Mobiltelefonen bliver din personlige guide

Anders Rostgaard Birkmann

Vi spoler tiden et par år frem.

Susanne henter sine børn lidt sent på skolen, og de er nu på vej hjem i bilen. Hendes smartphone ved, at hun er forsinket, for den kender efterhånden hendes vaner. Ved at krydse oplysninger fra telefonens sensorer har den gennem en længere periode opbygget et billede af hendes bevægelsesmønster og interesser.

Den ved f.eks. også, at hun er vild med pizza, og derfor lægger den to og to sammen: Hun kan ikke nå at lave mad. Og fra kortserveren ved den, at der ligger en ny pizzarestaurant på vejen hjem. Telefonen giver hende derfor et praj, da hun nærmer sig.

Abonner på analyser om nye medier

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om nye medier.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Ordet “smartphone” røber drømmen om at udvikle en intelligent telefon, der i meget højere grad end i dag kan fungere som personlig guide og assistent. Den drøm er nu ved at blive til virkelighed.

I sommer præsenterede firmaet Qualcomm et ny software-udviklingsværktøj til Android-telefoner med navnet Gimbal. Platformen forener de mange input fra sensorerne – telefonens “sanser” – på en strømeffektiv måde. Som en af de førende tech-bloggere i USA, Robert Scoble, skrev i et blogindlæg dagen efter præsentationen i juli: “Verden ændrede sig i går. Du opdagede det nok ikke. Men jeg vil garantere dig, at strateger hos Apple, Facebook, Amazon, Microsoft og Google gjorde,” lød det.

Robert Scoble kalder det “Mobile 3.0”. Første generation af mobiltelefoner var til at tale og sende beskeder med. Anden generation – anført at iPhonen – kunne man bruge som en computer. Tredje generation af mobiltelefoner kender deres ejere og handler derefter.

Den skjulte guldgrube

Allerede i dag gemmer mobiltelefoner på guldgruber af data, der blot venter på at blive udnyttet. I lang tid har forskere på universiteter over hele verden kunnet fremvise bemærkelsesværdige resultater ved blot at bruge simple data fra mobiltelefoner – opkald, tid og placering – til at forudse folks adfærd. Et studie, hvor forskere fra Northeastern University i Boston analyserede 16 millioner opkaldsdata fra 100.000 mobiltelefonbrugere, viste eksempelvis, at folk nærmest agerer efter et matematisk mønster.

Visse teleselskaber udnytter allerede disse data til at holde på kunderne. Sandsynligheden for, at en kunde skifter mobilselskab, er f.eks. fem gange større, hvis vedkommendes venner har skiftet. Og ved at danne sig et billede af kundernes bekendtskabskreds kan man målrette indsatsen for at fastholde dem.

Når man oveni lægger data fra sensorerne, der kan fornemme rum, temperatur, bevægelse og meget mere, kan de rette matematiske algoritmer gøre det muligt at udnytte telefonen yderligere.

Telefonen ved ikke bare, hvornår man har bestilt pizza – men også om man f.eks. spiser den i dagligstuen, da den kan fornemme rummet.

Allerede i dag opsamler telefoner et væld af sanseindtryk: geografisk placering og bevægelse (GPS), om telefonen vender op eller ned, om den ligger stille, hvilke enheder der er i nærheden (Bluetooth), hvilke genstande der er i nærheden (RFID-tags), tiden på dagen, temperaturen, tweets fra personer i nærheden, venners check-in-beskeder på sociale medier som Facebook eller Foursquare og meget mere.

Mulighederne giver også næring til spekulationer om, hvorvidt store giganter som Amazon og Facebook lurer på at tilbyde noget helt nyt og anderledes på mobilmarkedet. At kaste sig ud i konkurrencen med endnu en smartphone vil være håbløst. Men kan de store it-spillere lancere noget nyt og anderledes, vil de have en chance. Amazon og Facebook er allerede ekvilibrister i arbejdet med at udvikle algoritmer, der kan styre markedsføringen på baggrund af historisk adfærd.

Det gratis rum

Den såkaldte context awareness er dog kun et aspekt ud af flere, når man kigger på fremtidens mobiltelefoner. Et andet aspekt er selve netværket. Rundt omkring spekuleres der eksempelvis meget i at skabe telefoner, der bruger WiFi-forbindelser i stedet for teleselskabernes netværk. Teknologien kendes allerede fra Skype, men problemerne kender vi også: Kvaliteten er stadig meget ustabil, og det kan i sig selv være en udfordring at få adgang til et åbent og stabilt WiFi-netværk i nærheden.

Ikke desto mindre er telefoni over WiFi faktisk, hvad Steve Jobs drømte om, da han i sin tid tog initiativ til at udvikle iPhonen. Det afslørede venture-kapitalisten John Stanton på et seminar i 2011.

Den nu afdøde Jobs ønskede på sin egen revolutionerende måde at erstatte de traditionelle operatører helt og i stedet bruge det ikke-licenserede WiFi-spektrum til at bringe opkaldene videre.

“Han brugte lang tid på at tale om, hvorvidt man kunne skabe en operatør, der bruger WiFi-spektrum,” sagde Stanton på seminaret. “Det var en del af hans vision.”

WiFi hører til den del af frekvensbåndet, der frit kan benyttes af alle. Brug af andre frekvensbånd kræver godkendelse af myndighederne, og tilladelsen til disse bortauktioneres typisk til store mobiloperatører.

Jobs opgav imidlertid sin vision i 2007, da han indgik en aftale med det amerikanske teleselskab AT&T. Men drømmen lever videre i visionære kredse, hvor man taler om såkaldte MESH-netværk. Det er forenklet sagt routere i private hjem, der taler sammen på kryds og tværs og dermed skaber et netværk, der er uafhængigt af udbydere. Indtil videre er MESH-netværk i stor skala dog kun en vision.

Masser af potentiale endnu

Mange innovationer inden for forbrugerteknologi vil i de kommende år rette sig mod mobiltelefonen. Et studie fra 2009 foretaget af IBM Institute for Business Value viser, at mobiltelefonen er folks vigtigste materielle gode efter deres hjem. På spørgsmålet om, hvad folk nødigst ville opgive, hvis den økonomiske nedtur fortsætter, svarede 79 pct. deres hjem, 51 pct. mobiltelefonen, mens goder som familieferier, byture, betalings-tv, aviser og magasiner rangerede lavere.

Forbrugernes nærmest afhængighed af mobiltelefonen betyder, at der fra alle kanter vil blive kæmpet om at finde det nye store scoop.

Om fem år vil mobiltelefoner formentlig have en anden størrelse end i dag. De kan have fleksible skærme, så de bliver en slags tablet-computer, der kan foldes sammen i lommen.

Telefonerne kan også tage form af små projektorer, der eksempelvis kan danne et lille virtuelt tastatur på enhver overflade. Og nanoteknologi kan blive indbygget, så telefonen kan scanne fødevarer for farlige giftstoffer.

For få år siden var bredbånd en luksus. Mobiltelefonerne blev brugt til tale og sms. Facebook eksisterede ikke. Tv blev optaget på VHS-bånd. Og fotos blev stadigvæk foreviget på film og sendt til fremkaldelse.

Udviklingen er gået rivende stærkt, men tempoet er ikke sænket. Der er masser af potentiale endnu.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu