Lad os uberisere bæredygtigheden

Et særlig karakteristisk billede for 2015 kunne være rækkerne af taxaer, som i protest mod Ubers dramatiske fremgang havde indstillet kørslen i Hongkong, Rio de Janeiro og Paris. Uanset hvad man måtte mene om den digitale afskaffelse af mellemmænd båret frem af Ubers app og forretningsmodel, stiller den udfordrende spørgsmål til bæredygtighedssektoren. Hvornår kommer vores Uber-vendepunkt? I mine øjne kan det ikke komme hurtigt nok.

Mens yngre kolleger farer omkring i Uber-biler, holder jeg mig til taxaer – men det er svært at undgå emnet uberisering, når man først er faldet i snak med chaufføren. Nogle er i krigshumør, andre overvejer, hvor længe de har råd til at vente, før de skifter side. Hvad end man hader eller elsker ham, må man lade Travis Kalanick – Ubers medgrundlægger og CEO – at han har ambitioner, fremdrift og gennemslagskraft.

Ambitioner er stadig suspekte inden for visse områder, men det er det brændstof, der driver og transformerer vores økonomier og samfund. Så det er ikke nogen overraskelse, at et stigende antal ledere, som fornemmer, at innovative gennembrud kommer til at vende op og ned på deres markeder, flyver til Silicon Valley for at hente ny ambition.

[quote align="right" author=""]Markedsledere bliver sjældent særlig effektive oprørere. Og de førende oprørere i dag giver kun et vagt fingerpeg om fremtidige nybrud.[/quote]

Men måske burde sådanne pilgrimsture ledsages af sundhedsadvarsler. For førende virksomheder kan processen være en eksistentiel prøvelse. Da topchefen for en europæisk bilproducent for nylig besøgte Uber, fik han at vide, at hans virksomheds markedsdominans var så godt som slut. Bilproducenter vil blive svækket radikalt, ligesom det er sket med energiforsyningsselskabet Eon. Da han senere stod ved siden af en kollega på toilettet, udbrød han: "Fucking Hell!" Senere igen fortalte han sine kolleger, at hans verdensbillede var blevet slået ud af sin akse.

Men markedsledere bliver sjældent særlig effektive oprørere. Og de førende oprørere i dag giver kun et vagt fingerpeg om fremtidige nybrud. For eksempel var jeg for nogle år siden med til at guide en Clean & Cool-ekspedition til Silicon Valley. Et firma, vi besøgte, hvis fremgang ikke syntes at ville tage nogen ende, var Shai Agassis Better Place. Men det kørte sidenhen af sporet og blev overhalet af bl.a. Elon Musk i hans tilsyneladende altovervindende Tesla.

En af deltagerne på Clean & Cool-turen var Gavin Starks, som da var CEO (nu bestyrelsesformand) hos AMEE. Man kan ikke rigtig bebrejde AMEE for at være ambitiøse: Forkortelsen står for Avoidance of Mass Extinctions Engine. AMEE blev grundlagt i 2007 med det formål "at styrke virksomheder, så de bliver robuste, konkurrencedygtige og ansvarlige, ved at gøre bæredygtighedsrelaterede data mere tilgængelige og anvendelige".

Netop. Men da jeg mødtes med Starks for et par uger siden, var det i hans nye rolle som CEO for Open Data Institute. Dette uafhængige, apolitiske nonprofit-initiativ, en af hvis medstiftere er Sir Tim Berners-Lee (som gav os World Wide Web), har skaffet 10 millioner pund over fem år fra Innovate UK og 750.000 dollar fra Omidyar Network.

Deres primære målsætninger omfatter forbedring af datainfrastruktur og mere intelligente byer – men deres arbejde har vidtrækkende implikationer for den kapitalistiske bæredygtighedsbevægelse.

[quote align="left" author=""]Jeg blev i stigende grad ubehageligt bevidst om omfanget og karakteren af den eliminering af mellemmænd, som snart vil ryste bæredygtighedsområdet.[/quote]

Under samtalen refererede Starks gentagne gange til den tredobbelte bundlinje (nu 21 år gammel) som den grundlæggende arkitektur for AMEE’s tilgang – hvad den også har været for platforme som Global Reporting Initiative og Dow Jones Sustainability Indices. Men jeg blev i stigende grad ubehageligt bevidst om omfanget og karakteren af den eliminering af mellemmænd, som snart vil ryste bæredygtighedsområdet.

Hvad består den kommende udfordring da grundlæggende i? Her er min udlægning: I “The Stretch Agenda”, vores nylige dramatisering af en diskussionsrunde på ledelsesplan om potentielle gennembrudsstrategier for en stor koncern, inkluderede vi følgende skitse, præsenteret af virksomhedens CFO:

På den vandrette akse, som har op til otte “vækstmotorer”, forvaltes flere kapitalformer (eksempelvis fysisk, finansiel, menneskelig, intellektuel, social, naturlig). Inden for integreret rapportering arbejder man på at reducere denne kompleksitet til blot to typer værdi: en udvidet udgave af finansiel kapital på den ene side og mere klart definerede former for ikke-finansiel kapital på den anden.

Men lige så vigtig er den lodrette dimension (der involverer nye modeltyper, som forbinder hvert element i systemet, fra marker og fabrikker op til biosfæren og atmosfæren) og længdedimensionen – med registrering af forandringsdynamik over årtier, endda generationer. I dette perspektiv er det virksomheder og økonomier, der er flyet, mens regeringer og de finansielle markeder har rollen som flyveledere. Decembers COP21-klimatopmøde i Paris vil vise, om vores økonomiske ledere kan klare opgaven.

[quote align="right" author=""]Open data-bevægelsen risikerer at gøre nogle af nutidens bæredygtighedsorganisationer til morgendagens Better Place: i grøften med hjulene i vejret.[/quote]

På et tidspunkt, hvor et foruroligende antal piloter synes at have mistet orienteringen, eller bevidst styrer deres fly i havet eller ind i bjerge, er der den parallelle risiko, at verdens bæredygtighedsforkæmpere uforvarende bidrager til det globale økonomiske systems styrt.

Årsagen er denne: Mens vi konkurrerer om at overvåge vores respektive små markedsandele og fejrer de gradvise forandringer i de brancher, som støtter vores platforme, skaber vi forvirring på markedet. Efterspørger vi forandring-som-om-intet-var-hændt eller et afgørende gennembrud? I sidste ende risikerer vi at tabe til dem, der ser udfordringen i et helt andet perspektiv – den bæredygtige kapitalismes Travis Kalanick’er

Open data-bevægelsen risikerer at gøre nogle af nutidens bæredygtighedsorganisationer til morgendagens Better Place: i grøften med hjulene i vejret. Spørgsmålet er altså, om vi skal vente på, at vi bliver uberiseret, eller vi skal alliere os, slå vores aktiviteter sammen og udvikle fælles visioner og planer for fremtiden? Vi stemmer for det sidste. Og med Brundtlandrapportens trediveårs jubilæum i 2017 har vi kun en kort frist til at få styr på tingene i fællesskab.

Med vores fokus på “Gennembrudsårtiet” frem til 2025 er det målet at hjælpe ledere inden for bæredygtighed med at flytte deres fokus fra markedsledernes udfordringer til mulighederne for oprør. I løbet af denne proces bliver vi nødt til at engagere og inspirere markedsomvæltere – fra dronedesignere og ingeniører beskæftiget med kunstig intelligens til nanoforskere og syntesebiologer. Hver kreativt destruktive periode fører nye typer af eksternalitet med sig, både positiv og negativ. Lad os arbejde sammen for at sikre os, at den næste økonomi er bevidst, ansvarlig, retfærdig og i økologisk henseende fornyelig.

Forrige artikel Derfor vinder maskiner aldrig helt over mennesket Næste artikel Solcelle-app gør borgerne til bæredygtighedsaktivister
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.