Kulturlivet går forrest i svær datarevolution

Den offentlige sektor sidder på en guldmine af værdifulde data. Bl.a. grunddata er nu frigivet, og regeringen forventer, at det vil skabe årlige økonomiske gevinster på 800 millioner kr. i form af offentlige besparelser, øget produktivitet og nye private vækstvirksomheder. Men gevinsterne kommer ikke af sig selv, advarer forfatteren til en ny bog om datarevolutionen. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem de offentlige dataleverandører og de private udviklere. At frigive data er ikke nok – det interessante er, hvordan man udnytter dem. På kulturområdet har man høstet værdifulde erfaringer med dialog og samarbejde mellem offentlige institutioner og private udviklere. 

800 millioner kr. om året. Så stort er det samfundsøkonomiske udbytte af, at regeringen tidligere på året besluttede at stille en stor mængde offentlige grunddata frit til rådighed. Se figur 1. Gevinsterne kommer i form af en mere effektiv offentlig sektor, øget produktivitet i det private erhvervsliv samt helt nye datadrevne virksomheder, forlyder det. 

" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/6520d-van_fig02_appmarkedeteksploderer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/67bcd-van_fig02_appmarkedeteksploderer.png | Forstør   Luk

Allerede i år vil antallet af downloadede apps til mobiler og tablets runde 102 milliarder på verdensplan. Det skaber et lukrativt marked for iværksættere.

Kilde: "Gode grunddata til alle”, Regeringen/KL, 2012. [/graph]

Men det er ikke gevinster, der kommer af sig selv. De danske myndigheder er på mange områder i gang med at offentliggøre data. Men hvis vi skal høste det økonomiske udbytte, er det ikke nok at gøre dem tilgængelige. Der er også brug for en plan for, hvordan de kan og skal bruges – og det mangler i dag. 

Sådan lyder kritikken fra Simon Bentholm, adfærdsdesigner i KL7 og medforfatter til den første danske bog om, hvordan virksomheder kan bruge forskellige typer data.

”Man har fået den ide, at det er nok at gøre dataene frit tilgængelige – så er der nok nogen, der finder en måde at bruge dem på. Men det er der ingen garanti for. Store mængder af rodede data er ikke andet end store mængder af rodede data,” siger han. 

”Før eller siden skal markedskræfterne nok få bragt dataene i anvendelse. Men uden starthjælp kan det meget vel blive siden. Og vi har brug for gevinsterne nu – både i det offentlige og i det private.”

Bentholm har en vigtig pointe, erkender Cathrine Lippert, specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, der har ansvaret for at udforme og implementere den danske datapolitik for den offentlige sektor. 

Hun erkender, at man ikke kan forvente, at dataene automatisk bliver bragt i spil, og at det offentlige kan spille en rolle i at fremme processen: 

”En af de udfordringer, vi uden tvivl har, er at gøre dataene overskuelige for private aktører og andre myndigheder end dem, der arbejder med dem til daglig. Men arbejdet med at gøre data tilgængelige skal gribes forskelligt an, alt efter hvilken slags data vi taler om. Der er forskel på de store sæt af grunddata og de mindre datasæt på et perifert område. Der findes ikke en one-size-fits-all-model,” sige Cathrine Lippert.

Kulturhackere skaber værdi

For at fremme brugen af de offentlige data har staten siden 2009 bl.a. afholdt forskellige arrangementer, hvor udviklere og designere har arbejdet med at udvikle nye databaserede løsninger. Blandt dem, der er godt i gang, finder man landets kulturinstitutioner, der længe har arbejdet med at få mest muligt ud af vores digitaliserede kulturarv. 

For nylig kunne et led i arbejdet opleves på nært hold på Nationalmuseet under overskriften Hack4DK. I museets festsal havde Kulturstyrelsen og landets største kulturinstitutioner for andet år i træk inviteret webdesignere, programmører og softwareudviklere til at slå sig løs i de digitale arkiver. 

Til gengæld forventede de, at de såkaldte kulturhackere skabte nye produkter, applikationer og tjenester ud af kultursamlingerne. Og efter 24 timers udviklingsarbejde og programmering kunne de præsentere 10 bud på, hvordan de digitale arkiver kunne udnyttes, nogle mere færdige end andre. 

Én app kan vise vej til offentlige kunstværker i København, en anden er en historisk designquiz, mens en tredje er en søgemaskine over kunstnere og kunstværker på tværs af danske museer og gallerier. 

Alle tre er gode eksempler på konkrete produkter, der både har formidlingsværdi for kulturinstitutionerne og kommerciel værdi for udviklerne, mener Kulturstyrelsens direktør, Anne Mette Rahbæk: ”Vi får nye produkter til at formidle kulturen, de får produkter, de kan sælge,” siger hun.

Et lille skridt, men lang vej igen

Når man sætter programmører sammen med kulturlivets fagfolk, opstår der nye måder at bruge kulturdataene på. 

Men selv om Hack4DK er et skridt i den rigtige retning, skal mere til, før det for alvor giver pote, mener Simon Bentholm. 

Programmørerne ved, hvordan man kan bruge data, men de ved ikke nødvendigvis, hvad kulturinstitutionerne har brug for, eller hvad deres datasæt indeholder. Kulturinstitutionerne ved, hvad de gerne vil have, og hvad datasættene indeholder, men ikke hvordan de skal bruge dataene til at opfylde deres ønsker. 

”Kulturinstitutionerne er så småt ved at gå med ind i processen og agere fødselshjælper for de virksomheder og iværksættere, der måtte have interesse i dataene. Det handler især om at være klar i mælet om, hvad institutionerne gerne vil bruge dataene til. Hvad vil de gerne have formidlet? Hvilke problemstillinger vil de behandle? Det kan udviklerne ikke vide, og hvis institutionerne ikke formulerer det, famler man i blinde,” siger Simon Bentholm.

Problemet er, at der ikke følger ressourcer med til at realisere projekterne, mener han. Hvis de skal blive til noget, skal det ske på de deltagendes initiativ alene. 

”En hackathon som Hack4DK munder ud i en masse prototyper, som potentielt set kan få stor værdi for institutionerne. Men der følger yderst sjældent finansiering eller investeringer med, og så er der stor risiko for, at initiativerne løber ud i sandet. Når en del kulturinstitutioner undlader at forholde sig til projekterne ud over de 48 timer, en hackathon typisk varer, skyldes det måske, at det så er en uforpligtende smagsprøve på en ny tendens. Men det er uambitiøst og giver ikke de store økonomiske gevinster,” siger Simon Bentholm.

Produkter har værdi på flere niveauer

Professor i erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet Jon Sundbo ser flere kommercielle potentialer i kulturinstitutionernes tilgang. Det drejer sig ikke nødvendigvis om, at kulturinstitutionerne skal forpligte sig til at aftage de produkter, der kommer ud af arrangementer som Hack4DK.  

Sundbo har i flere år beskæftiget sig med iværksætteri og oplevelsesøkonomi, og begge områder kan ifølge ham nyde godt af mødet mellem kulturlivet og programmørerne. 

[graph title="Appmarkedet eksploderer" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Gartner, Inc. 

Det kan bl.a. blive et springbræt for nystartede virksomheder til at bevæge sig ud på det hastigt voksende internationale appmarked. Se figur 2. På globalt plan vil dette marked have en værdi på 26 milliarder dollar allerede ved udgangen af 2013, viser nye beregninger fra konsulenthuset Gartner, Inc.

Samtidig kan kulturtjenesterne også være en hjælpende hånd til et trængt turismeerhverv, der har svært ved at udnytte de kommercielle potentialer i den danske kulturarv:

”De mange apps gør det attraktivt at rejse til Danmark for at opleve den kultur, vi har at byde på. Dels fordi formidlingen af kulturen bliver lettere tilgængelig, når turisterne først er her. Dels fordi de allerede derhjemme kan se, at kulturen er let tilgængelig,” siger han.

Både Kulturstyrelsen og VisitDenmark bekræfter over for Mandag Morgen en stor stigning i brugen af apps i kulturlivet. Og da museer, teatre, koncertsteder og andre kulturvirksomheder ikke altid selv har kompetencerne til at udvikle de nye digitale tjenester, får private virksomheder ofte opgaven, oplyser VisitDenmark. Derfor forventer Kulturstyrelsen også, at flere virksomheder vil vokse ud af kulturlivets gradvise digitalisering. 

Guide til fredede bygninger satte skub i CodeUnited

Én af de virksomheder, der er ved at få fodfæste, er københavnske CodeUnited. 

De to indehavere, Kostas Rutkauskas og Maksim Sorokin, var med i sidste års udgave af Hack4DK. Her lavede de en guide til fredede bygninger i Danmark. Med deres app kan turister eller andre interesserede pege deres smartphones mod en tilfældig bygning eller gade, og så vil den kunne genkende stedet og give informationer om det. Siden har de bl.a. lavet en app til Roskilde Festival og en, der kan genkende en spillefilm ud fra en enkelt scene. 

CodeUnited har indtil for nylig været en sidegesjæft, da pengene ikke har været gode nok til, at de to programmører kunne leve af virksomheden. Nu tager de chancen og har begge opsagt deres job for at arbejde fuld tid med projektet. 

Når de tør dette, skyldes det ikke mindst, at de ser en tendens til at flere og flere virksomheder vil udnytte de mange nye frie data, det offentlige stiller til rådighed i disse år, fortæller Kostas Rutkauskas:

”Efterspørgslen efter apps og tjenester, der kan koble det offentliges data med virksomhedernes egne, stiger voldsomt i de her år. Og medmindre vi taler om en stor dansk virksomhed, har firmaerne sjældent de rette kompetencer til selv at forløse det potentiale, der findes i koblingerne. Derfor tror vi på, at vi kan skabe en forretning på at gøre det for dem,” siger han.

Men for at CodeUnited og andre it-iværksættere kan bruge de frie grunddata, bliver de nødt til at kunne finde rundt i dem, og det viser sig tit at være en udfordring. Datasættene er sjældent ordentligt beskrevet, og Kostas Rutkauskas og Maskim Sorokin påpeger, at flere myndigheder med fordel kunne gøre som Kulturstyrelsen og sætte sig sammen med de mindre virksomheder:

”Vores guide til historiske, fredede bygninger ville aldrig være blevet til, hvis det ikke var for Kulturstyrelsens medarbejdere. De hjalp os med at finde ud af, hvad der fandtes i de forskellige datasæt, og hvordan vi kunne finde de data, vi manglede. Det ville være fuldstændig uoverskueligt selv at skulle finde det frem,” siger Kostas Rutkauskas.

Digitaliseringsstyrelsen vil gerne samme vej

Hos Digitaliseringsstyrelsen ser specialkonsulent Cathrine Lippert store potentialer i at gå samme vej som kulturinstitutionerne.

Når kulturlivet ifølge hende er foran på området, skyldes det ikke mindst, at de selv har en interesse i, at virksomhedernes databaserede produkter skaber merværdi, ved at formidle kulturarven. 

Spørgsmålet er så, hvilken kommerciel værdi andre myndigheders data kan skabe – for private virksomheder og for myndighederne selv. Og det er der ikke noget entydigt svar på, mener Cathrine Lippert:

”Kulturlivets tilgang er inspirerende. Det er ikke sikkert, at det er den ideelle fremgangsmåde alle steder, men det betyder ikke, at man ikke kan lære og lade sig inspirere af den,” siger hun.

Hun peger på, at åbne data endnu er et udviklingsområde, og at det ikke er en veldefineret opgave for det offentlige at stille data til rådighed eller at hjælpe virksomhederne med at finde rundt i dem. Dette kan gøre det vanskeligere for myndighederne at sætte turbo på frigivelse af data og dialog med virksomhederne. 

Af samme grund er Digitaliseringsstyrelsen i gang med et fremstød for at synliggøre mulighederne.

”Myndigheder skal kunne se, hvordan åbne data kan skabe nye muligheder, og hvorfor de skal mødes med virksomhederne, selv om der ikke er en forpligtelse til det. Det forsøger vi at vise dem ved netop at sætte dem sammen med virksomhederne. Blandt andet ved hackathons og lignende arrangementer. Ofte kan der opstå ideer eller udveksling af erfaringer, som ellers aldrig ville forekomme. Så vi er i gang, men det tager tid,” siger hun.

[graph title="På vej mod Datadanmark" caption="Figur 3  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/b87b6-van_fig03_tidslinje.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5e610-van_fig03_tidslinje.png" text="I 14 ryk vil staten sørge for at digitalisere store mængder grunddata og stille dem frit til rådighed. Samtidig arbejder Digitaliseringsstyrelsen på at sætte det offentlige og erhvervslivet sammen om at bringe de mange data i spil."]Kilde: ”Gode grunddata til alle”, Regeringen/KL, 2012. [/graph]

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu