Lørdagsmysteriet i postkassen

I tider hvor der langes flere tablets end pc’er over de danske butiksdiske, udgør tilbudsaviser et lille, anakronistisk fortidslevn. Hvorfor i alverden er de endnu ikke lagt i graven – og hvordan ser fremtiden ud for dem?

Med tredje omgang af Forbrydelsen godt i gang er vi blevet vidner til et nyt mysterium, som langsomt vil blive opklaret af Sara Lund og co. over de næste mange søndage. Men allerede lørdag formiddag udspiller der sig et lille, tilbagevendende mysterium i min brevkasse, når den omkring kl. 11.00 fyldes helt og aldeles op med lige så helt og aldeles unødvendige mængder af glansfuldt papir.

Nok havde første afsnit af Forbrydelsen III 1.7 mio. seere, men dette lille lørdagsmysterium udspiller sig immervæk i mere end 2.5 mio. postkasser hele året rundt.

Vi befinder os i 2012, hvor der sælges flere tablets og smartphones end de næsten allerede altmodisch udseende laptops, men alligevel finder tilbudsaviserne vej til de danske postkasser i uhindrede mængder. Og det selv om de er både overflødige, uønskede af udgiverne og uden internationalt sidestykke.

De burde være sendt til de evige jagtmarker for længe siden, men vi er endt i en ond spiral, hvor udgiverne – selv om de hellere end gerne ville være fri for den ugentlige millionudgift til tilbudsaviserne – ikke kan lade være med at trykke sig til mere omsætning. For hvis ikke tilbudsavisen kommer på gaden, kommer folk ikke ind i butikken.

Selv om vi allerede er trådt langt ind i den digitale tidsalder, bærer vi mere end 100.000 tons reklamer frem til husstandene og videre til skraldebunkerne. Næsten 10 pct. af Danmarks årlige forbrug af papir går på den måde til i en overflødig og arbejdskrævende reklamedistribution.

Det er uansvarligt, unødvendigt og simpelthen for dumt. Men vi er en nation af kuponklippere og gærhamstrere, som gerne kører en lang omvej for at spare fem øre pr. liter benzin.

Men fremtidens tilbudsavis er IKKE en miljøsviner af en bunke kulørt papir, hvor 90 pct. af tilbuddene er dybt irrelevante, og afsenderne ikke har nogen anelse om, hvem du er, hvad du vil have, og ikke giver dig mulighed for at handle online i det øjeblik, du ser tilbuddet.

Fremtidens tilbudsavis er noget helt andet.

Vi har allerede set, hvordan virksomheder som f.eks. Groupon, Downtown og Sweetdeal – jeg kunne nævne mange andre – er eksploderet i omsætning og vækst ved at sende målrettede tilbud til de mange af os, der aktivt ønsker at modtage dem. Det sker til segmenterede grupper og via intelligente annoncer, som giver langt mere valuta for reklamepengene end de gamle spredehagl, som bliver affyret med bind for øjnene.

Danmark er befolkningstalmæssigt ikke større end Hamburg, så det burde være en mulig opgave at skabe andre nye medier, der kan stimulere efterspørgsel og skabe trængsel ude i butikkerne. Teknologierne er derude, forretningsmodellerne er derude, designformaterne findes.

I 2013 vil tre ud af fire danskere f.eks. have en smartphone, og WiFi er hvermandseje. Antallet af downloadede apps runder sandsynligvis 50 mia. i 2012. Gad vide, om der her gemmer sig et hint om fremtidens reklamedistribution? Jeg tror det.

Svaret på, hvad der skal erstatte tilbudsaviserne, er ikke lige til, men det er på tide, at vi udvikler nye, intelligente løsninger, der gør udfasningen helt naturlig.

Skulle jeg lave min egen fremtidens tilbudsavis, bliver det en digital og medieuafhængig service, som kender mine smagsløg og mine vaner, som kan gå på tværs af udbudssteder og finde de ting, jeg ofte efterspørger, når og hvor de er billigst. Og som måske endda kunne blande brugtpriser eller leje ind i billedet.

Tjenesten skal følge migmine apparater, uanset om det er en iPad, en smartphone eller en laptop.

Den afgørende forskel er, at der er mig, som er i centrum. Mit behov, mine lyster, mine forbrugsvaner. Ikke en producent eller detailhandels behov for at skubbe et bestemt parti varer af sted. Ikke en forblændet forelskelse i en bestemt teknologi eller en forvirret og meningsløs tro på, at der bare skal en ”app” til, så er man reddet langt ind i fremtiden.

Min fremtidens tilbudsavis ville favorisere kvalitet over brand, aktualitet over lagertømningens massekøb, og spændende nye velbeskrevne produktoplevelser. Uanset apparat.

Gimme gimme!

Læs flere indlæg af Mads Thimmer her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kooperativer: en gammel model for fremtiden Næste artikel Kan økonomien rejses ved egen kraft?
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.