Lomborg: To scenarier for verdensmålene i 2030

FN’s verdensmål skal være nået i 2030. Til den tid skal sult, fattigdom og ulighed mellem kønnene være afskaffet. Alle skal have rent vand, anstændigt arbejde og ren energi, der er til at betale. Men afhængigt af hvordan vi prioriterer målene, kan det ende med meget forskellige resultater. Bjørn Lomborg, leder af tænketanken Copenhagen Consensus, beskriver her to scenarier for 2030.

Af Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center og gæsteprofessor på Copenhagen Business School

De bæredygtige udviklingsmål har vakt stor begejstring, og med målene er der opstillet en ambitiøs vision for 2030. Men hvordan vil verden i virkeligheden se ud, når vi kommer til 2030? 

En ting, vi ved næsten med sikkerhed, er, at verden vil være meget mere velstående – ikke på grund af udviklingsmålene som sådan, men på grund af menneskets snilde og fremskridt.

Ser vi på de sidste 25 år, er forholdene på jorden blevet forbedret for alle de afgørende globale tendenser. Den forventede levealder, den vigtigste målestok, er forlænget globalt med 7,5 år i forhold til for 25 år siden. I det samme tidsrum er 1,25 milliarder mennesker blevet løftet ud af fattigdom, adgangen til rent vand og kloakering er forbedret, flere mennesker i verden kan læse og skrive, og børnearbejde er mindre almindeligt. 

Frem mod 2030 vil der forekomme økonomiske chok og negative begivenheder, men det er højst sandsynligt, at tendensen i retning af øget velstand og mindre ulykkelighed vil holde stik.

Alligevel står vi over for to mulige fremtider.

Udviklingsmålene lover alt til alle: De opstiller 169 delmål for udviklingen, som ækker alt fra reduceret hungersnød og færre børneægteskaber til bekæmpelse af klimaforandring, sikring af grønne områder til handicappede og fremme af bæredygtig turisme.

Det er allesammen vigtige ting, men – hvis vi skal sige det ligeud – er der nogle, der er mere betydningsfulde for menneskehedens fremtid end andre. For nogles vedkommende kan vi gøre en masse godt med få ressourcer, mens vi for andre måls vedkommende vil opnå meget lidt, selv om vi bruger store ressourcer på at nå dem. 

I én mulig fremtid fortsætter vi med at prioritere vores investeringer i udvikling, alt efter hvad der er på den aktuelle politiske dagsorden og hvad der har mediernes opmærksomhed.

Det er den vej, vi er på vej ned ad. Tag for eksempel frygten for klimaforandring, som beslaglægger det meste af den internationale politiske debat. Vores bekymring er nået til et niveau, hvor over en tredjedel af al udviklingsstøtte bruges på projekter og aktiviteter forbundet med klimaforandring – og det i en verden, hvor 1,2 milliarder mennesker stadig lever i ekstrem fattigdom, 2,5 milliarder mangler adgang til vand og kloakering, og næsten en milliard mennesker går sultne i seng.

Større organisationer, såsom Verdensbanken, er begyndt at udfase støtte til fossile brændstoffer, selv om de fossile brændstoffer har drevet den vækst, der dramatisk reducerede fattigdommen i de seneste årtier. Mange hundreder af milliarder af ekstra dollar bruges på tilskud til grøn energi, der stadig er ineffektiv.

I 2030 vil Paris-aftalen om klimaforandring, hvis den implementeres til fulde, koste verden 7-14 billioner kroner om året, fordi den vil reducere væksten en anelse.

Og alligevel vil det intet kunne forandre ved de globale temperaturer i 2030. Selv i 2100, efter at vi ifølge Paris-aftalen har brugt 330-650 billioner kroner, vil virkningen være ubetydelig.

De penge, der bruges på klimaet, vil sandsynligvis udgøre størstedelen af investeringerne i udviklingsmålene – men pengene vil give nogle af de allermindste fordele til verden.

Problemstillingen er imidlertid ikke begrænset til klimaforandring.

Der er mange andre vigtige områder, hvor beslutninger om, hvor pengene skal bruges, fordi de drives af mediehistorier og politiske hensyn, er lige så værdiløse og helt hen i vejret. Hvis vi fortsætter ned ad denne vej, vil verden nok være bedre stillet i 2030 – på grund af økonomisk vækst og menneskets snilde – men vi vil opnå langt mindre, end vi kunne have gjort. 

Bjørn Lomborg

En anden fremtid

Der er en anden mulig fremtid, og i den begynder vi at fokusere på de investeringer, hvor vi kan opnå fantastisk meget godt med få ressourcer.

Det er den fremtid, verden ønsker – herunder verdens fattigste. Vi kan sige det med sikkerhed, fordi FN spurgte over 9,7 millioner mennesker verden over om deres prioriteter.

For hele verden og for dem, der bor i de fattigste lande, kom klimaet sidst – efter 15 andre prioriteter. Ikke overraskende er de højeste prioriteter i udviklingslandene meget grundlæggende: uddannelse, sundhedspleje, beskæftigelse, mindre korruption og fødevarer.

Disse ønsker er helt på linje med Copenhagen Consensus’ økonomiske forskning angående de områder, hvor udviklingspengene kunne bruges mest effektivt.

Copenhagen Consensus gav 82 økonomer og 44 sektoreksperter til opgave at analysere udviklingsmålene.

Resultatet, som blev udgivet af Cambridge University Press i Prioritizing Development, viser netop, at man med investeringer i visse mål ville opnå enormt meget med få omkostninger – hvorimod investering i andre mål vil resultere i meget lidt nytte, trods høje omkostninger.

Hvis man bare fordeler pengene mellem alle målene, reducerer man altså de samlede fordele. Et panel af nobelpristagende økonomer konkluderede, at donorer kunne gøre fire gange mere gavn ved at indsnævre FN’s 169 mål til blot 19 ‘fænomenale’ prioriteter.

Det alternative 2030 er et scenarie, hvor vi tidligt så i øjnene, at det er afgørende at reducere ernæringsfejl hos børn, fordi det resulterer i over 40 kroner i langsigtede sociale fordele for hver krone, der bruges. Det er et scenarie, hvor det gik op for os, at beskyttelsen af koralrevene var et kritisk miljømæssigt mål, for ud over fordelene ved biodiversitet øger sunde rev fiskebestanden, hvilket gavner fiskere og turismen. Et scenarie, hvor vi fremmede universel adgang til prævention og familieplanlægning og undgik 150.000 mødredødsfald og 600.000 børnedødsfald for en årlig omkostning på godt 23,6 milliarder kroner.

I denne verden ville vores højeste prioriteter være de 19 vigtigste mål, der blev fremhævet af panelet af nobelpristagere.

Resultatet ville være, at vi kunne leve i en verden, hvor tuberkulose, en større dræber end HIV/AIDS, er så godt som udryddet. Dette ville ændre millioner af menneskers liv hvert år. 

Vi ville leve i en verden, hvor 145 millioner flere mennesker blev løftet ud af fattigdom, fordi vi begyndte at udradere fattigdom gennem frihandelspolitik. Ved at genoplive Doha-handelsaftalen ville vi have gjort verden 11 billioner dollar rigere hvert år op til 2030. Større frihandel vil have mange positive afledte effekter: Større økonomisk globalisering har vist sig at reducere børnedødeligheden og øge den forventede levetid på grund af højere indkomster og bedre oplysning; den skaber flere arbejdspladser for kvinder, reducerer diskrimination på arbejdspladsen og forbedrer menneskerettighedsforhold; og vigtigst af alt ville vi leve i en verden, hvor vi fik gjort mest mulig gavn. 

Vi ved, at verden vil være bedre stillet i 2030, end den er i dag. Men hvis vi ikke er fornuftige, når vi prioriterer vores investeringer, kommer vi til at bruge billioner på ubetydelige fordele uden at bidrage særlig meget til at gøre tingene bedre.

Alternativet er, at vi kan skifte kurs og fokusere på de mest effektive mål først. På den måde kan vi reelt gøre en enorm forskel. Da udviklingsmålene blev opstillet, var det nemt at love alt til alle. Men nu gælder det om at gøre de smarte ting først – de ting, der virkelig kan forme verden i 2030.

Forrige artikel Industri 4.0 i Sydkorea: En teknologisk og innovativ frontløber Industri 4.0 i Sydkorea: En teknologisk og innovativ frontløber Næste artikel Danmark kan lære af Det Røde Havs turisme-techies Danmark kan lære af Det Røde Havs turisme-techies
  • Anmeld

    John With · Pensionist

    Valgfrihed?

    Vi mangler stadig Bjørn Lomborgs svar på, hvordan klimaudviklingen vil påvirke alle de gode projekter, han anbefaler. Hvordan mener han, at klimatruslen skal imødegås?

  • Anmeld

    Peter S

    Industri lobbyisten forsøger sig igen med sentimentale argumenter

    Ynkeligt forsøg på vildledning og manipulation.
    Endnu engang prøver lobby Lomborg af forblænde os med sin “logiske” retorik. Men uanset hvor mange andre parametre der lykkes, vil det være absurd, da vi uden en massiv indsats mod de beviseligt menneskeskabte klimaforandringer indenfor 17 år vil stå overfor et ragnarok af ubeboligelige lande, tyfoner, oversvømmelser, tørke og deraf følgende massive flygtningestrømme.

  • Anmeld

    Per Kristensen · Site Manager

    1944

    Kunne nogen fortælle mig hvordan den sidste istid opstod ?.
    Var der for mange heste ?, køer ?. Bilen og kraftværker var ligesom ikke rigtigt kommet igang.
    I 1944 var der ekstrem lang og kold vinter i det meste af europa, hvordan kunne det ske ?.
    Peter S nævner massive flygtningestrømme, fint nok, hvorfor nævner ingen andre end mig det virkelige problem. befolknings explotion, godt hjulpet på vej af, at vi ved at sende mad til feks afrika, er med til at accelerere denne uheldige situation.
    Men det er åbenbart en meneske ret at kneppe planeten ihjel.
    Indtil dette problem addresseres er alt ævl om klima netop det, ÆVL

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Rigtigt

    Et af den store problemer er korruption. Og det giver overskud at bekæmpe den.
    Dårlig regeringsførelse er et andet mål, som giver pengene igen mange gange.

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Klimatruslen

    Hvis der er en klimatrussel så er den i ny istid. Som vil umuliggøre landbrug.
    En global opvarmning ligesom i Eem-mellemistiden en meget langsommelig, proces som begynder 300 år før på den sydlige halvkugle end på den nordlige halvkugle. Aktuelt er der ikke nogen opvarmning på Antarktisk.

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.