Livskvalitet, magt eller finansiel styrke – hvad er vigtigst for en by?

Gang på gang kåres verdens bedste byer i den ene eller anden kategori. Og når København udråbes til klodens fedeste sted at leve, så går danske medier amok i national begejstring. Men reelt er sandheden langt mere differentieret, viser en sammenligning af 12 toneangivende indekser, der alle hævder at kåre ’verdens bedste by’.
Jens Jørgen Madsen
MM Special: Smart cities på godt og ondt

Det er blevet smart at være smart city med alt, hvad det indebærer af højteknologi, dyre boliger, kreative områder, kulturtilbud og erhvervsmæssig dynamik. Men hvis væksten sker på bekostning af øget ulighed, på bekostning af almindelige job og presser en middelklasse med behov for billige lejeboliger helt ud af bykernerne, hvad er det så for byer, vi får i fremtiden?

Mens alle taler om Udkantsdanmark, vender Mandag Morgen kikkerten den anden vej og stiller spørgsmålet: Hvordan vil vi gerne indrette fremtidens voksende smarte byer i Danmark? Hvordan ser urbanismen ud på dansk?

Læs mere fra temaet:

Smarte byer er mere end smart teknologi

Frank Jensen: ”Jeg har ikke noget imod, at de med de store indkomster flytter til København”

Byers magt vokser, mens nationers skrumper

Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv”

Smart Cities 3.0 er lig med samskabelse

MM MENER: En model for dansk urbanisme

Hvornår er en by verdens bedste? Og hvordan måler man i øvrigt, hvad der gør en hovedstad til en vinderby?

Svaret afhænger fuldstændig af fokus, hvilke parametre man medtager, og hvordan de dernæst vægtes. Det fremgår af en sammenligning af alle de større internationale undersøgelser og indekser over ’verdens bedste byer’, som Mandag Morgen har foretaget. Se figur 1.

Resultaterne af de 12 opgørelser fra internationalt anerkendte institutioner, medier og konsulenthuse – heriblandt FN, the Economist, Monocle, Mercer og PricewaterhouseCoopers – deler sig groft sagt i to lejre. Der er de stramt erhvervsorienterede indekser og så de mere holistiske, eller livskvalitetsorienterede om man vil. Se links til alle 12 indekser under artiklen.

Hovedparten har dog fokus på traditionelle styrkepositioner som konkurrencedygtighed, innovation, økonomi, vækst og regeringsforhold. Det gælder eksempelvis Kearney’s Global Cities Index 2017, hvor New York, London og Paris ligger i top. Men også Global City Competitiveness Index 2025 fra Citi, og The Economist Intelligence Unit, der sammenligner den fremtidige konkurrenceevne, har fokus på traditionelle parametre og indikatorer. Også i de to indekser kommer, helt klassisk vil nogen formentlig mene, London og New York ind på de øverste pladser. Andre vil måske mene, at det er en anelse for snævert, og at f.eks. en bys konkurrenceevne også kan være et spørgsmål om levevilkår, tryghed, social samhørighed og kultur.

Kearney’s og de øvrige erhvervsorienterede indekser baserer dog deres rangering af verdens storbyer på mange andre faktorer. Det er altså ikke kun byens egen økonomi og rammevilkår for etablering af nye virksomheder, der spiller ind, men også parametre som oplevet livskvalitet, brug af højteknologi, kulturel styrke, menneskelig kapital, internationalt udsyn samt mobilitet og transport.

London og New York topper næsten alle opgørelser

Figur 1 | Forstør   Luk

Uanset hvor mange parametre, man måler på, og uanset om man vægter magt, konkurrencedygtighed eller finansiel styrke højest, så ligger New York og London helt i top i langt størstedelen af alle indeks over verdens førende byer. Måler man til gengæld på mere bløde værdier som livskvalitet, velstand, bæredygtighed og muligheder, så vinder de mindre storbyer. I en enkelt måling fra FN er det konsekvent de nordiske hovedstæder, som topper, i andre indeks (Monocle, Mercer og The Economist) er det mindre storbyer fra både Skandinavien, Europa, Australien og Canada, som dominerer, mens Wien kommer ud som nr. 1 i to forskellige livskvalitets-indeks. “Hovedformålet med vores globale indeks handler ikke om at rangere verdens storbyer efter hvem, der er bedst, men mere at initiere en diskussion om, hvilken slags byer vi ønsker i fremtiden? At få byer til at tænke i løsninger tilpasset de enkelte byers befolkninger,” siger Pascual Berrone, der er meddirektør af IESE Cities in Motion Strategies Platform. Blandt de 79 indikatorer, statistikker og opgørelser, som danner grundlaget for den samlede rangering af de 180 byer i Cities in Motion, indgår der data fra blandt andet Euromonitor, UNESCO, Verdensbanken, ILO, WHO m.fl.

Alle indeks i oversigten er de senest tilgængelige fra hver af de 12 opgørelser. 1: Cities in Motion 2017 – IESE Business School, University of Navarra, 2: Global Cities Index 2017 – konsulenthuset A.T. Kearney, 3: The Global Financial Centres Index 21 (2017) – den kommencielle tænketank og ventureselskabet Z/Yen Group, 4: Global City Competitiveness Index 2025 – The Economist Intelligence Unit/Citi (Benchmarking the future competitiveness of cities), 5: Global MetroMonitor Map 2014 – Brookings, 6: Global Power City Index 2016 – Institute for Urban Strategies/The Mori Memorial Foundation, 7: Cities of Opportunity 2016 – konsulentvirksomheden PWC, 8: City Prosperity Index 2015 – FN, 9: Quality of Living Index 2017 – analyseinstituttet William M. Mercer, 10: Global Liveability Ranking 2016 – The Economist, 11: Quality of Life Survey: Top 25 cities 2017 - Monocle., 12: Smart City Strategy Index – analysevirksomheden Roland Berger.

Selv om metodikkerne altså er forskellige, viser alle opgørelserne, at for enhver by gælder det, at den er langt mere magtfuld, velstående og konkurrencedygtig, hvis det lykkes at udvikle alle byens dimensioner. Det fremgår med al tydelighed ved, at netop byer som New York og London ligger helt i top i 7 af de 12 indekser, som vi har undersøgt. Men også byer som Boston, Amsterdam, Tokyo, San Francisco, Seoul og Washington D.C. går igen på tværs af de forskellige rangeringer.

Nogle indekser er i øvrigt forholdsvis afgrænsede. Eksempelvis måler Cities of Opportunity kun på sociale og økonomiske vilkår i 30 af verdens førende business-byer.

Det geografisk mest omfattende og parametermæssigt mest facetterede indeks er Cities in Motion, som IESE Business School fra Navarra Universitet i Spanien står bag. Se figur 2.

Ingen by er bedst til det hele

Figur 2 | Forstør   Luk

New York er verdens førende økonomiske knudepunkt og klarer sig samtidig næstbedst i verden i forhold til teknologi. Det fremgår af 2017-udgaven af det globale indeks Cities in Motion. Men ingen byer i verden formår at klare sig godt på alle parametre. Zürich er eksempelvis bedst til miljø, mens Amsterdam topper, når det gælder miljøplanlægning. Og selv om New York samlet topper listen, så er byen blot nr. 153, når det gælder social samhørighed. København er derimod sjettebedst til at få byen til at hænge socialt sammen, men indtager omvendt blot en 162. plads i forhold til offentlig forvaltning.

ØKONOMI. Opgørelser over: Produktivitet (BNP/erhvervsbefolkning), rammevilkår for etablering af ny virksomhed (Verdensbanken), antal hovedkontorer for børsnoterede selskaber (GaWC), nødvendig tid til juridisk afklaring ved start af ny virksomhed, andelen af nye iværksættere og virksomhedsledere blandt de 18-64-årige (Global Entrepreneurship Monitor), antal entreprenører pr. capita (2thinknow) og bruttonationalproduktet. MENNESKELIG KAPITAL. Bygger på data om: Andelen af befolkningen med videregående uddannelse (Euromonitor), antal business-skoler, universiteter, studenterbevægelser (UNESCO), museer og gallerier pr. indbygger samt udgifter til fritid og rekreation (Euromonitor). INTERNATIONAL RÆKKEEVNE. Dækker over: Antal internationale turister, antal passagerer, som rejser via fly (Euromonitor), antal hoteller pr. indbygger, antal internationale konferencer og møder, byers popularitet på Panoramio i forhold til antal delte fotos (Sightsmap). MOBILITET OG TRANSPORTFORHOLD. Opgørelser over: Trafikvilkår (Numbeo), ineffektivitet, antal trafikulykker pr. 100.000 indbyggere (Euromonitor), antal metrostationer, antal flyafgange/ankomster, variation og omfang af transportmuligheder, rejsetid til arbejde, omfang af bycykler (The Bike-sharing World Map). MILJØ. Bygger på data om: CO2-udledning (Verdensbanken), C02-udledningsindeks (Numbeo), Udledning af methan fra landbrug og industriel produktion, procentdel af befolkningen med rimelig adgang til en passende mængde rent vand, omfanget af luftpartikler (WHO), forureningsindeks (Numbeo) og Environmental Performance Index (Yale University). TEKNOLOGI. Dækker over: Antal bredbåndsabonnenter pr. 100 indbyggere (Verdensbanken), antal IP-adresser, Facebook-brugere og mobiltelefoner pr. indbygger, kvaliteten af bystyrets tilbud via dets hjemmesider – herunder støtte til etablering af lokale virksomheder og nye teknologiinitiativer, innovationsindeks (Innovation Cities Program) og antal offentlige wifi-hotspots. BYPLANLÆGNING. Baseret på tal for: Andel af befolkning med adgang til tilstrækkelige sanitære forhold (Verdensbanken), antal indbyggere pr. husstand (Euromonitor),antal cykelbutikker pr. indbygger, antal arkitektfirmaer pr. indbygger og omfanget af cykling (2thinknow). OFFENTLIG LEDELSE. Baseret på indikatorer for: Virksomheders samlede skattetryk, samfundets samlede reserver, reserver pr. indbygger, momsniveauet, antal ambassader og konsulater pr. by samt brugen af Twitter blandt fremtrædende borgere og dagsordensættende indbyggere. LEDELSE. Sammenstilling af data og opgørelser vedrørende: Hvorvidt byer tilbyder åbne data-platforme (CTIC Foundation), størrelsen på byens innovationsafdeling, omfanget af onlinetjenester til byrådets brugere, korruptionsopfattelse (Transparency International) og i hvor høj grad låntageres og långiveres rettigheder er sikret i tilfælde af konkurser samt adgangen til låntagning. SOCIAL SAMHØRIGHED. En sammenstilling af opgørelser og data vedr.: Kriminalitet, dødsrater, sundhed, pris på ejendom i procent af indkomsten, arbejdsløshed, Gini-indekset (Euromonitor), forholdet mellem kvindelige arbejdstagere i den offentlige administration (ILO) og The Global Peace Index.
Kilde: IESE Business School, University of Navarra


Den nye 2017-udgave lister i alt 180 byer i 80 lande baseret på 10 nøgledimensioner – heriblandt menneskelig kapital, økonomi, miljø og social samhørighed. Men dertil kommer, at Cities in Motion arbejder med hele 79 underindikatorer og opgørelser fra blandt andre Euromonitor, UNESCO, Den internationale arbejderorganisation (ILO), Verdensbanken, 2thinknow, WHO, Transparency International, Bike-Sharing World Map, Centre for Peace and Conflict Studies og mange andre, der både medtager objektive og subjektive data.

Det betyder så til gengæld, at en by som Berlin, der ellers kun optræder i 1 af de 11 øvrige indekser – livsstilsmagasinet Monocles Quality of Life Survey: Top 25 cities 2017 – sniger sig med på en niendeplads hos Cities in Motion, der dermed er det indeks, der tydeligst og bedst inkluderer både de gamle, klassiske økonomiske magtcentre som New York, London og Paris og de mere holistisk orienterede storbyer i listens top 10 som Berlin og Amsterdam.

Og jo, København er stadig i top på FN’s liste over velstående byer sammen med Oslo og Stockholm, ligesom den danske hovedstad fortsat figurerer på både Monocles og analyseinstituttet William M. Mercers indeks over byer med høj livskvalitet – med henholdsvis en sjette- og en niendeplads. Den danske hovedstad er dog dumpet ned ad listerne de seneste år.

Værd at bemærke er det også, at Wien nu har ligget på førstepladsen otte år i træk på Mercers livskvalitetsindeks, som er noget mere grundigt end Monocles, der ellers får større opmærksomhed i danske medier. Til gengæld formår hverken New York, London, Paris eller Tokyo at nå op blandt Top 30 i Mercers indeks over livskvalitet.

Den østrigske hovedstad indtager i øvrigt også førstepladsen i det spritnye Smart City Strategy Index, som det tyske konsulentfirma Roland Berger i år har udgivet for første gang.

Endelig er der en bemærkelsesværdig generel tendens: London går tilbage i stort set samtlige indekser, og det endda før konsekvenserne af Brexit er slået fuldt igennem. Til gengæld står San Francisco til at gå massivt frem i de kommende år, viser A.T. Kearneys vurdering af udviklingen.

De 12 indekser

Global Cities Index 2017 – konsulenthuset A.T. Kearney,

Cities in Motion 2017 – IESE Business School, Navarra Universitet, Spanien.

Global City Competitiveness Index 2025 – The Economist Intelligence Unit/Citi (Benchmarking the future competitiveness of cities)

The Global Financial Centres Index 21 (2017) – den kommencielle tænketank og ventureselskabet Z/Yen Group

Smart City Strategy Index – analysevirksomheden Roland Berger

Quality of Life Survey: Top 25 cities 2017 - Monocle.

Global MetroMonitor Map 2014 – Brookings,

Quality of Living Index 2017 – analyseinstituttet William M. Mercer

Global Power City Index 2016 – Institute for Urban Strategies/The Mori Memorial Foundation

City Prosperity Index 2015 – FN

Cities of Opportunity 2016 – konsulentvirksomheden PWC

Global Liveability Ranking 2016 – The Economist


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu