Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

For at udvikle løsninger, der anvender maskinlæring og kunstig intelligens, er det afgørende at have adgang til store mængder data med en høj grad af varation – og det finder man netop i det indiske sundhedssystem.

Med et befolkningstal på over en milliard har indiske hospitaler overordentligt mange tilfælde af sukkersyge og kræft, og de registrerer langt flere forskellige sygdomsforløb og sygdomstyper, end hvad der ville være muligt med et lille datasæt som for eksempel det danske.

Indien har på den måde mange og forskelligartede datasæt om sygdomsudvikling, behandlingsresultater og effektiviteten af medicin, såvel som ’rå’ data i form af røntgenbilleder og blodprøver.

Det er blandt andet den overflod af data, der tiltrækker selskaber inden for kunstig intelligens til sundhedssektoren i Indien. Automatiserede diagnoser og testanalyser, patientsystemer, diagnoser bygget på prognoser og sygdomsforebyggelse er blot nogle af de felter, innovative firmaer i Indien beskæftiger sig med.
 
Hvor der indledningsvist var betænksomhed blandt fagfolk i sundhedssystemet, oplever Indien nu en stigende tendens til at teknologivirksomheder, startups og hospitaler arbejder sammen om at udvikle løsninger baseret på kunstig intelligens.
 
Et eksempel er Tricog Health, en AI-startup med fokus på hjertesygdomme. Firmaet er grundlagt af en kardiolog, en elektroingeniør og en ekspert i algoritmer, og de fokuserer på at levere hurtige diagnoser til hjertepatienter baseret på patientens elektrokardiografi (EKG).
 
En anden spændende virksomhed er Niramai, som er en AI-virksomhed, der tilbyder løsninger inden for brystkræft sporing og diagnose.

Niramai rejste for nyligt seks millioner dollars i serie A-finansiering. Virksomhedens medstifter og CEO Geetha Manjunath mener, at hospitaler og læger i Indien i stigende grad er åbne over for teknologiske interventioner og påpeger, at hospitalerne er klar til at deltage i både pilotprojekter og direkte kommercielle aktiviteter.
 
Det indiske tech-økosystem er stort og højt udviklet, og de fleste globale it-giganter har store udviklingsafdelinger der.

Microsoft og Google i Indien udvikler begge løsninger inden for sundhedsydelser med kunstig intelligens. Philips kører et startup-program for kunstig intelligens og sundhed, mens IBM har indgået et partnerskab med topuniversitetet Indian Institute of Technology Delhi om et flerårigt forskningssamarbejde, der skal udvikle AI-løsninger på tværs af alle sektorer, herunder sundhedssektoren.
 
Indien har hårdt brug for smarte løsninger, der kan gøre læger mere effektive, men kunstig intelligens er også relevant i mange andre sammenhænge. Teknologi-giganter, startups og regeringen i Indien arbejder også med AI som et afgørende element i at sikre adgang til services fra banker og på landbrugsområdet helt ude i de indiske landsbyer.

Den Indiske regering understøtter alt dette med en national AI-strategi, der fokuserer på AI’s samfundsmæssige gevinster og på AI-forskning.
 
Mulighederne for danske healthcare-virksomheder er mange. Ud over at være et åbent marked for ny sundhedsteknologi, tilbyder Indien også forskelligartede datasæt og en god infrastruktur til at køre tests.
 
Dataindsamling i Indien har dog sin egen kompleksitet, herunder problemer med varierende kvalitet og sammenlignelighed af data.

Flere indiske hospitaler arbejder af den grund på at kunne tilbyde færdigpakkede data- og valideringsløsninger rettet mod startup-virksomheder, der kan bruge dataen til at udvikle deres algoritmer. Indiske hospitaler ønsker at fungere som laboratorier for AI-løsninger.
 
De indiske datasæt kan hjælpe virksomheder med at identificere vigtige og komplekse problemstillinger, som ville være svære at opdage i mere traditionelle miljøer.
 
Kort sagt: Mulighederne inden for AI i Indien handler på den måde om mere end blot adgang til et stort marked. Det handler om adgang til stærkt diverse datasæt, komplekse problemer og solide testmuligheder.

Og så handler det selvfølgelig om en unik mulighed for at være med til at udvikle og sikre adgangen til sundhed for befolkningen i det, der snart – fra 2027 – vil være være verdens folkerigeste nation.
 

Forrige artikel Gyldne muligheder i Sydkorea for danske smart city-udviklere Gyldne muligheder i Sydkorea for danske smart city-udviklere Næste artikel Tre gode grunde til at søge lykken i Israels startup-miljø Tre gode grunde til at søge lykken i Israels startup-miljø
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.