Lørdagsmysteriet i postkassen

I tider hvor der langes flere tablets end pc’er over de danske butiksdiske, udgør tilbudsaviser et lille, anakronistisk fortidslevn. Hvorfor i alverden er de endnu ikke lagt i graven – og hvordan ser fremtiden ud for dem?

Med tredje omgang af Forbrydelsen godt i gang er vi blevet vidner til et nyt mysterium, som langsomt vil blive opklaret af Sara Lund og co. over de næste mange søndage. Men allerede lørdag formiddag udspiller der sig et lille, tilbagevendende mysterium i min brevkasse, når den omkring kl. 11.00 fyldes helt og aldeles op med lige så helt og aldeles unødvendige mængder af glansfuldt papir.

Nok havde første afsnit af Forbrydelsen III 1.7 mio. seere, men dette lille lørdagsmysterium udspiller sig immervæk i mere end 2.5 mio. postkasser hele året rundt.

Vi befinder os i 2012, hvor der sælges flere tablets og smartphones end de næsten allerede altmodisch udseende laptops, men alligevel finder tilbudsaviserne vej til de danske postkasser i uhindrede mængder. Og det selv om de er både overflødige, uønskede af udgiverne og uden internationalt sidestykke.

De burde være sendt til de evige jagtmarker for længe siden, men vi er endt i en ond spiral, hvor udgiverne – selv om de hellere end gerne ville være fri for den ugentlige millionudgift til tilbudsaviserne – ikke kan lade være med at trykke sig til mere omsætning. For hvis ikke tilbudsavisen kommer på gaden, kommer folk ikke ind i butikken.

Selv om vi allerede er trådt langt ind i den digitale tidsalder, bærer vi mere end 100.000 tons reklamer frem til husstandene og videre til skraldebunkerne. Næsten 10 pct. af Danmarks årlige forbrug af papir går på den måde til i en overflødig og arbejdskrævende reklamedistribution.

Det er uansvarligt, unødvendigt og simpelthen for dumt. Men vi er en nation af kuponklippere og gærhamstrere, som gerne kører en lang omvej for at spare fem øre pr. liter benzin.

Men fremtidens tilbudsavis er IKKE en miljøsviner af en bunke kulørt papir, hvor 90 pct. af tilbuddene er dybt irrelevante, og afsenderne ikke har nogen anelse om, hvem du er, hvad du vil have, og ikke giver dig mulighed for at handle online i det øjeblik, du ser tilbuddet.

Fremtidens tilbudsavis er noget helt andet.

Vi har allerede set, hvordan virksomheder som f.eks. Groupon, Downtown og Sweetdeal – jeg kunne nævne mange andre – er eksploderet i omsætning og vækst ved at sende målrettede tilbud til de mange af os, der aktivt ønsker at modtage dem. Det sker til segmenterede grupper og via intelligente annoncer, som giver langt mere valuta for reklamepengene end de gamle spredehagl, som bliver affyret med bind for øjnene.

Danmark er befolkningstalmæssigt ikke større end Hamburg, så det burde være en mulig opgave at skabe andre nye medier, der kan stimulere efterspørgsel og skabe trængsel ude i butikkerne. Teknologierne er derude, forretningsmodellerne er derude, designformaterne findes.

I 2013 vil tre ud af fire danskere f.eks. have en smartphone, og WiFi er hvermandseje. Antallet af downloadede apps runder sandsynligvis 50 mia. i 2012. Gad vide, om der her gemmer sig et hint om fremtidens reklamedistribution? Jeg tror det.

Svaret på, hvad der skal erstatte tilbudsaviserne, er ikke lige til, men det er på tide, at vi udvikler nye, intelligente løsninger, der gør udfasningen helt naturlig.

Skulle jeg lave min egen fremtidens tilbudsavis, bliver det en digital og medieuafhængig service, som kender mine smagsløg og mine vaner, som kan gå på tværs af udbudssteder og finde de ting, jeg ofte efterspørger, når og hvor de er billigst. Og som måske endda kunne blande brugtpriser eller leje ind i billedet.

Tjenesten skal følge migmine apparater, uanset om det er en iPad, en smartphone eller en laptop.

Den afgørende forskel er, at der er mig, som er i centrum. Mit behov, mine lyster, mine forbrugsvaner. Ikke en producent eller detailhandels behov for at skubbe et bestemt parti varer af sted. Ikke en forblændet forelskelse i en bestemt teknologi eller en forvirret og meningsløs tro på, at der bare skal en ”app” til, så er man reddet langt ind i fremtiden.

Min fremtidens tilbudsavis ville favorisere kvalitet over brand, aktualitet over lagertømningens massekøb, og spændende nye velbeskrevne produktoplevelser. Uanset apparat.

Gimme gimme!

Læs flere indlæg af Mads Thimmer her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kooperativer: en gammel model for fremtiden Næste artikel Kan økonomien rejses ved egen kraft?
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.