At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode

Skype, Twitter, Snapchat og Lync – nye kommunikationsformer ser hele tiden dagens lys. Men indtil videre er der ingen, der kan hamle op med det uformelle personlige samvær, hvor man kan se, føle og mærke, om det svinger mellem mennesker.

Da Gutenberg i 1440 opfandt bogtrykkekunsten, åbnede det helt nye muligheder for at kommunikation. Nu kunne masserne få biblen til egen læsning, og med tiden blev denne teknik, eller kunst, mere og mere udbredt. Siden er der fulgt et hav af forskellige kommunikationsteknikker. I 1800-tallet kunne vi sende brev imellem de forskellige europæiske lande, og i ca. 1860 opfandt Antonio Meucci telefonen, om end det var Graham Bell, der blev berømt for denne opfindelse. Nogle årtier før havde man opfundet telefaxen, så nu kunne vi tale og skrive sammen over større afstande.

Ved verdensudstillingen i New York i 1964 så videokonferencen dagens lys i en af de meget futuristiske udstillingspavilloner. Det var dog først i 1980’erne, at det blev økonomisk tilgængeligt for internationale firmaer at bruge videokonferencen. Det var stadig i 80’erne hundedyrt og meget besværligt.

Den amerikanske programmør Ray Tomlinson sendte, som den første, en postbesked fra én computer til en anden i 1971, og dette var starten på e-mailen, der efterhånden helt har udkonkurreret det fysiske brev, som bliver bragt ud af posten.

To år senere ringede Motorolas chefingeniør for første gang til sin konkurrent på en mobiltelefon. Man vil nok set med dagens øjne diskutere, om den telefon var mobil, som vi kender det i dag, men i 1973 var det fuldkomment futuristisk, at man kunne tale sammen uden at have en ledning i væggen.

WWW satte turbo på

Med Tim Berners-Lees opfindelse af World Wide Web i 1989 begyndte det at gå stærkt med mulighederne for at tale med, skrive til eller se hinanden i real time. Og Nokia var faktisk de første med en mobiltelefon til masserne i 1994, hvor man både kunne sende og modtage en sms. Den kommunikationsform har vi virkeligt taget til os de seneste 20 år, og unge mennesker kan simpelthen ikke forestille sig en verden uden sms’er. Ja, selv etaten sender nu diverse beskeder ud via sms. Nu kommunikerer vi alle med sms, og det er umuligt at se tv en weekendaften, uden man kan deltage aktivt i udsendelserne eller donere penge til alle mulige gode initiativer via sms.

I 2003 lancerede det dansk-svenske par Janus Friis og Niklas Zennström Skype, hvor man kan tale sammen gennem computeren, såkaldt IP-telefoni. Nu kan man ringe onkel Jack op i Montana og tale lige så længe, man har lyst, da det er gratis. Et par år efter kom videosamtalen fra Skype, og pludselig Skypede hele verden med hinanden. Med Skype var man på bare 40 år gået fra en kommunikationsform for de få, pga. af den astronomiske pris, til at enhver med internetforbindelse kunne se og samtidig tale med en anden person.

Året efter Skype kom Facebook og overnight blev det simpelthen hipt at fortælle sine venner, at nu havde man bagt en kage, selvom de ikke var inviteret til at få et stykke. Var man til den lidt korte, men hurtigere besked, så valgte man Twitter, og når man ser på det globale antal af tweets om dagen, er det rystende, hvor meget vi har at fortælle hinanden med 140 karakterer. Der sendes dagligt i omegnen af 800 millioner tweets verden over. Nu er mange gået over til Snapchat, hvor man via billede og tekst sender en besked, som bliver væk efter 10 sekunder. Det har den fordel, at ens åndssvagheder ikke bliver søgbare på nettet. Nogen har selvfølgelig fundet ud af at optage disse 10 sekunder. Hvis man er lidt pænere og mere businesslike, så foregår en stor del af kommunikationen via LinkedIn eller Microsofts Lync, hvor man både kan skrive, tale, holde videomøder og dele hinandens desktops og dokumenter.

Kommunikation er ikke blevet lettere

Hvad der kommer, er vi selvsagt ikke klar over, men udbuddet af kommunikationsmuligheder bliver ikke mindre i fremtiden.

Når vi nu kan kommunikere på alverdens platforme, må man konstatere, at det at kommunikere ikke er blevet lettere, når vi ser på indholdet af det, der kommunikeres. Så derfor er der gennem de sidste 20 år vokset et marked frem for professionel kommunikation. Kommunikationsfirmaer, der skal hjælpe erhvervslivet og andre med at få de rigtige budskaber ud til tiden. Enhver større jysk autoforhandler har i dag en kommunikationsafdeling på et par mand, og mange firmaer er dødsens angst for at kommunikere åbent og ærligt, og derfor kommunikerer de mindst muligt.

Selv nyder jeg at kunne FaceTime med familien i forskellige lande gratis, sende sms’er og e-mails til gud og hver mand, eller diskutere de nyeste projekter i firmaet med kolleger på den anden side af kloden via Lync. Men jeg må indrømme, at når det kommer til den ægte kommunikation med indhold og hurtig vidensdeling, så er der altså ikke noget som en god snak over en kop kaffe.

En kop kaffe kan åbne døre

I England har man ikke tradition for at have en kantine på arbejdspladsen, så derfor går alle ud og spiser eller køber en sandwich. I Arup har vi til gengæld en fuldblods italiensk café. Her serveres der dagligt omkring 1.800 kopper espresso og gud ved hvor mange liter te. Det er hjertet for vores kommunikation og vidensdeling i hele firmaet.

Det fungerer på den måde, at latte, flat white, macciato, og hvad det ellers hedder, er gratis, hvis de drikkes i cafeen. Hvis du tager den med dig til et møde eller hen på din plads, så koster det £1, og ønsker man en croissant etc., så betaler man også for det.

Det bevirker, at vores cafe er centret for firmaets kommunikation. Man kan bare få en kaffe, og inden man ser sig om, er der mennesker omkring en, man kan tale med og udveksle ideer og udfordringer med eller få en fornemmelse af, hvilke nye tiltag der er i firmaet. Vores udenlandske besøgende kan meget hurtigt komme i kontakt med en hel række af de mennesker, det ellers ville have taget timer at arrangere møder med.

Cafeen er en kæmpe succes i vores interne kommunikation mellem de ansatte, og selv når vi har klienter på besøg, bruges cafeen. Så kan de blive introduceret til andre dele af firmaet, som de måske slet ikke kendte, og nye ydelser kan blive solgt.

Det er også her, at yngste mand kan tale frit om sine ideer og projekter med vores topdirektører, når de står i baren og nyder en espresso. Der er let adgang for alle. Jo mere komplekse vores job er, jo mere er der brug for hurtigt at få adgang til den viden, der flyder rundt i firmaet. Vores topdirektør kan hurtigt introducere dig til en, han kender, som vil hjælpe dig osv.

Denne uformelle adgang til mennesker, og dermed viden, kan ses på den måde, vi arbejder sammen på. Man møder måske en, som man ikke var klar over kan styrke ens eget projekt, og man får fortalt andre om, hvad man laver, og dermed kan de byde ind med deres viden og ideer.

Her får kommunikationen et menneskeligt ansigt, og jeg er stadig overbevist om, at det at kunne se og føle dem, man taler med, er altafgørende for, om man kan arbejde sammen, og om det svinger mellem mennesker.

Når man har fået en snak og en kaffe, er det meget lettere at kommunikere med hinanden på alle de digitale platforme, og sammen med hurtige catch-ups i cafeen kan man meget nemt styre projektet og vidensdelingen til gavn for projektet og vores klienter.

Hvordan vi kommunikerer om fem til ti år, er jeg ikke sikker på.

Måske er der nogen, der kommer med noget, der vil ændre det hele, men jeg tror nu alligevel, at det at mødes ansigt-til-ansigt aldrig går af mode. Det at føle hinanden, aflæse de små bevægelser i øjne og krop, tror jeg ikke, vi kan simulere, men man skal aldrig sige aldrig.

Forrige artikel Svigter vi Generation Facedown? Næste artikel Vores privatliv er en online affære
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."