Mød velfærdens digitale ildsjæle

Digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark rykker fremad skridt for skridt. Den er drevet af lokale ildsjæle og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der blandt andet forpligter stat, regioner og kommuner til at digitalisere 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og myndigheder i 2015. Allerede nu viser digitaliseringen sine fordele: fra økonomiske besparelser i administration og papirarbejde over sundhedsfaglige forbedringer gennem telemedicin til en smidigere og mere personlig kommunikation mellem borgere og myndigheder på de sociale medier.

Andreas Baumann

Mandag Morgen har identificeret en række af de bedste initiativer og de nye velfærdsløsninger, de bringer med sig. Ildsjælene bag er dem, der bærer den offentlige sektor gennem digitaliseringen.  Brik for brik former de det digitale Velfærdsdanmark i et puslespil, der kræver visioner, initiativkraft og omstillingsparathed. Fra Frederikshavn i nord til Guldborgsund i syd, fra Esbjerg i vest til København i øst kan ildsjælene og deres gode projekter allerede nu inspirere myndigheder og institutioner i det offentlige Danmark.

Læs mere om digitalisering i Mandag Morgens månedsmagasin Navigation.

[graph title="Velfærdsdanmarks digitale ildsjæle" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4c435-velfaerdsdanmarks-digitale-ildsjaele.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3209b-velfaerdsdanmarks-digitale-ildsjaele.png" text="I 2015 skal 80 pct. af al kommunikation mellem myndigheder og borgere foregå på skærm. Det har sat gang i en offensiv digital udvikling, som er båret af lokale ildsjæle. Her er  Mandag Morgens kortlægning af nogle af de mange innovative projekter."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]

Region Nordjylland

1. Digitaliseringsværksteder, Frederikshavn

I Frederikshavn mener man at have knækket koden for, hvordan man implementerer digitale hjælpemidler i det offentlige, så medarbejderne gider at bruge dem. Det sker gennem såkaldte digitaliseringsværksteder, hvor alle medarbejdere i en institution går sammen om at identificere de mest presserende problemer i dagligdagens arbejde, og hvordan ny velfærdsteknologi, digitalisering og ændring af arbejdsprocesser kan hjælpe. Lige nu er et digitaliseringsværksted i gang på Ældrecenter Sæby, hvor 70 medarbejdere frem mod sommerferien skal finde frem til, hvordan alt fra robotstøvsugere til iPads kan lette arbejdet. ”Vi forsøger at få alle medarbejdere bragt i spil, fordi det er dem, der møder udfordringerne, og fordi det er dem, der skal leve med løsningerne bagefter,” siger Mogens Kahr Nielsen, centerchef for it, digitalisering og velfærdsteknologi i Frederikshavn Kommune.

2. Fremtidens plejehjem, Nørresundby

Et ambitiøst plejehjemsbyggeri i Nørresundby har fået titlen Fremtidens Plejehjem, fordi det skal sætte standarden for udnyttelse af velfærdsteknologi og digitale hjælpemidler i plejesektoren. Selvrengørende toiletter, moderne løfteteknologi, tablets og et trykfølsomt sensorgulv skal alt sammen optimere livet som plejehjemsbeboer og gøre plejen mere effektiv. Sensorgulvet registrerer, hvis en beboer falder, og tilkalder automatisk hjælp. Det kan spare hver tredje nattevagt. Gulvet forbedrer også det forebyggende arbejde, fordi det giver data om, hvor og hvornår uheld sker. ”Vi bygger velfærdsteknologier ind i huset, som giver mening,” siger Lars Nøhr, chef for Ældreområde Nord i Aalborg Kommune. Han fremhæver trivselsskærmene fra det danske firma e-mergency som en af de mest ressourceoptimerende løsninger på plejehjemmet. Med disse tablets kan beboerne selv styre både lys, tv og gardiner, og det frigør personalets tid til vigtigere opgaver. Der var rejsegilde i april i år, og byggeriet forventes færdigt tidligt næste år.

3. Aktive hjertepatienter, Aalborg

I Aalborg er man godt i gang med at finde digitale redskaber til at aktivere hjertepatienter til bedre genoptræning. Det store problem er, at kun 3 pct. af de mere end 86.000 danskere, der hvert år bliver indlagt med hjerte- og kredsløbslidelser, deltager i genoptræning. Portalen www.aktivthjerte.dk skal afprøve, om interaktive og sociale medier kan gøre en forskel i hjertepatienternes rehabilitering. Gennem portalen har hjertepatienten adgang til sin journal, målrettet informationsmateriale og sit personlige genoptræningsprogram og kan interagere med eksperter og andre patienter. Med en skridttæller kan patienterne selv holde øje med deres fysiske indsats i genoptræningsforløbet og bedre se, hvordan det giver målbare forbedringer på kroppen, når træningen passes. ”Målet er at give patienter nogle redskaber til at kunne hjælpe sig selv. Det handler om at håndtere egen sygdom, og hertil skal de kunne se nogle helt konkrete værdier ved genoptræning,” siger forskningsleder Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet.

Region Midtjylland

4. Visuelle lægetips, Skødstrup

I Skødstrup lidt nord for Aarhus har den praktiserende læge Roar Maa-
gaard succes med at bruge digitale visualiseringer til at forklare sine patienter om deres sygdomme. Det fører til mere bevidste patienter, som tager større ansvar for deres helbred. Med programmet Datafangst laves automatisk personlige risikoprofiler for patienterne, hvor kolesteroltal, blodtryk og andre helbredsindikatorer, der normalt er svære at forstå, visualiseres som et edderkoppespind over grønne, gule og røde områder. Derved kan patienten tydeligt se, hvilke dele af helbredet der er ”i det røde felt”, og som dermed kræver særlig opmærksomhed. Med visualiseringen ved hånden aftales mål og milepæle inden næste besøg, og patienten kan derpå tydeligt se effekten af at dreje sin livsstil i en sundere retning, forklarer Roar Maagaard.

5. Digitale eksaminer, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet kan spare 6,2 millioner kr. om året ved at digitalisere sine skriftlige eksaminer. I stedet for at de studerende udskriver og afleverer tre eksemplarer af en opgave, som universitetet skal modtage, arkivere og distribuere til eksaminator og censor, kan det hele gøres digitalt. Eksamenssystemet DigEx gør hele eksamensprocessen digital, fra udlevering af opgavespørgsmål til censorens feedback. Det kan spare 75 pct. af den administrative arbejdskraft og 100 pct. på distributionen, fortæller Rasmus Blok, ansvarlig for e-læring på Aarhus Universitet. Systemet er allerede i drift på det samfundsvidenskabelige fakultet, og det er solgt videre til både efterskoler, folkeskoler og to universiteter i Norge.

6. Teknologiopdragelse i børnehaven, Skanderborg

I Børnehaven Porskjær i Skanderborg Kommune er man overbevist om, at de yngste generationer har nytte af at lære ny teknik at kende. Derfor har man indkøbt en håndfuld iPads og et særligt digitalt interaktivt gulv kaldet en Vidensbrønd fra firmaet Solutors, der kombinerer fysisk leg, teknik og læring. Med hænder og fødder kan børnene klikke sig gennem forskellige digitale læringsspil, og med børnehavens iPads producerer de små film eller læser om naturens dyr og planter på børnehavens skovture. Det giver teknikbevidste børn, der tidligt lærer at begå sig med digitale værktøjer og udnytter dem til digital kreativitet, leg og læring. ”Det handler om, at vi vil imødekomme de nye digitale medier. Det er børnenes verden i dag, og så skal vi også lære dem at betjene dem,” siger børnehaveleder Lisbeth Højvang.

Region Syddanmark

7. Facebook-kommunen, Kolding

I Kolding kommunikerer borgerne og kommunen i stigende grad på Facebook. Det betyder, at borgerne ser mere positivt på kommunen, som opfattes som imødekommende og mere moderne, viser undersøgelser. En særlig indsats, hvor politikere og administration besvarer alle spørgsmål fyldestgørende og aktivt deltager i politiske diskussioner, har indtil videre givet kommunens hjemmeside omkring 6.500 likes. Med viral effekt når man direkte ud til 15.000 borgere, siger digitaliseringschef Troels Vinding. ”Vi vil være, hvor borgerne er, og fortælle, hvad vi går og roder med i kommunen. Det betyder bedre kommunikation og en ikke ubetydelig goodwill og positiv branding,” siger han. Til kommunalvalget skal Facebooksiden være en af de væsentligste platforme for de lokalpolitiske diskussioner.

8. Virtuel genoptræning, Esbjerg

Esbjerg er frontløber i udvikling af digital genoptræning. Den lokale virksomhed Welfare Denmark har succes med produktet Virtuel Genoptræning – en interaktiv træningsplatform, som borgere kan benytte under genoptræning. En terapeut opretter et træningsprogram online, der automatisk sendes ud til en skærm hos borgeren. I skærmen er et kamera, som registrerer borgerens bevægelser og giver feedback på, om øvelsen er udført korrekt. ”Det gav en stor effekt, at borgerne kan træne, når de har tid og lyst, og det viste en fantastisk udvikling i tilbagevenden til et normalt liv,” siger Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune. Ud over Esbjerg bruger 15 andre kommuner produktet, og it-giganten Microsoft vil satse internationalt på systemet.

9. Fibernet, Odense

Odense Kommune satser på fibernet i sin infrastruktur og går forrest i en af digitaliseringens afgørende omstillinger. Digital infrastruktur med lynhurtigt bredbånd får digitaliseringen til at lykkes alle andre steder i samfundet, mener Odense Kommune, som har tilsluttet sig statens aftale med Nianet og opgraderet forbindelsen til 348 af kommunens adresser. Det giver mulighed for up- og downloadhastigheder på op mod 1 Gbit/s. Fiberkablerne graves ned over store områder i kommunen og gør det også lettere for virksomheder og private at tilkoble sig. ”Det er en naturlig tilpasning til de stigende krav, der kommer i takt med digitaliseringen. Større båndbredde er eksempelvis en forudsætning for nye digitale tiltag på skoleområdet,” siger Jørgen Rasmussen, chef for Forretningsservice i Odense Kommune. 

Region Sjælland

10. Personlig informationskilde, Roskilde

Næsten hver tredje Roskilde-borger med NemID har benyttet websiden Min Kilde til at finde personlige oplysninger i stedet for at spørge kommunen. Siden er en kommunal version af borger.dk med adgang til personlige oplysninger.
Her samles, sorteres og præsenteres information automatisk fra kommunale og andre offentlige it-systemer. ”Muligheden for på en nem måde at kigge i sine egne personlige oplysninger gør det attraktivt for borgerne at bruge Min Kilde,” siger Ole Bech, digitaliseringschef i Roskilde Kommune.
Det betyder færre personlige henvendelser til kommunen siden systemets indførsel i 2009. ”Vi skal videre ud ad sporet personificering,” siger Ole Bech.

11. Online-omsorg, Slagelse

I Slagelse Kommune ser patienter med KOL meget mere til deres sygeplejerske Hanne Rode. Ved hjælp af en computer med KMD-systemet Online Omsorg er de i jævnlig kontakt med hinanden via en videosamtale. På skærmen derhjemme kan patienterne desuden følge ugentlig genoptræning. Det har frigivet tid til, at sygeplejerskerne kan besøge patienterne hyppigere, hvilket har halveret patienternes indlæggelsesfrekvens og nedjusteret den tid, de er indlagt. ”Gevinsten for borgeren er mere tryghed og handlekraft, og medarbejderen kan nå ud til flere patienter,” siger Hanne Rode.

12. Frivillige it-ambassadører, Guldborgsund

For at udbrede den digitale omstilling til alle borgergrupper har Guldborgsund Kommune oprettet et korps af frivillige, der hjælper medborgere med digitale problemer. De 45 frivillige tilbyder individuel it-undervisning via Guldborgsund Frivilligcenter – om e-boks, netbank eller borger.dk. Siden august har 250 overvejende ældre borgere hver modtaget en times eneundervisning i it – i visse tilfælde i deres hjem – uden at det har kostet dem en krone. ”Det er baseret på et princip om, at man hjælper naboen,” fortæller Inge Hansen, leder af Guldborgsund Frivilligcenter, der startede projektet sidste sommer. Sammen med de frivillige i kommunen har hun sat sig for, at ingen ældre i Guldborgsund behøver føle sig som digitale analfabeter.

Region Hovedstaden

13. Telemedicinsk sårvurdering, København

Et af storprojekterne inden for digitaliseringen af sundhedsvæsenet er telemedicinsk sårvurdering. I Region Hovedstaden tager kommunernes hjemmesygeplejersker billeder med en smartphone af f.eks. diabetespatienters skinnebenssår i stedet for at sende patienterne til tjek på hospitalerne. Billeder og information uploades i en central database, som både hjemmesygeplejersken, patientens læge og specialisterne på hospitalet kan følge med i. Erfaringerne er overordentligt positive, lyder det fra Bispebjerg Hos-pital, som har ført an i processen i regionen. ”Det har givet os muligheder for, at vi bedre kan vurdere, hvilke patienter der virkelig har behov for behandling,” siger afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen. Hun fortæller, at systemet har forbedret dialogen mellem sygeplejersker og specialister, så patienterne får et mere sammenhængende sygdomsforløb. På Bispebjerg er 255 patientforløb afsluttet siden projektstarten i september 2011, og i 2015 skal telemedicinsk sårvurdering ifølge den fællesoffentlige digitaliseringsplan være bredt ud til hele landet.

14. Apps i lommen, København

I hovedstaden kan borgere bruge deres mobiltelefoner til kommunens digitale service. Københavns Kommune har udviklet en håndfuld forskellige apps, som giver borgerne mulighed for at booke en bane til badminton, finde vej til den nærmeste borgerservice eller give kommunen et praj, hvis man finder et hul i cykelstien. Man kan også finde en oversigt over kulturelle tilbud eller gå på biblioteket og reservere en bog, noget musik eller en film. ”Vi ved, at smartphonen er mange unges foretrukne adgang til internettet, og da vores strategi forpligter os til at være, hvor borgerne er, så er det naturligt for os at tilbyde apps til borgerne,” siger digitaliseringschef i Københavns Kommunes Borgerservice Thomas Vinther.

Landsdækkende

15. Politiet på Twitter

Rigspolitiet, Nordsjællands Politi og otte andre politikredse har oprettet officielle Twitter-profiler, hvor politibetjente tweeter som en naturlig del af borgerkontakten. Det sker i en satsning på at kommunikere mere effektivt med borgere gennem sociale medier, siger Rigspolitiets kommunikationschef, Jens Gregersen. ”Politiet skal kunne varsle borgerne, når der er behov for det. Senest har bomberne ved Boston Marathon vist et behov for at kunne give borgerne en anden type kommunikation end den, som medierne giver,” siger Jens Gregersen. Derfor skal politiet være meget mere til stede på de sociale medier. Inden årets udgang vil alle landets politikredse bruge Twitter, og i løbet af 2014 skal de også på Facebook.

16. Domstolenes videoafhøringer

Der kan spares både transport, tid og penge på domstolenes videokonferenceprojekt Video3, der gør det muligt at holde retsmøder, uden at alle parter er fysisk til stede. Det betyder, at man kan skære kraftigt ned på omkostningerne ved mange af de 17.000 årlige fristforlængelsessager, hvor sigtede ellers transporteres frem og tilbage til retten tæt bevogtet af politibetjente. Nu kan det i stedet klares gennem et videolink. ”Det vil for eksempel sige, at en arrestant ikke skal fragtes mellem arresten og retten. På den måde sparer man ressourcer, samtidig med at risikoen for flugtforsøg i forbindelse med transporten reduceres,” siger Inge de Neergaard, chefkonsulent i Domstolsstyrelsen. I 2014 skal AV-udstyret være installeret i 200 retslokaler, politistationer og arrester i hele landet, og med udgangen af marts 2015 forventes projektet at være i fuld drift.

17. Skat TastSelv 

Med Skat TastSelv er millioner af selvangivelser blevet digitaliseret i et af de mest omfattende og succesfulde digitaliseringsprojekter inden for offentlig service i Danmark. Det sparer årligt det offentlige for et stort millionbeløb på porto og papirnusseri. 75 pct. af danskerne bruger TastSelv, så borgerne har taget godt imod løsningen. TastSelv fører dermed an i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi om, at selvbetjeningsløsninger skal være borgernes naturlige førstevalg i 2015. TastSelv er, modsat de fleste andre store offentlige it-systemer, udviklet in-house og er et såkaldt agilt system. Det er altså ikke slutresultatet af et stort EU-udbud. Det blev derimod introduceret helt tilbage i 1995, først som selvbetjening via telefon. Baseret på feedback fra brugerne er det udviklet bid for bid og er hele tiden åbent for nye tilpasninger. ”Fordi det er et agilt system, kan vi løbende optimere systemet, som det passer os. Det koster godt nok lidt ekstra i it-drift, men det sparer vi formentligt tifoldigt igen, fordi vi ikke hele tiden skal sende opgaver i udbud,” siger Klaus Østergaard Jensen, kontorchef i Skat. Og for ikke at blive kvalt i sin egen succes, når op mod 2,5 millioner danskere forsøger at logge ind samme weekend, er Skat begyndt at bruge det nye danske system Queue-it, der automatisk sætter netbrugerne i kø, så man undgår websidenedbrud.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu