Det er ikke bare svært at spå om fremtiden – det er umuligt. Men hvis man nu kunne blive bare en anelse mere præcis i sine satsninger – ja, så havde man formentlig en bedre chance for at gribe mulighederne og undgå faldgruberne på vejen fremad.

Det er det, fremtidsforskning forsøger at levere: Et systematisk kig på alt det usikre. En ramme, der kan samle overvejelserne om alle de vidt forskellige strømninger og drivkræfter, man skal navigere i forhold til.

Energi-giganten Shell har arbejdet med scenarier de sidste 40 år. Det er blevet en helt integreret del af deres strategiproces at overveje at fremtiden kan gå mange forskellige veje. Du kan læse, hvordan Shell bruger fremtidsforskning og få et par tips til hvordan du selv kan bygge scenarier.

Rafael Ramirez er professor på Oxford universitet, hvor han leder en uddannelse i brugen af scenarier. Han kalder scenarier for ”en vindtunnel for strategier” – det er en måde at teste de antagelser en virksomhed eller en organisation har om fremtiden. Der er gang i scenarie-arbejdet for tiden, siger han, bl.a. fordi udsigterne til Brexit får mange til at overveje de mulige udfald.

Vi har også fået lavet nogle eksempler på scenarier. Et af dem er skrevet af Bjørn Lomborg – den skeptiske miljøforkæmper – som forestiller sig hvad der bliver konklusionen, når FN i 2030 gør status over arbejdet med at nå de 17 bæredygtighedsmål. Resultaterne blev bestemt af den måde vi prioriterede indsatsen tilbage i 2018.

Lidt længere ude i fremtiden behøver ikke scenarierne ikke kun at foregå på jorden. Et scenarie om dagligdagen i en koloni på Mars virker måske noget abstrakt. Ikke desto mindre beskriver det nogle af de problemstillinger, rumindustrien allerede i dag er nødt til at overveje, når de planlægger.

Hvis der er nogen, der tænker helt konkret på hvordan det bliver at leve på Mars, så er det Elon Musk, direktør for SpaceX, det førende private selskab indenfor opsendelse af rumraketter. Musk regner med at mennesker når til Mars allerede i midten af 2020’erne. Han tjener masser af penge på SpaceX, som går rigtig godt.

Men han sætter masser af penge over styr på Tesla, som går knapt så godt for tiden. Det går åbenbart så skidt, at Elon Musk selv er begyndt at virke noget udkørt. Anders Rostgaard Birkmann har skrevet en analyse af Musks udfordringer.
 
God fornøjelse med læsningen!