Lobbyslaget om fremtidens databeskyttelse

Europa-Parlamentets medlemmer slås med hinanden og et væld af lobbyister om, hvordan fremtidens databeskyttelseslovgivning skal se ud. Sagen er den vigtigste i mange år og har affødt et rekordhøjt antal ændringsforslag. Loven vil have betydning for hele verdenssamfundet – fra it-industrien og forskningsverdenen til borgernes privatliv. Det har tiltrukket flere lobbyister end nogensinde før, lyder det fra lovgivere i EU. Mange af dem er amerikanske it-giganter som eBay, Facebook og Microsoft, men også Kræftens Bekæmpelse er aktive lobbyister i sagen. Databeskyttelse er årtiets vigtigste lobbyslag, og i centrum for det hele står en ung, grøn tysker, der forsøger at navigere i lobbystormen. Han siger, at den skævvredne lobbyisme har skabt fordele for it-industriens synspunkter.

Andreas Baumann

En ung tysker med briller og rødt hår er i disse år en af de mest ombejlede mænd i Europa. Den 30-årige tyske EU-parlamentariker Jan Albrecht fra den grønne gruppe er nemlig en af nøglepersonerne, hvis man vil have indflydelse på den nye europæiske lovgivning om databeskyttelse. Og det er der mange, der vil. Hundredvis af lobbyister fra hele verden har bedt om møder og telefonsamtaler med Jan Albrecht, der er blevet overdynget med e-mails, rapporter og ændringsforslag fra bankverdenen, forsikringsbranchen, den internationale it-industri, en stribe offentlige myndigheder samt en broget flok af ngo’er, tænketanke og forskere.

Interessen for Jan Albrecht skyldes hans position som Europa-Parlamentets rapporteur for databeskyttelsesforordningen. Som rapporteur er Albrecht den politiske nøgleperson, der står for arbejdet med at nå frem til det samlede kompromisforslag, som Parlamentet i sidste ende sender videre til den næste politiske vedtagelse, som skal finde sted blandt EU-landenes regeringer i Ministerrådet.

I det første års tid med sagen holdt Jan Albrecht 217 møder med lobbyister fra 173 forskellige organisationer for at høre om deres syn på databeskyttelse. Se også figur 1.

[graph title="Intens it-lobbyisme" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2daec-aba_figur1_intens-it-lobbyisme_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a5c94-aba_figur1_intens-it-lobbyisme_0.png" text="Den tyske politiker Jan Albrecht har på godt et år haft 217 møder med forskellige lobbyister. De har præsenteret deres argumenter og interesser vedrørende den nye dataregulering, der forventes at falde på plads tidligt næste år. Jan Albrecht har selv ført et register over sine møder, som han har lagt på sin hjemmeside."]Note: 1 I perioden 27. marts 2012 til 8. maj 2013. En opdateret liste over nyeste møder offentliggøres til oktober 2013., Kilde: www.janalbrecht.eu. [/graph]

”Jeg har investeret utrolig meget tid i at tale med alle de folk, som ville mødes med mig. Og det meste har været helt legitimt. Men der er en enorm ubalance i lobbyismen,” siger Jan Albrecht.

Han påpeger, at langt de fleste lobbyister repræsenterer industriens synspunkter.

”Alle virksomheder, borgere og myndigheder bliver jo påvirket af den her reform. Men kun omkring 10 pct. af interesserne er repræsenteret i Bruxelles. Små virksomheder og forbrugerorganisationer er totalt underrepræsenterede, mens de store spillere som Facebook og Google er over det hele – fra Bruxelles og London til Paris og Berlin.”

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, vakte da også opsigt med sit besøg i København den 20. maj, hvor han havde et møde med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Herefter tog Zuckerberg på en Europa-rundrejse til både Berlin, Warszawa, Prag og Budapest. Repræsentanter for Facebook har også haft fire møder med Jan Albrecht.

For at skabe transparens i den heftige lobbyaktivitet, han selv har været genstand for, har Jan Albrecht registreret alle sine møder og offentliggjort dem på sin hjemmeside.

Albrechts eget lobbyregister

Den danske europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) oplever samme ubalance i lobbyisternes henvendelser. 8 ud af 10 henvendelser er fra industrien, vurderer hun. De resterende er enten fra offentlige myndigheder, foreninger eller ngo’er. Det stiller store krav til politikeres evne til at sortere i synspunkterne.

”Udfordringen hernede er ubalancen. Det kræver, at man som politiker er bevidst om, hvem der har råd til at være til stede, og hvem der ikke har,” siger Christel Schaldemose.

Jan Philipp Albrecht

Født 20. december 1982 i Braunschweig. Bor i dag i Hamburg med sin kone.

  • 1999-2008: Aktivt medlem af De Grønnes ungdomsorganisation, som han stadig har tilknytning til.
  • 2003-2008: Jurastudier i Bremen, Berlin og Bruxelles.
  • 2008-2009: Studier i retsinformatik i Hannover og Oslo.
  • 2009: Valgt ind i Europa-Parlamentet for De Grønne. Med sine blot 26 år var han dermed det yngste medlem fra Tyskland.
  • 2012-: rapporteur for Europa-Parlamentet på databeskyttelsesregulering.

Jan Albrecht siger, at lobbystormen i forbindelse med databeskyttelsesloven reelt har frataget ham muligheden for at mødes med og repræsentere vælgerne fra sin nordtyske valgkreds i Hamburg-området. Og han har ikke haft meget tid til at opsøge de organisationer, der ikke har råd til lobbyister.

”Det er meget svært for os parlamentarikere at modbalancere denne misrepræsentation af lobbyister i Bruxelles,” siger han.

Han efterlyser derfor flere ressourcer til at administrere det store ekstraarbejde, man får som rapporteur, fordi så mange interesseorganisationer og virksomheder vil til orde.

Dette er vigtigt for at få fakta frem i sagerne og skabe balance i interesserne, så politikerne kan lovgive på et ordentligt grundlag, siger han.

Før Jan Albrecht landede i orkanens øje, var det teknokraterne i EU-Kommissionen, der var genstand for it-lobbyisternes store interesse, fordi de lavede det oprindelige lovudkast til reformen. Den ansvarlige EU-kommissær på området, Viviane Reding, berettede sidste år, at hun aldrig før havde oplevet en lignende lobbyaktivitet.

”Lobbyismen fra alle sider har været voldsom – absolut voldsom. Jeg har ikke før set sådan en tung lobbyoperation,” sagde Viviane Reding, da hun i januar 2012 overdrog lovforslaget til Europa-Parlamentet til videre behandling. Lobbyisterne rykkede hurtigt samme vej.

Parlamentet skændes

Store ideologiske uenigheder splitter Europa-Parlamentet i sagen, og derfor er første afstemning allerede udskudt fra før sommerferien til slutningen af oktober.

Her skal parlamentsmedlemmerne så tage stilling til de 3.999 indkomne ændringsforslag – det højeste antal ændringsforslag til ét forslag i Europa-Parlamentets historie. Den omdiskuterede kemikalielovgivning REACH, der snart er 10 år gammel, udmundede i 1.413 ændringsforslag.

Derfor forventes et kompromis mellem de stridende grupperinger i Parlamentet tidligst at komme på plads omkring årsskiftet. Og det er efterhånden tvivlsomt, om man overhovedet kan få lovgivningen endeligt vedtaget, før valget til Europa-Parlamentet i maj næste år, fordi man også skal have medlemslandene i Ministerrådet med ombord.

Den grønne gruppe i parlamentet, der er domineret af tyske politikere fra Bündnis 90/Die Grünen, men også omfatter danske SF og svenske Piratpartiet, går efter en stram databeskyttelse. Jan Albrecht har selv stillet 371 ændringsforslag til lovgivningen og er ifølge den tyske ngo OpenDataCity en af de mest vidtgående tilhængere af øget databeskyttelse og kravet om samtykke fra borgerne, før data kan videregives. De Grønne har længe haft øje på sagen og har derfor af taktiske årsager holdt sig tilbage på andre områder, så de selv kunne tage lederskabet på netop den sag, fortæller kilder tæt på gruppen.

Prioriteringen hænger sammen med, at databeskyttelse er en vigtig sag i Tyskland, og den indgår også i den igangværende nationale valgkamp frem mod valget til den tyske Bundestag 22. september.

I søndagens store tv-duel mod oppositionslederen Peer Steinbrück (SPD) henviste Angela Merkel (CDU/CSU) flere gange til EU’s databeskyttelsesreform som svar på, hvordan man fremover vil undgå amerikansk overvågning af tyske borgere.

Merkels partikammerat i Europa-Parlamentet Axel Voss, der er den konservative gruppes ordfører på sagen, har stillet omkring 330 ændringsforslag til databeskyttelsesreguleringen og fører an i en mere industrivenlig linje. Ifølge ham er kommissionens udkast for restriktivt.

Det samme mener den ene del af den liberale gruppe, fortæller Jens Rohde (V), som selv er aktiv i sagen for de liberale. Han forklarer, at der er store interne stridigheder i de fleste grupper i Parlamentet, som overordnet er delt i to skoler – ”de bekymrede” og ”de erhvervsvenlige”.

”Fronterne er meget skarpt trukket op, også internt i den liberale gruppe. Så bare det at nå til enighed internt i grupperne på det her område, er en stor udfordring,” siger Jens Rohde, der selv tilhører ”de erhvervsvenlige”.

Rohde bag hundredvis af ændringsforslag

Lobbyisterne har været i kontakt med de fleste medlemmer af Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE). Politikerne fremsætter ofte ændringsforslag formuleret af lobbyisterne selv, og det gælder også for Jens Rohde.

”Hvis jeg tager en drøftelse med lobbyister, og jeg så er enig med dem, så kan jeg godt finde på at bede dem om selv at lave en formulering,” siger Jens Rohde. ”Men når de har sendt noget til mig, så er det mit,” understreger han.
Rohde er godt nok kun stedfortræder i LIBE, men han er alligevel en nøgleperson, da han har haft mulighed for at fremsætte ændringsforslag, samtidig med at han er næstformand i industriudvalget. Han er afsender af 284 ændringsforslag, der for størstedelens vedkommende går ud på at opbløde Kommissionens udkast.

”Det har været overkill fra Kommissionens side. Udspillet forudsætter, at alle virksomhederne er lige så store som Facebook og Google,” siger han.

”Kommissionens udspil er ekstremt detaljeret og griber meget dybt ind i virksomheders ledelse. Så det er klart, at det afføder kraftig lobbyisme. Men det er der ikke noget galt i. Det er vigtigt, at vi får at vide, hvilke konsekvenser lovgivningen har,” siger han.

Som næstformand for Industriudvalget har han spillet ind med holdningstilkendegivelser over for LIBE-udvalget i samarbejde med sin rumænske kollega Adina-Ioana Valean. Mange af ændringsforslagene har Valean bedt Rohde om at være medunderskriver på. Andre ændringer har Jens Rohde selv fremsat på vegne af eksempelvis danske interesseorganisationer.

”Nogle forslag har jeg fremsat egenhændigt, f.eks. for KL og Kræftens Bekæmpelse. Så er der andre fra f.eks. Amazon, hvor jeg har været med som medunderskriver på de ting, som jeg er enig i,” siger han. ”Men jeg har selv taget stilling til hvert eneste ændringsforslag,” understreger han.

Intens amerikansk interesse

Den store interesse for databeskyttelsesloven skyldes, at et fælles regelsæt for hele Europa bliver det mest omfattende nogensinde. Og det vil sætte standarden for resten af verden. Hvis beskyttelsesniveauet eksempelvis bliver højere end i USA, vil det rykke konkurrencefordele til europæisk baserede internetvirksomheder på områder, hvor kunder efterspørger høj databeskyttelse.

Det gælder eksempelvis på det USA-dominerede marked for cloud-computing, hvor data opbevares på eksterne servere. Ikke mindst i lyset af de sidste måneders afsløringer af den omfattende amerikanske overvågning af borgere og det efterfølgende tab af tillid til den amerikanske regering.

Nye beregninger fra industrigruppen Cloud Security Alliance peger på, at den amerikanske del af cloud-industrien står til at miste 20 pct. af sine markedsandele på grund af Snowden-skandalen. Se også Mandag Morgen 13. juni 2013.

Det illustrerer også, hvorfor amerikanske virksomheder som Microsoft, Amazon og Google er så ivrige efter at påvirke udformningen af den europæiske lovgivning.

I modsætning til de europæiske it-virksomheder er de amerikanske industrilobbyister ude efter så lavt et reguleringsniveau som overhovedet muligt, siger Jan Albrecht.

”It-virksomhederne fra hele Europa har igen og igen fortalt mig, at de vil have den her lovgivning på plads så hurtigt som muligt, så vi kan færdiggøre det digitale indre marked,” siger han. Det giver store fordele for industrien selv, at man ikke skal forholde sig til 28 forskellige nationale regelsæt.

”Silicon Valley-lobbyisterne modarbejder omvendt enhver form for regulering – ikke bare her i Bruxelles, men også i Washington,” siger Jan Albrecht.

Det afviser Googles danske Policy Manager, Martin Ruby. Han påpeger, at Google både har rost og kritiseret lovforslaget.

”Vi synes faktisk, at det er tiltrængt med den fælles regulering, som bliver den første siden 1995. Det er rigtigt godt, at der kommer mere ensartethed over reglerne i Europa. Men man skal træde varsomt. Nettet har fungeret fantastisk siden det kom, så man skal passe på ikke at reparere på noget, som ikke er i stykker,” siger han.

”Risikoen er, at man ved at overregulere ødelægger brugeroplevelsen på internettet, eller at man kommer til at sætte barrierer op for fremtidens innovation,” siger Martin Ruby.

Dansk forskning i fare

Også blandt forskere er der mange, der er bekymrede for en stram databeskyttelseslovgivning. Som Mandag Morgen tidligere har skrevet, er formand for Danmarks Grundforskningsfond, professor Liselotte Højgaard, eksempelvis varm fortaler for brug af big data i sundhedsforskningen.

Hun forklarer, at Danmark allerede er i en styrkeposition, fordi vi ligger inde med nogle af de mest detaljerede registreringer af patientforløb. Det bedste eksempel er Kræftens Bekæmpelses Cancerregister, der blev etableret helt tilbage i 1942. Det er verdensførende forskning, der baseres på dette register, ikke mindst fordi man effektivt kan samkøre forskningsresultaterne med andre registre. Det skaber detaljeret indsigt for sundhedsforskningen.

Den forskningsgevinst kan EU-lovgivningen risikere at sætte over styr, påpeger Hans Storm, afdelingschef for forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse. Bekymringen for at lide et tilbageskridt inden for sundhedsforskningen har gjort ham til en meget aktiv lobbyist i Bruxelles.

”Vi er lobbyister,” siger Hans Storm. ”Og det er vi ud fra én eneste begrundelse: Vi kan se, at de fremskridt, vi har haft i forskningen, kan blive forhindret med det lovforslag, der er lagt frem nu.”

Hvis man f.eks. altid skal indhente individuelle tilladelser for at overføre data, kan det umuliggøre vigtig forskning.
”Hvis folk er døde, kan man jo ikke få tilladelsen fra dem,” påpeger Hans Storm. Og han peger på, at også samkøring af registre er truet af nogle af de ændringsforslag, som Jan Albrecht står bag.

”Vi arbejder med undersøgelser af omkring 50.000 mennesker. Hvis man skal have samtykke fra alle, når man samkører registre, bliver det ikke bare dyrt, men nok også helt umuligt,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu