At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode

Skype, Twitter, Snapchat og Lync – nye kommunikationsformer ser hele tiden dagens lys. Men indtil videre er der ingen, der kan hamle op med det uformelle personlige samvær, hvor man kan se, føle og mærke, om det svinger mellem mennesker.

Da Gutenberg i 1440 opfandt bogtrykkekunsten, åbnede det helt nye muligheder for at kommunikation. Nu kunne masserne få biblen til egen læsning, og med tiden blev denne teknik, eller kunst, mere og mere udbredt. Siden er der fulgt et hav af forskellige kommunikationsteknikker. I 1800-tallet kunne vi sende brev imellem de forskellige europæiske lande, og i ca. 1860 opfandt Antonio Meucci telefonen, om end det var Graham Bell, der blev berømt for denne opfindelse. Nogle årtier før havde man opfundet telefaxen, så nu kunne vi tale og skrive sammen over større afstande.

Ved verdensudstillingen i New York i 1964 så videokonferencen dagens lys i en af de meget futuristiske udstillingspavilloner. Det var dog først i 1980’erne, at det blev økonomisk tilgængeligt for internationale firmaer at bruge videokonferencen. Det var stadig i 80’erne hundedyrt og meget besværligt.

Den amerikanske programmør Ray Tomlinson sendte, som den første, en postbesked fra én computer til en anden i 1971, og dette var starten på e-mailen, der efterhånden helt har udkonkurreret det fysiske brev, som bliver bragt ud af posten.

To år senere ringede Motorolas chefingeniør for første gang til sin konkurrent på en mobiltelefon. Man vil nok set med dagens øjne diskutere, om den telefon var mobil, som vi kender det i dag, men i 1973 var det fuldkomment futuristisk, at man kunne tale sammen uden at have en ledning i væggen.

WWW satte turbo på

Med Tim Berners-Lees opfindelse af World Wide Web i 1989 begyndte det at gå stærkt med mulighederne for at tale med, skrive til eller se hinanden i real time. Og Nokia var faktisk de første med en mobiltelefon til masserne i 1994, hvor man både kunne sende og modtage en sms. Den kommunikationsform har vi virkeligt taget til os de seneste 20 år, og unge mennesker kan simpelthen ikke forestille sig en verden uden sms’er. Ja, selv etaten sender nu diverse beskeder ud via sms. Nu kommunikerer vi alle med sms, og det er umuligt at se tv en weekendaften, uden man kan deltage aktivt i udsendelserne eller donere penge til alle mulige gode initiativer via sms.

I 2003 lancerede det dansk-svenske par Janus Friis og Niklas Zennström Skype, hvor man kan tale sammen gennem computeren, såkaldt IP-telefoni. Nu kan man ringe onkel Jack op i Montana og tale lige så længe, man har lyst, da det er gratis. Et par år efter kom videosamtalen fra Skype, og pludselig Skypede hele verden med hinanden. Med Skype var man på bare 40 år gået fra en kommunikationsform for de få, pga. af den astronomiske pris, til at enhver med internetforbindelse kunne se og samtidig tale med en anden person.

Året efter Skype kom Facebook og overnight blev det simpelthen hipt at fortælle sine venner, at nu havde man bagt en kage, selvom de ikke var inviteret til at få et stykke. Var man til den lidt korte, men hurtigere besked, så valgte man Twitter, og når man ser på det globale antal af tweets om dagen, er det rystende, hvor meget vi har at fortælle hinanden med 140 karakterer. Der sendes dagligt i omegnen af 800 millioner tweets verden over. Nu er mange gået over til Snapchat, hvor man via billede og tekst sender en besked, som bliver væk efter 10 sekunder. Det har den fordel, at ens åndssvagheder ikke bliver søgbare på nettet. Nogen har selvfølgelig fundet ud af at optage disse 10 sekunder. Hvis man er lidt pænere og mere businesslike, så foregår en stor del af kommunikationen via LinkedIn eller Microsofts Lync, hvor man både kan skrive, tale, holde videomøder og dele hinandens desktops og dokumenter.

Kommunikation er ikke blevet lettere

Hvad der kommer, er vi selvsagt ikke klar over, men udbuddet af kommunikationsmuligheder bliver ikke mindre i fremtiden.

Når vi nu kan kommunikere på alverdens platforme, må man konstatere, at det at kommunikere ikke er blevet lettere, når vi ser på indholdet af det, der kommunikeres. Så derfor er der gennem de sidste 20 år vokset et marked frem for professionel kommunikation. Kommunikationsfirmaer, der skal hjælpe erhvervslivet og andre med at få de rigtige budskaber ud til tiden. Enhver større jysk autoforhandler har i dag en kommunikationsafdeling på et par mand, og mange firmaer er dødsens angst for at kommunikere åbent og ærligt, og derfor kommunikerer de mindst muligt.

Selv nyder jeg at kunne FaceTime med familien i forskellige lande gratis, sende sms’er og e-mails til gud og hver mand, eller diskutere de nyeste projekter i firmaet med kolleger på den anden side af kloden via Lync. Men jeg må indrømme, at når det kommer til den ægte kommunikation med indhold og hurtig vidensdeling, så er der altså ikke noget som en god snak over en kop kaffe.

En kop kaffe kan åbne døre

I England har man ikke tradition for at have en kantine på arbejdspladsen, så derfor går alle ud og spiser eller køber en sandwich. I Arup har vi til gengæld en fuldblods italiensk café. Her serveres der dagligt omkring 1.800 kopper espresso og gud ved hvor mange liter te. Det er hjertet for vores kommunikation og vidensdeling i hele firmaet.

Det fungerer på den måde, at latte, flat white, macciato, og hvad det ellers hedder, er gratis, hvis de drikkes i cafeen. Hvis du tager den med dig til et møde eller hen på din plads, så koster det £1, og ønsker man en croissant etc., så betaler man også for det.

Det bevirker, at vores cafe er centret for firmaets kommunikation. Man kan bare få en kaffe, og inden man ser sig om, er der mennesker omkring en, man kan tale med og udveksle ideer og udfordringer med eller få en fornemmelse af, hvilke nye tiltag der er i firmaet. Vores udenlandske besøgende kan meget hurtigt komme i kontakt med en hel række af de mennesker, det ellers ville have taget timer at arrangere møder med.

Cafeen er en kæmpe succes i vores interne kommunikation mellem de ansatte, og selv når vi har klienter på besøg, bruges cafeen. Så kan de blive introduceret til andre dele af firmaet, som de måske slet ikke kendte, og nye ydelser kan blive solgt.

Det er også her, at yngste mand kan tale frit om sine ideer og projekter med vores topdirektører, når de står i baren og nyder en espresso. Der er let adgang for alle. Jo mere komplekse vores job er, jo mere er der brug for hurtigt at få adgang til den viden, der flyder rundt i firmaet. Vores topdirektør kan hurtigt introducere dig til en, han kender, som vil hjælpe dig osv.

Denne uformelle adgang til mennesker, og dermed viden, kan ses på den måde, vi arbejder sammen på. Man møder måske en, som man ikke var klar over kan styrke ens eget projekt, og man får fortalt andre om, hvad man laver, og dermed kan de byde ind med deres viden og ideer.

Her får kommunikationen et menneskeligt ansigt, og jeg er stadig overbevist om, at det at kunne se og føle dem, man taler med, er altafgørende for, om man kan arbejde sammen, og om det svinger mellem mennesker.

Når man har fået en snak og en kaffe, er det meget lettere at kommunikere med hinanden på alle de digitale platforme, og sammen med hurtige catch-ups i cafeen kan man meget nemt styre projektet og vidensdelingen til gavn for projektet og vores klienter.

Hvordan vi kommunikerer om fem til ti år, er jeg ikke sikker på.

Måske er der nogen, der kommer med noget, der vil ændre det hele, men jeg tror nu alligevel, at det at mødes ansigt-til-ansigt aldrig går af mode. Det at føle hinanden, aflæse de små bevægelser i øjne og krop, tror jeg ikke, vi kan simulere, men man skal aldrig sige aldrig.

Forrige artikel Svigter vi Generation Facedown? Næste artikel Vores privatliv er en online affære
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?