Lobbyisme kan ligne Davids kamp mod Goliat. Erhvervslivet har en hær af lobbyister, brancheorganisationer og bugnende kampagnebudgetter til at forsvare sine interesser, mens civilsamfundsorganisationer typisk kun kan mønstre en lille håndfuld lobbyister på deres side.

Men i den største og mest ombruste lobbykamp i Europa i nyere tid – definitionen af nye europæiske regler for databeskyttelse – er det ikke desto mindre undertippede David, der har slået Goliat.

En lille ngo, som kæmper for strammere databeskyttelse, har fået langt mere indflydelse end de amerikanske it-giganter. Den Bruxelles-baserede ngo European Digital Rights har med kun tre akkrediterede lobbyister et beskedent kampagnebudget, og et ihærdigt lobbyarbejde udmanøvreret it-industriens lobbyister i Europa-Parlamentet i sagen.

Det viser Mandag Morgens analyse, hvor ordlyden i Europa-Parlamentets kompromis er blevet sammenlignet med en række lækkede dokumenter fra 30 lobbyorganisationer, der har forsøgt at påvirke lovteksten ved at skrive egne ændringsforslag til parlamentarikerne. Se tekstboks.

Analysen viser et match på 72 identiske sætningsændringer mellem lobbyisternes forslag og parlamentets vedtagne lovtekst, hvoraf 38 af ændringerne stammer fra den lille ngo, mens kun to tekstændringer er identiske med Microsofts ændringsforslag. Se figur 1.

Det giver ikke bare et praj om, at lobbyister i stor stil formulerer lovgivning på vegne af folkevalgte politikere. Det viser også, at selv små og ressourcesvage ngo’er kan få mere indflydelse på lovteksterne i nogle sager end erhvervslivets lobbyister.

Penge alene giver ikke indflydelse

It-industrien bruger ellers adskillige millioner på lobbyisme. Eksempelvis har Microsoft ifølge EU’s Åbenhedsregister haft 16 lobbyister, et lobbybudget på knap 4,75 millioner euro i 2013 samt medlemskaber af over 30 forskellige brancheorganisationer til at drive sin lobbykampagne i Bruxelles. Til sammenligning havde European Digital Rights et budget på 297.000 euro samme år.

Den danske europaparlamentariker Jens Rohde (V) har eksempelvis været afsender på 284 ændringsforslag, som hovedsagligt er i overensstemmelse med erhvervslivets ønsker og i flere tilfælde identiske med forslag fra bl.a. Amazon, eBay, European Banking Federation og det amerikanske handelskammer. Selv har Jens Rohde tidligere sagt til Mandag Morgen, at han tager stilling til hvert eneste af sine ændringsforslag. Men han indrømmer også, at han har underskrevet flere forslag fra bl.a. Amazon, som han ikke selv har skrevet.

Mange andre parlamentarikere har gjort det samme og fremlagt ændringsforslag, som er skrevet af lobbyister. Og mens Rohde har haft en forkærlighed for erhvervslivet, så har mange andre politikere lyttet mest til ngo’erne. EU-parlamentarikere har med andre ord forskellige yndlingslobbyister, som de kopierer ændringsforslag fra, hvilket også afspejles i Mandag Morgens analyse. Se figur 2.

To venstreorienterede parlamentarikere fra De Grønne, tyske Jan Albrecht og svenske Amelia Andersdotter, har flittigst af alle kopieret ændringsforslag fra European Digital Rights. Et eksempel er ændringsforslag nummer 22, hvor en sætning i det endelige kompromis har eksakt samme ordlyd, som et forslag fra European Digital Rights. Se figur 3.

Ekspert: Politikere skal tænke sig om

Det stiller store etiske krav til parlamentarikerne, når de kopierer ændringsforslag direkte fra lobbyisterne, mener professor Peter Munk Christiansen. Men det er ikke i sig selv problematisk. I hvert fald ikke så længe de tænker sig om, siger han.

”Djævlen ligger jo i detaljen, så politikerne skal selvfølgelig tænke sig godt om og undersøge konsekvenserne af bestemte formuleringer, før de godtager lobbyisternes forslag. Men i sig selv er det ikke problematisk, fordi det er en del af det naturlige bytteforhold i lobbyismen. Lobbyister bibringer beslutningstagerne information og støtte, så beslutningerne bliver accepteret ude i samfundet. Og til gengæld får lobbyisterne en eller anden form for indflydelse på lovgivningen,” siger han.

Professoren mener heller ikke, at man nødvendigvis skal opfatte politikerne som den lille part, sådan som det nogle gange fremstilles i den almindelige mediedækning af lobbyisme. Politikerne udnytter nemlig selv lobbyisterne for at lette deres eget arbejde eller vinde politiske sejre. Politikerne er ikke passive modtagere af lobbyisme, forklarer han.

Ngo tøver med sejrsfest

Indtil videre er European Digital Rights både endt som de venstreorienteredes politikeres absolutte yndlingslobbyister og som den suverænt mest indflydelsesrige lobbyorganisation under Europa-Parlamentets behandling af databeskyttelsessagen. Det vedkender cheflobbyisten hos ngo’en sig gerne. Men han tøver med at fejre sin lobbysejr.

”Lovteksten er markant bedre til at sikre borgernes databeskyttelse, end hvad der ellers var lagt op til. Men vi er ikke ovenud lykkelige. Der er stadig store huller i lovgivningen, og der kan nå at ske meget endnu, før loven er endeligt på plads,” siger Joe McNamee, direktør i European Digital Rights.

Den hollandske søsterorganisation Bits of Freedom har kørt et tæt parløb med Joe McNamee og hans kollegaer for at maksimere civilsamfundsorganisationernes gennemslagskraft over for politikerne. Og der har man lidt lettere ved at glæde sig over den vellykkede lobbykampagne.

”Det er da en sejr for os. Imod alle odds har vi fået ret stor indflydelse på ordlyden i lovteksten i forhold til mange af de store virksomheder. Men set fra mit synspunkt er det jo ikke så overraskende, at vores forslag er endt i lovteksten, fordi politikerne jo bare har set fornuften i vores argumenter,” siger Tim Toornvliet fra Bits of Freedom.

Venstrefløj til valg på lobbyismekritik

Peter Munk Christiansen har en anden forklaring på, hvorfor det er lykkedes de små ngo’er at vinde lobbykampen over it-giganterne.

”Dygtige lobbyister fra små organisationer kan godt få adgang og indflydelse, fordi de kan bytte med noget andet end erhvervslivet. I sagen om databeskyttelse, som jo i høj grad handler om borgerrettigheder, så kan politikere eksempelvis få legitimitet i bytte ved at inkludere civilsamfundsorganisationer i beslutningsprocessen. Og politikerne kan f.eks. bruge ngo’ernes støtte i medierne til nogle medieegnede budskaber,” siger Peter Munk Christiansen.

De Grønnes Jan Albrecht gik da også til valgkamp i Tyskland med personlige mærkesager om at kæmpe for bedre databeskyttelse og bekæmpe erhvervslobbyisterne i Bruxelles. Det samme gjorde hans danske partikammerat Margrete Auken (SF). På sine valgplakater og i store annoncer poserede SF-spidskandidaten gennem hele valgkampen til Europa-Parlamentet ved siden af slogans om, at der er ”brug for Margrete i EU” som en modvægt til eksempelvis industriens ”hær af lobbyister”. Og til trods for anklager om misbrug af oplysningsmidler til netop nogle af disse lobbyismekritiske annoncer, så fik Margrete Auken ikke desto mindre et kanonvalg med 153.072 personlige stemmer.

Microsoft ser ikke noget odiøst i, at sagen er blevet brugt til politiske valgkampagner.

”Sagen kom jo lige op til europaparlamentsvalget, så selvfølgelig bliver den brugt politisk. Men det er ikke korrekt, at det har været en kamp mellem ngo’er og erhvervslivet. Der er nok bare nogle, der har haft interesse i at fremstille det på den måde. Vi har grundlæggende en meget høj fælles interesse med mange ngo’er om høj privatlivsbeskyttelse, fordi det giver tillid til vores produkter,” siger Anders Thomsen, direktør for politik og strategi i Microsoft Danmark.

Hvem end der er sejrherrer fra første slag om EU’s databeskyttelseslovgivning, så er kampen langt fra ovre endnu. Den 12. marts stemte et nærmest enigt Europa-Parlament ngo’ens mange formuleringer igennem, og lige nu er medlemslandene i fuld gang med at revidere lovteksten i Ministerrådet. Når forslaget derefter kommer tilbage til andenbehandling i parlamentet, begynder næste lobbyslag. Og denne gang er det sværere at udpege favoritterne.

”Det er forkert at sige, at erhvervslivet altid vinder. Nogle gange vinder David faktisk over Goliat, ligesom i Biblen,” siger Peter Munk Christiansen.