Når dagens utopi bliver til morgendagens virkelighed

Nationaløkonomi er en af de mindst innovative og mest tilbagestående videnskaber og gør det svært at forholde sig til de nye virkeligheder. F.eks. at vi befinder os midt i en arbejdsmarkedspolitisk revolution, der på få år vil forandre alle begreber om fuld beskæftigelse. Spørgsmålet er, hvordan 2025-planen adresserer de udfordringer.

Dagens økonomiske og politiske utopi er nem at få øje på: Alternativets gentagne forslag om en 30-timers arbejdsuge. Finansministeriet dokumenterede i sidste uge utopien med et regnestykke, der viste, at forslaget ville dræne statskassen for 130 milliarder kr. Det er dog under halvdelen af, hvad tænketanken Kraka tidligere har analyseret sig frem til – hvilket viser usikkerheden i den slags beregninger*. Men 130 milliarder er dog stadig et anseligt beløb.  Hvis det altså holder.

Spørgsmålet er nemlig, hvad der er mest utopisk? At det vil koste et sted imellem 130 og 270 milliarder kr. at reducere arbejdstiden med 7 timer om ugen, eller at det stort set er gratis, som Alternativet hævder. Med den enorme usikkerhed, der knytter sig til dens slags analyser, afholder vi os klogeligt fra at mægle i den strid, men blot understrege det virkelighedsfjerne i afviste utopier. Historien giver stadig flere eksempler på, at hævdvundne utopier rammer os i nakken som nye virkeligheder.

Hvis nogen for 15-20 år siden havde forudset, hvordan digitalisering og informationsteknologi med Google, smartphones, sociale medier som Facebook m.fl. har revolutioneret vores hverdag og udfordret og ændret de traditionelle konkurrencevilkår og forretningsmodeller, var det sikkert blevet karakteriseret som ren fantasi og utopi. Men virkeligheden er, at fiktion er blevet til faktion. Og vi har kun set begyndelsen. De revolutioner, vi har oplevet de seneste par årtier, vil accelerere og blive langt mere gennemgribende, end vi antagelig i dag har fantasi til at forestille os. Derfor ville de blive placeret i kassen for utopier af enhver, der måtte have mod og evner til at præsentere dem. Det er f.eks., hvad der er sket med ideen om en 30-timers arbejdsuge.

Arbejdsmarkedets utopi og virkelighed

Men realiteten er, at netop arbejds- og jobmarkedet kan forudses at blive ramt af en række utopier, som tvinger politikere, økonomer og virksomhedsledere til at disrupte deres modeller. En af de bøger, der skarpest og mest overbevisende tegner billedet af fremtidens arbejdsmarked, er ”The Rise of the Robots”. Den er skrevet af den amerikanske IT-ekspert Martin Ford og er i Financial Times udnævnt til årets bog i 2015. Med undertitlen ”Technology and the Threat of a Jobless Future” er temaet slået an, og konklusionen er veldokumenteret, klar og meget udfordrende: Takket være den avancerede teknologi med robotter og kunstig intelligens er vi hastigt på vej mod en situation, hvor fuld beskæftigelse, som vi kender den i dag, er en illusion. Vi skal dele jobbene efter helt nye kriterier.

“The Rise of the Robots” udkommer på dansk

Bogen er spækket med eksempler på, hvordan kombinationen af robotteknologi og kunstig intelligens vil overtage en række såvel lavt- som højtuddannede jobs. Begrebet rutinejobs skifter karakter. Et rutinejob er et job, som bedre, mere effektivt og til lavere omkostninger kan varetages af en computer. F.eks. vil alle, der arbejder med store datamængder, med væsentlige økonomiske og sikkerhedsmæssige fordele kunne erstattes af computere. Så både jurister, videnskabsfolk og journalister er ifølge bogen blandt de truede jobarter.

Men den arbejdskraftintensive servicesektor er især et oplagt mål for avanceret teknologi. Et eksempel fra fastfoodsektoren: Et nyt teknologisk system udviklet af virksomheden Momentum Machines i USA er i stand til at producere 360 færdige og meget velsmagende hamburgere i timen.  Systemet vil være finansieret efter et års besparelser i personale. I forvejen er en række af andre processer omkring kundebetjening i kæderne ved at blive automatiseret. Derfor er det ikke utopi at forestille sig, at fastfoodkæder i løbet af relativt få år primært er bemandet af computere og robotter. Den japanske sushikæde Kura med 262 restauranter har allerede næsten fuldautomatiseret såvel tilberedningen som serveringen af maden, inklusive udskrivning af regninger og sikring af betalingen. Det giver ifølge kæden høj ensartet kvalitet til betydeligt lavere lønninger og priser. Ejere og kunder er tilfredse. Men det gælder ikke jobmarkedet.

Det forudses, at store kæder som McDonald’s følger hastigt efter. McDonald’s beskæftiger alene 1,8 millioner mennesker på deres 34.000 restauranter. Men udviklingen rammer også detailkæderne, hvor Amazon er eksemplet på det potentielt fuldt automatiserede stormagasin. Martin Ford estimerer, at omkring 50 pct. af arbejdspladserne i de store kæder vil blive overtaget af ”digitale medarbejdere”. Derfor er budskabet i bogen også meget klart: Den digitale udvikling vil accelerere og betyde et opgør med ideen om fuld beskæftigelse til alle i en normal arbejdsuge. Derfor er vi tvunget til neget hurtigt at nytænke såvel arbejdsmarkedspolitikken som de samfundsøkonomiske modeller. De adresserer langtfra den virkelighed, som med stor hast udfolder sig i disse år. Perspektivet bekræftes i øvrigt af den rapport, som World Economic Forum udsendte i januar i år under titlen ”The Fourth Industrial Revolution”. Her var konklusionen også, at revolutionen vil gøre millioner af jobs overflødige.

Bogen dokumenterer i sine mange analyser, at sammenhængen imellem produktivitet, højere lønninger og forbrug er ved at kollapse. Arbejdskraftens aflønning betyder stadig mindre for produktiviteten. Den bestemmes ikke så meget af, hvor mange der arbejder, men hvordan vi arbejder. Og her er teknologien den nye drivende spiller. En opgørelse baseret på tal fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics viser, at siden 1950 er produktiviteten steget med 254 pct., men aflønningen af arbejdskraften med kun 113 pct., og den kløft er under kraftig uddybning.

Borgerløn skal sikre forbruget

Men hvilke konsekvenser har den udvikling? Martin Ford frygter for fremtidens forbrug i en situation, hvor arbejdsmarkedet ikke længere kan sikre en fortsat stigning i de samlede indkomster. Derfor stiller han det provokerende forslag, at vi kan blive tvunget til at indføre en form for borgerløn for at modvirke et dramatisk fald i forbruget. Han erkender det udfordrende i forslaget og de umiddelbart uoverskuelige økonomiske konsekvenser – i hvert fald ud fra de traditionelle opfattelser af økonomiske sammenhænge. Men dem sætter han også bogen igennem store spørgsmålstegn ved.

Hans forslag er også en vigtig pointe i en anden ny bog, der udkom tidligere i år under titlen ”Utopia for Realists” skrevet af den hollandske debattør Rutger Bregman. Den har netop undertitlen ”The case for a Universal Basic income, Open Borders, and a 15-hour Workweek”. På linje med Martin Fords bog bygger Bregman sine forslag på en række økonomiske analyser og tendenser og retter en skarp kritik mod de traditionelle økonomiske modeller for ikke at forholde sig til de drivkræfter og sammenhænge, der former et moderne samfund. Han henviser til banebrydende eksperimenter fra bl.a. Finland og Holland, hvor man undersøger de økonomiske muligheder i basisindkomster til fattige frem for de kendte overførselsindkomster, der knyttes sammen med en række rigide krav, de fleste har svært ved at opfylde.  Forsøgene gør op med tesen om, at en reel borgerløn fratager folk motivationen til at arbejde. Tværtimod er opfattelsen, at vi af den vej udrydder fattigdom og åbner for ny kreativitet.

Om den ide holder stik, er svært at afgøre, eftersom forsøgene endnu er nye. Men budskaber og konklusioner i de to velresearchede bøger viser, at vi bliver nødt til seriøst at forholde os til det utænkelige – det utopiske. Hvis man skal tage de to forfattere seriøst, er en 30-timers arbejdsuge en uundgåelig konsekvens af den digitale udvikling. Så langt giver de Alternativet ret. Hvad prisen er, og hvordan man skal indrette økonomien, så det ender med at blive en samfundsøkonomisk fordel, er et kompliceret regnestykke, som næppe kan rummes af de eksisterende makroøkonomiske modeller. Deres begrænsning er, at de ikke kan forholde sig til de utopier, som antagelig bliver til virkelighed om få år. Modellerne opererer rationelt og pragmatisk, men hvis der er noget, som ikke følger rationelle spor, er det udviklingen det kommende tiår.

Den utopiske nationaløkonomi

Det fører frem til en anden konklusion: Nationaløkonomien er den måske mindst innovative og mest tilbagestående videnskab, al den stund at den igennem mange årtier har forholdt sig til den økonomiske udvikling ud fra samme basale kriterier. Andre fagområder har løbende måttet justere deres modeller i respekt for de store forandringer i verden. Den innovationskraft savnes i nationaløkonomiens verden. Derfor er BNP et stadig mindre anvendeligt værktøj til at forstå og måle et samfunds udvikling efter. Martin Ford nævner i sin bog den ”perfekte storm”, der efter hans opfattelse får størst indflydelse på udviklingen det næste tiår, nemlig kombinationen af klimaforandringerne og digitaliseringen.

Spørgsmålet er, om den udvikling kan omfattes af BNP-systemet. Hidtil har BNP ikke kunnet vurdere de samfundsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne på ressourceforbruget m.v. Nu bliver det spændende at se, om modellerne kan opfange de spilleregler, det digitale arbejdsmarked skal udvikles efter.

Derfor skal man også tage finansministeriets beregninger af Alternativets forslag med et par kilo salt. Men problemet er langt større: Hvis man ikke er i stand til at formulere en klar diagnose, fejler man også med kuren og de understøttende incitamenter. Her der det store spørgsmål, om og i hvilket omfang de nye økonomiske drivkræfter indgår i Danmarks 2025-plan. Hvis ikke de er stærkt integrerede, vil planen være mindst lige så utopisk, som forslaget om en 30-timers arbejdsuge kritiseres for at være.

(*Opdatering 18/8-2016: I klummens indledning er der ved en fejl sket en direkte sammenligning mellem Krakas og Finansministeriets analyser. De måler nemlig effekten af en 30 timers arbejdsuge på forskellige kriterier. Beregningernes forskellighed og størrelse er imidlertid ikke afgørende for såvel indfaldsvinkel som konklusioner. Den form for beregninger er under alle omstændigheder behæftet med betydelig usikkerhed og nærmer sig gætterier. Artiklens hovedbudskab er uantastet og handler om problemerne med at vurdere og sætte tal på radikale omvæltninger samt om behovet for at nytænke løsningerne. Mvh, Erik Rasmussen)

Forrige artikel Henriette Weber: Vækst as a service Næste artikel Kom nu ind i den digitale virkelighed
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.