Lars Tvede: Teknologi stjæler ikke job, men skaber supermennesker

I dag har vi overmenneskelige kræfter, når vi sætter os bag rattet i bilen, og med mobilen i hånden og adgang til internettet har vi overnaturlig viden. På samme måde vil kunstig intelligens give os adgang til overnaturlig tankevirksomhed, vurderer milliardær, iværksætter og debattør Lars Tvede.

På samfundsplan er der ikke noget at være bange for. Hvis teknologien historisk virkelig havde kostet arbejdspladser, var arbejdsløsheden på 99 pct. allerede i dag. På det individuelle plan er der måske større grund til bekymring – hos alle de sundhedsfaglige, rådgiverne, bankfolkene eller nogen af de mange andre, der lige om lidt bliver kørt over af et stykke software i form af kunstig intelligens, der med afsæt i alverdens viden langt hurtigere og med en i bogstavelig forstand umenneskelig nøjagtighed leverer det svar eller den vurdering, disse mennesker i dag modtager en fyrstelig gage for at levere.

Eksemplerne er Lars Tvedes, iværksætter, investor, milliardær og forfatter til flere bøger, herunder fremtidsvisionen ’Supertrends’ fra 2010.

”Der er alligevel alt for mange mennesker oppe på kommunen, der bruger tid på at lægge dokumenter i bunker i alfabetisk rækkefølge. Og de må naturligvis finde på noget andet at lave, når nu computere snart kan gøre det bedre, nonstop, uden fagforening. Men der bliver også penge i samfundet til at skabe nye job til dem. Det er dét, der sker, når teknologien frigør ressourcer i den ene branche – så sætter samfundet ressourcerne i praktisk anvendelse i en anden,” siger Lars Tvede.

Ifølge en spådom fra McKinsey Global Institute står verden på brinken af ’The Artificial Intelligence Revolution’. Og påvirkningen af vores samfund vil ske 10 gange hurtigere og være 3.000 gange mere omfattende end den, verden oplevede ved den industrielle revolution, vurderer instituttets eksperter.

”Teknologi gør samfund rigere. Med en så voldsom digitalisering og effektivisering af vores samfund er der udsigt til, at vi bliver langt, langt rigere. Det betyder naturligvis også, at vi bliver nødt til at omstille os. Det lyder så banalt at sige, at vi må sigte på livslang uddannelse og læring, men det er utvivlsomt den bedste vej at gå i en fremtid, hvor et menneske kommer til at have mange forskellige karrierer i løbet af sit liv,” vurderer Lars Tvede.

Som et eksempel peger han på de ansatte, der i dag sidder og kigger på overvågningsvideoer. Morgendagens computer kan sagtens selv gennemskue, at personen, der hiver i 15 forskellige bildøre på parkeringspladsen, nok ikke har rent mel i posen og så slå alarm. Og han peger på investeringsfolkene og rådgiverne, der i dag foretager deres beslutninger på baggrund af en mindst 10 sekunder gammel viden. Den kunstige intelligens skal ikke bruge 10 millisekunder på at træffe en mere velfunderet beslutning.

Det emotionelle bliver in

Men den kunstige intelligens klogere og hurtigere valg gør os kun rigere, mener Lars Tvede.

”Og den rigdom kommer vi som mennesker til at investere i det sublime håndværk. Det unikke. Luksus. Tag de schweiziske urfabrikker som eksempel. De har kronede dage trods det faktum, at de kinesiske masseproducerede ure koster under en hundrededel og er mere præcise. Derfor har Europa en helt fantastisk chance for at møde fremtidens efterspørgsel. Vi har de længste traditioner og huser de største firmaer inden for mode, design og håndværk,” siger han.

I Danmark finder vi klasseeksemplet inden for restaurationsbranchen, der i den øverste ende af den finkulturelle skala har oplevet eksplosiv vækst i de seneste ti år. Men andre brancher som personlige trænere, skønhedsklinikker og kunstnerne vil også nyde godt af digitaliseringen, mener Lars Tvede:

”Efterspørgslen bevæger sig i retning af det emotionelle; noget, der forlænger os som mennesker, og som kun kan leveres af andre mennesker. Der er måske nok ikke altid vildt mange penge i disse brancher, men der er til gengæld mange job.”

Disse bliver altså blandt fremtidens vækstbrancher, der trives som følge af den generelle stigning i velstand parallelt med de teknologiske industrier, som skaber denne stigning. Og som mennesker bliver vi i stand til langt vildere ting end ’bare’ at gå på månen.

”Ingen havde fantasi til at forestille sig, hvad internettet kunne bruges til, da det først blev lanceret. I dag er det vores forlængede arm på de fleste områder af vores tilværelse. Vi ved alt og kan lynhurtigt afsløre den misinformerede – bedrageren – ved middagsbordet med en hurtig Google-søgning. På samme måde kommer kunstig intelligens til at give os helt overnaturlige evner. Og dem, der for alvor formår at trække på den kunstige intelligens, bliver fremtidens superhelte.”

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.