Købelystne udlændinge har Danmark i sigtekornet

600-800 danske virksomheder står til at komme på udenlandske hænder i løbet af de næste ti år. De udenlandske virksomheder, der har Danmark i sigtekornet, køber typisk op med strategiske motiver: De vil sikre sig et brohoved i Europa, adgang til ny teknologi eller kontrol med en vigtig del af leverandørkæden. Det er godt nyt for dansk erhvervsliv: Erfaringen viser, at udenlandsk ejerskab kan løfte mellemstore virksomheders omsætning og produktivitet til et niveau, de aldrig ville nå ved egen kraft. Mandag Morgen har talt med Unimerco-direktør Kenneth Iversen om, hvordan han har håndteret overgangen fra medarbejdereje til indlemmelse i en japansk megakoncern.

Marianne Kristensen Schacht

Det summer og syder på rygtebørsen i dansk erhvervsliv. Til efteråret ventes en sand bølge af opkøb og fusioner at skylle ind over Danmark og spille en stribe selskaber over på udenlandske hænder. Antallet af opkøb og fusioner herhjemme er på samme niveau som før krisen. Og udenlandske virksomheder fra fjernere himmelstrøg står til at fylde mere blandt de opkøbende virksomheder.

Godt 20.000 danske selskaber står foran et generationsskifte inden for de næste ti år. Og eksperter vurderer, at knap en tiendedel af dem vil være interessante opkøbsemner for større virksomheder, og at 600-800 danske selskaber står til at få udenlandske ejere inden for de næste ti år.

“Mange af de 20.000 virksomheder er små håndværksvirksomheder, men godt 1.600 er mellemstore selskaber, der kan være relevante for større opkøbere. Blandt dem vil tre ud af fire i løbet af ti år finde en strategisk køber. Og lidt under halvdelen af disse vil være udenlandske selskaber,” vurderer Frederik Aakard, der er partner i rådgivervirksomheden Audon Partners med speciale i opkøb, salg og fusioner af mellemstore selskaber.

Tendensen bekræftes af en række andre rådgivere på markedet for opkøb og fusioner. “Alle er mere globale i dag, og andelen af udenlandske købere er vokset støt. Der er kapital til rådighed derude, men vi mangler virksomhedsejere, der er villige til at sælge,” siger partner Søren Nørbjerg fra opkøbs- og fusionsrådgivervirksomheden Advizer.

Det er især de industrielle købere – dvs. andre virksomheder – der er kommet på banen igen efter krisen. Ifølge fusions- og opkøbsbranchen står de for tre fjerdedele af alle opkøb, mens den sidste del bl.a. udgøres af kapitalfonde. Se figur 1. Hvor de store virksomheder under krisen trimmede, fokuserede og solgte alle ikke-kerneaktiviteter fra, køber de nu op.

Udenlandske virksomheder på opkøb" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/cb344-mak_fig02_fjernekobere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/549e9-mak_fig02_fjernekobere.png | Forstør   Luk

Flere udenlandske virksomheder vil opkøbe bredt i Danmark, lyder forventningerne fra opkøbsrådgiverne.

Note: 1 Med handel over grænserne. Handler fra 5 mio. dollar og derover i Enterprise Value (EV)., Note: 2 ALS Scandinavia er en del af den australske laboratorievirksomhed ALS., Note: 3 49 pct. andel., Kilde: Audon Partners/Mergermarket. [/graph]

“Interessen for at købe er enormt stor. De fleste har en vækststrategi, der bygger på fokuserede opkøb. Det er ikke opportunistiske opkøb som før krisen, men skarpe tilkøb, der passer i strategien. Til det er der masser af kapital til rådighed,” siger Frederik Aakard.

De positive forventninger anes i tallene fra årets to første kvartaler, hvor der hidtil har været i alt 88 opkøb. De to forudgående helår har tallet  ligget på 159 i alt.  Til gengæld udgør de udenlandske opkøb endnu kun 36 pct. af de samlede opkøb mod næsten halvdelen i 2010 og 2011. Se figur 2.

Men i branchen er man overbevist om, at 2012 slutter på et mindst lige så højt niveau som de foregående år. “Der annonceres hele tiden kommende transaktioner. På den korte bane tror vi på et rigtig stærkt tredje og fjerde kvartal. På længere sigt er det en smule mere usikkert på grund af makroøkonomien. Men vi har meget mere at lave nu end for et år siden, og pipelinen er fyldt,” siger Frederik Aakard.

Også blandt landets førende advokater inden for fusioner og opkøb er der hektisk aktivitet. Da de er specialiseret i den sidste del af transaktionsfasen, vidner det om, at der er hold i forventningerne.

Udenlandsk ejerskab styrker produktiviteten

Den udenlandske interesse for danske virksomheder afspejler en global tendens: Hvis det rigtige strategiske opkøb ligger på den anden side af jorden, er dét ikke en hindring. Jagten på det perfekte match, der kan løfte virksomheden videre i strategien, er vigtigere end geografi og kultur. Det gør ofte søgeprocessen længere og feltet af interessante kandidater mindre. Til gengæld bliver resultatet bedre. Dertil kommer, at der ganske enkelt ikke er virksomheder nok i Danmark til at konsolidere sig nationalt, påpeger Søren P. Krejlersen, der er leder af KPMG’s Transaction Service.

Udlændinge ejer en fjerdedel af dansk erhvervsliv

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er der godt 3.700 udenlandsk ejede firmaer i Danmark.

Tilsammen havde de udenlandsk ejede selskaber i 2010 godt 273.000 ansatte og en samlet omsætning på 737 milliarder kr. Det svarer til 20 pct. af det samlede antal ansatte og knap en fjerdedel af den samlede omsætning i den private sektor. Omsætningen i de udenlandsk ejede selskaber voksede med 8 pct. fra 2009 til 2010.

Til sammenligning steg de danskeejede virksomheders omsætning kun med 3 pct.

“På et tidspunkt vil den rigtige ejer komme fra udlandet. Det kan være med til at booste de danske virksomheder i en grad, der kan være svær at opnå nationalt, som eksempelvis Bonus Energy, der blev købt af Siemens,” siger han.

Udenlanske opkøb er typisk drevet af købernes behov for teknologi, et ønske om at få kontrol med underleverandører eller af en global konsolidering, hvor der er store genvinster og synergier ved at lægge virksomhederne sammen.

Forskningen viser, at produktiviteten generelt stiger i danske virksomheder, der kommer på udenlandske hænder. “Der er overvældende dokumentation for, at udenlandske multinationale selskaber er gode for Danmark. De køber op blandt de bedste firmaer, der allerede præsterer godt. De gør det for at udvikle deres investering og ikke for at lukke ned. Det betyder, højere produktivitet, mere forskning og udvikling samt ofte flere højtuddannede medarbejdere,” siger Roger Bandick, lektor ved Aarhus Universitet. Han står bag et nyligt studie af, hvad der sker, når svenske selskaber overtages af udenlandske ejere. Resultater, han vurderer, der kan overføres til danske forhold.

Professor ved CBS Torben Pedersen, der tidligere har forsket i konsekvenserne af udenlandsk ejerskab, bekræfter, at de udenlandsk ejede selskaber er mere produktive, og at det generelt er godt for både virksomheden og Danmark, når en udenlandsk virksomhed tager over.

Underskud på investeringsbalancen

Generelt halter Danmark alvorligt bagud på at tiltrække udenlandske investeringer. I 2010 investerede Danmark 400 milliarder kr. mere i udlandet, end udlandet  investerede i Danmark. Udenlandske opkøb i danske virksomheder udgør en del af det regnestykke. Flere opkøb vil forbedre den balance. Se MM Navigation 02, 2012.

Forskernes erfaringer står i grel modsætning til den gængse frygt for, at udenlandsk ejerskab fører til massefyringer og reducerer virksomheden til en fjern filial drænet for forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Men billedet er ikke entydigt. Er køberen f.eks. en stor svensk eller tysk virksomhed, er risikoen for, at hovedaktiviteterne flytter væk, ofte større, end hvis køberen er japansk eller indisk. “Med en køber fra et naboland vil din virksomhed altid blive reduceret til datter. Derfor må den sælgende ejer gøre op med sig selv, om man vil udelukke nogle købere for at sikre, at aktiviteterne bliver,” siger Leif Thomsen, der indtil for to år siden var ejer og direktør af Herning-virksomheden Danstoker.

Danstoker var dengang Skandinaviens førende inden for produktion af industrikedler og stod over for et vækstskridt, som de daværende ejere ikke havde kapital til at gennemføre. “Vi skulle beslutte, om vi ville investere i internationalisering i form af et nyt produktionssted, et nyt salgskontor osv. Selvfølgelig kunne vi have vokset organisk, men der var mulighed for mere med Danstoker, og hvis vi ville videre, skulle der et opkøb til,” fortæller Leif Thomsen. Sammen med den øvrige ejerkreds solgte han Danstoker til det børsnoterede indiske selskab Thermax for 220 milllioner kr.

[graph title="Flere købere fra fjernere lande" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Første og andet kvartal, 2012., Kilde: Audon Partners/Mergermarket. 

Med overtagelsen gik Danstoker fra at være en førende skandinavisk aktør med 220 ansatte til at være en del af en indiskbaseret energikoncern med mere end 4.000 ansatte og en omsætning på over 1 milliard dollar.

Meldingen fra Thermax var klar. Danstoker skulle være koncernens indgang til det europæiske marked og vokse sig fra Skandinaviens til Europas førende på sit felt. En ambition, Danstoker aldrig selv kunne have realiseret.

I dag, to år efter, er selskabet godt på vej. Produktionen af de store industrikedler foregår stadig i Herning, hvor de nye ejere har sikret yderligere produktion, idet det nye ejerskab også har udvidet produktpaletten. Der er er ansat godt 30 nye ingeniører og produktionsfolk til at realisere vækst­ambitionerne.

“Mit råd er, at man ikke skal være så bange for en oversøisk køber, der vil bruge virksomheden som springbræt til Europa. Jeg ville være mere nervøs for en fra nærområdet, der kunne finde på at flytte mange aktiviteter til hovedkontoret. For os i ejerkredsen var det vigtigt, at vi ikke solgte til nogen, der ville lukke ned. Vi ønskede at sikre en blivende konstellation,” siger Leif Thomsen.

Medarbejderne solgte til japanerne

Kun få kilometer fra Industrivej i Herning ligger byen Sunds og virksomheden Kyocera Unimerco, der fremstiller specialværktøj.

Unimerco er landskendt for sit medarbejderejerskab, men blev for et år siden solgt til den børsnoterede japanske storkoncern Kyocera. Køberen blev ikke som hos Danstoker inviteret direkte, men planen, som alle interessenter kendte til, var at sælge Unimerco senest i 2015. På det tidspunkt skulle selskabet være klar til det næste internationaliseringsskridt med etablering i fem til syv nye lande heriblandt flere i Asien. Et sådant skridt krævede kompetencer og finansielle muskler, ud over hvad der var forsvarligt for ejernes, medarbejdernes, privatøkonomi.

Fem år før deadline kom den første føler fra Kyocera – ifølge adm. direktør Kenneth Iversen den anden køber, der henvendte sig.

Abonner på analyser om ny vækst

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om ny vækst.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Ligesom for Leif Thomsen var det afgørende at sikre så meget som muligt af den eksisterende virksomhedskultur og ånd. En bærende del af Unimercos forretningsmodel – og Iversens ledelsesfilosofi – er medarbejdermotivering gennem medejerskab. Selv om Unimerco endte med at blive solgt, er overskudsdelingen stadig en væsentlig incitamentsordning i den nu japanskejede koncern.

Andre gange er fremtiden sværere at sikre for den afgående ledelse. Det har den ene stifter af Thrane og Thrane, Lars Thrane, måttet erkende, efter at selskabet i sommer skiftede ejer til engelske Cobham. Det skete gennem en fjendtlig overtagelse, hvor Cobham slet og ret købte sig til aktiemajoriteten – en risiko, som børsnoterede selskaber må leve med, når deres aktier handles frit. Det kan sende flere danske selskaber på udenlandske hænder, hvis de ikke er sikret gennem fondsejerskab.

Processen fik for nylig Lars Thrane til at kalde fondsbørsen for “et casino”. I DR Business advarede han mod, at Danmark veksler alle sine virksomheder til “kolde penge”.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu