Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens

Den kunstige intelligens og de automatiserede omgivelser er ved at invadere tilværelsen. Fint nok. Vi mennesker kan bruges til bedre ting. Men vi taber, hvis ikke vi bruger det nye overskud til at skærpe den eneste unikke evne, vi har tilbage: menneskeligheden, skriver Mads Thimmer i dette blogindlæg.

Vi lever allerede i hver vores filterboble. Vores foreslåede serievalg på Netflix er afgjort af, hvad vi kan lide at se.

Musikken, som Spotify Discover spiller for os, er baseret på aflytning af vores smag.

I skolen kan elever få niveautilpasset undervisning via platforme som Knewton, der trækker på alverdens tilgængelige indhold og skræddersyer det til den enkelte elev.

Vores social media-feed er fyldt med nyheder, falske som ægte, der understøtter vores holdninger og foreslår os at connecte med grupper og mennesker, der er ligesom os selv.

Vi bliver foreslået at deltage i begivenheder, som vi med sikkerhed kan lide, og som andre, der ligner os, også kan lide og deltager i. Vores datingapps sikrer os mod romantisk tilfældighed.

Og vi er kun lige begyndt.

Nutidens kastesystem

Langsomt er vi ved at skabe klasser og inddelinger, hvor vi er mere ens og – hvad værre er – mere ensrettede end i klassiske kastesamfund.

Væk er forstyrrelser og overraskelser, mismatches og fejlgreb. Alt ånder fred, gentagelse og forudsigelighed.

Og vi er blevet afhængige af den dyne af tryghed, der følger i kølvandet på den kunstige intelligens’ indtog i hverdagen.

’Alt er relativt’ er overskriften for tilværelser, hvor klimafornægtere kan mødes, leve og understøttes af meningsfæller, og hvor sektreligiøse kan tilbagevise darwinismen og leve uimodsagt i troen på et ’intelligent design’.

Destruktive bekræftelser

Men vi har brug for ’det fremmede’ for ikke at blive mentalt steriliserede. Lige så lidt som vores biom, mavens bakteriekoloni, kan eksistere uden at blive udsat for alskens udefrakommende bakterier, har vores kreativitet og ægte intelligens brug for at blive forstyrret, overrasket, forvirret og udsat.

Hvis ikke vi selv supplerer den kunstige intelligens, der vil skylle endnu mere ind over os i de næste fem år, bliver vores digitale omgivelser for vores mentale stilstand, hvad en diæt af overprocesseret fastfood er for kroppen: Skadelig på grænsen til det destruktive.

Kunstige filterbobler

Snart vil resultaterne tikke ind om de uhyggelige effekter af de beskyttede tilværelser i kunstigt intelligente filterbobler, som det kræver nysgerrighed og ægte intelligens at undslippe.

Fra iPad-pacificerede børn, der sættes tilbage i udvikling, fordi mange spilverdener pleaser de laveste hjernebelønninger og ikke gør andet end at sætte hjernen i standby-mode, mens man hakker meloner, skraber felter eller skyder zombier.

Til os andre, der sættes tilbage til en tilbagespolet før-oplysningstid, hvor nysgerrighed for andre horisonter taber til en bekræftelseseffekt, så man kan gøre sandhed og faktualitet til et subjektivt anliggende og leve i sin egen verdens undergravende logik.

En logik, der kan holde helt til stemmeurnerne, som vi har set det til hårrejsende Brexit- og Trump-’real life events’. Verden kan blive flad, igen.

Automatik skal udfordres

Modgiften er ikke at bekæmpe kunstig intelligens. Udviklingen er afhængig af, at maskinerne kan lære at passe sig selv, så vi kan blive bedre mennesker imens.

Men vi skal huske at bruge og skærpe vores egen intelligens. Vi skal udfordre automatikken; gøre det uventede; møde mennesker, vi ikke har fået som friend suggestion.

Vi skal spise madretter, vi ikke har prøvet før, og som ikke ligger i vores genom-baserede diætprogram. Vi skal høre musik, vi aldrig har hørt før i en auto-stream, og læse bøger, der aldrig er blevet foreslået af en recommendation engine.

Træn menneskeligheden

Hvis vi skal have en rolle på fremtidens arbejdsmarked, er vi nødt til at kunne byde ind med mere og andet end maskinernes forudsigelighed.

Vi skal kunne lave forbindelser, der ikke er umiddelbart logiske. Vi skal konstruere fantasifulde universer, der ikke er forudsigelige – og kedelige – forlængelser af det eksisterende. Uanset om det er en ny produktserie, et undervisningsprogram eller en virksomhedsstrategi.

Vi skal kunne nå mennesker, der er helt forskellige fra os selv, og påvirke hinanden ud fra vidt forskellige motivationsmønstre. Ellers er der ikke et job, en funktion, til os.

Vi skal kort sagt til at træne vores menneskelighed, vores forestillingsevne og alt det, som maskinintelligensen ikke kan, hvis vi skal undgå at falde mentalt tilbage, nu hvor robotterne – endelig – kan give en håndsrækning.

Vores egen intelligens afhænger af det. Vores art afhænger af det.

Forrige artikel Fintech på brasiliansk Fintech på brasiliansk Næste artikel Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.