Neobankerne kommer

Hvis ikke de etablerede banker skifter forretningsmodel og samarbejder med de nye fintech-selskaber, så overlever de ikke mange år, spår flere eksperter. ”De her neobanker går ikke væk. De kommer. Og det bliver brutalt,” siger Jan Damsgaard, professor på CBS.
Jens Jørgen Madsen

Der findes næppe et mere eksklusivt virksomhedsdomicil i Danmark end Danske Banks nyklassicistiske hovedsæde med de to prangende gårde langs Holmens Kanal, Erichsens Palæ og Peschiers Gård i København, som blev opført som privatboliger i slutningen af 1700-tallet. Bygningsværkerne fik bemalede lofter og en søjlerække finere end selveste Amalienborg-kolonnaden, og lige siden Kjøbenhavns Handelsbank overtog stedet i 1888, har de fremstået som den ultimative materialisering af bankverdenens urokkelige magtposition.

Eller den, der var.

For ganske symbolsk for den fremvækst af nye fintech-selskaber og digitale betalingsløsninger, som lige nu disrupter hele den finansielle sektor, solgte Danske Bank i marts i år det historiske hovedkontor til det skotske livsforsikringsselskab Standard Life for 1,4 milliarder kroner. Pengene skal bl.a. bruges til at ’tilpasse forretningen’, som det hed, da salget var officielt. Det vil sige til de nye tider, hvor konkurrencen kommer fra 100 pct. mobilbaserede banker, finansielle robotrådgivere, bruger-til-bruger-baseret långivning, kunstig intelligens og tech-selskaber som Apple Pay og Facebook, der står på spring til at kapre den unge generation af millennials.

Og selv om Danske Bank forleden kunne glæde sig over nyheden om, at 16 års kundeflugt var slut, så er antallet af danske pengeinstitutter alligevel blevet halveret alene de seneste ti år. Se figur 1. Det er en udvikling, som kun fortsætter én vej – nedad.

Færre danske banker

Figur 1 | Forstør   Luk

De seneste 25 år er antallet af banker og sparekasser i Danmark gået tilbage. Alene i perioden 2006 til 2015 er antallet af pengeinstitutter blevet halveret fra 152 til 76.

Kilde: Finansrådet og Finanstilsynet.

I voldsom vækst er omvendt det hav af nye aktører, som målrettet satser på at levere bedre og billigere digitale løsninger end de etablerede bankers. Det er ikke kun betalingstjenester som MobilePay, men tjenester, der går på tværs af hele værdikæden. Se oversigt over de nye finansielle aktører under artiklen.

”Der er ingen tvivl om, at bankerne kommer til at tjene væsentligt færre penge i fremtiden. Det er lidt, ligesom vi så det med Blockbuster. Først var indtjeningen svagt aftagende, pludselig gik det meget stærkt, og dernæst var man bankerot. Det kommer vi også til at se her,” siger Jan Damsgaard, professor og leder af Institut for IT-ledelse på CBS, samt mangeårigt medlem af styregruppen for Copenhagen Fintech Innovation and Research (CFIR) i regi af Finansrådet.

Han peger på fem hovedfaktorer, som ændrer selve grundvilkårene for bankverdenen og dermed presser den gamle garde, herunder særligt de små pengeinstitutter. Se tekstboks.

Fem tendenser, der truer bankerne

En cocktail af flere tendenser ændrer i disse år fundamentalt på grundvilkårene for de gamle banker og pengeinstitutter. Samlet set er udviklingen livstruende for de eksisterende spillere, hvis ikke de formår at transformere sig. Særligt fem hovedtendenser truer de gamle spillere på markedet.


  • Nye aktører tager over. En stribe nye startups og fintech-selskaber er på vej med avancerede banktjenester, apps og services, som gør det langt billigere, smartere og mere målrettet for både erhvervskunder og forbrugere.

  • Fri adgang til bankernes infrastruktur. I 2018 træder et nyt EU-direktiv i kraft, Payment Service Directive 2 (PSD2), som reelt gør det muligt for vilkårlig tredjepart at udnytte bankernes eksisterende infrastruktur til selv at drive bank – uden at skulle stå for det. Det vil revolutionere finanssektoren i stil med udviklingen i telebranchen.

  • Mere kontrol. Parallelt med hele dereguleringen af bankvæsenet stilles der samtidig en række nye fordyrende kapitalkrav til pengeinstitutterne, ligesom de får nye forpligtelser i kampen mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

  • Monopolet ryger. 25-30 pct. af bankernes indtjening i Europa stammer i dag fra pengetransaktioner og betalinger. Men blockchain-teknologien og bitcoins gør det muligt for enhver at flytte værdier helt uden om bankernes eget system. Dermed mister bankerne monopolet på det, der historisk har været den mest lukrative del af deres virke.

  • Brancheglidning. Endelig er verdens største tech-giganter på vej med betalingstjenester. Fra Facebook, Apple Pay og Google Wallet til kinesiske Baidu og Alipay er der tale om selskaber, som oven i købet ikke behøver at tjene på selve transaktionen. Og generationen af millennials er mere end klar.

”Det ene er en tsunami af reguleringer med en række dyre kapitalkrav. Så er der det kommende EU-direktiv, Payment Service Directive 2, som træder i kraft i 2018 og åbner op for, at tredjepart kan lukrere på bankernes infrastruktur – ligesom det er sket inden for telebranchen med Telmore og CBB Mobil. Det tredje er nye teknologier og særligt blockchain-teknologien, som kommer til at gøre ved bankvæsenet, hvad e-mails har gjort ved postvæsenet: Det udhuler deres indtægtsgrundlag øjeblikkeligt," siger Jan Damsgaard.

"Som det fjerde er der fremvæksten af fintech-virksomhederne, som der bliver investeret massivt i nu og de kommende år. (Se figur 2, red.) Og endelig er der en generel brancheglidning, præget af Apple Pay, Google Wallet og de tech-selskaber, som ikke behøver at tjene penge på hver transaktion, fordi de er vant til en helt anden forretningsmodel. Og hvor f.eks. Facebook blot mangler betalingsdelen for at være komplet i den måde, de skaber værdi for kunderne på. Så deres bankdel kommer sikkert til at sidde i Messenger,” forudser Jan Damsgaard.

Eksplosion i investeringer i fintech

Figur 2 | Forstør   Luk

Siden 2010 er investeringerne i globale fintech-selskaber mere end tidoblet. I de kommende tre-fem år forventes investeringerne at eksplodere yderligere og nå godt 150 mia. dollar om året.

Kilde: ‘Blurred lines: How FinTech is shaping financial services’, Citi, CB Insights og PwC.

Han understreger, at hver eneste af de fem nævnte faktorer i sig selv er en kæmpe udfordring for finanssektoren.

”Men som cocktail kan det godt gå hen og blive en direkte livsfarlig blanding for en stor del af de eksisterende spillere, hvis ikke de er i stand til at transformere sig,” siger CBS-professoren, der er en af landets førende forskere i digitaliseringens konsekvenser for erhvervslivet og tillige er udpeget af Akademiet for de Tekniske Videnskaber som digital vismand.

En perfekt storm truer

Bekymringen er også at spore hos den nyetablerede branchehub Copenhagen FinTech Lab, der slog dørene op i november med støtte fra bl.a. Finansforbundet, Nets, Spar Nord og Sparekassen Sjælland-Fyn. Fra 2017 er det ambitionen, at hubben skal huse op imod 30 startup-virksomheder i København med den fælles vision at give Danmark en fremtrædende plads på fintech-verdenskortet.

Laboratoriets direktør, Thomas Krogh Jensen, der kommer fra Nordea Liv & Pension, taler således om, at den finansielle sektor står over for en perfect storm som følge af de store trends.

”Det kommer til at betyde en fundamental anden måde at drive sin finansielle servicevirksomhed på. Og det gælder, uanset om du er en bank, forsikringsselskab eller pensionsselskab,” siger Thomas Krogh Jensen og påpeger, at alene finanskrisen har været med til at ændre på kundernes loyalitet i forhold til de gamle aktører.

”Blandt den generation, som kommer nu, er det altså slut med at arve relationen til en bank. Man har en brand-loyalitet, som ligger nogle helt andre steder, fordi man interagerer langt mere med Facebook og Google. Og man er vant til en helt anden brugeroplevelse. Så vi er lige nu midt i en række trends, som alle peger i retning af en perfect storm,” siger han.

Thomas Krogh Jensen og Jan Damsgaard, men også direktørerne for de nye fremadstormende danske fintech-selskaber som Pleo, November First og Lunar Way, er alle enige om, at særligt det kommende EU-direktiv, PSD2, kommer til at vende markant op og ned på hele branchen. Når det træder i kraft i 2018, ryger bankernes nuværende monopol på betalingstjenester og adgang til værdifulde kontoinformationer.

Alle andre kan altså til den tid udnytte kundedata og de personlige kunderelationer, som ellers netop har været det kit, som i generationer har gjort, at mange danskere forblev loyale over for deres barndoms sparekasse.

Samtidig kan andre aktører frit bygge oven på bankernes infrastruktur eller licens og lave billigere betalingsløsninger, selv om de som udgangspunkt ikke er en bank. Det ses eksempelvis med Sofort i Tyskland og Tink i Sverige. Herhjemme risikerer Nets’ forretningsmodel dermed også at ryge, når der ikke længere er brug for et mellemled.

”Allerede i dag har vi et stort fintech-selskab som Tink i Sverige med over 350.000 registrerede brugere, som ikke er nogen bank, og som ikke udsteder kort eller konti, men som gør det muligt at overføre penge og gennemføre betalinger. Svenske SEB har investeret 80 mio. kr. i Tink, og når PSD2 er implementeret, så vil Tink kunne få rigtig gang i hjulene og kunne styre næsten alle kundernes bankforretninger gennem deres app, uden at man som kunde behøver at benytte eller kende den bagvedliggende bank,” siger Ken Villum Klausen, adm. direktør i den kommende danske neobank Lunar Way.

Brand og funktionaliteter afgør

Lunar Way indgik for nylig partnerskab med Nykredit for som andre neobanker at opbygge sit brand på en anden banks licens og fremadrettet også på Nykredits kapital.

”Vores målgruppe er de 18-25-årige – Snapchat-generationen – og vi har en ambition om, at vi skal have 100.000 kunder ved udgangen af 2017,” siger Ken Villum Klausen og understreger, at de unge er fløjtende ligeglade med, om det er partnerbank A, B eller C, der ligger bagved.

”En bank-app kan du få mange steder fra, ligesom med et Mastercard og et VISA-kort, så det handler om brandet og funktionaliteter,” siger han.

Ken Villum Klausen er ikke i tvivl om, at de store banker fortsat vil være på markedet i fremtiden, men det bliver sandsynligvis i partnerskaber og samarbejder som et resultat af EU-direktivet.

”Vi kommer til at se en yderligere konsolidering af de mindre pengeinstitutter, og en del kommer også til at lukke, fordi der ikke er nogen innovationskraft eller ressourcer til udvikling af forretningen,” siger han.

Samme holdning finder man blandt topcheferne i 30 af de største europæiske virksomheder ifølge en undersøgelse gennemført af konsulentfirmaet PwC i 8 EU-lande tidligere i år. Her svarer 88 pct., at EU-direktivet direkte vil påvirke deres forretning. I samme ombæring tilkendegav 68 pct., at de frygter, at de vil miste den afgørende kontrol med deres kunderelationer, mens 84 pct. forudser større strategiske forandringer.

Jan Damsgaard, CBS, forventer, at vi kommer til at se en hel myriade af nye nichebanker, såkaldte neobanker, der designer løsninger til meget specifikke målgrupper og behov.

”Lige nu går de måske udelukkende efter gruppen af millennials, som vi ser det med Lunar Way, men senere – om 7-8 år – når brugerne skal til at købe bil eller hus, så har Lunar Way til den tid udviklet nye funktionaliteter til mobilen og kan dermed styrke deres position. Eller tag en virksomhed som MyMonii, der med sin lommepengeløsning er godt i gang med at bygge relationer op til de helt små børn under 15 år. Så de her neobanker går ikke væk. De kommer. Og det bliver brutalt,” siger Jan Damsgaard.

One-Stop-Shop-banker er fortid

Jeppe Rindom, adm. direktør og medstifter af Pleo Mastercard, der er et nyt firmakort med indbygget kunstig intelligens, som forenkler bogholderiet, forudser, at de gamle legacy-banker får problemer, fordi de stadig vil det hele.

”Problemet for bankerne er, at de er skruet sammen som en One-Stop-Shop, som skal kunne alt fra en børneopsparing over nogle derivater og til corporate loans. De kan simpelthen ikke lave så dybe og værdifulde løsninger, som vi andre, som siger: ’Vi fokuserer kun på den her lille bid. Til gengæld laver vi den 10 gange så god som bankerne’. Derfor kommer deres forretning under pres,” siger Jeppe Rindom, der for et par måneder siden vandt prisen som Pioneer of the Year 2016 ved et stort arrangement i Wien, hvor Pleo blev kåret som årets bedste startup-virksomhed.

”Banksektoren bliver simpelthen choppet op i småstykker, og så kommer der til at være nogle meget dybere løsninger inden for hvert område, men som måske i langt højere grad er internationale,” siger Rindom, der i øvrigt har investorernes opbakning til at tage sig god tid til at få succes med Pleo.

Foreløbig har virksomheden fået lovning på, at de ikke behøver at tjene penge de første fem år.

”Vi kunne godt lave en forretning, som efter 2017 ville give overskud. Men jeg er ikke sikker på, det ville føre til det bedste afkast til vores aktionærer i længden. Eller at det ville kunne realisere vores største vision om at tjene penge på de næste markeder, hvor vi går ind,” siger han.

Pleo har foreløbig kørt en beta med 50 kunder siden september og har sideløbende fået omkring 1.500 kunder, som gerne vil have produktet, når det er endelig klar til brug.

”Vi sidder 15 mand – snart 30 – og ved udgangen af næste år har vi postet 50 mio. kr. i bare at lave et godt produkt inden for vores snævre felt. Og det kan man altså ikke reagere på, hvis man hedder vestjyskBANK, Arbejdernes Landsbank, eller hvem det nu er. Man kunne måske, hvis man var Danske Bank eller Nordea, men man ville stadig ikke kunne gøre det inden for alle områder. Det er der ingen, der har råd til. Og derfor vil det her med at være en One-Stop-Shop, som ejer en kunderelation og alle bankforretninger, ikke komme til at ske mere. Det kan simpelthen ikke konkurrere. Og i mange tilfælde vil bankerne slet ikke længere have nogen kunderelation, fordi den varetages af andre,” siger Jeppe Rindom.

Et andet eksempel er den nye danske betalingsløsning November First, lanceret netop den 1. november i år, og som tilbyder en halvering af gebyrerne for internationale betalinger og valutaveksling til bedre kurser i realtid. Altså endnu en af bankernes traditionelle kerneforretninger, der bliver udfordret.

Her er adm. direktør og stifter af November First, Mikael Langseth Nilsson, overbevist om, at de banker, som kommer til at klare sig godt, er dem, der vælger at indgå partnerskaber med de nye fintech-selskaber.

”Generelt når ventureselskaberne investerer i fintech, så er de tilfredse, hvis blot 1 eller 2 ud af 100 investeringer er rigtig gode, og hvis 5-6 stykker er nogenlunde. Resten er de klar til at tabe på. Hvis vi overfører de succesrater til bankerne, er der næppe mange, der får lov til at lave 90 projekter, som går i hegnet. Derfor kan man forvente at se et paradigmeskifte i branchen, hvor de finansielle supermarkeder bliver til platforme i samarbejde med fintech-selskaberne,” siger han.

Disruption indefra

Hos de to største banker herhjemme, Danske Bank og Nordea, har man for længst læst skriften på væggen og tager udviklingen meget alvorligt. Danske Bank etablerede sin egen disruptive MobileLife-organisation i 2014, også kaldet Projekt X, inspireret af Google’s X Lab, og som blev rykket helt ud af bankens normale organisation. MobileLife står blandt andet bag den nye boligportal Sunday og senest app’en SundayLoan, hvor kunderne kan blive købsgodkendt, modtage rådgivning samt optage lån direkte via app’en. Alt sammen forsøg på selv at levere de nye dybere og mere målrettede mobiltjenester, som man ser komme fra de mange startups. Og ja, så huser MobileLife naturligvis også den velkendte MobilePay og den nye søster-app WeShare.

Robot-rådgivernes indtog

Figur 3 | Forstør   Luk

Investeringer foretaget af robotrådgivere og algoritmer bliver mainstream. Alene i USA ventes markedet at vokse fra 300 mia. dollar i 2016 til 2,2 billioner dollar i 2020.

Kilde: ‘Hype vs. Reality: The Coming Waves of Robo Adoption’, A.T. Kearney.

Hos Nordea er man gået en anden vej, men med akkurat samme intention om at disrupte sig selv indefra. Her har man de seneste 2 år kørt med Nordeas Startup Accelerator-program, hvor 12-14 udvalgte fintech-teams har fået mulighed for i et 12-ugers-program at udvikle deres innovationer sammen med Nordeas egne folk i hovedkontorerne i Stockholm og Helsinki. Senest har startups som YeyNey, Smartcalling, Tikkr, Trayce og Zash udviklet alt fra en ny ToGo-forsikringstjeneste til nye løsninger til detailhandlen, der skal reducere driftsomkostninger og øge salgsindtægter ved at digitalisere interaktion og transaktioner med kunderne.

Det hele blev præsenteret i torsdags på SLUSH, Nordens største startup- og investor-event, der afholdes i Helsinki.

På CBS i København følger Jan Damsgaard tæt med i de to forskellige tilgange til innovation, som Nordea og Danske Bank står bag.

Han er fortrøstningsfuld og tror, at de to umiddelbart nok skal klare den.

”Men det er jo stadig sådan med de store spillere, at det jo ikke er et vækstscenarie, de kigger ind i. Alle de gamle aktører er tvunget til at gå fra en utrolig lukrativ, men ikke-holdbar, forretningsmodel, og over til en holdbar, men knap så lukrativ, forretningsmodel. Og det har de svært ved at indstille sig på,” siger han og fortsætter:

”Især hvis man er noteret på børsen, så er det altså rigtig svært at foretage de her transformationer, fordi man bliver straffet øjeblikkeligt, så snart man melder ud, at nu går man ind i en periode, hvor man vil tjene væsentligt mindre, og at det kun vil blive værre i fremtiden.”

I Danske Bank er man dog stadig overbevist om, at man har et forspring. Blandt andet på grund af MobilePay, som hele branchen nu benytter, og som potentielt kan udbygges i de kommende år, når neobankerne vinder frem. Eller når Apple Pay finder på at rykke ind i Danmark.

Derudover har Tonny Thierry Andersen, medlem af Danske Banks direktion og chef for Personal Banking, flere gange påpeget, at det i fremtiden vil blive endnu mere centralt at yde relevant og personlig rådgivning for at kunne fastholde kunder, da servicekultur i modsætning til digitalisering ikke nemt kan kopieres. Og netop på det område har Danske Bank nogle fordele, mener han, fordi man har en meget stærk kundekontakt.

”Det giver os et forspring over for kunderne lige nu, men det er ikke sikkert, at vi har det om fem eller ti år, så derfor må vi handle nu,” har Tonny Thierry Andersen sagt til CXO Magasinet fra PwC.

Her er de nye finansielle aktører

En stribe digitale neobanker, fintech-selskaber, apps og robotrådgivere er på vej med stort set alle de ydelser, bankverdenen og pengeinstitutterne i mange år havde monopol på. Mange af de nye aktører fokuserer tilmed kun på en enkelt tjeneste, som de så satser på skal være markant bedre og billigere end alle andre. Og det gælder alt fra overførsel af penge til kapitalforvaltning til rådgivning via robotter og enhver form for lån.

Betalingsløsninger:


  • MobilePay + WeShare. Danske Banks betalingsløsning MobilePay har foreløbig vundet det danske marked for private pengeoverførsler med mere end 3,2 mio. brugere. Senest har MobilePay lanceret en søster-app, WeShare, som gør det muligt for en hel gruppe at holde styr på udgifter og afregne indbyrdes.

  • Pleo. Krøllede bilag, rejseafregning og bogholderi kan være et helvede. Danske Pleo letter virksomheders administrative besvær med et kort skræddersyet til hver enkelt medarbejders individuelle behov og køb. Pleo vandt i 2016 den globale prisPioneer Of The Year Award.

  • November First. En ny dansk betalingsløsning, som vil halvere gebyrerne for internationale betalinger og forbedre marginalerne for valutaveksling med minimum 40 pct. Har fået licens fra Finanstilsynet, hvilket gør det muligt at lancere platformen i andre europæiske lande.

  • Clearhaus. De leverede en ny betalingsløsning til danske netbutikker i 2015. Siden har Clearhaus erobret 15 pct. af det danske e-handelsmarked fra giganter som NETS og dets datterselskab Teller. Har desuden kunder i langt de fleste EU-lande, og over 50 pct. af omsætningen kommer nu fra udlandet. Clearhaus er udpeget til ”Bedste eksponentielle start-up” i Norden i 2016.

  • Apple Pay, Android Pay, Facebook Pay, Samsung Pay, Google Wallet m.fl. Alle de store tech-giganter planlægger egne kontaktløse betalingsløsninger via deres nuværende platforme. Eksempelvis vil Apple Pay udnytte, at den chip, der sidder i en iPhone, er låst og forbeholdt Apple. Dansk lancering af Apple Pay er endnu ikke fastlagt.

  • Chainalysis. Størstedelen af alle værdier ventes i fremtiden at blive overført via blockchain. Chainalysis hjælper banker, virksomheder og myndigheder med at forstå, hvad der foregår i en blockchain – eksempelvis om bitcoin-børser bliver brugt til hvidvaskning af penge.

  • Coop. Baseret på NETS’ mobile dankort giver Coops app mulighed for, at man kobler betalinger i Coops godt 1.200 butikker sammen med medlemsfordele og services.

  • Cardlay. En softwareplatform, der gør det lettere for virksomheder at monitorere og administrere omkostninger.


Neobanker:

  • Lunar Way + Nykredit. Mange unge – særligt millennials – kunne aldrig drømme om at gå ind i en bankfilial. Derfor har Lunar Way udviklet en mobilbank, der skal erobre fremtidens kunder. Løsningen ’låner’ infrastrukturen fra Nykredit, og målet er at tilbyde enhver form for finansiel service via Lunar Way – sågar lån.

  • Hufsy. Små virksomheder kan få skræddersyede løsninger til både regnskab, bank og bogholderi via netbanken Hufsy. Det særlige er, at platformen også kan integreres med andre systemer, som virksomheden bruger, f.eks. revisions- og regnskabssystemer.


Børn og unge:

  • ERNIT. I 1960’erne var det sparegrisen Pondus fra Landmandsbanken, der skulle lokke børnene til at blive stamkunder. I dag er det digitale sparegrise som ERNIT og den tilhørende lommepenge-app. ERNIT giver desuden børnene indsigt i finansielle forhold.

  • MyMonii. Det kan være svært for børn og unge at forholde sig til penge, indtægter og udgifter, når man ikke længere har kontanter. Via appen fra MyMonii får børnene ikke blot tildelt lommepenge, men kan også følge med i, hvor meget de tjener, hver gang de påtager sig en opgave eller en pligt.


Lån og crowdfunding:

  • Lendino. Den danske markedsplads Lendino formidler lån til små og mellemstore selskaber fra private via nettet. Forretningsmodellen kan i princippet skaleres i det uendelige, og målet er at gøre lånene 20 pct. billigere end bankernes. Godkendt af Finanstilsynet.

  • Zopa. Storbritanniens største markedsplads for lån mellem private. Zopa pønser nu også på at lancere en ren onlinebank, der skal udfordre de veletablerede banker med mulighed for at oprettet indlånskonti og overtræk.

  • CrediWire. Den danske app CrediWire tilbyder virksomheder et let og forståeligt overblik over deres finansielle performance – herunder benchmark med egen industri baseret på realtidsdata. Tanken er at hjælpe virksomheder med at få mest ud af deres regnskabsdata uden lange forklarende analyserapporter eller råd udefra. Samtidig slipper banker, bogholdere og revisorer for en del af den manuelle dataindtastning.

  • Lending Club. Verdens angiveligt største crowfunding-platform, Lending Club, forhandler p.t. med storbanken Citigroup om desuden at udbyde lån via sin platform. Lending Club har været truet på grund af en sag om forfalsket data på nogle lån solgt til investeringsbanken Jefferies.


Robotrådgivning og -investering:

  • Betterment + Wealthfront. Med hjælp fra den simple robotrådgiver Betterment kan brugeren skabe sin helt egen investeringsstrategi. Den digitale investeringsplatform henvender sig til investorer uden stor ekspertise. En lignende tjeneste er konkurrenten Wealthfront.

  • FutureAdvisor. Med hjælp fra et helt råd af lærde og finanseksperter tilpasser FutureAdvisor hele tiden sin robotrådgiver og sin viden, så kunderne konstant får bedre investeringsstrategier. Målet er objektiv rådgivning.

  • TradeKing Advisors. Ikke alene tilbyder TradeKing Advisors en stribe handelsmuligheder, hvis man selv foretrækker at vælge aktier og fonde, men den digitale handelsplatform har også en af markedets bedste robotrådgivere. Samtidig opererer man med lave priser og avanceret teknologi.

  • Vanguard Personal Advisor Services + Personal Capital. Hvis man ikke er tryg ved at overlade al rådgivning til robotter, så tilbyder både Vanguard Personal Advisor Services og Personal Capital en hybridløsning. Begge forbinder computerkraft med levende finansielle rådgivere og hjælper med alt fra investeringer til at løse spørgsmål ved køb og salg af bolig samt pensionsopsparing. Stadig lavere gebyrer end klassiske banker. Minimumskrav til investering er henholdsvis 50.000 og 25.000 dollar.


Realkredit:

  • Fundrise + SoFi. Hidtil har de fleste nye fintech-selskaber især haft fokus på crowdfunding til forbrugerlån og nye betalingsløsninger. Men markedet for crowdfundede boliglån og boligbyggeri begynder nu at rykke, og to selskaber er netop kommet på Forbes’ nye Fintech 50 List – 2016. Det ene er Fundrise, der gør det muligt at investere i nybyggeri ved hjælp af crowdfunding. Det andet er SoFi (Social Finance), der tilbyder en række tjenester – heriblandt kreditlån. Begge satser på at revolutionere det amerikanske ejendomsmarked, der anslås at være 13 billioner dollar værd.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu