Når mere bliver mindre

Det lyder som en selvmodsigelse, men den er god nok: Nogle gange er mange ressourcer en del af problemet snarere end en del af løsningen.

”Det er noget møg, vi har et par hundrede millioner for meget.”

Ordene faldt under en kaffesnak forleden med en gammel bekendt, der arbejder med forretningsudvikling og it i en af Skandinaviens største virksomheder. Jeg var kommet til at stille det klassiske konsulentspørgsmål om, hvad der var den største udfordring for det flerårige it-projekt hun arbejder med, og hendes svar var, at de havde for megen tid og for mange penge, hvilket truede med at lamme projektet. Det var et vigtigt internt prestigeprojekt, og der var derfor en klar forventning om, at hele det store budget skulle bruges, og at flere folk og især flere it-konsulenter var svaret på enhver diskussion. ”Vi bruger al tiden på at opstarte nye folk, replanlægge og køre workshops med nye konsulenter, der sætter en masse ting i gang og laver alverdens analyser for at vise deres berettigelse på projektet. Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har haft tid til at lave et stykke reelt arbejde …”

Nogle gange er mange ressourcer en del af problemet snarere end en del af løsningen.

I de organisationer, hvor jeg normalt har min gang som konsulent og rådgiver, oplever jeg generelt, at der er pres på budgetterne og rift om ressourcerne, men jeg kan alligevel godt genkende min venindes problematik med overfinansiering. Vi er alle vant til at lave en lineær kobling mellem flere ressourcer og bedre resultater, hvor flere penge eller mere tid er svaret på de fleste problemer. Vi er blinde for, at flere folk betyder mere kompleksitet, og at der kommer et punkt, hvor værdien af en ekstra kollega på projektet bliver marginal eller sågar negativ. Og jeg tror, det punkt i mange sammenhænge kommer langt tidligere, end vi regner med.

Min venindes problem fik mig til at mindes de gamle dogmefilm, der var med til at sætte dansk film på det internationale landkort tilbage i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne. Workz, hvor jeg arbejder, var tilknyttet filmselskabet Zentropa dengang, og jeg oplevede selv, hvordan dogmefilmenes benspænd på paradoksal vis betød en kreativ frisættelse for mange instruktører. Kort fortalt satte dogmereglerne en lang række begrænsninger for instruktørernes muligheder – de måtte bl.a. ikke bruge kunstigt lys, musik, kulisser eller special effects. Skuespillerne måtte bruge deres eget tøj. Langt hovedparten af alle de virkemidler, som står til rådighed i normal filmproduktion, blev forbudt, og derved blev instruktørerne tvunget til at tænke kreativt med de få midler, de havde.

Less is more

Jeg mindes en episode med en af Danmarks helt store kvindelige instruktører, som under optagelserne på normale film godt kunne forfalde til at omgøre mange beslutninger i jagten på det perfekte. Således kunne farven på en sofa risikere at blive udskiftet rigtig mange gange undervejs. For hende var det en kreativ gave, at det slet ikke var en mulighed, da hun lavede sin dogmefilm. Sofaen havde den farve, den havde, og hun kunne derfor bruge al sin energi på skuespillet og den gode fortælling. Less is more.

Dogmereglernes velsignelse var, at de reducerede kompleksiteten og spændte ben for vanetænkningen, og derved blev instruktørerne på paradoksal vis frisat til at fokusere på det, som er vigtigt.

Et andet eksempel kommer fra Google. Ikke Google i Californien, men Google i Aarhus. Den amerikanske teknologimastodonts lille udviklingsafdeling i Aarhus ledes af Lars Bak. For et par år siden havde jeg lejlighed til at høre ham fortælle om, hvordan han med et lille team udviklede kernesoftwaren i Googles Chrome-browser, der på rekordtid udkonkurrerede Microsofts Internet Explorer. Som jeg husker beretningen, var Lars Baks opgave at udvikle kernen i en ny browser, som skulle være markant hurtigere til at afvikle såkaldt java-script, der bruges i rigtig mange webløsninger, og som var en flaskehals i mange af de services, Google gerne ville tilbyde. Microsoft havde flere års forspring på området, og normalt ville man måske tænke, at et ambitiøst og realistisk mål ville være at gøre det 25 pct. eller måske ligefrem 50 pct. hurtigere end konkurrenten. Lars Bak var mere ambitiøs og startede med en målsætning om at gøre det otte gange hurtigere. Efter knap et halvt års udvikling endte Lars og hans team på under 10 mand med en løsning, der var 24 gange hurtigere end Microsofts. Som jeg mindes det, var Lars’ hovedpointe, at man i et godt it-udviklingsprojekt ikke må have for meget tid eller for mange folk. Til at udvikle kernen i løsningen skal man nødig have mere end 6-7 måneder eller mere end 5-6 mand. Kan man ikke løse opgaven inden for de rammer, hjælper det ikke med mere tid eller flere folk.

Der kan være langt fra filmbranchen og Google til normale danske organisationer, men jeg tror, det er godt at blive mindet om, at bedre løsninger ikke altid kan købes for flere penge. Nokia gik ikke ned pga. mangel på ingeniører, og Danske Bank fik ikke succes med Mobile Pay, fordi de investerede mere i udvikling end deres konkurrenter.

I komplekse organisationer, især de politiske, bliver budgetstørrelser hurtigt til en del af det interne magtsprog og spil om indflydelse. Status og anerkendelse bliver sat lig med budgetstørrelser og headcount. Og det gør ikke problemet mindre, at det kan være ganske svært at finde en konsulent, som vil foreslå, at løsningen på et problem kan være at bruge færre frem for flere konsulenttimer på opgaven.

Vi skal huske at minde hinanden om, at langtfra alle problemer forsvinder, blot man smider nok penge eller timer efter dem.

Forrige artikel Folket tager magten via internet og apps Næste artikel Er skønhed vigtigere end teknologi?
En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.