Mens Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, fortsat træder på listefødder efter afsløringerne af USA’s omfattende overvågning og spionage, bl.a. i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009, har Angela Merkel reageret anderledes kraftigt på afsløringerne af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s aktiviteter.

Tyskland ønsker, at internettet skal forblive det gode for almenvellet, som det er i dag, men kansleren vil også ”forsvare nettet mod kriminelt misbrug indefra og mod uigennemsigtig og altomfattende kontrol udefra”.

”De hidtidige juridiske rammer rækker ikke længere […] Det betyder, at vi betræder jomfrueligt land,” sagde Merkel forleden i den tyske Forbundsdag, da hun fremlagde sin nye regerings politik.

Det lyder tilforladeligt, men sender i realiteten en skarp advarsel til USA’s præsident, Barack Obama, om, at den amerikanske dominans i reguleringen af internettet ikke er længere er politisk holdbar. Internettet er blevet et globalt anliggende, og derfor bør det reguleres internationalt, mener den tyske kansler.

Hendes udtalelser falder på et tidspunkt, hvor der verden over er monumental folkelig harme over den amerikanske regerings optræden, sådan som den er blevet afsløret i en række strategiske lækager af de dokumenter, som den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden er i besiddelse af.  Den harme vil uden tvivl komme til udtryk, når webaktivister, borgergrupper og politiske partier i morgen går på gaden verden over og protesterer mod overvågning.

”Snowden-afsløringerne har betydet, at der er kommet et markant større pres for at få orden i internettets styringsstrukturer. Folk rundt om i verden er blevet langt mere beslutsomme i forhold til at internationalisere disse strukturer. USA har indset dette. Men afsløringerne af USA’s optræden har samtidig gjort det meget sværere at ændre styringen, fordi de har skabt stor vrede imod USA,” siger Gordon Smith, der er tidligere canadisk topdiplomat og initiativtager til en ny Global Commission on Internet Governance.

Nye spilleregler

Denne internationale arbejdsgruppe, der støtter sig til den britiske tænketank Chatham House og til Smiths arbejdsgiver, den canadiske tænketank Centre for International Governance Innovation (CIGI), har fået Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, som formand. Arbejdsgruppens formål er ifølge Gordon Smith at skabe politisk konsensus mellem verdens demokratiske lande om en strategisk vision for, hvordan internettet skal styres i perioden 2015-2020.

”Det helt centrale er, at de europæiske lande arbejder sammen med USA og Canada om at give internettets globale styringsmekanismer det liberale og demokratiske fundament,” siger Smith, der har erfaring fra det højeste internationale politiske niveau som både canadisk NATO-ambassadør og som såkaldt G8-sherpa – altså diplomatisk toprådgiver – for den canadiske premierminister.

Arbejdsgruppen med Carl Bildt og Gordon Smith i spidsen skal virke i to år, og den skal fokusere sit arbejde på følgende fire områder:

• Øget reguleringslegitimitet
• Øget innovation
• Sikring af menneskerettigheder online
• Forebyggelse af systemiske risici

Ifølge Smith har regeringer og borgere verden over ikke bare mistet tillid til den amerikanske regering, men også til globale firmaer som Google, Facebook og Microsoft, der udgør den erhvervsmæssige side af den globale amerikanske internetdominans. NSA’s misbrug af oplysninger fra de amerikanske tech-giganter har ført til, at disse nu også har rejst krav om et nyt globalt reguleringsregime for at genopbygge borgernes tillid.

”Vi har brug for færdselsregler, som alle kan leve med. Det har været Det Vilde Vesten over hele kloden, og vi har brug for retningslinjer, som vi kan leve efter,” lød det således fra Ciscos topchef, John Chambers, på World Economic Forums seneste topmøde i Davos, hvor den nye internationale arbejdsgruppe blev præsenteret.

Den oversete værdikamp

Gordon Smith understreger over for Mandag Morgen, at der i det seneste tiår er blevet udkæmpet en overset global værdikamp om reguleringen af internettet. Totalitære regimer i Kina, Rusland og den arabiske verden har siden 2003 arbejdet på at trække kontrollen med nettet væk fra USA og over i FN-organet ITU, Den Internationale Telekommunikationsunion.

De kaotiske FN-forhandlinger om reguleringen af nettet kulminerede ved ITU-topmødet i Dubai i december 2012, hvor det kom til et regulært politisk sammenbrud. På den ene side stod de autoritære regimer og fattige ulande i den såkaldte G77-gruppe, på den anden stod de demokratiske lande i Europa, Nordamerika samt dele af Sydamerika og Asien. 89 lande stemte for ændringer i de internationale telekommunikationsregulativer, som ville styrke staternes kontrol med internettet, mens 55 lande – heriblandt Danmark, resten af EU, Canada og USA – stemte imod.

”Det sidste, vi skal med internettet, er at have det styret af ITU. Den vil overhovedet ikke være i stand til at påtage sig opgaven. Og FN-systemet har jo i det hele taget ikke produceret resultater på ret mange områder. Tag klimapolitikken eller Syrien,” siger Smith.

Efter hans opfattelse er der ingen vej uden om en global reguleringsstruktur for internettet, som bygger på de eksisterende private organisationer ICANN, IETF og The Internet Society. I rapporten Reimagining the Internet: The Need for a High-level Strategic Vision for Internet Governance fra juli 2013 har han gjort rede for, hvordan det allerede før NSA-afsløringerne stod klart, at internettets uregulerede virkelighed ikke kan fortsætte.

”Ønsket om at udvide den statslige kontrol med internettet deles af mange, selv udviklede industrilande. Internettet er simpelthen blevet for vigtigt til, at man kan overlade det alene til teknologer,” skriver Smith. Over for Mandag Morgen forklarer han, at meget af debatten omkring internettets fremtid bliver politisk skæv, fordi den sjældent foregår mellem aktører, der formår at favne alle nettets politiske, økonomiske og samfundsmæssige dimensioner.

Derfor er den tidligere topdiplomat begejstret over at have kunnet overtale den svenske udenrigsminister til at påtage sig rollen som formand for den nye arbejdsgruppe.

”Carl Bildt som person og Sverige som land er med det årlige Stockholm Internet Forum dybt engageret i udviklingen af internettet. Bildt formår at forholde sig til de store politiske og økonomiske dimensioner i dette. De er anseelige, men forsvinder ofte i alle de teknologiske diskussioner,” siger Smith.

Carl Bildt selv har udtalt, at der i dag stilles spørgsmålstegn ved de regler, der har styret nettet i dets første årtier. ”Derfor bliver vi nødt til at udvikle et nyt system, som bevarer dynamikken og friheden på nettet, og som samtidig skaber lidt større legitimitet.”

EU’s store datareform er udsat

Mandag Morgen har tidligere omtalt de to seneste års monumentale lobbyslagsmål i Bruxelles om EU’s kommende databeskyttelsesreform.

Denne reform er nu udsat til efter valget til Europa-Parlamentet i slutningen af maj, selv om det folkelige pres for solid databeskyttelse er vokset markant efter afsløringerne af NSA’s globale overvågningsaktiviteter. Det var EU’s stats- og regeringschefer, der før jul besluttede at udsætte færdiggørelsen af det store og meget omdiskuterede lovkompleks, der skal erstatte regler, som blev vedtaget helt tilbage i 1995.

Udsættelsen har vakt frustration i EU-Kommissionen, mens der er enighed blandt regeringerne i Berlin, London, Paris og andre steder om, at man vil tage sig bedre tid til at færdiggøre reformen. Reformen, som blandt andet skal regulere myndigheders og virksomheders adgang til netbrugeres data, har givet anledning til heftige politiske armlægninger med den amerikanske regering og de dominerende amerikanske tech-virksomheder. Dermed bliver spørgsmålet om databeskyttelse også en del af den europæiske valgkamp, da Europa-Parlamentet spiller en central rolle i udformningen af den nye lovgivning.

Gordon Smith gør sig ingen illusioner om, at det bliver let at ”opdatere” den globale regulering af internettet. ”Det vil kræve dygtigt diplomati og et velkoordineret diplomatisk arbejde i en langstrakt proces, der vil have klar betydning for menneskerettigheder, for udviklingen i den globale økonomi og for den internationale sikkerhed,” siger han.

USA’s massive overvågning af allierede regeringer har svækket amerikanernes forhandlingsposition over for bl.a. Europa. Og som bekendt forhandles der netop nu om en omfattende frihandelsaftale mellem EU og USA, hvis indbyrdes samhandel uden sammenligning er den største i verden.

Gordon Smith vil langtfra udelukke, at Europa og USA kan finde fælles fodslag. Ifølge ham handler den aktuelle udfordring i højere grad om at trække globale ”svingstater” som Brasilien, Indien og Sydkorea over i den lejr, der står fast på det liberale demokrati.

”Disse lande burde ikke føle sig hjemme i det samarbejde, der er opstået mellem eksempelvis Rusland, Kina, Iran og Saudi-Arabien, når det gælder reguleringen af internettet,” siger den tidligere canadiske topdiplomat.