Mere indhold og dagligt nyhedsbrev med MM Next-abonnement

Et nyt samarbejde med Altinget: digital betyder, at vores digitale kunder på MM Next nu får endnu mere for pengene med et digitalt nyhedsbrev fem dage om ugen.

Fremover får MM Next-abonnenter nyt om den digitale udvikling fra både Klaus Ulrik Mortensen (tv) og Peter Hesseldahl (th).
Fremover får MM Next-abonnenter nyt om den digitale udvikling fra både Klaus Ulrik Mortensen (tv) og Peter Hesseldahl (th).

Altinget og Mandag Morgen går nu sammen om at tilbyde Danmarks stærkeste digitale nyhedsbrev.

Fra 9. april vil abonnenter på MM Next også modtage nyhedsbreve fra Altinget: digital. Det betyder, at vi udsender nyhedsbreve om den digitale udvikling på alle hverdage. To dage om ugen - mandag og torsdag - leveres nyhedsbrevet af MM Next. De øvrige dage leveres det af Altinget: digital.

Suverænt overblik

Kombinationen af Altingets fokus på de politiske aspekter og Mandag Morgens fokus på det, der venter lige om hjørnet, udgør tilsammen et digitalt nyhedsoverblik, som både vil oplyse og inspirere.

Altinget: digital vil fortsat have et meget skarpt fokus på de mange steder, hvor digitaliseringen rejser politiske dilemmaer, som skal løses lokalt, på Christiansborg eller i EU. Det gælder emner som cybersikkerhed, digitalisering af kontakten mellem borgere og myndigheder eller spørgsmålet om, hvorvidt de nye kryptovalutaer skal reguleres.

Dertil kommer Danmarks mest seriøse og fokuserede debatsektion, hvor alle de centrale aktører melder ind med aktuelle syn på udviklingen. Et bedre overblik kan du ikke få.

MM Next kigger frem

Mandag Morgens digitale nyhedsbrev, MM Next, har mere fokus på, hvordan og hvorfor det digitale landskab konstant skifter, og på hvordan både offentlige og private ledere kan tilpasse deres forretningsmodeller, prioriteringer og mål for at udnytte de nye muligheder. MM Next fortæller om det nyeste indenfor 3D-print, AI, robotter, selvkørende biler, droner, blockchain, virtual og augmented reality.

Vi har valgt at kombinere de to nyhedsbreve, sådan at alle abonnenter fra 9. april modtager dem begge, men til samme pris som hidtil. Det betyder, at du mandag og torsdag modtager nyhedsbrevet MM Next, mens du tirsdag, onsdag og fredag modtager en udgave af Altinget:digital.

Redaktør af Altinget: digital er Klaus Ulrik Mortensen, mens Peter Hesseldahl er redaktør af MM Next.

Du er meget velkommen til at kontakte dem med idéer og forslag til historier, du gerne vil læse i dit nye, digitale dagblad.

Med venlig hilsen

Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen

Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu