Når mere bliver mindre

Det lyder som en selvmodsigelse, men den er god nok: Nogle gange er mange ressourcer en del af problemet snarere end en del af løsningen.

”Det er noget møg, vi har et par hundrede millioner for meget.”

Ordene faldt under en kaffesnak forleden med en gammel bekendt, der arbejder med forretningsudvikling og it i en af Skandinaviens største virksomheder. Jeg var kommet til at stille det klassiske konsulentspørgsmål om, hvad der var den største udfordring for det flerårige it-projekt hun arbejder med, og hendes svar var, at de havde for megen tid og for mange penge, hvilket truede med at lamme projektet. Det var et vigtigt internt prestigeprojekt, og der var derfor en klar forventning om, at hele det store budget skulle bruges, og at flere folk og især flere it-konsulenter var svaret på enhver diskussion. ”Vi bruger al tiden på at opstarte nye folk, replanlægge og køre workshops med nye konsulenter, der sætter en masse ting i gang og laver alverdens analyser for at vise deres berettigelse på projektet. Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har haft tid til at lave et stykke reelt arbejde …”

Nogle gange er mange ressourcer en del af problemet snarere end en del af løsningen.

I de organisationer, hvor jeg normalt har min gang som konsulent og rådgiver, oplever jeg generelt, at der er pres på budgetterne og rift om ressourcerne, men jeg kan alligevel godt genkende min venindes problematik med overfinansiering. Vi er alle vant til at lave en lineær kobling mellem flere ressourcer og bedre resultater, hvor flere penge eller mere tid er svaret på de fleste problemer. Vi er blinde for, at flere folk betyder mere kompleksitet, og at der kommer et punkt, hvor værdien af en ekstra kollega på projektet bliver marginal eller sågar negativ. Og jeg tror, det punkt i mange sammenhænge kommer langt tidligere, end vi regner med.

Min venindes problem fik mig til at mindes de gamle dogmefilm, der var med til at sætte dansk film på det internationale landkort tilbage i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne. Workz, hvor jeg arbejder, var tilknyttet filmselskabet Zentropa dengang, og jeg oplevede selv, hvordan dogmefilmenes benspænd på paradoksal vis betød en kreativ frisættelse for mange instruktører. Kort fortalt satte dogmereglerne en lang række begrænsninger for instruktørernes muligheder – de måtte bl.a. ikke bruge kunstigt lys, musik, kulisser eller special effects. Skuespillerne måtte bruge deres eget tøj. Langt hovedparten af alle de virkemidler, som står til rådighed i normal filmproduktion, blev forbudt, og derved blev instruktørerne tvunget til at tænke kreativt med de få midler, de havde.

Less is more

Jeg mindes en episode med en af Danmarks helt store kvindelige instruktører, som under optagelserne på normale film godt kunne forfalde til at omgøre mange beslutninger i jagten på det perfekte. Således kunne farven på en sofa risikere at blive udskiftet rigtig mange gange undervejs. For hende var det en kreativ gave, at det slet ikke var en mulighed, da hun lavede sin dogmefilm. Sofaen havde den farve, den havde, og hun kunne derfor bruge al sin energi på skuespillet og den gode fortælling. Less is more.

Dogmereglernes velsignelse var, at de reducerede kompleksiteten og spændte ben for vanetænkningen, og derved blev instruktørerne på paradoksal vis frisat til at fokusere på det, som er vigtigt.

Et andet eksempel kommer fra Google. Ikke Google i Californien, men Google i Aarhus. Den amerikanske teknologimastodonts lille udviklingsafdeling i Aarhus ledes af Lars Bak. For et par år siden havde jeg lejlighed til at høre ham fortælle om, hvordan han med et lille team udviklede kernesoftwaren i Googles Chrome-browser, der på rekordtid udkonkurrerede Microsofts Internet Explorer. Som jeg husker beretningen, var Lars Baks opgave at udvikle kernen i en ny browser, som skulle være markant hurtigere til at afvikle såkaldt java-script, der bruges i rigtig mange webløsninger, og som var en flaskehals i mange af de services, Google gerne ville tilbyde. Microsoft havde flere års forspring på området, og normalt ville man måske tænke, at et ambitiøst og realistisk mål ville være at gøre det 25 pct. eller måske ligefrem 50 pct. hurtigere end konkurrenten. Lars Bak var mere ambitiøs og startede med en målsætning om at gøre det otte gange hurtigere. Efter knap et halvt års udvikling endte Lars og hans team på under 10 mand med en løsning, der var 24 gange hurtigere end Microsofts. Som jeg mindes det, var Lars’ hovedpointe, at man i et godt it-udviklingsprojekt ikke må have for meget tid eller for mange folk. Til at udvikle kernen i løsningen skal man nødig have mere end 6-7 måneder eller mere end 5-6 mand. Kan man ikke løse opgaven inden for de rammer, hjælper det ikke med mere tid eller flere folk.

Der kan være langt fra filmbranchen og Google til normale danske organisationer, men jeg tror, det er godt at blive mindet om, at bedre løsninger ikke altid kan købes for flere penge. Nokia gik ikke ned pga. mangel på ingeniører, og Danske Bank fik ikke succes med Mobile Pay, fordi de investerede mere i udvikling end deres konkurrenter.

I komplekse organisationer, især de politiske, bliver budgetstørrelser hurtigt til en del af det interne magtsprog og spil om indflydelse. Status og anerkendelse bliver sat lig med budgetstørrelser og headcount. Og det gør ikke problemet mindre, at det kan være ganske svært at finde en konsulent, som vil foreslå, at løsningen på et problem kan være at bruge færre frem for flere konsulenttimer på opgaven.

Vi skal huske at minde hinanden om, at langtfra alle problemer forsvinder, blot man smider nok penge eller timer efter dem.

Forrige artikel Folket tager magten via internet og apps Næste artikel Er skønhed vigtigere end teknologi?
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.