Mobiltelefonen bliver din personlige guide

Vi spoler tiden et par år frem.

Susanne henter sine børn lidt sent på skolen, og de er nu på vej hjem i bilen. Hendes smartphone ved, at hun er forsinket, for den kender efterhånden hendes vaner. Ved at krydse oplysninger fra telefonens sensorer har den gennem en længere periode opbygget et billede af hendes bevægelsesmønster og interesser.

Den ved f.eks. også, at hun er vild med pizza, og derfor lægger den to og to sammen: Hun kan ikke nå at lave mad. Og fra kortserveren ved den, at der ligger en ny pizzarestaurant på vejen hjem. Telefonen giver hende derfor et praj, da hun nærmer sig.

Abonner på analyser om nye medier

Ordet “smartphone” røber drømmen om at udvikle en intelligent telefon, der i meget højere grad end i dag kan fungere som personlig guide og assistent. Den drøm er nu ved at blive til virkelighed.

I sommer præsenterede firmaet Qualcomm et ny software-udviklingsværktøj til Android-telefoner med navnet Gimbal. Platformen forener de mange input fra sensorerne – telefonens “sanser” – på en strømeffektiv måde. Som en af de førende tech-bloggere i USA, Robert Scoble, skrev i et blogindlæg dagen efter præsentationen i juli: “Verden ændrede sig i går. Du opdagede det nok ikke. Men jeg vil garantere dig, at strateger hos Apple, Facebook, Amazon, Microsoft og Google gjorde,” lød det.

Robert Scoble kalder det “Mobile 3.0”. Første generation af mobiltelefoner var til at tale og sende beskeder med. Anden generation – anført at iPhonen – kunne man bruge som en computer. Tredje generation af mobiltelefoner kender deres ejere og handler derefter.

Den skjulte guldgrube

Allerede i dag gemmer mobiltelefoner på guldgruber af data, der blot venter på at blive udnyttet. I lang tid har forskere på universiteter over hele verden kunnet fremvise bemærkelsesværdige resultater ved blot at bruge simple data fra mobiltelefoner – opkald, tid og placering – til at forudse folks adfærd. Et studie, hvor forskere fra Northeastern University i Boston analyserede 16 millioner opkaldsdata fra 100.000 mobiltelefonbrugere, viste eksempelvis, at folk nærmest agerer efter et matematisk mønster.

Visse teleselskaber udnytter allerede disse data til at holde på kunderne. Sandsynligheden for, at en kunde skifter mobilselskab, er f.eks. fem gange større, hvis vedkommendes venner har skiftet. Og ved at danne sig et billede af kundernes bekendtskabskreds kan man målrette indsatsen for at fastholde dem.

Når man oveni lægger data fra sensorerne, der kan fornemme rum, temperatur, bevægelse og meget mere, kan de rette matematiske algoritmer gøre det muligt at udnytte telefonen yderligere.

Telefonen ved ikke bare, hvornår man har bestilt pizza – men også om man f.eks. spiser den i dagligstuen, da den kan fornemme rummet.

Allerede i dag opsamler telefoner et væld af sanseindtryk: geografisk placering og bevægelse (GPS), om telefonen vender op eller ned, om den ligger stille, hvilke enheder der er i nærheden (Bluetooth), hvilke genstande der er i nærheden (RFID-tags), tiden på dagen, temperaturen, tweets fra personer i nærheden, venners check-in-beskeder på sociale medier som Facebook eller Foursquare og meget mere.

Mulighederne giver også næring til spekulationer om, hvorvidt store giganter som Amazon og Facebook lurer på at tilbyde noget helt nyt og anderledes på mobilmarkedet. At kaste sig ud i konkurrencen med endnu en smartphone vil være håbløst. Men kan de store it-spillere lancere noget nyt og anderledes, vil de have en chance. Amazon og Facebook er allerede ekvilibrister i arbejdet med at udvikle algoritmer, der kan styre markedsføringen på baggrund af historisk adfærd.

Det gratis rum

Den såkaldte context awareness er dog kun et aspekt ud af flere, når man kigger på fremtidens mobiltelefoner. Et andet aspekt er selve netværket. Rundt omkring spekuleres der eksempelvis meget i at skabe telefoner, der bruger WiFi-forbindelser i stedet for teleselskabernes netværk. Teknologien kendes allerede fra Skype, men problemerne kender vi også: Kvaliteten er stadig meget ustabil, og det kan i sig selv være en udfordring at få adgang til et åbent og stabilt WiFi-netværk i nærheden.

Ikke desto mindre er telefoni over WiFi faktisk, hvad Steve Jobs drømte om, da han i sin tid tog initiativ til at udvikle iPhonen. Det afslørede venture-kapitalisten John Stanton på et seminar i 2011.

Den nu afdøde Jobs ønskede på sin egen revolutionerende måde at erstatte de traditionelle operatører helt og i stedet bruge det ikke-licenserede WiFi-spektrum til at bringe opkaldene videre.

“Han brugte lang tid på at tale om, hvorvidt man kunne skabe en operatør, der bruger WiFi-spektrum,” sagde Stanton på seminaret. “Det var en del af hans vision.”

WiFi hører til den del af frekvensbåndet, der frit kan benyttes af alle. Brug af andre frekvensbånd kræver godkendelse af myndighederne, og tilladelsen til disse bortauktioneres typisk til store mobiloperatører.

Jobs opgav imidlertid sin vision i 2007, da han indgik en aftale med det amerikanske teleselskab AT&T. Men drømmen lever videre i visionære kredse, hvor man taler om såkaldte MESH-netværk. Det er forenklet sagt routere i private hjem, der taler sammen på kryds og tværs og dermed skaber et netværk, der er uafhængigt af udbydere. Indtil videre er MESH-netværk i stor skala dog kun en vision.

Masser af potentiale endnu

Mange innovationer inden for forbrugerteknologi vil i de kommende år rette sig mod mobiltelefonen. Et studie fra 2009 foretaget af IBM Institute for Business Value viser, at mobiltelefonen er folks vigtigste materielle gode efter deres hjem. På spørgsmålet om, hvad folk nødigst ville opgive, hvis den økonomiske nedtur fortsætter, svarede 79 pct. deres hjem, 51 pct. mobiltelefonen, mens goder som familieferier, byture, betalings-tv, aviser og magasiner rangerede lavere.

Forbrugernes nærmest afhængighed af mobiltelefonen betyder, at der fra alle kanter vil blive kæmpet om at finde det nye store scoop.

Om fem år vil mobiltelefoner formentlig have en anden størrelse end i dag. De kan have fleksible skærme, så de bliver en slags tablet-computer, der kan foldes sammen i lommen.

Telefonerne kan også tage form af små projektorer, der eksempelvis kan danne et lille virtuelt tastatur på enhver overflade. Og nanoteknologi kan blive indbygget, så telefonen kan scanne fødevarer for farlige giftstoffer.

For få år siden var bredbånd en luksus. Mobiltelefonerne blev brugt til tale og sms. Facebook eksisterede ikke. Tv blev optaget på VHS-bånd. Og fotos blev stadigvæk foreviget på film og sendt til fremkaldelse.

Udviklingen er gået rivende stærkt, men tempoet er ikke sænket. Der er masser af potentiale endnu.

Forrige artikel År nul i telebranchen År nul i telebranchen Næste artikel En verden uden roamingafgifter
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?