitcoin populært blandt brugere, som af forskellige årsager sætter pris på anonymitet online, herunder internettets mere lyssky elementer såsom hackere og andre cyberkriminelle.

Men også globale erhvervsgiganter er begyndt at tage teknologien til sig. Den enorme vækst, som markedet for kryptovalutaer har oplevet, kan således delvist tilskrives globale investeringsfirmaer som Goldman Sachs, der har øjnet mulighederne for afkast ved at købe og sælge Bitcoin.

Væksten bunder dog også i voksende interesse fra store virksomheder, som ikke handler om spekulation i prisen, men om brug af den underliggende teknologi.

Eksempelvis er techgiganten Microsoft og investeringsbanken JPMorgan i år gået med i konsortiet Ethereum Enterprise Alliance, der arbejder for videreudvikling og udbredelse af teknologien bag kryptovalutaen Ethereum.

Ud over Bitcoin-lignende egenskaber gør Ethereum det muligt at programmere “smarte” kontrakter, der udfører automatiske transaktioner ud fra foruddefinerede regler.

Tilkomsten af virksomheder med finansielle muskler i verdensklasse har øget bekymringen for en mulig boble bygget på spekulation i de krypterede valutaer, hvilket de seneste måneders rekordhøje priser kun har pustet yderligere til.

Kilder: NPR, Coindesk.com, Coinmarketcap.com.

Forrige artikel Japan vender industri 4.0 på hovedet Japan vender industri 4.0 på hovedet Næste artikel 'Servitization' skal sikre vækst i industrien 'Servitization' skal sikre vækst i industrien
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.