I december sagde den nyvalgte LO-formand, Lizette Risgaard, at hun var klar til at gå i dialog med den kontroversielle taxatjeneste Uber for at sikre ordnede arbejdsforhold for de løst ansatte chauffører.

Platformsvirksomhederne er anderledes end de sædvanlige arbejdsgivere, fordi de ikke producerer selv, men formidler kontakten mellem en kunde og den, der udfører arbejdet. Arbejdstageren bliver hyret til en afgrænset opgave i en afgrænset periode – og har derfor ikke de rettigheder og den dækning som traditionelle lønmodtagere har.

Siden udmeldingen har der endnu ikke været meget dialog mellem Uber og LO, men næstformanden i LO, Nanna Højlund, fastholder i dag ønsket om dialog og peger på, at det ikke kun er fagforeningerne, der har en interesse i at sikre aftaler med de nye digitale platformsvirksomheder – men hele samfundet.

”Hvis folk står uden beskyttelse, bliver det hele samfundet, der skal forsørge dem. Vi har en dansk model, hvor fagbevægelsen, arbejdsgiverne og politikerne finder løsninger sammen, og vi har et velfærdssystem, hvor vi sikrer hinanden i alderdom, sygdom og barsel. Det system vil vi ikke kaste i havnen, fordi det ikke harmonerer med nogle digitale platformes forretningsmodeller,” siger Nanna Højlund.

”Hvis man vil lave forretning her i landet, må man også tage et ansvar – man kan ikke bare indkassere profitten uden at tage ansvar for de mennesker, der har udført arbejdet. Det vil arbejdsgiverne heller ikke være med til. Det sætter dem i en urimelig konkurrencesituation, hvis der er nogen, der ikke vil betale til samfundet, og som ikke skal leve op til de samme regler om sikkerhed, forsikring osv.”

Uber fortæller, at halvdelen af deres chauffører arbejder for dem under ti timer om ugen. Er det ikke helt overdrevet at forlange, at de chauffører skal have hele pakken af velfærdsydelser, når det er så få timer, det drejer sig om?

”Hvis de alle sammen havde et fast job ved siden af, og de kun arbejder for platformen som et supplement, så ville de ikke mangle pension og sygepenge,” siger Nanna Højlund.

”Men hvis de arbejder for platformen, fordi de ikke kan finde andet arbejde – eller hvis hele deres indkomst kommer fra, at de arbejder lidt for Uber og lidt for nogle andre lignende platforme, så har vi problemet. De mennesker skal også have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, på den ene eller anden måde.”

Det er den hastige udbredelse af platformsvirksomheder, som de seneste år har fået den danske hovedorganisation, der repræsenterer over en million danske lønmodtagere, til at følge nøje med i udviklingen – og platformsvirksomhederne kan i princippet ødelægge en over hundrede år lang arbejdsmarkedskamp for lønmodtageres rettigheder.

”Det, der er bekymrende, hvis sådan et ”arme og ben”-koncept bliver mere udbredt, er, at man ikke har den tryghed, som vi har været vant til at dække hinanden ind med. Flere af de nye virksomheder vil ikke anerkende, at de er arbejdsgivere, og forsøger dermed at underbyde deres konkurrenter ved at smyge sig uden om ansvaret for deres ansatte. Det er ikke i orden. De må melde sig ind i en arbejdsgiverforening og indgå egentlige overenskomster,” siger LO’s næstformand, Nanna Højlund.

”Vi har aftaler om barselsorlov, sygedage, pension osv. Hvis ikke vi konstant forpligter arbejdsgiverne til at indgå aftaler, vil hele det sikkerhedsnet forsvinde. De mennesker, der arbejder som freelancere – eller lad os bare sige daglejere – på platformene, vil ikke få betalt de sociale goder, man får som fastansat.”

Har I konkrete bud på, hvilken type ordninger der kan erstatte de nuværende forhold?

”Vi følger udviklingen i udlandet, og vi er i gang med at få afdækket, hvor store områder af arbejdsmarkedet den type virksomheder kan berøre. Platformsvirksomhederne er meget forskellige, og derfor bliver vi nødt til at tage dem én for én. Er der tale om noget, der minder om et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold til platformen, eller er det rene digitale markedspladser? Det er vigtigt, at der bliver slået ned på de nye virksomheder, der ikke konkurrerer på en smartere måde at gøre tingene på, men som blot er billigere, fordi de ikke betaler skat og ikke lever op til sikkerheds- og uddannelseskrav i lovgivningen.”

Nanna Højlund erkender, at det vil være vanskeligt at organisere den type arbejdstagere, der arbejder for platforme.

”Det er en anden type job, og arbejdsgiverbegrebet er mere udvisket. De aftaler, der skal laves om tariffer og arbejdsforhold, bliver måske anderledes end de gængse kollektive overenskomster. I mange tilfælde er platformene amerikanske virksomheder, som ser helt anderledes på fagforeninger. Men det er ikke første gang, at vi bliver udfordret af nye forretningsmodeller. Vi har før fundet løsninger, der giver mulighed for at tilpasse sig, uden at gå på kompromis med at beskytte lønmodtagernes rettigheder. Vi er vant til, at arbejdsmarkedet forandrer sig, og vi er også vant til at tale med folk, der ikke er forelskede i os. Ryanair var heller ikke begejstrede,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at mange af dem, der arbejder for platformsvirksomheder, kan være glade for det, og at fagbevægelsen ikke ønsker at forhindre nogen i at tage den type job, hvis de synes, det er bedre.

”Men vi kan fortælle dem, hvad de risikerer,” siger Nanna Højlund.

Som et eksempel på, hvordan fagforeninger kan hjælpe freelancere, nævner LO-næstformanden, at Teknisk Landsforbund siden 1992 har haft sit eget freelancebureau. Når man er tilknyttet her, finder man stadig sine egne kunder, men for en procentsats af sin indtjening får man ordnet administration med hensyn til fakturering, man får løn under sygdom, de nødvendige forsikringer, feriepenge, G-dage og løn, selv om kunden ikke betaler.

Med sådan en ordning får man desuden sin løn med det samme – selv om den, man løser opgaven for, eksempelvis først betaler pengene efter tre måneder.