Som med de fleste teknologiske fænomener er der også en bagside af medaljen, når det handler om kunstig intelligens og maskinlæring.

Ligeså brillante den slags teknologier kan være i forhold til diagnosticering af dødelige sygdomme som cancer, til at få biler til at køre selv og til at overskue og udlede nye meninger af uendelige mængder af data, ligeså megen ravage og ulykke kan kunstig intelligens og maskinlæring lave i hænderne på kriminelle og andre med mindre gode intentioner.

Lige præcis den problemstilling går den nye rapport ’The Malicious Use of Artificial Intelligence: Forecasting, Prevention and Mitigation’, der er blevet til i et samarbejde mellem syv internationale universiteter og organisationer, i kødet på.

Rapportens overordnede konklusion er den simple, men meget relevante, at vi skal være opmærksomme på netop den dobbelt-brug, hvor teknologiernes gode egenskaber kan blive vendt imod os.

En tilsvarende opmærksomhed bør vi som brugere have i forhold til at deltage i diverse gratis quizzer og tests på sociale tjenester. Her gælder mundheldet om, at ’There is no such thing as a free lunch’ stadig, for vi bliver afkrævet betaling hver gang vi installerer en app, typisk via Facebook.

I stedet for kolde kontanter betaler vi med vores personlige data som billeder, e-mail og offentlige profil, der igen giver quiz-udbyderen adgang til oplysninger om vores netværk, hvor vi har været og sammen med hvem – ja faktisk kan virksomheden få adgang til hele vores digitale liv på Facebook.

Så tænk dig grundigt om næste gang lysten til at ’vide’, hvordan du kommer til at se ud som gammel, eller hvilken karakter i tv-serien Friends du minder mest om, melder sig.

Efter sådan en omgang er det godt at kunne svinge fanen for dagens klumme, der handler om, hvordan man kan praktisere radikal innovation. Den er skrevet af Frank Rosengreen Lorenzen, innovationsdirektør i Kring Innovation.

Som mangeårig fan af Metallica har han ladet sig inspirere af heavy metal-bandets radikale tilgang til sangskrivning med særligt fokus på monsterhittet ’Nothing Else Matters’ fra 1991.

Sangen er skrevet af forsanger James Hetfield, og da han skulle præsentere den for de øvrige bandmedlemmer, foregik det ikke uden nervøse trækninger, fordi både tekst og musik lå så langt fra den forestilling, han på det tidspunkt havde om, hvad Metallica var for en størrelse.

Heldigvis for mange af os fandt Hetfield modet til at blotte sine nedskrevne tanker og følelser for en ekskæreste for resten af bandet, som forstod hans sårbarhed og bidrog med input, som berigede den oprindelige idé – og resten er som bekendt musikhistorie.