Kunstig intelligens er på vej ind i alt

Sådan virker AI. Sådan holder AI vindmøllerne snurrende. Sådan påvirker AI menneskerettighederne.

Kunstig intelligens må være et af de hotteste emne indenfor teknologi for tiden.

Det er gået stærkt med udviklingen de sidste år, og samtidig med at den ene efter den anden fantastiske opfindelse og anvendelse af AI lanceres, er det som om, vi trænger til en tænkepause for at forstå, hvad der er gang i – og om der mon skulle være aspekter af kunstig intelligens, der er knapt så gode og hensigtsmæssige.

Vi sætter fokus på kunstig intelligens med en ordentlig stak artikler, der både undersøger de enorme fordele og de enorme udfordringer. Læs også om filosofiske og etiske overvejelser og om lav-praktiske eksempler på, hvordan virksomheder bruger teknologen.

Et godt sted at starte kan være den indledende forklaring på, hvordan kunstig intelligens fungerer, og hvad teknologien kan bruges til.

Hvis du foretrækker det, kan du også høre analysen som podcast på linket ovenfor – indtalt af forfatteren selv, undertegnede.

Et godt, konkret eksempel på brugen af AI er Vestas, der i mange år har udviklet løsninger, der løbende samler og analyserer data fra 30.000 vindmøller, der er udstyret med sammenlagt over 25 millioner sensorer. På den måde kan Vestas bl.a. tilbyde at vedligeholde møller, når vinden blæser mindst.

Vi er tilbøjelige til at tænke på forholdet mellem mennesker og maskinerne som en konkurrence. Men vi burde fokusere på at forstå de nye jobs og nye fordelinger af arbejdsopgaverne som opstår, når mennesker og maskiner arbejder sammen. Det er udgangspunktet for en ny bog med titlen ”Human + Machine”. Vi har talt med en af forfatterne.

Når algoritmer står for sagsbehandling og vurdering af vigtige forhold som kreditvurderinger, strafudmåling eller jobansøgninger, er der en risiko for at bestemte grupper bliver diskrimineret, fordi de ikke virker attraktive set med computerens øjne. I den forstand hænger AI også sammen med beskyttelsen af menneskerettigheder.

Det fortæller FNs højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, i en snak med den danske tech-ambassadør Casper Klynge i den månedlige Techplomacy podcast, som MM Next bringer. 

Kort sagt, hvis du vil nå at være up-to-date på AI udviklingen inden sommerferien, så har du chancen nu.

God fornøjelse! 

Peter Hesseldahl,

Redaktør på MM Next

Forrige artikel Når kunstig intelligens diskriminerer :: Nordea bruger AI med varsomhed :: 'TechVelopment' i Afrika Når kunstig intelligens diskriminerer :: Nordea bruger AI med varsomhed :: 'TechVelopment' i Afrika Næste artikel AI finder de rette designere til opgaven – og spotter ludomaner i tide AI finder de rette designere til opgaven – og spotter ludomaner i tide
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.