Europas vækstkrise er en investeringskrise, og Danmark er et af de lande, der er hårdest ramt. De private investeringer er faldet mærkbart, siden krisen tog sin begyndelse, og det er hovedforklaringen på den BNP-nedgang, EU-landene har oplevet siden 2007. Det er konklusionerne i en ny rapport fra det globale konsulenthus McKinsey, ”Investing in growth: Europe’s next challenge”.

Selv om Danmarks økonomi i 2012 forsat lider kraftigt under den manglende private investeringslyst, har politikerne – hvis de kender deres besøgelsestid – gode muligheder for at bane vejen for betydelige private investeringer inden for de sektorer, som i øjeblikket har det største private investeringspotentiale: energi og transport.

Danmark er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af afmatningen i de private investeringer efter krisens begyndelse i 2008. 

At kickstarte disse private investeringer forudsætter imidlertid, at stat, regioner og kommuner forstår at omstille sig til en såkaldt ”målrettet mikroøkonomisk aktivisme”. Det offentlige skal systematisk fjerne lovgivningsmæssige og administrative barrierer for investeringer, mens det i tæt dialog med den private sektor definerer en bred vifte af sektorer med interessante vækstpotentialer på nationalt, regionalt og lokalt plan.

5.600 milliarder i ledig kapital

Rapporten, der blev offentliggjort tidligere i denne uge, kommer på et tidspunkt, hvor det står klart, at vækstudsigterne i Europa er endog meget ringe. Moody’s forventer i sin helt friske prognose for 2013, at eurozonen samlet set vil opleve en vækst på kun 0,2 pct. Disse triste udsigter er også bagtæppet for det vigtige EU-topmøde i Bruxelles i dag og i morgen, hvor stats- og regeringscheferne er travlt optaget af etableringen af den europæiske bankunion og af køreplanen for den videre omfattende politiske integration i eurozonen.

Mens EU’s politikere i øjeblikket har fokus på gældsafvikling og strukturelle reformer, lider alle europæiske lande under et meget blodfattigt investeringsniveau i den private sektor. 

Mange borgere, virksomheder og stater har fokus på at nedbringe de store gældsposter, der blev opbygget frem til krisens fremkomst, men dette er ikke hele billedet.

Således har børsnoterede virksomheder i Europa ifølge McKinsey-rapporten opbygget reserver af såkaldt ”overskydende kapital” på ikke mindre end 750 milliarder euro – næsten 5.600 milliarder kr. Når disse enorme summer ikke bliver investeret, er det dels, fordi virksomhederne ikke ser afsætningsmuligheder i egne brancher, eller fordi de er utrygge ved det langsigtede investeringsklima, når det eksempelvis gælder større projekter inden for energi og transport. At investere i aktier og obligationer er ikke attraktivt på et tidspunkt, hvor de finansielle markeder er præget af stor usikkerhed og ekstremt lave afkast. 

Mikroøkonomiske reformer

Det er på denne baggrund, McKinsey anbefaler Europas regeringer at forfølge en strategi, hvor man på én gang nedbringer gælden og satser offensivt på at give politikerne og den offentlige sektor en proaktiv rolle i bestræbelserne på at tilvejebringe de vigtige private investeringer. 

McKinsey-konsulenterne vedgår, at sådanne anbefalinger er politisk kontroversielle. 

McKinseys analyse vurderer, at danske politikere og myndigheder i 2012 og fremover har bedst mulighed for at trigge private investeringer inden for bygge- og anlægssektoren, sundhed, uddannelse og transport. Samtidig hedder det i mere politisk ladede anbefalinger, at der er betydeligt vækstpotentiale i international forretningsservice og detailhandel, hvis man på disse områder fjerner lovgivningsmæssige barrierer.

Krav om europæisk industripolitik

Mens McKinsey-rapporten anbefaler at holde fokus på mikroøkonomiske reformer og tæt granske vækstpotentialet i forskellige sektorer, har en gruppe af industri- og erhvervsministre fra Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Portugal gjort sig til fortalere for en væsentlig mere offensiv europæisk industripolitik.

Tidligere ytrede ministrene fra disse fem lande ønske om ”en ny industripolitik for Europa”. Ministrene anerkender, at det økonomiske råderum i Europa er begrænset i øjeblikket. Men samtidig advarer de om, at man i højere grad må sikre, at særligt de europæiske fremstillingsindustrier ikke bliver handicappet i forhold til konkurrenter uden for EU.

”Det kræver, at vi skaber de rigtige rammer for, at europæiske industrier kan have succes både på hjemlige og oversøiske markeder. Kun hvis disse rammer bliver skabt, kan Europas industrier udnytte deres fulde potentiale og blive motorerne for økonomisk genopretning, vækst og jobskabelse,” hedder det i den fælles udtalelse fra de fem eurozone-ministre.

Indtil videre er der næppe tvivl om, at det først og fremmest bliver den mikroøkonomiske tilgang, der skal understøtte væksten i Europa, mens der er meget lange udsigter til større makroøkonomiske vækstinitiativer.

Kilde:

Investing in Growth: Europe’s next challenge, McKinsey Global Institute, december 2012.