Nicher til det globale marked

Danmark skal leve af at opdyrke styrkepositioner på nicheområder og skalere dem bredt på det globale marked. På den måde har vi på vidt forskellige områder skabt historiske succeser som legoklodsen, termostaten og vindmøllen.

I Danmark kan vi godt lide tanken om, at vi er lidt gode til alt. Måske ikke verdens bedste til det hele, men vi er generelt set rimelig godt med. Det er formentlig vores opdragelse med, at vi ikke skal skille os ud fra mængden, og der skal være plads til alle, der sætter sine spor her.

I en social kontekst kan det være en god værdi at leve ud fra, men i en virksomhedsmæssig kontekst med global konkurrence er dagens generalister og usynlige genier ikke dem, der overlever eller skaber beundringsværdige resultater. I den konkurrence er der ikke plads til alle, og der er kun sjældent præmier til nummer to og tre. I Danmark har vi dog internationale førerpositioner på nicheområder, som alle er skabt af folk der kunne, turde og ville noget. Uanset om det er legoklodser, øl, termostater eller vindmøller, så begyndte det med en enkel ide, der blev udviklet til at blive den førende i den pågældende niche og dernæst satte sig på verdensmarkedet.

Mangfoldigheden i de fire eksempler understreger, at det kan være svært at forudsige morgendagens stjerner og smide alle pengene i deres retning. Det, som nogle kalder pick the winners. Selv om den strategi i teorien har sine åbenlyse fordele, så er det farligt at lægge alle vores frugter i få kurve og tro, at vi kan forudsige, hvad der bliver et hit næste år. Hvad hvis vi tager fejl? Men det gode element i strategien - at satse på det, der virker - kan bruges i andre sammenhænge.

Vi skal nemlig blive bedre til at satse på de kloge hoveders bedste ideer. Eksempelvis er Danmark et grønt forgangsland. Det betyder langt fra, at vi er verdensmestre i alt, der handler om grønne teknologier, og derfor skal vi heller ikke investere i alt, der begynder med ’grøn’. Men inden for eksempelvis smart grid, vind, vandteknologier og biomasse, kan vi noget, andre ikke kan. Her har vi de kloge hoveder. Dem har vi også inden for f.eks. nicher som sundheds it, grøn it og finans it, som beskæftiger titusinder af medarbejdere. Kendetegnende for disse – i øvrigt ret forskellige – fokusområder er, at de alle er smalle nicher, som vi er lykkes med at skalere internationalt. Eller med andre ord: Vi har defineret os selv inden for et smalt område og skaleret det bredt internationalt.

Vi har altså fortsat brug for at støtte bredt. Men på den anden side har vi i stigende grad brug for blive helt skarpe på vores styrkepositioner, så vi kan skabe vækst og velstand i en global dagsorden. Vi står således over for det paradoks, hvor vi ikke kan vælge, men alligevel tvinges til det. Et forslag kunne være at bruge en del af landets midler til innovation og forskning på at udvikle nye løsninger, produkter og nicher og dedikere en anden del af rigets begrænsede midler til at brede de bedste nicher, løsninger eller produkter ud på de internationale markeder og skabe vækst. Så tror jeg, vi kan lykkes med at være både smalle og brede på samme tid!

Vores kloge hoveder er dygtige til at udvikle. De ved ikke nødvendigvis ret meget om patentansøgninger, markedsmodninger, eksportfremmemuligheder eller venture capital. De ved til gengæld en hel del om at opfinde dimsedutter og duppeditter, der er løser et problem, som mange andre også har, og som de er villige til at betale for. Derfor skal de gode ideer over hele det brede erhvervsspektre støttes bedre, således at de bliver markedsførende inden for deres meget smalle niche på det globale marked.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Danske iværksættere skal sige de forbudte ord Næste artikel Dansk iværksættersucces i Silicon Valley
Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.