Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

<div>Benjamin Rud Elberth er ekspert i sociale medier og har rådgivet politikere fra S, K, DF og V.</div>
Benjamin Rud Elberth er ekspert i sociale medier og har rådgivet politikere fra S, K, DF og V.
Foto: Stine Bidstrup
Katrine Villarreal Villumsen

Opskriften på at vinde et folketingsvalg anno 2019 er ligetil. I hvert fald hvis du spørger Benjamin Rud Elberth, indehaver af og rådgiver i Elberth Kommunikation.

Tag en håndfuld politikere, giv dem en række kanaler, hvor de kan tale frit uden om medierne, udstyr dem med indhold, der understøtter deres politiske dagsorden, og sæt så strøm til. Resultat? Et så stort digitalt tryk, at pressen intet andet valg har end at viderebringe historierne og dermed politikernes dagsorden til landets vælgere.

På den måde kan de dygtigste politikere ved dette års folketingsvalg skubbe valgdebatten i en bestemt retning og dermed også være med til at bestemme, hvilke emner vi kommer til at høre om i folketingsvalgkampen.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu