Mediehysteri kan dræbe flere end nye pandemier

Syge medier Medierne spreder pandemipanik . . . . . . det kan koste flere menneskeliv end svineinfluenzaen Mediernes dækning af potentielle pandemier som svineinfluenzaen er så massiv, at den kan vise sig at være et større problem end selve sygdommen. Det viser forskning i mediernes dækning af SARS i 2003 og fugleinfluenzaen i 2005. Mediebombardamentet resulterede f. eks. i, at amerikanere begyndte at spise antibiotika som ren forebyggelse. Det førte til en stigning i antallet af resistente bakterier. Det har kostet væsentlig flere dødsfald end sygdommene, vurderer forskere. Panik kan imidlertid undgås, hvis folk får nøjagtig information, så de selv kan bedømme, hvor alvorlig situationen er: “Det vigtigste er at have tiltro til befolkningens sunde dømmekraft. For folk handler ikke så dumt, som myndighederne nogle gange tror, ” siger Finn Kjær Jensen fra European Institute for Risk Management.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu