Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Peter Hesseldahl

Hvordan sikrer vi, at ny teknologi både udvikles i respekt for det enkelte individ og understøtter vækst, velfærd og bæredygtighed i en global verden?

Sådan lyder et af de spørgsmål, du kan være med til at debattere på ATV og Mandag Morgens tech talk ”Dogmeregler for Danmark 4.0” onsdag den 6. februar 2019 kl. 16.00-17.30.

Her vil du både få et indblik i den aktuelle, globale teknologidebat, de transformative kræfter af industri 4.0 teknologi samt få et kik ind i ATV’s Tænketanks laboratorie for udarbejdelse af dogmeregler for fremtidige teknologibeslutninger.

Nylig hjemvendt fra World Economic Forums topmøde i Davos vil Berlingskes Thomas Larsen fortælle om de overvejelser, som verdens ledere lige nu gør sig i forhold til udnyttelse af ny teknologi i fremtidens globalisering 4.0. 

Peter Hesseldahl, forfatter og redaktør for digital omstilling på Mandag Morgen, vil fortælle om Mandag Morgens analyser af de transformative kræfter i nye industri 4.0 teknologier og de udfordringer og muligheder, det indebærer.

Endeligt vil ATV’s tænketanks formand, professor Maja Horst, fortælle om ATV’s arbejde med at udvikle et sæt dogmeregler for beslutningstagere inden for udvikling og implementering af teknologi, der sikrer at teknologien både kommer mennesker, vækst og bæredygtighed til gode.

”Danmark 4.0” handler om, at det siloopdelte industrisamfund er ved at tone ud og at fremtidens teknologiske beslutninger er noget, der vedrører os alle.

Derfor inviteres du også til at give dit bidrag til debatten om dogmeregler og til at sikre, at den også kommer på politikernes agenda i den kommende valgkamp.

Mødet finder sted: Onsdag den 6. februar, kl. 16:00–17:30 i Københavns nye vartegn BLOX, Bryghusgade 8, 1473 København.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding sker her


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu