Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens

Den kunstige intelligens og de automatiserede omgivelser er ved at invadere tilværelsen. Fint nok. Vi mennesker kan bruges til bedre ting. Men vi taber, hvis ikke vi bruger det nye overskud til at skærpe den eneste unikke evne, vi har tilbage: menneskeligheden, skriver Mads Thimmer i dette blogindlæg.

Vi lever allerede i hver vores filterboble. Vores foreslåede serievalg på Netflix er afgjort af, hvad vi kan lide at se.

Musikken, som Spotify Discover spiller for os, er baseret på aflytning af vores smag.

I skolen kan elever få niveautilpasset undervisning via platforme som Knewton, der trækker på alverdens tilgængelige indhold og skræddersyer det til den enkelte elev.

Vores social media-feed er fyldt med nyheder, falske som ægte, der understøtter vores holdninger og foreslår os at connecte med grupper og mennesker, der er ligesom os selv.

Vi bliver foreslået at deltage i begivenheder, som vi med sikkerhed kan lide, og som andre, der ligner os, også kan lide og deltager i. Vores datingapps sikrer os mod romantisk tilfældighed.

Og vi er kun lige begyndt.

Nutidens kastesystem

Langsomt er vi ved at skabe klasser og inddelinger, hvor vi er mere ens og – hvad værre er – mere ensrettede end i klassiske kastesamfund.

Væk er forstyrrelser og overraskelser, mismatches og fejlgreb. Alt ånder fred, gentagelse og forudsigelighed.

Og vi er blevet afhængige af den dyne af tryghed, der følger i kølvandet på den kunstige intelligens’ indtog i hverdagen.

’Alt er relativt’ er overskriften for tilværelser, hvor klimafornægtere kan mødes, leve og understøttes af meningsfæller, og hvor sektreligiøse kan tilbagevise darwinismen og leve uimodsagt i troen på et ’intelligent design’.

Destruktive bekræftelser

Men vi har brug for ’det fremmede’ for ikke at blive mentalt steriliserede. Lige så lidt som vores biom, mavens bakteriekoloni, kan eksistere uden at blive udsat for alskens udefrakommende bakterier, har vores kreativitet og ægte intelligens brug for at blive forstyrret, overrasket, forvirret og udsat.

Hvis ikke vi selv supplerer den kunstige intelligens, der vil skylle endnu mere ind over os i de næste fem år, bliver vores digitale omgivelser for vores mentale stilstand, hvad en diæt af overprocesseret fastfood er for kroppen: Skadelig på grænsen til det destruktive.

Kunstige filterbobler

Snart vil resultaterne tikke ind om de uhyggelige effekter af de beskyttede tilværelser i kunstigt intelligente filterbobler, som det kræver nysgerrighed og ægte intelligens at undslippe.

Fra iPad-pacificerede børn, der sættes tilbage i udvikling, fordi mange spilverdener pleaser de laveste hjernebelønninger og ikke gør andet end at sætte hjernen i standby-mode, mens man hakker meloner, skraber felter eller skyder zombier.

Til os andre, der sættes tilbage til en tilbagespolet før-oplysningstid, hvor nysgerrighed for andre horisonter taber til en bekræftelseseffekt, så man kan gøre sandhed og faktualitet til et subjektivt anliggende og leve i sin egen verdens undergravende logik.

En logik, der kan holde helt til stemmeurnerne, som vi har set det til hårrejsende Brexit- og Trump-’real life events’. Verden kan blive flad, igen.

Automatik skal udfordres

Modgiften er ikke at bekæmpe kunstig intelligens. Udviklingen er afhængig af, at maskinerne kan lære at passe sig selv, så vi kan blive bedre mennesker imens.

Men vi skal huske at bruge og skærpe vores egen intelligens. Vi skal udfordre automatikken; gøre det uventede; møde mennesker, vi ikke har fået som friend suggestion.

Vi skal spise madretter, vi ikke har prøvet før, og som ikke ligger i vores genom-baserede diætprogram. Vi skal høre musik, vi aldrig har hørt før i en auto-stream, og læse bøger, der aldrig er blevet foreslået af en recommendation engine.

Træn menneskeligheden

Hvis vi skal have en rolle på fremtidens arbejdsmarked, er vi nødt til at kunne byde ind med mere og andet end maskinernes forudsigelighed.

Vi skal kunne lave forbindelser, der ikke er umiddelbart logiske. Vi skal konstruere fantasifulde universer, der ikke er forudsigelige – og kedelige – forlængelser af det eksisterende. Uanset om det er en ny produktserie, et undervisningsprogram eller en virksomhedsstrategi.

Vi skal kunne nå mennesker, der er helt forskellige fra os selv, og påvirke hinanden ud fra vidt forskellige motivationsmønstre. Ellers er der ikke et job, en funktion, til os.

Vi skal kort sagt til at træne vores menneskelighed, vores forestillingsevne og alt det, som maskinintelligensen ikke kan, hvis vi skal undgå at falde mentalt tilbage, nu hvor robotterne – endelig – kan give en håndsrækning.

Vores egen intelligens afhænger af det. Vores art afhænger af det.

Forrige artikel Fintech på brasiliansk Fintech på brasiliansk Næste artikel Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter Fremtidens uddannelse skal være sikret mod robotter
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?