Man kan ikke forudsige fremtiden - men man er nødt til at prøve

Bjørn Lomborgs to scenarier for et bæredygtigt 2030. Elon Musk vil til Mars – men her på jorden tårner problemerne tårner sig op for ham.

Det er ikke bare svært at spå om fremtiden – det er umuligt. Men hvis man nu kunne blive bare en anelse mere præcis i sine satsninger – ja, så havde man formentlig en bedre chance for at gribe mulighederne og undgå faldgruberne på vejen fremad.

Det er det, fremtidsforskning forsøger at levere: Et systematisk kig på alt det usikre. En ramme, der kan samle overvejelserne om alle de vidt forskellige strømninger og drivkræfter, man skal navigere i forhold til.

Energi-giganten Shell har arbejdet med scenarier de sidste 40 år. Det er blevet en helt integreret del af deres strategiproces at overveje at fremtiden kan gå mange forskellige veje. Du kan læse, hvordan Shell bruger fremtidsforskning og få et par tips til hvordan du selv kan bygge scenarier.

Rafael Ramirez er professor på Oxford universitet, hvor han leder en uddannelse i brugen af scenarier. Han kalder scenarier for ”en vindtunnel for strategier” – det er en måde at teste de antagelser en virksomhed eller en organisation har om fremtiden. Der er gang i scenarie-arbejdet for tiden, siger han, bl.a. fordi udsigterne til Brexit får mange til at overveje de mulige udfald.

Vi har også fået lavet nogle eksempler på scenarier. Et af dem er skrevet af Bjørn Lomborg – den skeptiske miljøforkæmper – som forestiller sig hvad der bliver konklusionen, når FN i 2030 gør status over arbejdet med at nå de 17 bæredygtighedsmål. Resultaterne blev bestemt af den måde vi prioriterede indsatsen tilbage i 2018.

Lidt længere ude i fremtiden behøver ikke scenarierne ikke kun at foregå på jorden. Et scenarie om dagligdagen i en koloni på Mars virker måske noget abstrakt. Ikke desto mindre beskriver det nogle af de problemstillinger, rumindustrien allerede i dag er nødt til at overveje, når de planlægger.

Hvis der er nogen, der tænker helt konkret på hvordan det bliver at leve på Mars, så er det Elon Musk, direktør for SpaceX, det førende private selskab indenfor opsendelse af rumraketter. Musk regner med at mennesker når til Mars allerede i midten af 2020’erne. Han tjener masser af penge på SpaceX, som går rigtig godt.

Men han sætter masser af penge over styr på Tesla, som går knapt så godt for tiden. Det går åbenbart så skidt, at Elon Musk selv er begyndt at virke noget udkørt. Anders Rostgaard Birkmann har skrevet en analyse af Musks udfordringer.
 
God fornøjelse med læsningen!

Forrige artikel Bæredygtige LEGO-klodser :: Sydkorea viser vej til industri 4.0 Bæredygtige LEGO-klodser :: Sydkorea viser vej til industri 4.0 Næste artikel Scenarier for Danmark - og souvenirs fra fremtiden Scenarier for Danmark - og souvenirs fra fremtiden
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.