Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, og forandringerne stikker dybere og dybere. Men vi kan dårligt fatte det, for vores tænkning holder fast i den verden og logik, vi kender.

”Vi er formentlig en af de sidste generationer af Homo Sapiens. Om et århundrede eller to vil jorden være domineret af væsener, der vil være mere forskellige fra os, end vi er forskellige fra neandertalere eller chimpanser”.

Det var budskabet fra den israelske historiker og forfatter Yuval Noah Harari ved årets Davos-møde. I en 20 minutter lang video præsenterer Harari en ekstremt radikal, men ikke urealistisk, vision om en verden, hvor biotech, kunstig intelligens og nanoteknologi har ført til helt nye livsformer, der kan afløse mennesker.

Jeg kan bestemt anbefale at se præsentationen; det er en grundlæggende og faktisk påtrængende problemstilling, Harari ridser op. 

Regeringen har præsenteret sin længe ventede digitale vækstplan, og den går blandt ud på at skabe vækstmiljøer til udvikling af kunstig intelligens, big data og Internet of Things.

Med fin sans for timing har Akademiet for Tekniske Videnskaber udgivet en rapport, hvor de sammenligner København med de førende udviklingsmiljøer i verden og peger på 7 faktorer, der ser ud til at være afgørende for om et miljø virkelig kommer op i omdrejninger. Anders Rostgaard Birkmann fortæller om formlen for stærke startupmiljøer, der tager afsæt i MIT’s organisering i Boston.

Og mere politik: Forsvarsforliget fra sidste uge indebærer, at rigets sikkerhed overfor cyberangreb og -spionage m.m. bliver oprustet betydeligt.

Som det fremgår af vores gennemgang af planen, skal der bruges mindst 1,4 milliarder kr. på cybersikkerhed over de kommende seks år, og det er noget, der skaber optimisme i virksomheder som Dencrypt, Terma og Sopra Steria og droneklyngen UAS Denmark, der allerede leverer til eller på anden vis samarbejder med Forsvaret.

Også på DTU ser man store muligheder som følge af øget politisk fokus på styrkelse af cyberområdet:

“Vi får flere studerende og dermed flere midler til forskning og uddannelse, når opmærksomheden omkring cybersikkerhed stiger,” siger Lars Ramkilde Knudsen, sektionsleder på Institut for Matematik og Computerscience på DTU til min kollega Andreas Reinholt Hansen.

Ledelse påvirkes selvfølgelig også af de nye digitale værktøjer. Med videotelefon, sociale medier, chatbots og diverse analyseværktøjer opstår nye måder at kommunikere med medarbejderne og få overblik over opgaver og udfordringer.

Erik Korsvik Østergaard, der fremover vil blogge om bl.a. digital ledelse på MM Next, har i sin debutklumme om digitalt lederskab en række dejligt konkrete eksempler på, hvordan ledere kan udnytte teknologien i den daglige ledelse.

Det tager tid for os at forstå, hvad en ny teknologi egentlig kan. De første film var filmet teater, de første hjemmesider var kopier af brochurer. Og nye teknologier som blockchain og kunstig intelligens vil vise sig at være noget helt andet, end det, vi i dag forstår ved en valuta eller en smart computer. 

Ovenikøbet udvikler de nye teknologier sig eksponentielt; de kommer til os hurtigere og hurtigere. Det kræver et andet mindset, og det kræver mod til at tænke i helt nye baner, skriver Kris Østergård og Laila Pawlak i dagens klumme. Som ledere af Singularity University Nordic bør de om nogen vide det.

God fornøjelse med læsningen!

Peter Hesseldahl

Redaktør, MM Next