”De dage, hvor en fabrik kun var mennesker, er ovre. De tusindvis af job, der er tabt i produktionen, får vi ikke tilbage. Men vi har gode forudsætninger for at opkvalificere arbejdskraften til et helt nyt produktionsparadigme, hvor Danmark kan blive førende.”

Det konstaterer produktionsingeniør, ph.d. i robotteknologi Nigel Edmondson, der i dag er vært for en konference om Danmarks fremadrettede satsning på produktionsaktiviteter.

[quote align="right" author="Nigel Edmondson, Direktør, MADE, og ph.d. i robotteknologi"]Vi skal sikre, at den kompetence, vi har i vores store underskov af underleverandører, den er fleksibel, innovativ og tværgående, så den ikke er afhængig af konjunkturerne i en enkelt branche.[/quote]

Som direktør for det såkaldte Manufacturing Academy of Denmark, MADE, er Nigel Edmondson styrmand for Danmarks hidtil mest ambitiøse produktionssatsning med et foreløbigt budget på 184 millioner kr. Og dagens konference, der foregår på Teknologisk Institut i Taastrup, skal bruges på at diskutere forskningstemaer, der kan sætte en prop i styrtblødningen af danske industrikompetencer og indfri regeringens visioner om at gøre Danmark til et ”produktionsland”.

Udfordringen er til at tage at føle på. De sidste 50 år er dansk produktionsindustri blevet barberet ned til det halve med en reduktion af danske industrijob fra 560.000 i 1966 til 282.000 i 2013. Og særligt siden årtusindeskiftet har globalisering og finanskrise sat ekstra gang i styrtblødningen og sendt over 120.000 job ud af landet fra 2000-2012. Det svarer til over 10.000 industrijob pr. år. Se figur 1.

[graph title="Danmark styrtbløder traditionelle industrijob" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d817e-bw_fig01_danmark-styrtbloder-traditionelle-industrijob.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e8881-bw_fig01_danmark-styrtbloder-traditionelle-industrijob.png" text="De 100.000-vis af industrijob, som Danmark har tabt siden 1966, kommer ikke tilbage. Til gengæld kan en ny generation af teknologiorienterede, omstillingsparate produktionsmedarbejdere skabe et stærkt grundlag for ny jobvækst i andre sektorer."]Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

Med udsivningen af industrijob er der stor risiko for, at Danmarks evne til at udvikle innovative, kundetilpassede produkter, og dermed fundamentet for dansk eksport, også siver ud. Og det ville være katastrofalt for dansk økonomi.

”Det gælder derfor først og fremmest om at styrke fundamentet for produktion i Danmark. Og der må vi se i øjnene, at verden har ændret sig. Fremtidens produktionsmedarbejder skal have en anden profil, end mange af de industrijob, vi har mistet,” konstaterer Nigel Edmondson: ”I dag er fabrikkerne højt automatiserede. Der er mange robotter og høje krav til hastighed og innovation. Så det arbejde, vi skal bygge fremtidens fabrikker på, det bliver på et mere teknisk niveau.”

Sats på nicher og underleverandører

Ifølge Nigel Edmondson bør vi satse på at opbygge videnstunge, fleksible og højtautomatiserede produktionssystemer omkring de nicher, hvor vi er, eller kan blive, verdensførende.

”Vi skal udnytte, at dansk industri allerede er bygget op omkring flere forskellige nicheindustrier, som mediko- og medicinalindustri, vindenergi, fødevarer, vandteknologi og robotter, hvor vi er globalt førende,” siger Nigel Edmondson.

På produktionssiden er tricket imidlertid, at vi ikke kun skal dyrke disse nicher. Ifølge Nigel Edmondson skal vi sørge for, at forskning, innovation og uddannelse er i verdensklasse inden for nicherne. Men vi skal samtidig erkende, at nicherne bygger på et bredt fundament af underleverandører, der kan arbejde på tværs af disse.

”Vi skal sikre, at den kompetence, vi har i vores store underskov af underleverandører, er fleksibel, innovativ og tværgående, så den ikke er afhængig af konjunkturerne i en enkelt branche. Og så skal vi bygge økosystemer op omkring produktion, der både kan føde nye danske virksomheder og tiltrække store udenlandske virksomheder inden for vores nicher,” siger Nigel Edmondson.

Fremtidens danske industrijob ligger derfor, ifølge Nigel Edmondson, i at skabe et solidt fundament for en højt automatiseret og fleksibel produktion i Danmark. Det kræver fleksible, innovative medarbejdere, der på alle niveauer er trænet i at udvikle, opstille, styre og omstille højteknologiske produktionssystemer. Og det er den mission, forskerne og virksomhederne i MADE-projektet har kastet sig ud i.

”Forskningen foregår nu ude i fabrikkerne. Det er bl.a. for at involvere medarbejderne i missionen. De skal komme med input. Og de skal være fortrolige med mulighederne i ny produktionsteknologi, robotter og automationssystemer,” siger Nigel Edmondson.

Projekterne involverer både store virksomheder, som Danfoss, Coloplast og Lego, og mindre virksomheder, som Lund Maskinfabrik, Eltronic og Mobile Industrial Robots. Ofte er de store virksomheder med til at finansiere projekterne. ”Det gør de bl.a., fordi de gerne vil have den her viden ud i de mindre virksomheder. For med mindre de løfter deres leverandørkæde, kan de ikke producere her i landet,” siger Nigel Edmondson.

Fremtidens produktionsparadigme

Indtil videre har parterne i MADE formuleret ni arbejdspakker, som de vil følge de næste 3-5 år gennem tværgående samarbejder mellem universiteter, virksomheder og såkaldte godkendte teknologiske serviceinstitutter, GTS’er, som Teknologisk Institut, hvor dagens konference foregår. Se tekstboks.

En arbejdspakke, der er grundlæggende for Danmarks fremadrettede produktionssatsning, er forskningstemaet ”fremtidens produktionsparadigme”. Her er forskere fra CBS, DTU, Aalborg Universitet og Force gået sammen med virksomheder som Grundfos, Coloplast, NKT Photonics og TRESUfor at formulere et paradigme for udbygning af produktion i Danmark på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelse.

”Vores overordnede mål er at indkredse, hvad det er for typer af produktion, vi bør satse på i Danmark i fremtiden,” siger CBS-professor Torben Pedersen, der leder forskningsarbejdet.

Som udgangspunkt ser projektpartnerne muligheder på tre områder:

Ramp-up-produktion. Når et nyt produkt skal på markedet, er det vigtigt, at man hurtigt kan bygge et skalerbart produktionssystem op omkring produktet. I ramp-up-fasen udvikles og testes de maskiner, der skal producere produkterne, og en indledende produktionen sættes i gang for at luge ud i ”børnesygdomme” og optimere produktionen. Her har Danmark gode kompetencer inden for vores nicheområder. Virksomheder som Coloplast har specialiseret sig i denne fase i kraft af et tæt samarbejde mellem produktudvikling og produktion. Når produktionssystemet er udviklet, ”eksporteres” systemet til lande som Ungarn og Kina, hvor standardiseret volumenproduktion er billigere.

Agile-produktion. Inden for nicheområder, som store kundetilpassede systemer, er volumenproduktion ikke aktuel. Her er det til gengæld vigtigt, at man hurtigt kan opbygge et fleksibelt produktionssystem, der kan tilpasses efter kundens ønsker til produktet. Det kræver, at man kan udnytte produktionsviden fra produkt til produkt, så man ikke skal starte forfra, hver gang en ny produktvariant skal produceres. Også her har Danmark gode forudsætninger i kraft af virksomheder som FOSS, DISA og TRESU, der også indgår i samarbejdet.

Højautomatiseret produktion. I Danmark har enkelte virksomheder som Lego, Grundfos og Danfoss specialiseret sig i højautomatiseret volumenproduktion. En af hemmelighederne bag deres succes er, at de mestrer fokus på effektivitet og innovation på en gang, bl.a. gennem implementering af Lean-tankegangen inden for områder som produktudvikling og miljø. Generelt er danskernes evne til at arbejde på tværs af afdelinger og faggrænser en styrke, som kan bruges til udvikling af nye højautomatiserede, fleksible produktionssystemer, som enten kan udfoldes i Danmark eller eksporteres til et andet land.

”Det, det handler om, er, at vi virkelig skal forstå og sidenhen rendyrke den del af produktionen, vi vælger at dyrke her i Danmark,” siger Torben Pedersen.

Selv en automatiseret fabrik skal fejes

For Torben Pedersen er det ikke et spørgsmål om, at Danmark nu skal ud at genskabe de tusindvis af industriarbejdspladser, der er tabt.

”Det afgørende er, at Danmark nu får skabt et nyt vækstgrundlag, der kan føde nye arbejdspladser på alle niveauer,” fastslår han.

Det interessante ved de tre former for produktion, som arbejdsgruppen nu vil udforske nærmere, er ifølge Torben Pedersen, at det danske arbejdsmarked som udgangspunkt skaber et unikt fundament for at specialisere dansk produktion på disse områder.

”I forhold til udlandet er vores arbejdsmarked meget fleksibelt, organisationshierarkierne er lave og agile, og arbejdskraften er godt uddannet, kreativ og selvstyrende i forhold til at håndtere variationer og uklarheder i arbejdsopgaverne,” siger Torben Pedersen.

Hans kollega professor Thomas Ritter fra CBS’ afdeling for strategisk ledelse og organisering konstaterer, at den vigtigste mission for MADE-projektet er at skabe grundlag for generelt at gøre samfundet rigere.

”Vi skal ikke græde over tabet af gammeldags produktion – den kommer alligevel ikke tilbage,” siger han og appellerer til, at den danske debat om industriarbejdspladser i stedet drejes over på, at samfundet har behov for at skabe attraktive job på alle niveauer.

”Der bliver brug for færre medarbejdere, som involveres direkte i produktionen af de produkter, vi fremover skal leve af. Men selv en automatiseret fabrik skal fejes. Og derfor skal vi lære også at sætte pris på alle de job, der i sidste ende er forudsætningen for, at vi kan producere og udvikle os som samfund,” siger Thomas Ritter.