Nordiske unge er storforbrugere af smartphones

Brugen af sociale medier og streaming af film og nyheder foregår i større grad gennem en mobilskærm end før, og særligt unge i Norden er storforbrugere af smartphones, viser ny kortlægning.

For ti år siden var Norden førende inden for produktionen af mobiltelefoner. Den finske virksomhed Nokia stod for over 50 pct. af verdens samlede markedsandel i 2007. I 2013 var virksomhedens samlede markedsandel faldet til 3 pct.

Nokias klassiker – 3310’eren – blev i disse år i stor stil udskiftet med en smartere version, ofte med et æble på bagsiden. Apples første iPhone satte nye standarder for intelligente telefoner, både i forhold til ydelse, funktionalitet og brugervenlighed, og for Nokias vedkommende er resten historie.

I dag er finner, svenskere, nordmænd og danskere så i stedet blevet globalt førende, når det kommer til selve brugen af smartphones.

Samme mobilvaner på tværs af lande

En ny undersøgelse, ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, udarbejdet af konsulentvirksomheden Deloitte og udgivet i november 2017, stiller for første gang skarpt på brugen af smartphones i Norden. I undersøgelsen er 5.000 personer blevet spurgt ind til deres mobilvaner og adfærd på internettet, heraf 1.100 danskere.

Undersøgelsen viser, at 90 pct. af borgerne i Finland, Sverige, Norge og Danmark mellem 18 og 75 år i 2017 var udstyret med en smartphone med adgang til internettet. 96 pct. af dem brugte deres smartphone minimum en gang om dagen.

På verdensplan har 80 pct. af verdens befolkning en smartphone med adgang til internettet, mens mængden af gammeldags mobiltelefoner er støt faldende.

Undersøgelsen viser samlet set, at folk i Norden er forholdsvis ens, når det kommer til måden at bruge smartphones. Langt de fleste benytter nemlig deres smartphone til at følge med på sociale medier, læse nyheder og se underholdning i form af billeder og streaming.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Smartphones udgør snart 100 pct.

I 2016 var 99,6 pct. af alle mobiltelefoner i verden en smartphone, hvoraf Samsung havde en markedsandel på 20,7 pct. og Apple 17,9 pct.

Ifølge Deloitte har antallet af smartphone-brugere været stigende, siden man første gang begyndte at undersøge brugernes adfærd og vaner på verdensplan i 2011.

Det skyldes – ikke overraskende – ifølge konsulentvirksomheden, at smartphones i højere grad konstant udvikles til at kunne vise videoer, film og billeder i bedre kvalitet, og at skærmene generelt er blevet både større og mere effektive.

Dernæst er virksomheder, der producerer video- og billedmateriale til blandt andet sociale medier, i højere grad begyndt at producere i formater, der egner sig til størrelsen på en smartphone-skærm, samtidig med at det mobile internet bliver bedre og hurtigere.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Unge streamer mest

Særligt de unge bruger smartphone til videoer, film og billeder. 81 pct. af unge mellem 18 og 24 år ser opslag med korte videoindslag på deres smartphone mindst en gang om ugen.

Til sammenligning ser 22 pct. af de 55-64-årige og blot 12 pct. i aldersgruppen 65 og 75 år opslag med korte videoindslag mindst en gang om ugen.

Undersøgelsen viser også, at 39 pct. af unge mellem 18 og 24 år streamer film og/eller tv-serier på deres smartphone mindst en gang om ugen. Til sammenligning bruger 18 pct. af de 35-44-årige og blot 4 pct. i aldersgruppen 45 til 75 år deres smartphone til streaming- og filmtjenester minimum en gang om ugen.

Dog er de ældre ikke hægtet helt af. Ifølge undersøgelsen har 79 pct. af de nordiske borgere mellem 65 og 75 år adgang til en smartphone. 61 pct. af de ældre smartphone-ejere bruger den hver dag til at ringe med, mens 25 pct. bruger deres smartphone til sociale medier på daglig basis.

Kilde: ‘Deloitte Global Mobile Consumer Survey 2017: The Nordic Cut’, Deloitte, 2017.

Danskerne bruger færre sociale medier

I gennemsnit er 10 pct. af borgerne i Norden på Facebook minimum en gang i timen via deres smartphone, og for danskere er tallet 13 pct. Til gengæld bruger nordmændene i større grad flere forskellige sociale medier end andre i Norden.

I alt tjekker 66 pct. af norske smartphone-forbrugere Facebook minimum en gang om dagen, mens Snapchat dagligt tjekkes af 44 pct. af brugerne og Instagram 34 pct.

Til sammenligning er det 54 pct. af danskerne, der tjekker Facebook dagligt, mens 21 pct. er på Instagram på daglig basis og 19 pct. på Snapchat minimum en gang dagligt.

Udviklingen bekræftes af undersøgelsen ’Brug af sociale medier i 2017’, som er udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Mens 28 pct. af danskerne, der er på de sociale medier, i 2016 kun besøgte ét socialt medie om ugen, steg den andel til 37 pct. i 2017.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens rapport kan det betyde, at der blandt danskerne er ved at være en tendens til, at man benytter sig af færre sociale medier. Samtidig er andelen af danske sociale brugere, der benytter mere end tre sociale medier, faldet fra 17 pct. i 2016 til 11 pct. i 2017.

Et forstyrrende element ...

Generelt har folk i Norden deres smartphone inden for rækkevidde, fra de står op, til de går i seng. 58 pct. svarer således i Deloittes kortlægning, at de tjekker eller bruger deres smartphone inden for fem minutter, efter de vågner, mens 47 pct. tjekker telefonen, lige inden de går i seng.

Men når smartphonen findes frem ved bordet under middagsselskabet eller midt under en samtale, er det et forstyrrende element, som særlig de unge godt er klar over.

I undersøgelsen svarer 52 pct. af de unge mellem 18 og 24 år, at de selv bruger deres smartphone for meget. Til sammenligning mener blot 31 pct. af deres forældre mellem 45 og 54 år, at de er så afhængige af deres smartphone, at det er til gene for andre.

Til gengæld giver forældrene deres børn ret i, at børnenes forbrug er lige stort nok. Således mener 42 pct. af forældrene, at deres børn bruger mobiltelefonen for meget. Omvendt mener kun 21 pct. af de unge, at deres forældre bruger smartphonen for meget.

... men ikke juleaften

Og skal man tro TDC Group, der har 2,6 mio. mobilkunder i Danmark, så har danskerne en vis pli, når familien er samlet omkring spisebordet. Ifølge målinger fra juleaften 2017 kunne man spore et væsentligt fald i danskernes mobilforbrug den 24. december i tidsrummet 17-22, ligesom mængden af dataforbrug på Facebook og Instagram ligeledes faldt i samme tidsrum.

Forrige artikel Googlesøgninger som kunst Googlesøgninger som kunst Næste artikel Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø Nye toner fra GN Hearing giver produktionsjob i Præstø
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?