At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode

Skype, Twitter, Snapchat og Lync – nye kommunikationsformer ser hele tiden dagens lys. Men indtil videre er der ingen, der kan hamle op med det uformelle personlige samvær, hvor man kan se, føle og mærke, om det svinger mellem mennesker.

Da Gutenberg i 1440 opfandt bogtrykkekunsten, åbnede det helt nye muligheder for at kommunikation. Nu kunne masserne få biblen til egen læsning, og med tiden blev denne teknik, eller kunst, mere og mere udbredt. Siden er der fulgt et hav af forskellige kommunikationsteknikker. I 1800-tallet kunne vi sende brev imellem de forskellige europæiske lande, og i ca. 1860 opfandt Antonio Meucci telefonen, om end det var Graham Bell, der blev berømt for denne opfindelse. Nogle årtier før havde man opfundet telefaxen, så nu kunne vi tale og skrive sammen over større afstande.

Ved verdensudstillingen i New York i 1964 så videokonferencen dagens lys i en af de meget futuristiske udstillingspavilloner. Det var dog først i 1980’erne, at det blev økonomisk tilgængeligt for internationale firmaer at bruge videokonferencen. Det var stadig i 80’erne hundedyrt og meget besværligt.

Den amerikanske programmør Ray Tomlinson sendte, som den første, en postbesked fra én computer til en anden i 1971, og dette var starten på e-mailen, der efterhånden helt har udkonkurreret det fysiske brev, som bliver bragt ud af posten.

To år senere ringede Motorolas chefingeniør for første gang til sin konkurrent på en mobiltelefon. Man vil nok set med dagens øjne diskutere, om den telefon var mobil, som vi kender det i dag, men i 1973 var det fuldkomment futuristisk, at man kunne tale sammen uden at have en ledning i væggen.

WWW satte turbo på

Med Tim Berners-Lees opfindelse af World Wide Web i 1989 begyndte det at gå stærkt med mulighederne for at tale med, skrive til eller se hinanden i real time. Og Nokia var faktisk de første med en mobiltelefon til masserne i 1994, hvor man både kunne sende og modtage en sms. Den kommunikationsform har vi virkeligt taget til os de seneste 20 år, og unge mennesker kan simpelthen ikke forestille sig en verden uden sms’er. Ja, selv etaten sender nu diverse beskeder ud via sms. Nu kommunikerer vi alle med sms, og det er umuligt at se tv en weekendaften, uden man kan deltage aktivt i udsendelserne eller donere penge til alle mulige gode initiativer via sms.

I 2003 lancerede det dansk-svenske par Janus Friis og Niklas Zennström Skype, hvor man kan tale sammen gennem computeren, såkaldt IP-telefoni. Nu kan man ringe onkel Jack op i Montana og tale lige så længe, man har lyst, da det er gratis. Et par år efter kom videosamtalen fra Skype, og pludselig Skypede hele verden med hinanden. Med Skype var man på bare 40 år gået fra en kommunikationsform for de få, pga. af den astronomiske pris, til at enhver med internetforbindelse kunne se og samtidig tale med en anden person.

Året efter Skype kom Facebook og overnight blev det simpelthen hipt at fortælle sine venner, at nu havde man bagt en kage, selvom de ikke var inviteret til at få et stykke. Var man til den lidt korte, men hurtigere besked, så valgte man Twitter, og når man ser på det globale antal af tweets om dagen, er det rystende, hvor meget vi har at fortælle hinanden med 140 karakterer. Der sendes dagligt i omegnen af 800 millioner tweets verden over. Nu er mange gået over til Snapchat, hvor man via billede og tekst sender en besked, som bliver væk efter 10 sekunder. Det har den fordel, at ens åndssvagheder ikke bliver søgbare på nettet. Nogen har selvfølgelig fundet ud af at optage disse 10 sekunder. Hvis man er lidt pænere og mere businesslike, så foregår en stor del af kommunikationen via LinkedIn eller Microsofts Lync, hvor man både kan skrive, tale, holde videomøder og dele hinandens desktops og dokumenter.

Kommunikation er ikke blevet lettere

Hvad der kommer, er vi selvsagt ikke klar over, men udbuddet af kommunikationsmuligheder bliver ikke mindre i fremtiden.

Når vi nu kan kommunikere på alverdens platforme, må man konstatere, at det at kommunikere ikke er blevet lettere, når vi ser på indholdet af det, der kommunikeres. Så derfor er der gennem de sidste 20 år vokset et marked frem for professionel kommunikation. Kommunikationsfirmaer, der skal hjælpe erhvervslivet og andre med at få de rigtige budskaber ud til tiden. Enhver større jysk autoforhandler har i dag en kommunikationsafdeling på et par mand, og mange firmaer er dødsens angst for at kommunikere åbent og ærligt, og derfor kommunikerer de mindst muligt.

Selv nyder jeg at kunne FaceTime med familien i forskellige lande gratis, sende sms’er og e-mails til gud og hver mand, eller diskutere de nyeste projekter i firmaet med kolleger på den anden side af kloden via Lync. Men jeg må indrømme, at når det kommer til den ægte kommunikation med indhold og hurtig vidensdeling, så er der altså ikke noget som en god snak over en kop kaffe.

En kop kaffe kan åbne døre

I England har man ikke tradition for at have en kantine på arbejdspladsen, så derfor går alle ud og spiser eller køber en sandwich. I Arup har vi til gengæld en fuldblods italiensk café. Her serveres der dagligt omkring 1.800 kopper espresso og gud ved hvor mange liter te. Det er hjertet for vores kommunikation og vidensdeling i hele firmaet.

Det fungerer på den måde, at latte, flat white, macciato, og hvad det ellers hedder, er gratis, hvis de drikkes i cafeen. Hvis du tager den med dig til et møde eller hen på din plads, så koster det £1, og ønsker man en croissant etc., så betaler man også for det.

Det bevirker, at vores cafe er centret for firmaets kommunikation. Man kan bare få en kaffe, og inden man ser sig om, er der mennesker omkring en, man kan tale med og udveksle ideer og udfordringer med eller få en fornemmelse af, hvilke nye tiltag der er i firmaet. Vores udenlandske besøgende kan meget hurtigt komme i kontakt med en hel række af de mennesker, det ellers ville have taget timer at arrangere møder med.

Cafeen er en kæmpe succes i vores interne kommunikation mellem de ansatte, og selv når vi har klienter på besøg, bruges cafeen. Så kan de blive introduceret til andre dele af firmaet, som de måske slet ikke kendte, og nye ydelser kan blive solgt.

Det er også her, at yngste mand kan tale frit om sine ideer og projekter med vores topdirektører, når de står i baren og nyder en espresso. Der er let adgang for alle. Jo mere komplekse vores job er, jo mere er der brug for hurtigt at få adgang til den viden, der flyder rundt i firmaet. Vores topdirektør kan hurtigt introducere dig til en, han kender, som vil hjælpe dig osv.

Denne uformelle adgang til mennesker, og dermed viden, kan ses på den måde, vi arbejder sammen på. Man møder måske en, som man ikke var klar over kan styrke ens eget projekt, og man får fortalt andre om, hvad man laver, og dermed kan de byde ind med deres viden og ideer.

Her får kommunikationen et menneskeligt ansigt, og jeg er stadig overbevist om, at det at kunne se og føle dem, man taler med, er altafgørende for, om man kan arbejde sammen, og om det svinger mellem mennesker.

Når man har fået en snak og en kaffe, er det meget lettere at kommunikere med hinanden på alle de digitale platforme, og sammen med hurtige catch-ups i cafeen kan man meget nemt styre projektet og vidensdelingen til gavn for projektet og vores klienter.

Hvordan vi kommunikerer om fem til ti år, er jeg ikke sikker på.

Måske er der nogen, der kommer med noget, der vil ændre det hele, men jeg tror nu alligevel, at det at mødes ansigt-til-ansigt aldrig går af mode. Det at føle hinanden, aflæse de små bevægelser i øjne og krop, tror jeg ikke, vi kan simulere, men man skal aldrig sige aldrig.

Forrige artikel Svigter vi Generation Facedown? Næste artikel Vores privatliv er en online affære
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.