Nej, BNP måler ikke et samfunds velstand

I dag har De Økonomiske Råd offentliggjort sit diskussionsoplæg, der bl.a. indeholder en fremskrivning af økonomien til 2025. Selv om rådet erkender, at vækst målt i BNP er en for snæver indikator for udviklingen i velstand, er det alligevel BNP, der er i centrum, frem for f.eks. sociale og miljømæssige indikatorer. Det ærgrer to eksperter.

Væksten i Danmark er ifølge formandskabet i De Økonomiske Råd ’uomtvisteligt’ meget lav. Politikerne kæmper for at få den tilbage med nye opfindsomme vækstplaner og jobskabelsespakker. Men man kan spørge sig selv, om det overhovedet er det rigtige mål, der forfølges? Indtil videre har den manglende vækst dog ikke skabt diskussion blandt politikerne og andre interessenter om, hvorvidt der skal være vækst, og heller ikke om, hvilken type vækst man vil have. Flertallet spørger ikke, om man måske kunne definere velstand på en anden måde.

”BNP er den måde, det giver bedst mening at opgøre tingene på,” siger erhvervsordfører i Venstre, Torsten Schack Pedersen, og det er meget rammende for de fleste partiers holdning til vækst.

Det betyder, at magthaverne ikke tager et opgør med den måde, vi ser på vækst på. Politikerne fortsætter bare med at jagte vækst i BNP.

”Den manglende vækst bliver ikke et argument for at tænke anderledes, men et argument for at løbe stærkere,” siger Anne Sofie Bang Lindegaard, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på benchmarking i global politik.

Det er ikke en nyhed, at BNP er et problematisk mål. Førende økonomer som f.eks. nobelprisvinderen Joseph Stiglitz har peget på, at der er behov for et nyt mål, da BNP er et dårligt mål for økonomiers sundhedstilstand. Herhjemme har Finansministeriet for nylig i et svar til Skatteministeriet anerkendt, at ”makroøkonomisk statistik, f.eks. BNP, kun giver et overordnet, og ikke særlig detaljeret, billede af befolkningens levevilkår.”

BNP måler først og fremmest kun på økonomiske parametre, altså hvad der bliver købt og solgt. Det betyder for eksempel, at alt arbejde, som foregår i fritiden, og som ikke bliver aflønnet direkte, ikke regnes med. Det kan f.eks. være husligt arbejde i hjemmet, eller frivilligt foreningsarbejde. Samtidig blev BNP-målet opfundet i 1934, og det medtager derfor ikke mange af de værdier, der skabes i den nye digitale økonomi. Mange af dem er gratis, og det betyder, at de heller ikke medregnes. For eksempel er der fri adgang til Facebook og Google, og al den tid, folk bruger på tjenesterne hver dag, bliver ikke direkte værdisat.

”I øjeblikket er der megen kritik af BNP, fordi det ikke indfanger, hvad der sker med de nye teknologier. Når man tidligere gik i biografen, betalte man for en billet, og så kom det med i BNP. I dag ser man film og tv-serier gratis på nettet,” fortæller Inge Røpke, som er professor i økologisk økonomi på AAU.

Et yderligere problem er ifølge både Inge Røpke og Anne Sofie Bang Lindegaard, at vi lever på en klode med begrænsede ressourcer, der gradvist forsvinder, men at den belastning, en forøget produktion udgør for klimaet, ikke regnes med i BNP. Det medfører det paradoks, at selv om et land udtømmer sine naturressourcer, når det forøger produktionen, så tæller det positivt i BNP-regnskabet.

Alternativer til BNP?

Der findes imidlertid en række alternativer til BNP-målet. Det er såkaldte velstandsmål, som ikke kun inddrager økonomiske parametre, men også forsøger at tage hensyn til sociale forhold i landene. Fire målemetoder dækker et flertal af verdens lande og inddrager samtidig forskellige sociale parametre.

FN’s ’Human Development Index’, britiske Legatum Institutes ’Prosperity Index’ og The Social Progress Imperatives ’Social Progress Index’ lægger alle vægt på sociale variable som uddannelse, levealder etc. og medtager fra 4 og op til 52 variable. På trods af forskellene er det vestlige lande, der topper de tre indekser, mens de afrikanske lande skraber bunden.

Højt BNP lig med for stort økologisk fodaftryk

Figur 1 | Forstør   Luk

De lande, der rangerer højest på BNP-indekset, scorer lavt på Happy Planet Index. Det skyldes, at lande med højt BNP også bruger uforholdsmæssigt mange naturressourcer og derfor har et stort økologisk fodaftryk.

Note: Happy Planet Index rangerer verdens lande efter indbyggernes levetid, oplevet velfærd og økologiske fodaftryk. Kilde: FN og Happy Planet Index.


Men når man kigger på New Economics Foundations alternative indeks, Happy Planet Index, fremkommer der et helt andet billede. Indekset rangerer lande efter befolkningens levealder, tilfredshed og landenes økologiske fodaftryk, der dækker over et lands forbrug af naturressourcer i forhold til dets areal. Se figur 1. Her udgøres Top-10 af mellemamerikanske lande, mens Danmark på trods af en førsteplads i oplevet tilfredshed kun ligger på en samlet 110.-plads ud af 151 lande. Eftersom vores levealder placerer os som nummer 32, er det vores økologiske fodaftryk på 8,3 gange kapaciteten, der trækker vores samlede placering voldsomt ned. Her er vi med en 147. plads femteværst af alle. Også i Happy Planet Index ligger de afrikanske lande i bunden, blandt andet på grund af lav oplevet tilfredshed med tilværelsen.

Det er ikke et tilfælde, at det er vestlige lande, som topper de tre førstnævnte indekser.

”De indekser, der er, bekræfter Vestens forestilling om verden. Indikatorer, der får gennemslagskraft, er dem, som ikke forsøger at ændre verden alt for meget,” siger Anne Sofie Bang Lindegaard.

De tre førstnævnte indekser er udarbejdet af vestlige lande og lægger vægt på faktorer, der alle medfører, at vestlige lande ligger i top. Det er f.eks. uddannelse, menneskerettigheder etc. Hvis indeksene f.eks. gav højere værdi til det økologiske fodaftryk, som Happy Planet Index gør, ville et andet magtforhold vise sig.

BNP fastholder status quo

BNP-målet definerer også magtforhold lande imellem internationalt set. Lorenzo Fioramonti, der er professor i politisk økonomi på University of Pretoria i Sydafrika, påpeger i en forskningsartikel, at det er landes BNP, som afgør, om de kan være med i den magtfulde G7-sammenslutning. Definitionen på, hvilke lande der er supermagter, og hvilke der er kommende supermagter, bygger også på landenes BNP. Fioramonti argumenterer for, at hvis man lagde vægt på andre faktorer end BNP, som f.eks. fremgang, ville det betyde, at nogle helt andre lande end dem, der nu udgør G7, ville være verdens ledende.

Anne Sofie Bang Lindegaard mener, at det vil være vanskeligt for alternativer til BNP-indekset at vinde frem:

”Det kræver store interesseændringer eller en væsentlig international aktør for at ændre et mål, der har været brugt i en årrække. De er nok ikke til stede nu. Det medfører, at ingen af de fire mål har etableret sig som reelle alternativer til BNP-målet,” siger hun.

Et andet problem er, at der generelt er tale om komplicerede problemstillinger, som det er svært at reducere til ét tal, et såkaldt sammenvejningsmål. Det er ellers det, de forskellige modeller forsøger at gøre.

”Jeg tror ikke, at store ting kan reduceres til ét tal, selv om det er virkningsfuldt politisk at kunne sige, at noget er gået op eller ned med to,” siger Anne Sofie Bang Lindegaard.

Inge Røpke mener heller ikke, at ét samlet mål er optimalt:

”Det er ikke en god ide at bruge sammenvejningsmål. Jeg synes, at det ville være bedre at have dem hver for sig. Man må have en diskussion om, hvad de vigtigste politiske mål er, og så følge dem på makroplan. Det kunne være biofysiske mål, som eksempelvis måler kulstofudledning eller forbrug af materialer, en intern lighedsmålsætning, og målinger af beskæftigelse, betalingsbalance og sundhed.”

Samtidig siger hun, at det medfører en etisk problemstilling, når man sammenregner og dermed afvejer forskellige variable mod hinanden som i f.eks. Happy Planet Index.

”Det er højst problematisk at opveje økologisk fodaftryk med befolkningens egen tilfredshed. Det betyder, at hvis bare man har det godt, så kan det opveje, at man har et stort økologisk fodaftryk. Men det er uetisk, for det går ud over en masse andre mennesker,” mener Inge Røpke.

Traditionelt syn på vækst

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Alternativet og Enhedslisten definerer vækst udelukkende som vækst i BNP. Alternativet har gjort det til en mærkesag at gøre op med den traditionelle måde at måle vækst på i BNP og opererer derfor med tre bundlinjer: den økonomiske, den miljømæssige og den sociale.

”BNP kan godt bruges til at måle økonomien, men det kan ikke måle, hvordan det går med miljøet eller den sociale lighed. Det skal vi kunne, og derfor foreslår vi to yderligere bundlinjer, hvor man i forhold til miljøet f.eks. vil kunne måle det økologiske fodaftryk. Socialt ville man f.eks. kunne måle på ligheden, og om der er fuld beskæftigelse,” siger erhvervsordfører Josephine Fock.

Pelle Dragsted, erhvervsordfører for Enhedslisten, mener, at det er problematisk, at BNP-målet ikke viser, hvordan velstanden fordeles i befolkningen.

I sidste uge var der konference om Danmarks økonomiske fremtid på Marienborg. Her diskuterede ledende personer i samfundet, hvordan Danmark skal tilbage på vækstsporet. Pelle Dragsted var med til konferencen og fortæller, hvordan der var mange fra særligt én gruppe:

”På Marienborg var direktørklassen forholdsvis velrepræsenteret, og det påvirkede selvfølgelig debatten. Et snævert syn på BNP er i de meget velhavendes interesse. Det kræver derfor et pres og nogle andre kræfter, der kommer på banen, for at få udfordret BNP”.

Pelle Dragsted peger på, at selv om der blev snakket og snakket om vækst på Marienborg, berørte man ikke, hvilke konsekvenser fortsat vækst vil få for f.eks. det økologiske fodaftryk.

”Et andet stort problem er, at man ikke spørger sig selv, hvad prisen er for højere vækst? Hvilke konsekvenser har det f.eks. for folkesundheden i forhold til stress, hvis vi skal arbejde mere?” spørger Pelle Dragsted.

Josephine Fock var også til stede på Marienborg, og hendes oplevelse var, at der blev tænkt meget traditionelt omkring øget produktion på Marienborg:

”Man taler ikke om bæredygtig vækst i dag. Man fremskriver bare tallene, som om alt kan fortsætte uændret. Men det kan det ikke. Vi kan ikke bare blive ved med at forbruge på den måde, vi gør i dag.”

Er fritid en værdi?

Hos de øvrige partier er der enighed om, at økonomisk vækst er vejen frem. SF lægger vægt på, at væksten skal komme gennem en grøn omstilling, men der er dog stadig tale om produktionstilvækst i BNP. Det samme er tilfældet hos Radikale Venstre, der vil have bæredygtig vækst i BNP. Også Socialdemokraterne vil have gang i væksten i Danmark, og vækst ses som lig med vækst i BNP.

Hos Venstre ser man vækst i BNP som vejen til velstand i Danmark.

”Det er en håndfast måde at opgøre den økonomiske vækst på, og det er den, der kan omsættes til kolde kontanter,” siger Torsten Schack Pedersen.

Ser man på værdisætning af fritid, er der klar uenighed hos Enhedslisten og Venstre. Pelle Dragsted peger på, at den manglende værdisætning af fritid er et problem, der gør det svært at sammenligne lande. Det skyldes, at produktivitetsfremgangen enten kan bruges til at øge velstanden eller sætte arbejdstiden ned. I USA har man højere arbejdstid, mens man har mere fritid i Danmark.

”Det at have mere fri er jo også en velstand. Der er et trade-off, imellem det, vi tjener, og det, vi har fri,” siger han. Et eksempel kan være, at man efter en periode med overarbejde kan vælge mellem at få fri eller få udbetalt løn. Dermed er det at have fri også udtryk for en værdi.

Til det siger Torsten Schack Pedersen, at det handler om, hvad der kan omsættes.

”Det er svært at købe en hofteoperation for fritid. Det er derfor, det giver rigtig god mening at bruge BNP, fordi det er noget, du kan omsætte. BNP kan du gå ud og købe varer og tjenesteydelser for,” påpeger han. Han understreger, at Venstre gerne vil supplere med andre mål, men han fastholder, at ”BNP giver det mest retvisende billede af et lands velstand”.

Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti deler troen på traditionel økonomisk vækst, og det som vækst lig med BNP. Konservative og Dansk Folkeparti påpeger dog, at målet ikke er perfekt.

Ingen politisk vilje til redefinition

Selv om de fleste politikere ser vækst som lig med vækst i BNP, lyder der lidt andre toner fra en anden magtfuld spiller, De Økonomiske Råd. I deres rapport, der blev offentliggjort i dag, er der fokus på forskellige mål for vækst og velstand. I rådets indledende diskussionsoplæg står der bl.a.: ”Udviklingen i BNP er af flere årsager en for snæver indikator for udviklingen i velstand og levestandard på tværs af lande.”

Økonomisk Råd peger på, at bytteforhold og indkomst fra udlandet også har indflydelse, ligesom gruppen af 15-29-årige i Danmark er vokset. Den aldersgruppe skaber generelt en lav værdi pr. person, fordi mange er under uddannelse. Trods fokus på andre faktorer er det dog stadig økonomiske fokuspunkter, der optager rådet. Dermed fraviger Økonomisk Råd heller ikke selv den herskende diskurs, som sætter økonomien i centrum, frem for f.eks. sociale indikatorer.

Ifølge Anne Sofie Bang Lindegaard hænger det sammen med, at økonomien har fået en særstatus som videnskab, så den ses som objektiv og indiskutabel. Når vækst set som vækst i BNP har en uimodsagt status, er det, fordi det er en diskurs, der viser magtforholdene i samfundet.

”Økonomiindekset har fået lov at stadfæste sig selv som objektiv måleenhed. Mange har forsøgt at udfordre det, men det har bidt sig fast. Det er svært at forestille sig, at der kommer et alternativ til BNP, hvis der ikke sker et skifte i magtforholdene,” siger hun.

Inge Røpke mener, at BNP’s enerådige status som velstandsmål skyldes en vigtig politisk målsætning om beskæftigelse.

”En anden grund til, at politikerne interesserer sig for det, er, at der er sammenhæng mellem BNP og skatteindtægter. Det er grundlaget for driften af den offentlige sektor,” siger hun.

Danmarks ringe placering på Happy Planet Index afslører, at det ikke står godt til, når Danmarks økologiske fodaftryk regnes med i en velstandsvurdering. Alligevel slækker den nuværende regering på bæredygtighedsmålene, og klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt taler om såkaldt ’grøn realisme’. Målet om en CO2-reduktion i 2020 er sænket fra 40 til 37 pct., og samtidig er der ikke længere delmål om udfasning af kul i 2030 og naturgas i 2035.

Inge Røpke peger da også på, at der ikke ser ud til at være politisk vilje til at belyse miljøproblemer hos den nuværende regering. Det kan være en klar forhindring for mulighederne for at indregne klimabelastning i vurderingen af Danmarks velstand.

Anne Sofie Bang Lindegaard mener direkte, at danske politikere ikke ønsker at gøre en forskel:

”Det er muligt at beslutte sig for at måle BNP på en anden måde. Men sandsynligheden for, at det vil ske, er usandsynligt lille, fordi der er mange modstridende interesser, og ingen andre lande går den vej.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu