Nicher til det globale marked

Danmark skal leve af at opdyrke styrkepositioner på nicheområder og skalere dem bredt på det globale marked. På den måde har vi på vidt forskellige områder skabt historiske succeser som legoklodsen, termostaten og vindmøllen.

I Danmark kan vi godt lide tanken om, at vi er lidt gode til alt. Måske ikke verdens bedste til det hele, men vi er generelt set rimelig godt med. Det er formentlig vores opdragelse med, at vi ikke skal skille os ud fra mængden, og der skal være plads til alle, der sætter sine spor her.

I en social kontekst kan det være en god værdi at leve ud fra, men i en virksomhedsmæssig kontekst med global konkurrence er dagens generalister og usynlige genier ikke dem, der overlever eller skaber beundringsværdige resultater. I den konkurrence er der ikke plads til alle, og der er kun sjældent præmier til nummer to og tre. I Danmark har vi dog internationale førerpositioner på nicheområder, som alle er skabt af folk der kunne, turde og ville noget. Uanset om det er legoklodser, øl, termostater eller vindmøller, så begyndte det med en enkel ide, der blev udviklet til at blive den førende i den pågældende niche og dernæst satte sig på verdensmarkedet.

Mangfoldigheden i de fire eksempler understreger, at det kan være svært at forudsige morgendagens stjerner og smide alle pengene i deres retning. Det, som nogle kalder pick the winners. Selv om den strategi i teorien har sine åbenlyse fordele, så er det farligt at lægge alle vores frugter i få kurve og tro, at vi kan forudsige, hvad der bliver et hit næste år. Hvad hvis vi tager fejl? Men det gode element i strategien - at satse på det, der virker - kan bruges i andre sammenhænge.

Vi skal nemlig blive bedre til at satse på de kloge hoveders bedste ideer. Eksempelvis er Danmark et grønt forgangsland. Det betyder langt fra, at vi er verdensmestre i alt, der handler om grønne teknologier, og derfor skal vi heller ikke investere i alt, der begynder med ’grøn’. Men inden for eksempelvis smart grid, vind, vandteknologier og biomasse, kan vi noget, andre ikke kan. Her har vi de kloge hoveder. Dem har vi også inden for f.eks. nicher som sundheds it, grøn it og finans it, som beskæftiger titusinder af medarbejdere. Kendetegnende for disse – i øvrigt ret forskellige – fokusområder er, at de alle er smalle nicher, som vi er lykkes med at skalere internationalt. Eller med andre ord: Vi har defineret os selv inden for et smalt område og skaleret det bredt internationalt.

Vi har altså fortsat brug for at støtte bredt. Men på den anden side har vi i stigende grad brug for blive helt skarpe på vores styrkepositioner, så vi kan skabe vækst og velstand i en global dagsorden. Vi står således over for det paradoks, hvor vi ikke kan vælge, men alligevel tvinges til det. Et forslag kunne være at bruge en del af landets midler til innovation og forskning på at udvikle nye løsninger, produkter og nicher og dedikere en anden del af rigets begrænsede midler til at brede de bedste nicher, løsninger eller produkter ud på de internationale markeder og skabe vækst. Så tror jeg, vi kan lykkes med at være både smalle og brede på samme tid!

Vores kloge hoveder er dygtige til at udvikle. De ved ikke nødvendigvis ret meget om patentansøgninger, markedsmodninger, eksportfremmemuligheder eller venture capital. De ved til gengæld en hel del om at opfinde dimsedutter og duppeditter, der er løser et problem, som mange andre også har, og som de er villige til at betale for. Derfor skal de gode ideer over hele det brede erhvervsspektre støttes bedre, således at de bliver markedsførende inden for deres meget smalle niche på det globale marked.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Danske iværksættere skal sige de forbudte ord Næste artikel Dansk iværksættersucces i Silicon Valley
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?