Nordiske unge er storforbrugere af smartphones

Brugen af sociale medier og streaming af film og nyheder foregår i større grad gennem en mobilskærm end før, og særligt unge i Norden er storforbrugere af smartphones, viser ny kortlægning.

For ti år siden var Norden førende inden for produktionen af mobiltelefoner. Den finske virksomhed Nokia stod for over 50 pct. af verdens samlede markedsandel i 2007. I 2013 var virksomhedens samlede markedsandel faldet til 3 pct.

Nokias klassiker – 3310’eren – blev i disse år i stor stil udskiftet med en smartere version, ofte med et æble på bagsiden. Apples første iPhone satte nye standarder for intelligente telefoner, både i forhold til ydelse, funktionalitet og brugervenlighed, og for Nokias vedkommende er resten historie.

I dag er finner, svenskere, nordmænd og danskere så i stedet blevet globalt førende, når det kommer til selve brugen af smartphones.

Samme mobilvaner på tværs af lande

En ny undersøgelse, ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, udarbejdet af konsulentvirksomheden Deloitte og udgivet i november 2017, stiller for første gang skarpt på brugen af smartphones i Norden. I undersøgelsen er 5.000 personer blevet spurgt ind til deres mobilvaner og adfærd på internettet, heraf 1.100 danskere.

Undersøgelsen viser, at 90 pct. af borgerne i Finland, Sverige, Norge og Danmark mellem 18 og 75 år i 2017 var udstyret med en smartphone med adgang til internettet. 96 pct. af dem brugte deres smartphone minimum en gang om dagen.

På verdensplan har 80 pct. af verdens befolkning en smartphone med adgang til internettet, mens mængden af gammeldags mobiltelefoner er støt faldende.

Undersøgelsen viser samlet set, at folk i Norden er forholdsvis ens, når det kommer til måden at bruge smartphones. Langt de fleste benytter nemlig deres smartphone til at følge med på sociale medier, læse nyheder og se underholdning i form af billeder og streaming.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Smartphones udgør snart 100 pct.

I 2016 var 99,6 pct. af alle mobiltelefoner i verden en smartphone, hvoraf Samsung havde en markedsandel på 20,7 pct. og Apple 17,9 pct.

Ifølge Deloitte har antallet af smartphone-brugere været stigende, siden man første gang begyndte at undersøge brugernes adfærd og vaner på verdensplan i 2011.

Det skyldes – ikke overraskende – ifølge konsulentvirksomheden, at smartphones i højere grad konstant udvikles til at kunne vise videoer, film og billeder i bedre kvalitet, og at skærmene generelt er blevet både større og mere effektive.

Dernæst er virksomheder, der producerer video- og billedmateriale til blandt andet sociale medier, i højere grad begyndt at producere i formater, der egner sig til størrelsen på en smartphone-skærm, samtidig med at det mobile internet bliver bedre og hurtigere.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Unge streamer mest

Særligt de unge bruger smartphone til videoer, film og billeder. 81 pct. af unge mellem 18 og 24 år ser opslag med korte videoindslag på deres smartphone mindst en gang om ugen.

Til sammenligning ser 22 pct. af de 55-64-årige og blot 12 pct. i aldersgruppen 65 og 75 år opslag med korte videoindslag mindst en gang om ugen.

Undersøgelsen viser også, at 39 pct. af unge mellem 18 og 24 år streamer film og/eller tv-serier på deres smartphone mindst en gang om ugen. Til sammenligning bruger 18 pct. af de 35-44-årige og blot 4 pct. i aldersgruppen 45 til 75 år deres smartphone til streaming- og filmtjenester minimum en gang om ugen.

Dog er de ældre ikke hægtet helt af. Ifølge undersøgelsen har 79 pct. af de nordiske borgere mellem 65 og 75 år adgang til en smartphone. 61 pct. af de ældre smartphone-ejere bruger den hver dag til at ringe med, mens 25 pct. bruger deres smartphone til sociale medier på daglig basis.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Danskerne bruger færre sociale medier

I gennemsnit er 10 pct. af borgerne i Norden på Facebook minimum en gang i timen via deres smartphone, og for danskere er tallet 13 pct. Til gengæld bruger nordmændene i større grad flere forskellige sociale medier end andre i Norden.

I alt tjekker 66 pct. af norske smartphone-forbrugere Facebook minimum en gang om dagen, mens Snapchat dagligt tjekkes af 44 pct. af brugerne og Instagram 34 pct.

Til sammenligning er det 54 pct. af danskerne, der tjekker Facebook dagligt, mens 21 pct. er på Instagram på daglig basis og 19 pct. på Snapchat minimum en gang dagligt.

Udviklingen bekræftes af undersøgelsen ’Brug af sociale medier i 2017’, som er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Mens 28 pct. af danskerne, der er på de sociale medier, i 2016 kun besøgte ét socialt medie om ugen, steg den andel til 37 pct. i 2017.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens rapport kan det betyde, at der blandt danskerne er ved at være en tendens til, at man benytter sig af færre sociale medier. Samtidig er andelen af danske sociale brugere, der benytter mere end tre sociale medier, faldet fra 17 pct. i 2016 til 11 pct. i 2017.

Et forstyrrende element ...

Generelt har folk i Norden deres smartphone inden for rækkevidde, fra de står op, til de går i seng. 58 pct. svarer således i Deloittes kortlægning, at de tjekker eller bruger deres smartphone inden for fem minutter, efter de vågner, mens 47 pct. tjekker telefonen, lige inden de går i seng.

Men når smartphonen findes frem ved bordet under middagsselskabet eller midt under en samtale, er det et forstyrrende element, som særlig de unge godt er klar over.

I undersøgelsen svarer 52 pct. af de unge mellem 18 og 24 år, at de selv bruger deres smartphone for meget. Til sammenligning mener blot 31 pct. af deres forældre mellem 45 og 54 år, at de er så afhængige af deres smartphone, at det er til gene for andre.

Til gengæld giver forældrene deres børn ret i, at børnenes forbrug er lige stort nok. Således mener 42 pct. af forældrene, at deres børn bruger mobiltelefonen for meget. Omvendt mener kun 21 pct. af de unge, at deres forældre bruger smartphonen for meget.

... men ikke juleaften

Og skal man tro TDC Group, der har 2,6 mio. mobilkunder i Danmark, så har danskerne en vis pli, når familien er samlet omkring spisebordet. Ifølge målinger fra juleaften 2017 kunne man spore et væsentligt fald i danskernes mobilforbrug den 24. december i tidsrummet 17-22, ligesom mængden af dataforbrug på Facebook og Instagram ligeledes faldt i samme tidsrum.

Forrige artikel Googlesøgninger som kunst Googlesøgninger som kunst Næste artikel Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.