Støvede EDB-lokaler, iPads brugt som lommeregnere, og klasselærere, der føler sig hægtet af den digitale udvikling og derfor klamrer sig til skolekridtet og den traditionelle klasseundervisning ved tavlen. Det er ikke godt nok til at ruste Danmarks børn og ungdom til fremtidens arbejdsmarked og digitale virkelighed.

Derfor har undervisningsminister Merete Riisager (LA) nedsat en ny rådgivningsgruppe, der skal udvikle en handlingsplan for digital læring på alle uddannelsesniveauer. Årsagen er, at teknologi er blevet en præmis i alle dele af livet og formentlig bliver det endnu mere for de børn, der vokser op i dag.

”Uanset om det er deres liv som privatpersoner, som borgere eller som medarbejdere på en arbejdsplads, er teknologi en præmis, og derfor er det vigtigt, at det også bliver en større del af undervisningen i skolerne,” siger Merete Riisager.

Hun varsler derfor et langsomt men fundamentalt opgør med den it-undervisning, der har præget de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser hidtil. Der skal mere fokus på at forstå, anvende og mestre teknologien, mener hun.

”Jeg mener, det er vigtigt, at vi laver et paradigmeskifte i den måde, hvorpå vi bruger teknologi i vores skoler og uddannelser. Vi har haft en periode, hvor vi har arbejdet systematisk med teknologibåret undervisning, og det kan man komme et stykke hen ad vejen med. Men det giver ikke eleverne nogen dybere indsigt i teknologien og i teknologianvendelsen. Så den her gruppe skal hjælpe med at nytænke den undervisning, vi har, så eleverne også får en værktøjstilgang til teknologien,” siger hun.

I dag er folkeskolens undervisning i digital teknologi utilstrækkelig og af alt for tilfældig kvalitet fra skole til skole, siger et af medlemmerne i den nye rådgivningsgruppe, Ole Sejer Iversen, der er professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet.

”Det er fuldstændig tilfældigt, hvilke muligheder vores børn har for at lære noget som helst om digital teknologi. De er afhængige af at de lærere, man kan kalde digitale ildsjæle, og som af egen kraft har tilegnet sig ekstra viden og kompetencer. Det er ikke noget, der på nogen måder er en obligatorisk del af læreruddannelsen. Derfor er der nogle elever, der kan være heldige at støde ind i en ildsjælslærer og få en god fundamental digital forståelse. Men på naboskolen eller i naboklassen kan det se helt anderledes ud. Det er et rent lotteri,” siger han.

Det er ministeren enig i. Der er i dag hverken den nødvendige systematik i it-undervisningen eller faglige ballast hos lærerne til at skalere den gode teknologiundervisning ud over hele landet, indrømmer hun.

”Der er en lærerstab derude, som er på et højt niveau. Men der er ikke nok af dem til at kunne varetage undervisningen på alle skoler i hele landet. Der er vi simpelthen ikke i dag.”

Men også politisk har der manglet fokus på vigtigheden af it og teknologi i undervisningen, påpeger hun.

”Der har simpelthen været for lidt opmærksomhed på det politisk. Det har bare været nogle overskrifter. Men hvis man ikke gør sig umage med at tænke det igennem, bliver det ved overskrifterne og lidt indkøb af iPads. Og det ruster altså ikke eleverne til deres digitale fremtid,” siger Merete Riisager.

Teknologi i en uvis fremtid

Når man ser på den omfattende digitalisering og automatisering, der allerede har ramt arbejdsmarkedet og øvrige dele af samfundet de sidste 20 år, er der da også al mulig grund til at formode, at det kun bliver mere relevant at have de digitale kundskaber i orden fremover.

Men udfordringen er, at vi ikke kender fremtiden og derfor flakker lidt i blinde, når vi taler om, hvad man skal kunne i fremtiden, påpeger et andet medlem af den nye rådgivningsgruppe, Anders Hvid, der er stifter og direktør for konsulentfirmaet Dare Disrupt, som rådgiver og underviser i eksponentielle teknologier.

”Jeg mener, at vi står ved et udviklingsbrud, hvor mange af de ting, der har været gældende for vores arbejdsmarked, er udfordret og under forandring af den accelererende teknologiske udvikling. Og det gør jo, at vi ikke kender fremtiden. Vi har godt fat i den gamle verden, men vi står og kigger ind i den nye verden og ved ikke helt, hvad det er for nogle kompetencekrav, den har til os,” siger Anders Hvid, der også har skrevet bogen ’Forstå Fremtiden’.

Men at den digitale og teknologiske udvikling i sig selv bliver vigtig, er der ikke mange, der tvivler på.

”Det bliver afgørende, at vi i folkeskolen kan forberede de nye generationer på den teknologiske udvikling, som efter alt at dømme kommer til at fylde meget mere på arbejdsmarkedet end i dag. Hvis vi får en folkeskole, som gør det godt, så står vi som nation fantastisk rustet i fremtidens konkurrence, hvor automatisering og digitalisering fylder mere,” siger et tredje medlem af rådgivningsgruppen, Mikkel Marfelt, ph.d. i digitale teknologier og læring samt ansat i virksomheden Labster, der laver virtuelle laboratoriesimulationer til brug i undervisningen i naturvidenskab.

Fordi man ikke ved, hvad fremtiden præcis bringer, taler eksperterne om, at man ikke så meget skal piske eleverne til at lære enten HTML, Java eller andre specifikke kodesprog, fordi de konkrete teknologier hele tiden bliver overhalet af udviklingen. Men man kan til gengæld godt undervise i en mere grundlæggende og kritisk teknologiforståelse, påpeger de.

”Der er behov for at forstå de dynamikker, som teknologien skaber. Herunder at lære – unge som gamle – at udnytte teknologien som et værktøj til at forlænge sine egne evner. Vi skal lære vores børn at begå sig med de teknologiske værktøjer, de har i lommen, og ikke bare fortsat opføre sig, som om de er myrer i en myretue. Ingen er jo nogensinde blevet klogere af at få en iPad i hånden. Det er det, man gør med den, der er afgørende,” siger Anders Hvid.

Han bliver suppleret af professor i læringsteknologi og digitalisering Helle Rootzén, som ud over at være medlem af rådgivningsgruppen er leder af det nye Centre for Digital Learning Technology, der åbnede i november og fokuserer på, hvordan man bedre kobler teknologi og indlæring. Også hun indrømmer, at vi flakker lidt mod en uvis fremtid. Men helt blinde er vi ikke.

”Der er ikke nogen af os, der kender fremtiden. Men jeg tror, at det skulle være meget, meget mærkeligt, hvis ikke computeren er kommet for at blive. Vi kender ikke de specifikke kompetencekrav på fremtidens arbejdsmarked, men hvis vi klæder børnene på til at have en grundlæggende teknologiforståelse og til at forstå, at deres læring aldrig bliver færdig, og at det faktisk er spændende, når der kommet ny teknologi, så er vi kommet langt,” siger hun og fortsætter:

”Lidt overordnet handler det om, at tage mystikken ud af den teknologiske udvikling, så vi ikke tror, at kunstig intelligens kommer og overtager verden. Man skal klædes på til at kunne forstå, at en computer opfører sig på en bestemt måde, fordi der er nogle mennesker, der har kodet den netop sådan.”

Denne afmystificering af teknologien er en af de vigtigste undervisningsopgaver, fordi det kan få børn og unge til at indse, at de selv som mennesker kan omprogrammere og redesigne teknologien, siger Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet.

”En af vores fornemste opgaver er at forklare børn, at iPad’en ikke er noget, der er faldet ned fra himlen og landet på deres skriveborde. Der har siddet mennesker bag med intentioner om, hvordan den teknologi skal skabes, og hvis man ikke er tilfreds, så kan man selv forandre den. Og det kan man kun, hvis man har den dybere kompositionelle forståelse for strukturerne bag al teknologi. Det skal vi arbejde på at give dem, for det har de ikke i dag,” siger han.

Valgfag eller grundfag

En af de første konkrete opgaver, som rådgivningsgruppen skal hjælpe undervisningsministeren med, er at udvikle det nye valgfag ”Teknologiforståelse”, der skal tilbydes på de tre sidste klassetrin i folkeskolen i en forsøgsperiode på tre år med start allerede efter sommerferien. Men det er ikke ambitiøst nok, siger direktør i interesseorganisationen IT-Branchen.

”Jeg mener ikke, det er gennemgribende nok at give drengene i udskolingen et valgfag. Det skal ikke bare være et valgfag, det skal være en integreret del af grundskolen. Vi skal have en generation af digitalt skabende mennesker, ikke bare superbrugere. Og derfor mener vi, at man skal putte de digitale skaberkompetencer på skoleskemaet senest fra 5.-6. klasse,” siger Birgitte Hass.

IT-Branchen har selv taget initiativ til at oprette et nyt kodningsfag, Coding Class, i samarbejde med den frivillige forening Coding Pirates. Derfor bliver der allerede udbudt kodningsfag helt ned til 5. klasse på nogle få udvalgte skoler i især København og Vejle kommuner. Initiativet er inspireret af udlandet, hvor der allerede tilbydes kodningsfag i syv forskellige europæiske lande, siger Birgitte Hass.

”Udviklingen går så stærkt, og så sidder vi her i Danmark og tøver. Omkring os er der mange lande, der for længst har sat digital skabelse på skoleskemaet. Vi er langt bagud i Danmark,” siger hun.

Det afviser ministeren ikke, men hun siger, at det ikke ville give mening at starte et grundfag, før lærerne er rustet til at varetage undervisningen.

”Vi starter med et valgfag, fordi vi bliver nødt til at udvikle en didaktik og et fagligt indhold, som kan skaleres. Det giver ikke nogen mening at udbyde et fag, hvis der ikke er de faglige ressourcer til at bære det. Det er helt afgørende, når man laver et teknologifag, at lærerkompetencerne er til stede, og at man har gjort sig de fagmæssige overvejelser, for ellers bliver det bare spildte kræfter,” siger Merete Riisager.

Det er ikke nok med iPads

På skolerne i Danmark er der godt nok i årevis blevet investeret millioner af kroner i computere, iPads og digitale lærermidler siden 2011, hvor en pulje på 500 millioner kr. blev stillet til rådighed til formålet. Men den digitale satsning i folkeskoleundervisningen er i alt for høj grad stoppet ved det, lyder kritikken fra ministerens nye rådgivningsgruppe.

”I Danmark har vi hidtil fejlagtigt set på digital teknologi som noget med at sætte strøm til penalhuset. Vi har bragt iPads og elektroniske tavler ind i klasselokalet og troet, at det i sig selv kunne gøre tricket,” siger Ole Sejer Iversen og bliver suppleret af Anders Hvid fra Dare Disrupt:

”Tilgangen til it i folkeskolen har meget været at gøre det, som vi plejede at gøre, nu bare digitalt. Før skrev vi med et kridt, nu med en digital pen. Det er en halv løsning. Der skal noget andet til,” siger han.

Det er undervisningsministeren ikke uenig i. Men hun fremhæver, at teknologibegejstringen heller ikke må tage overhånd, så man glemmer den almindelige undervisning.

”Der har nok lidt været sådan en teknologibegejstring over, at jo mere teknologi, jo bedre. Der mener jeg, at vi bliver nødt til at lægge et mere kritisk og didaktisk blik på teknologien i undervisningen, fordi det også er rigtig vigtigt at have respekt for den analoge undervisning, dialog med eleverne og tid til refleksion,” siger Merete Riisager.

En af de mest optimistiske forudsigelser kommer fra professor i læringsteknologi og digitalisering på DTU, Helle Rootzén:

”Jeg tror, vi har et kæmpe potentiale, som vi ikke har udnyttet. Vi er et lille land, som er ret it-parate. Vi er et rigt samfund. Vi har iPads og teknologi. Og vigtigst af alt har vi en god folkeskole og en god pædagogisk, didaktisk tradition. Så vi har mange gode brikker til, at vi kan komme endnu længere. For vi kan sagtens bruge teknologien meget bedre end i dag. Og så tror jeg, at Danmark kan blive et foregangsland,” siger Helle Rootzén.